Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013

Transkript

1 Dato: 26. marts 2013 Til: NFU Sagsbehandler: Therese Nissen, Referat for møde i Naturfagligt Udvalg Torsdag d. 21. marts 2013 Tid: Kl. 13:30 17:15 Sted: Masnedøgade 20, store mødelokale i kælderen mod gaden. Deltagere: Chr. Ebbe Mortensen, Claus Lindegaard, Flemming Thorning-Lund, Hans Baagøe, Henrik Knuth-Winterfeldt, Ib Johnsen, Jesper Fredshavn, Kaj Raunsgaard Pedersen, Katrine Hahn Kristensen, Merian Skouw Haugwitz, Peter Esbjerg, Peter Geertz-Hansen, Sten Asbirk. Afbud: Hanne Hübertz, Janne Aaris-Sørensen, Palle Gravesen, Peter Friis Møller, Signe Nepper Larsen, Gunnar Larsen Fra Sekretariatet: Therese Nissen (referent), Kate Skærbæk Rasmussen, Bo Håkansson, Kathrine Hegelund. Gæst: Carsten Rahbek 1. Godkendelse af referat af sidste NFU-møde 23. januar 2013 Ok. 2. Formanden orienterer Velkommen til Sten Asbirk: Nyt/gammelt medlem af NFU. 2.1 Speciale af Randi Maj Jacobsen - Evaluering af fredningsinstrumentet. Dets udvikling over tid, og effektivitet som naturbeskyttelsesredskab. KU Sekretariatet orienterer Sagsfremstilling: Sekretariatet orienterer om aktuelle sager og tiltag mv. Der henvises i øvrigt til DN Torsdag. Punktet refereres normalt ikke. Nye sekretærer for NFU: Kate Skærbæk Rasmussen og Christina Steenbeck overtager som sekretærer for NFU, da Therese går på barsel i maj/juni. Begge deltager på ekskursionen da Therese ikke tager med der. Jennetvej 33, Ålbæk, Frederikshavn: DN klagede i september 2012 over udvidelse af minkfarm lige på kanten af Natura 2000-området, Jerup Hede. Klagepunktet var en totaldeposition på nærliggende habitatnaturtyper, tør hede (4030) og tidvis våd eng (6410) på 29,2 kg N/ha/år. DN har tabt klagen i NMKN. Bilag 3.1 DN s klage

2 3.2 NMKN afgørelse 4. Fortsat diskussion om NOVANA og biodiversitet. Kl. 14:00 15:00 Sagsfremstilling: NFU havde på sidste møde diskussionen om NOVANA og Jesper Fredshavn holdt et spændende oplæg om programmet. Det blev vedtaget, at emnet ikke var færdig diskuteret, og emnet genoptages på dette møde. Carsten Rahbek holder et kort oplæg om biodiversitet og hvordan NOVANA programmets udkomme kan spille sammen med et egentligt biodiversitets overvågningsprogram. NFU skal: NFU skal følge op på oplægget fra Jesper Fredshavn på sidste møde og lave en indstilling til DN om hvordan Sekretariatet evt. kan påvirke den fremtidige indsats på dette område. Hvor og hvordan kan DN kan presse på, så Danmark får et biodiversitetsovervågningsprogram, og hvordan NOVANA programmet bedst kan bidrage hertil. Definitionen af biodiversitet fra IUCN: Biodiversity: the variability among living organisms from all sources including terrestrial, marine and other aquatic ecosystems, and the ecological complexes of which they are part; this includes diversity within species, between species, and of ecosystems. An ecosystem: a community of plants, animals and smaller organisms that live, feed, reproduce and interact in the same area or environment. Carsten: Overvågningsprogrammer for enkelte arter koster i længden mere end et stort program der dækker flere arter. I DK har vi arter, og det er ikke muligt at lave et forvaltningsprogram for alle, men vi skal stadig overvåge dem alle. NOVANA er et generelt godt designet program, når man tager højde for dets sigte og de få midler der er sat af til det. Det har ikke meget med biodiversitet at gøre, som sådan. Det kan formodentlig heller ikke bruges til et biodiversitets overvågningsprogram. De arter der er valgt i NOVANA, kan generelt ikke bruges som indiaktorer for høj biodiversitet. Problem ift. biodiversitet - Naturtyper er ikke velafgrænsede størrelser, men er rare kasser at operere med Sammenfald mellem arter og naturtyper er ikke specielt god. Arter som passer ind i en naturtypekasse i DK, passer ikke nødvendigvis ind i tilsvarende kasse i et andet område. Vi skal have et program der dels kigger på arter og deres habitater, dels arterne særskilt. Biodiversitets program: uddannelse af x tusind biologer, der så laver feltundersøgelserne -> og det kommer jo ikke til at ske. Vi skal arbejde mod Citizen Science Frank Wugt Larsen sidder nu i Det Europæiske Miljøagentur i København og skal bl.a. arbejde dette. Vigtigt at indsamle meget stort datasæt med mange registreringer arter fra mange organismegrupper. Artsvalget er ikke så vigtigt.. Med avanceret databehandling kan man udlede biodiversiteten ud fra sådanne store datasæt. Kommentarer: Kun de 65 bilagsarter bliver fulgt i NOVANA og de udgør selvfølgelig i sig selv blot en lille del af den samlede biodiversitet. Naturtype som begreb er meget operationelt og bruges til beskrivelse af tilstand og udvikling, refererende til en sammensætning af arter samt fysiske strukturer mm som karakteriserer naturtypen. Citizen Science er rigtig godt, da befolkningen skal gøres interesseret i naturen og arterne igen. 2

3 Biodiversitets program: Indikatorarter skal vælges så de er nemme at genkende. Befolkningen skal nok lære dem at kende, og forskerne skal nok kunne sortere i de data der kommer ind. Hvilke lande kan DK og DN kigge mod, for at hente inspiration? England er langt fremme med Citizen Science, Sverige og Spanien bruger det også i en vis grad. EU har givet 50 mio. euro til forskning i hvordan det skal strikkes sammen. Der skal fokuseres på artsovervågningen. Det vil være fint hvis Carsten kan byde ind på hvordan og hvilke arter der skal være fokus på. De arter hvor det er vigtigt at overvåge, er generelt dem som er svære at finde og allerede er i tilbagegang. Hvis vi skal sikre arterne, skal levestederne sikres. Så ud over arterne, skal vi have styr på struktur og vilkår i naturen/landskabet. Så vi skal også kigge på strukturer og indikatorer for disse, for at danne os en viden. Ud fra forvaltningsprogrammerne/pleje, skal man også se på hvordan vi forvaltede arealerne, og hvilke resultater det gav. Hvem skal tage sig af alle de data, som bliver samlet ind. Hvordan sikre vi, at data bliver brugt rigtigt og at data ikke bliver tabt, når en bevilling ophører. Der er masser af biologistuderende som render rundt i naturen, og som kan samle data ind, men det skal give mening at samle det ind, fordi det skal bruges. Fugle&Natur er et super system og har en kæmpe datamængde, som man kan trække på. Hvis det af nørdes lidt, kan det med tiden også bruge af alm. mennesker. Biodiversitet er blevet meget nørdet/akademisk, og det er blevet svært for alm. mennesker helt at forstå det. Desuden skal vi også gå efter de særligt specifikke arter, og sikre deres overlevelse. - Enkeltarts programmer hjælper ikke nødvendigvis biodiversiteten, men kun denne ene art. Men man kan godt lave enkeltarts programmer, som også højner biodiversiteten, hvis de tænkes ordentligt igennem. Hvordan skal DN gribe biodiversitet an, hvis vi vil fremme den frem for enkeltarts programmer? - Vi mangler den samfundsmæssige forståelse for hvad biodiversitet er i DK. Vi promoverer for meget som værende biodiversitet, selvom at det ikke nødvendigvis ikke er det. Vi/DN skal blive mere klar på hvad biodiversitet er, for at vi kan lave de rigtige programmer/projekter. DN skal have fat i børnene, og evt. gennem naturskoler kan børn være med til at kigge på naturen og registrere den. Konklusion: Emnet tages med videre på ekskursionen, så NFU kan formulere nogle gode råd til DN om hvordan vi griber et biodiversitetsprogram an og får videreformidlet biodiversitet, så der ikke opstår forvirring om betydningen af ordet. 5. Podio Kl. 15:00 15:20 Sagsfremstilling: Alle DN s afdelinger og netværk er på Podio, og det skal de faglige udvalg også. Det er planen at NFU kommer på fra maj. Planen er, at alle indkaldelser til møder, dagsordner, referater og bilag bliver lagt her. Der vil dermed ikke blive sendt en mail ud mere, men medlemmerne vil blive orienteret gennem Podio. Kathrine Hegelund kommer og fortæller om Podio og hvad kan det bruges til. 3

4 NFU skal: Tage informationen og vejledningen om Podio til efterretning og sikre at alle medlemmer forstår hvordan den fremtidige officielle kommunikation foregår mellem NFU og sekretariatet. For de medlemmer af NFU som ikke er til stede ved mødet må sekretariatet tilbyde en alternativ vejledning evt. pr telefon. Spørgsmål: Kan de faglige udvalg kigge med hos hinanden. Kan FU kigge med hos de faglige udvalg. Kan man lave en fælles fagligudvalgs gruppe hvor alle er med på tværs, hvis man nu ønsker at diskutere noget fælles. Dette finder Sekretariatet ud af, og vender tilbage med et svar. Konklusion: Kate giver en introduktion til Podio på internatet/ekskursionen dem der har mulighed for at medbringe en bærbar PC, gør det. Det skal sikres, at stedet hvor vi skal bo, har internetadgang af en vis hastighed når fx 15 PC er skal på samtidig. 5 Link til Frivilligsiden om Podio: Her kan I læse meget mere om Podio, og hvordan det bruges i afdelingerne, netværkene, samrådene og studenterafdelingerne. PAUSE Kl. 15:20 15:35 6. Ekskursion Kl. 15:35 16:00 Sagsfremstilling: Ekskursionen bliver i år d maj, og går til Høje Møn. På sidste møde blev flere ideer til oplæg og steder der skulle ses diskuteret. Pt. ønskes der: - Et oplæg fra Kaj ved Geocenter Møn om Møns geologi. - Et besøg til Hundevængs Skov hvor DN fornyeligt har rejst en fredning, en snak her om naturgenopretning på området. Evt. med besøg fra kommunen eller en lokal DN er? - Hvilke NOVANA-felter er der i området især naturtypen Bøgeskov på kalk. - Besøge Høvblege (fordi?) + området for sortplettet blåfugl (hvor er det præcist?). - Desuden rundvisning (hvor?) af skovrider fra NST Storstrøm. NFU skal: Nedsætte en gruppe som planlægger ekskursionen med støtte fra sekretariatet. Oplysninger om transport, overnatning, program og kontakter til ekskursionsværter skal være klar til hele NFU senest 8. maj. NFU skal diskutere hvad DN får ud af ekskursionen. Det skal besluttes i hvilken form NFU formidler resultatet af ekskursionen videre til eks. medarbejdere i sekretariatet, FU, andre udvalg, lokalforening mm. Mail fra Peter Friis Møller - Ang. ekskursionen til Møn er både skreddynamik, kalkbøgeskov og tematikken retablering af kalkoverdrev nok så interessant. Sidste emne kan også fint ses i Jydelejet hvor distriktet har gjort en række interessante og relevante erfaringer, både skovfoged H.C. Graversen og skovrider Claus Jespersen vil være gode at få med. PFM kan i begrænset omfang bidrage til planlægning m.v., men er bortrejst det meste af maj måned lige op til. Konklusion: 4

5 Der er nedsat en planlægningsgruppe med Peter Esbjerg, Katrine, (Peter Friis Møller), Henrik, Kaj, og Kate/Christina Sekretariatet laver forslag til en køreplan så der også tages hensyn på dem fra Jylland. Sekretariatet finder og bestiller overnatning det er foreslået Liselund Slot, vandrehjem, campingplads, motel-agtigt sted. Der skal være internetadgang, og et lokale hvor NFU-møde kan afholdes. Steder og emner: Overdrev ved Høvblege + Jydelejet (Ib) forvaltning og genopretning Den lokale kogræsserforening ved DN Guldborgsund (Sten) Oplæg ved Geocenter Møn (Kaj) Henrik K-W kontakter H.C. Graversen og/eller Claus Jespersen om deltagelse. Evt. frokost hos en tidl. kollega nedenfor Høvblege. Sekretariatet finder og bestiller overnatning det er foreslået Liselund Slot, vandrehjem, campingplads, motel-agtigt sted. Der skal være internetadgang, og et lokale hvor NFU-møde kan afholdes. 7. Plastoverdækkede jordbærmarker og solcellemarker Kl. 16:00 16:30 Sagsfremstilling: DN Lejre har henvendt sig til Sekretariatet om de plastoverdækkede jordbærmarker som især er udbredt i Lejre og Slagelse. PFU tager den planmæssige del op på deres næste møde i maj, men det vil også være fint med en naturvinkel på sagen. Sekretariatet har haft møde med solcellefirmaet Viridis om opsætning af solecellemarker i Danmark. Viridis ønsker at opsætte 500 anlæg a 100x100m i DK inden 2014 det kræver selvfølgelig at de har lodsejere, der er interesserede i at købe anlægget. De arbejder sammen med arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard om det landskabelige, og Hede Danmark med beplantningen omkring anlægget beplantningen bliver høj/lav (2-3 m høje) med hjemmehørende arter og masser af bærbuske/træer. Hede Danmark sørger for beplantningen i 3 år. Firmaet vil anlægge anlæggene som permakulture ( og er også interesseret i hvilke striber, volde og andre tiltag som kan fremme insekt og fugleliv på arealet. De har overvejet om der kan sættes bistader op indenfor området. Peter Esbjerg holder et kort oplæg (10 min.) om definitionerne af de forskellige striber, volde, randzoner o.a. Jf. Peter, er der en vis forvirring omkring definitionerne, og derfor er det vigtigt at vi alle ved hvad vi snakker om. NFU skal: komme med forslag til, hvad Sekretariatet kan mene om disse marker? Jf. NMKN afgørelsen fra Slagelse, så er der jo nok ikke så meget at gøre mod etableringen, men kan vi komme med nogle gode forslag til hvilke vilkår kommunen kan stille til produktionen gerne videnskabelig bevist. Sprøjtes der mere eller mindre når jordbærrene er overdækkede? Kan man fx etablere vildstriber og jordvolde mellem/i kanten af markerne, som kan modveje at man plastre markerne ind i plast? Så vidt vides, kan man stadig få hektarstøtte til vildtstriber og jordvolde. Mht. solcellemarkerne, er Viridis interesseret i at høre DN s holdning til deres projekt, og hvordan de evt. kan optimere med striber, volde og beplantning indenfor arealet, samt om de kan opstille nogle vilkår til deres købere fx ift. beplantning, striber/volde, o.a. som vil gøre, at DN 5

6 kan se med milde øjne på en landzonetilladelse til sådan et anlæg der skal selvfølgelig stadig tages højde for særlige landskabelige hensyn og udpegninger. Jordbærmarker: Den æstetiske effekt kan vi nok ikke gøre så meget ved. Plastoverdækket er åbent i begge ender og forneden. Plasten er til for at forlænge jordbærsæsonen både forår og efterår. Der er ikke noget problem i at overdække markerne med plast, og det gør ikke marken til værre ørken end en alm. mark. NFU vil ikke komme med naturfaglige indspark til sagen, men vil bede PFU om at tage sig af det, da NFU mener, at dette mere har med det landskabelige og planmæssige at gøre. Solcellemarker Nemt at designe volde på området, med tyndt græs som slås en gang årligt. Skal også vendes i PFU, NFU vil ikke sætte vilkår op. Ærø hvordan er naturen med afgræsning af får under solcellemarkerne? Tjek op. Kan det levende hegn omkring laves bredere? Kan der være mulighed for højt græs indenfor området godt for markmusen? 7.1 Fra DOF, der referere til succes med vildtstriber i Holland og Tyskland: Landzonetilladelse til jordbærmarker på Råbjergvej 20, Slagelse. November DN Slagelse Indsigelse mod landzonetilladelse, Råbjergvej NMKN Udsendt afgørelse DOK faktaark_1_gode_levesteder_for_markvildtet. 7.6 Peter Esbjergs oplæg om bræmmer, volde og striber. 8. Afsked med Ib Kl. 16:30 16: NFU-medlemmerne orienterer Kl. 16:50 17:15 Hurtig runde blandt de tilstedeværende. Punktet refereres ikke. 10 Katrines valgprogram til NFU. 11. Eventuelt NFU s rullende dagsorden maj: Ny næstformand Podio Biodiversitet Hvad får DN ud af ekskursionen 6