Hjerting Bycenter. Vurdering af udviklingsmulighederne
|
|
- Pernille Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerting Bycenter Vurdering af udviklingsmulighederne 9. maj 2016
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet Befolknings- og forbrugsforhold 19 Bilag 1: Branchefortegnelse
3 Vurderinger og konsekvenser 3
4 Vurderinger og konsekvenser Baggrund Villemoes Holding A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) om at vurdere udviklingsmulighederne for Hjerting Bycenter samt centrets fremtidige rolle i centerstrukturen Det vurderes, hvorvidt det er muligt at etablere yderligere detailhandel inden for centrets nuværende udbygningsramme herunder hvilke konsekvenser etablering af en dagligvarebutik på op til m 2 vil have på den øvrige detailhandel i kommunen. Den nuværende maksimale ramme for dagligvarebutikker i bydelscentre i Esbjerg Kommune udgør m 2 og er oprindelig fastsat med henblik på, at dagligvarebutikker dels skal betjene den pågældende bydel, dels ikke må have negative konsekvenser for bymidtens detailhandel. Vurderingerne sker blandt andet på baggrund af detailhandelens nuværende kapacitet, sammensætning og beliggenhed i forhold til den forventede udvikling i det markedsmæssige underlag så som befolkningsudvikling, forbrugsudvikling og den fremtidige konkurrencesituation. Ligeledes vil tilkomsten af nye detailhandelskoncepter og udviklingen i butikkernes arealforbrug indgå i vurderingerne. Konklusion Etablering af en dagligvarebutik på op til m 2 inden for Hjerting Bycenters nuværende udbygningsramme vil have marginal betydning for dagligvarebutikkerne i bymidten, som vurderes at miste ca. 1 % af omsætningen i forhold til, hvis der ikke etableres en dagligvarebutik på op til m 2. En af årsagerne til, at påvirkningen er beskeden, er at afstanden fra Hjerting bydel til bymidten er forholdsvis stor sammenlignet med afstanden til Esbjerg Nord, som også trafikalt er lettere tilgængelig fra Hjerting bydel. Hjerting bydel er domineret af dagligvarediscountbutikker, som ikke har et fuldt sortiment af dagligvarer, hvilket en butik på op til m 2 i langt højere grad vil kunne imødekomme. Borgerne vurderes således samlet set at få en væsentlig forbedring af indkøbsforholdene. Herved kan borgerne i bydelen i vid udstrækning reducere deres indkøb af dagligvarer uden for bydelen, hvilket vil mindske transportarbejdet i forbindelse med indkøb af dagligvarer, herunder mindske afhængigheden af brug af bil, når der skal købes dagligvarer. Det vil også betyde, at borgerne i Hjerting bydel i lidt mindre omfang vil benytte dagligvarebutikkerne i Sædding Centret og på Tarphagevej, som vurderes at miste ca. 7 % af omsætningen i forhold til, hvis der ikke etableres en større dagligvarebutik i Hjerting. Det vurderes ikke at medføre lukningstruede butikker i hverken Sædding Centret eller andre steder i Esbjerg. Hjerting Bycenter ligger centralt i Hjerting bydel. Lokaliseringen af Hjerting Bycenter i et boligområde væk fra indfaldsvejene indebærer, at en dagligvarebutik på op til m 2 stort set alene vil betjene de lokale borgere i Hjerting og i nogen udstrækning turisterne, der benytter sommerhusene i Marbæk området. Hjerting Bycenter er en del af bydelscentret for Hjerting bydel, som ikke i dag udfylder sin rolle som bydelscenter. Ved etablering af en dagligvarebutik på op til m 2 vil Hjerting Bycenter fremover kunne fungere som en væsentlig del af bydelscentret for borgerne i Hjerting bydel. 4
5 Vurderinger og konsekvenser Detailhandelen i markedsområdet I Hjerting bydel ligger i alt 8 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. I Hjerting Bycenter ligger i dag en kiosk samt et pizzeria, en bodega, en frisør og et solcenter. Herudover huser p-pladsen et benzinanlæg uden betjening. Ved siden af Hjerting Bycenter ligger discountbutikken Netto med selvstændig parkeringsplads og indkørsel. I den sydlige del af Hjerting ligger discountbutikken Rema 1000 på Havbakken sammen med en bager og apoteksudsalg. Herudover ligger Fakta midt i et boligkvarter på nabovejen. Herudover ligger en blomsterbutik og delikatessebutik på Hjerting Strandvej samt et par udvalgsvarebutikker. Dagligvareudbuddet i det nordlige Esbjerg er ligeledes præget af discountbutikker i Sædding og Sønderris. I Sædding ligger discountbutikkerne Netto og Aldi på Tarphagevej samt Fakta i Sædding Centret, mens Rema 1000 ligger på Parkvej. I Sønderris ligger Fakta i lokalcentret i Vandmandskvarteret. I området Sædding, Hjerting og Sønderris er i alt 20 dagligvarebutikker og 23 udvalgsvarebutikker. Butikkerne er primært til lokalområdernes forsyning af både dagligvarer og udvalgsvarer. De største detailhandelsudbudspunkter i Esbjerg er Esbjerg City med i alt 143 butikker og storbutiksområdet Esbjerg Nord med i alt 66 butikker. Her er begge steder et bredt og dybt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Esbjerg City ligger 10 km fra Hjerting Bycenter, mens Esbjerg Nord ligger 8 km væk. De største dagligvarebutikker i Esbjerg Nord er hypermarkedet Bilka og varehuset Kvickly, mens det i Esbjerg City er varehuset Føtex. Forbrug i oplandet I bydelen Hjerting boede ca personer i 2015, hvilket forventes at være nogenlunde konstant i perioden 2015 til Det samlede dagligvareforbrug var 249 mio. kr. og det samlede udvalgsvareforbrug var 230 mio. kr. Det forventes, at dagligvareforbruget forbliver nogenlunde konstant i perioden 2015 til 2019, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige 6 % til 243 mio. kr. 5
6 Vurderinger og konsekvenser Konkurrencesituationen I 2017 forventes Broen Shoppingcenter at åbne på banearealerne ved Esbjerg station i forlængelse af Kongensgade. Shoppingcentret på knap m 2 med ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det største og vigtigste udbudspunkt i Sydvestjylland. Herudover vil Esbjerg Nord med Bilka, en række store udvalgsvarebutikker samt shoppingcentret Esbjerg Storcenter fortsat have betydning i oplandet. I Sædding Centret planlægges for en dagligvarebutik på ca m 2. Herudover er der på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om etablering af yderligere dagligvarebutikker i Sædding eller Sønderris, men der er løbende interesse for etablering af dagligvarebutikker især i det nordlige Esbjerg ved de store indfaldsveje. 6
7 Vurderinger og konsekvenser Hjerting Bycenters rolle i centerstrukturen Hjerting Bycenter er en del af bydelscentret for Hjerting bydel. Derfor skal Hjerting bydelscenter tilbyde et bredt udbud af dagligvarer, mens udvalgsvarer skal være på et mere standardiseret niveau. Formålet med et bydelscenter er at sprede indkøbsmulighederne, således at der er begrænsede afstande til indkøb for borgerne. Et bydelscenter må dog ikke være en konkurrent til bymidten, derfor er udbuddet typisk mere standardiseret i bydelscentret, mens det brede og dybe udbud findes i bymidten. Herudover skal et bydelscenter ligge centralt for borgerne i hele bydelen, og skal betjene et selvstændigt opland. Det er ICP s vurdering, at Hjerting Bydelscenter ikke på nuværende tidspunkt opfylder sin rolle som bydelscenter. Dagligvareudbuddet ligger spredt i bydelen med en enkelt større dagligvarebutik discountbutikken Netto i Hjerting Bydelscenter, mens de øvrige 2 større dagligvarebutikker henholdsvis ligger i et lokalcenter og uden for centerstrukturen. Hjerting har som tidligere nævnt 3 discountbutikker og en række mindre dagligvarespecialbutikker. Samlet set vurderes dagligvareomsætningen i Hjerting at være omkring 115 mio. kr. i Til sammenligning var dagligvareforbruget hos de borgere i Hjerting bydel 249 mio. kr. i Hermed er omsætning i forhold forbrug kaldet handelsbalancen i Hjerting bydel 47 %. Det vil sige at dagligvareforbruget i Hjerting bydel udgør 47 % af dagligvareomsætningen i bydelen. Hermed må en væsentlig del af dagligvareforbruget hos borgerne i Hjerting blive dækket ved køb uden for bydelen. Det er ICP s vurdering, at dagligvarebutikkerne i Hjerting ikke i dag i væsentlig grad tiltrækker kunder uden for Hjerting bydel. Kombinationen af placeringen af dagligvarebutikkerne inde i boligområderne væk fra indfaldsvejene, samt at det alle er discountbutikker, som findes i det øvrige Esbjerg, har betydning for tiltrækningen fra det øvrige Esbjerg. Man kunne med fordel styrke Hjerting bydelscenter med etablering af yderligere dagligvarehandel. I den givne konkurrencesituation med forholdsvist langt til øvrige indkøbsmuligheder kombineret med handelsbalancen på 47 % antyder, at der er plads til etablering af en dagligvarebutik på op til m 2 i Hjerting. Dagligvareudbuddet i Hjerting er på nuværende tidspunkt præget af discountbutikker. Etablering af et større supermarked vil kunne give borgerne i Hjerting et mere alsidigt udbud af dagligvarer. Hvis Hjerting i fremtiden 7
8 Vurderinger og konsekvenser skal beholde og styrke den lokale dagligvareforsyning er en placering centralt i bydelscentret vigtig for ikke at sprede detailhandelen yderligere i bydelen. Her ville en placering i Hjerting Bycenter være oplagt, da det ligger centralt i bydelen med mulighed for gode tilkørselsforhold og parkeringsforhold. Det er derfor ICP s vurdering, at der vil være mulighed for etablering af en dagligvarebutik på op til m 2 i Hjerting bydelscenter. Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel ved en sådan etablering beskrives i det nedenstående. Fremtidens handel med udvalgsvarer vil derimod fortsat blive koncentreret i få og større udbudspunkter. Dette kombineret med en øget e-handel og en styrkelse af Esbjerg City med shoppingcentret Broen betyder, at det ikke er realistisk at etablere udvalgsvarebutikker i større omfang i Hjerting Bycenter. Udvalgsvarebutikkerne skal derfor primært koncentreres centralt i Esbjerg bymidte. Hjerting Bycenter skal i højere grad indeholde den type funktioner, som betjener bydelen bedst muligt med hverdagsting, så forbrugerne i bydelen kan spare en tur ud af bydelen. Det er ikke kun dagligvarebutikker, men også kundeorienterede servicefunktioner som for eksempel frisør, skønhedsklinikker, læge/tandlæge og fitness. Ved at samle funktionerne i bydelscentret mest muligt vil man i højere grad kunne styrke det daglige kundeflow og udnytte synergieffekterne. 8
9 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser ved etablering af supermarked i Hjerting Bycenter Nedenfor vurderes, hvilke konsekvenser etablering af et fuldsortiment supermarked i Hjerting Bycenter vil få på den eksisterende detailhandel i Esbjerg. Udviklingen i dagligvareomsætningen i markedsområdet beskrives ud fra to scenarier: 0-alternativ der ikke etableres dagligvarebutik i Hjerting Bycenter. Hoved-alternativ Der etableres et fuldsortment supermarked på op til m 2 i Hjerting Bycenter. Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er beregnet for Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: I Sædding Centret etableres et supermarked på ca m 2 inden Der etableres ikke andre større dagligvarebutikker frem til 2019 i hverken Hjerting, Sædding eller Sønderris. Shoppingcentret Broen åbner i 2017 på m 2 med blandt andet varehuset Kvickly som ankerlejer. Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Esbjerg Kommune. Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i
10 Vurderinger og konsekvenser Metode Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og konkurrencesituationen for dagligvarer i markedsområdet udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2019 og der fås et niveau for en omsætning i Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt supermarkedet ikke etableres i Hjerting Bycenter (0-alternativet). Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af et supermarked i Hjerting Bycenter vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i markedsområdet. Der er alene foretaget en egentlig beregning af konsekvenserne for dagligvarer. For så vidt angår udvalgsvarer, forventes omsætningen at være marginal i Hjerting Bycenter i forhold til udvalgsvareomsætningen i Esbjerg City og Esbjerg Nord. Konsekvenser Nedenstående beskrives konsekvenserne ved etablering af et supermarked i Hjerting Bycenter. De fremtidige omsætninger i 2019 er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal Uden etablering af et supermarked i Hjerting Bycenter (0-alternativet) Forbrugerne køber generelt dagligvarer så tæt på bopælen som muligt, især hvis det rigtige udbud kan tilbydes lokalt. Med etableringen af varehuset Kvickly i shoppingcentret Broen bliver dagligvareudbuddet styrket væsentligt i Esbjerg City. Det forventes primært at være på bekostning af dagligvarebutikkerne i Esbjerg bymidte i øvrigt og i Esbjerg Nord, mens dagligvarebutikkerne i den øvrige Esbjerg by i mindre grad forventes at få konsekvenser. I Hjerting forventes borgerne fortsat at få dækket en betydelig del af deres dagligvareforbrug uden for bydelen, hvis der ikke etableres et supermarked i Hjerting bydel. Den generelle strukturudvikling, hvor mindre dagligvarebutikker lukker på bekostning af de større dagligvarebutikker, forventes at fortsætte og udfordre dagligvarebutikkerne også i Hjerting bydel. Ikke mindst de øgede åbningstider med åbent til 22 hver dag og søndagsåbent hos discountbutikkerne og varehusene vil få betydning for omsætningen og dermed antallet af mindre dagligvarebutikker og tankstationers kiosker. I det nordlige Esbjerg forventes således, at en række af de mindre dagligvarebutikker i fremtiden vil være lukningstruede. 10
11 Vurderinger og konsekvenser 2019 Med etablering af et supermarked i Hjerting Bycenter (Hovedalternativet) Etableringen af et supermarked i Hjerting Bycenter vil forbedre indkøbsforholdene for borgerne i Hjerting bydel. Figur 1.5 illustrerer konsekvenserne for dagligvareomsætningen, det vil sige forskellen i dagligvareomsætningen i 2019 uden etableringen af supermarkedet (0-alternativet) og med etableringen af supermarkedet (Hovedalternativet). Figur 1.5 Konsekvenserne for dagligvareomsætningen i det nordlige Esbjerg ved etablering af et supermarked i Hjerting Bycenter (mio. kr. inkl. moms i 2015-priser) Supermarked Hjerting 72 Hjerting bydel iø -20 Sædding/Sønderris -18 Esbjerg City -6 Esbjerg Nord -25 Esbjerg iø -2 Udenfor Esbjerg by Figur 1.5 viser, at etableringen af et supermarked i Hjerting Bycenter vil kunne opnå en omsætning på 72 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Det vurderes, at dagligvareomsætningen i Hjerting bydel i øvrigt vil miste 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald i omsætningen på 20 %. Dagligvareomsætningen i Hjerting i øvrigt forventes primært at blive taget fra discountbutikkerne i Hjerting, som får forringet deres driftsvilkår, men forventes ikke at betyde lukningstruede butikker. Ved etableringen af et fuldsortiment supermarked i Hjerting vil borgerne i Hjerting væsentligt få forbedret indkøbsforholdene, og vil dermed ikke være tvungne til at få dækket en del af deres dagligvareforbrug uden for bydelen. Placeringen af supermarkedet centralt i Hjerting bydel betyder, at borgerne i højere grad vil have mulighed for at få dækket dagligvareforbruget tættere på hjemmet. Hermed vil borgerne i Hjerting ikke i samme grad være tvunget til at anvende bilen i forbindelse med indkøb, men kan gå eller cykle eller reducere indkøbsturen i bil. Esbjerg Nord har i forhold til Hjerting det nærmeste større udbud af dagligvarer med hypermarkedet Bilka og/eller varehuset Kvickly. Især turen til Esbjerg Nord vil blive sparet for borgerne i Hjerting til fordel for det forbedrede lokale alternativ. Det vurderes, at dagligvarebutikkerne i Esbjerg 11
12 Vurderinger og konsekvenser Nord mister 25 mio. kr. i dagligvareomsætning i forhold til 0-alternativet svarende til et fald på 4 %. Esbjerg City vil fortsat være den primære shopping destination for udvalgsvarer og oplevelser for borgerne i Hjerting. Etablering af et supermarked i Hjerting forventes ikke at få væsentlig betydning for dagligvareomsætningen i Esbjerg City. Dagligvareomsætningen i Esbjerg City vurderes at falde 6 mio. kr. ved etableringen af et supermarked i Hjerting Bycenter svarende til et fald på 1 % i forhold til 0-alternativet. I Sædding og Sønderris bydele forventes dagligvareomsætningen at falde 18 mio. kr. i forhold til 0-alternativet svarende til et fald på 7 %. Borgerne i Hjerting vil i mindre grad få dækket deres dagligvareforbrug i Sædding Centret samt i discountbutikkerne på Tarphagevej. I Esbjerg by i øvrigt vurderes dagligvareomsætningen at falde marginalt med 2 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, da borgerne i Hjerting i mindre grad vil søge uden for bydelen for at handle i fuldsortiment supermarkeder og varehuse. Det er ICP s vurdering, at det ikke vil betyde lukningstruede dagligvarebutikker i Esbjerg. Etableringen af et supermarked i Hjerting Bycenter ved Bytoften vurderes ikke at få betydning for dagligvarebutikker uden for det nordlige Esbjerg. Placeringen centralt i Hjerting i et boligområde og væk fra indfaldsvejene betyder, at Hjerting Bycenter primært vil betjene de lokale borgere i Hjerting og i nogen udstrækning turisterne, der benytter sommerhusene i Marbæk området. Det vurderes således ikke i større omfang at tiltrække kunder uden for Hjerting. Et fuldsortiment supermarked har et større og bredere udbud af dagligvarer end en discountbutik, som er kendetegnet ved færre varenumre. Etableringen af et fuldsortiment supermarked vurderes samlet at betyde en stigning i dagligvareomsætningen på 52 mio. kr. i Hjerting bydel, svarende til en omsætningsstigning på 53 % i forhold til 0-alternativet. Borgerne i Hjerting bydel vurderes samlet set at få forbedret deres indkøbsforhold væsentligt og vil dermed forkorte transportafstandene. Lokalkøbsandelen, det vil sige, hvor meget borgerne i et område køber lokalt, vil blive væsentlig forbedret ved etableringen af et supermarked. Lokalkøbsandelen er i dag på ca. 45 %, hvilket i 0-alternativet forventes at falde til et relativt lavt niveau på knap 40 %. Hvis supermarkedet etableres, forventes lokalkøbsandelen at stige til ca. 60 %. 12
13 Detailhandelen i markedsområdet 13
14 Detailhandelen i markedsområdet ICP har i marts 2015 foretaget en rekognoscering af butiksudbuddet i markedsområdet til Hjerting Centret. Der er særlig fokus på Hjerting bydel, som er næropland til Hjerting Centret. Herudover blev dagligvareudbuddet i de omkringliggende bydele Sønderris og Sædding rekognosceret. Detailhandelsudbuddet i de større detailhandelskoncentrationer Esbjerg City og Esbjerg Nord er beskrevet mere overordnet på baggrund af tidligere rekognosceringer og tidligere analyser af detailhandelen i Esbjerg Kommune. Dagligvareudbuddet i Hjerting vises i figur 2.1. I Hjerting bydel ligger i alt 8 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. I Hjerting Centret ligger i dag en kiosk samt et pizzaria, frisør og solcenter. Ved siden af Hjerting Centret men ikke med fælles parkeringsplads ligger discountbutikken Netto. Figur 2.1 Detailhandelen i Hjerting bydel
15 Detailhandelen i markedsområdet I den sydlige del af Hjerting ligger discountbutikken Rema 1000 samt et apoteksudsalg og en bager på Havbakken. Discountbutikken Fakta ligger alene på Havborgvej. I det øvrige Hjerting ligger en blomsterbutik på Hjerting Strandvej samt en delikatessebutik i forbindelse med Hjerting Badehotel. Herudover ligger et par udvalgsvarebutikker samt en række kundeorienterede servicefunktioner som ejendomsmægler, pub, frisør og cafe på Gammel Guldagervej. Her ligger en tøjbutik, en butik med kunst og hobby, en cykelhandel samt en butik med lamper. Figur 2.2 viser dagligvareudbuddet i det nordlige Esbjerg. I det øvrige nordlige Esbjerg ligger bydelscentret Sædding syd for Hjerting, som primært betjener Sædding bydel. Her ligger 3 discountbutikker Fakta, Aldi og Netto. Fakta ligger i det overdækkede Sædding Centret, som i alt har 5 detailhandelsbutikker og 4 kundeorienterede servicefunktioner. Her ligger et apotek, en matas samt en fotohandler og ure, guld og sølv butik. I Sønderris ligger discountbutikken Fakta. Figur 2.2 Dagligvareudbuddet i det nordlige Esbjerg
16 Detailhandelen i markedsområdet I nedenstående tabel 2.1 vises det samlede antal butikker i Hjerting samt i det nordlige Esbjerg i øvrigt, Esbjerg City og Esbjerg Nord. Tabel 2.1 Antal butikker 2016 i Hjerting Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Hjerting Sædding/Sønderris Esbjerg City Esbjerg Nord Esbjerg City Esbjerg Nord Esbjerg City har et bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer samt kundeorienterede servicefunktioner. Her er i alt 143 butikker, hvoraf 82 % er udvalgsvarebutikker. Der er i alt 109 kundeorienterede servicefunktioner, hvoraf 41 er spisesteder. Antallet og udvalget af beklædningsbutikker er oftest styrende for valget af shoppingdesination. I Esbjerg City er 63 af butikkerne beklædningsbutikker, hvilket er den største koncentration af beklædningsbutikker i regionen. Detailhandelen er koncentreret i gågaden Kongensgade. Detailhandelen i Esbjerg City forventes at blive styrket med etableringen af shoppingcentret Broen ved Esbjerg Station i forlængelse af Kongensgade. Centret, som forventes at åbne i 2017, har et bruttoareal på ca m 2 og forventes at have ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner. Ankerlejerne er blandt andet Kvickly, Hennes&Mauritz, Bahne og Sportsmaster. Esbjerg Nord, som består af hypermarkedet Bilka og det omkringliggende storbutiksområde samt shoppingcentret Esbjerg Storcenter, har i alt omkring 66 butikker. Shoppingcentret Esbjerg Storcenter har blandt andet 29 butikker, hvoraf ankerbutikkerne er varehuset Kvickly, discountbutikken Fakta, beklædningsbutikken Nielsen s samt boligindretningsbutikken Bahne og sportsbutikkerne Intersport og Sportmaster. Her er i alt 5 dagligvarebutikker og 24 udvalgsvarebutikker. 16
17 Detailhandelen i markedsområdet Attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i markedsområdet, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Hjerting samt for Sædding/Sønderris, Esbjerg City og Esbjerg Nord fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Tabel 2.2 Gennemsnitlige attraktion 2016 i markedsområdet Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Hjerting 3,5 2,3 3,2 Sædding/Sønderris 2,9 2,9 2,9 Esbjerg City 3,2 3,3 3,3 Esbjerg Nord 3,6 3,5 3,5 17
18 Detailhandelen i markedsområdet I Hjerting er de gennemsnitlige attraktioner for dagligvarebutikkerne over middel, mens de gennemsnitlige attraktioner for udvalgsvarer ligger under middel. Den gennemsnitlige attraktion i Sædding/Sønderris er omkring middel. Samtlige dagligvarebutikker har en gennemsnitlig attraktion på omkring middel, mens de gennemsnitlige attraktioner for udvalgsvarebutikkerne er mere forskellige. De har enten en attraktion godt under middel eller godt over middel. I Esbjerg City er de gennemsnitlige attraktioner et stykke over middel for både dagligvarer og udvalgsvarer, mens de gennemsnitlige attraktioner i Esbjerg Nord ligger højt for både dagligvarer og udvalgsvarer. 18
19 Befolknings- og forbrugsforhold 19
20 Befolknings- og forbrugsforhold Nedestående afsnit er udarbejdet med henblik på at belyse størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug i Hjerting bydel. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer for Hjerting bydel samt for det øvrige nordlige Esbjerg. Områderne er illustreret i nedenstående figur 3.1. Figur 3.1 Hjerting bydel og det nordlige Esbjerg i øvrigt Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomstog befolkningsforhold fra Danmarks Statistik. Der er endvidere anvendt den seneste befolkningsprognose for Esbjerg kommune. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2015 samt horisontåret
21 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet. Befolkningstallet i Hjerting bydel var personer i 2015, hvilket forventes at være nogenlunde konstant i perioden 2015 til I det nordlige Esbjerg i alt bor personer, hvilket forventes at være uændret i perioden 2014 til Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Hjerting og det nordlige Esbjerg i øvrigt (antal personer) Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Hjerting bydel ligger på kr., hvilket er langt over landsgennemsnittet ( kr.). I det nordlige Esbjerg i øvrigt er den gennemsnitlige husstandsindkomst på kr. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Hjerting ligger på 2,28 personer pr. husstand, mens den gennemsnitlige hustandsstørrelse i det nordlige Esbjerg i øvrigt er 2,23. Begge er over landsgennemsnittet på 2,05. 21
22 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget og udvalgsvareforbruget for 2015 og 2019 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug er omkring 1,04 mia. kr. i det nordlige Esbjerg i alt, jf. figur 3.3. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i det nordlige Esbjerg stiger ca. 1 % i perioden 2015 til Således forventes det samlede dagligvareforbrug i markedsområdet at stige med 12 mio. i I Hjerting var dagligvareforbruget 249 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 1 % i perioden 2015 til Således forventes dagligvareforbruget at være 252 mio. kr. i Figur 3.3 Udviklingen i forbruget af dagligvarer i alt (mio. kr.) Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt Det samlede udvalgsvareforbrug var 922 mio. kr. i markedsområdet, hvilket forventes at stige 5 % i perioden 2015 til 2019 til 971 mio. kr. I Hjerting var udvalgsvareforbruget 230 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 6 % til 243 mio. kr. i Figur 3.4 Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer i alt (mio. kr.) Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt
23 Befolknings- og forbrugsforhold Udvalgsvareforbruget kan opdeles i underkategorierne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. I Hjerting var forbruget af beklædning 56 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 4 % i perioden 2015 til 2019 til 58 mio. kr. I det nordlige Esbjerg i øvrigt var beklædningsforbruget 173 mio. kr. i Figur 3.5 Udviklingen i forbruget af beklædning i alt (mio. kr.) Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt Forbruget af boligudstyr var 127 mio. kr. i Hjerting i 2015, hvilket forventes at stige 7 % i perioden 2015 til I det nordlige Esbjerg i øvrigt var forbruget af boligudstyr 364 mio. kr. i Figur 3.6 Udviklingen i forbruget af boligudstyr i alt (mio. kr.) Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt
24 Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af øvrige udvalgsvarer forventes at stige 4 % i perioden 2015 til 2019 fra 47 mio. kr. til 49 mio. kr. i Hjerting. Forbruget af øvrige udvalgsvarer i resten af Esbjerg Nord var 154 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 4 %. Figur 3.7 Udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer i alt (mio. kr.) Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt
25 Befolknings- og forbrugsforhold Kundesammensætningen Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er lidt større i Hjerting end i resten af det nordlige Esbjerg og større end landsgennemsnittet. Ligeledes er Hjerting i høj grad præget af enfamilieshuse, som udgør 94 %. Alderssammensætningen i Hjerting er lidt ældre end i det resterende Esbjerg Nord. 31 % af befolkningen i Hjerting er 60 år og derover mod 26 % i det nordlige Esbjerg i øvrigt. Andelen af husstande der har bil i Hjerting, er over gennemsnittet for det nordlige Esbjerg i øvrigt. 83 % af husstandene i Hjerting har bil mod 76 % i det nordlige Esbjerg. Begge er dog langt over landsgennemsnittet på 60 %. Figur 3.8 Data for Hjerting og det nordlige Esbjerg i øvrigt Hjerting Centret Hjerting Nordlige Esbjerg i øvrigt I alt Befolkning Antal kvinder Antal mænd Antal personer i alt år år år år år år eller der over Bolig Antal husstande Gns. husstandsstørrelse 2,28 2,23 2,24 Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Økonomi Gns. husstandsindkomst Antal husstande med bilrådighed
26 Bilag 1 Branchefortegnelse
27 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2
28 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3
29 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4
30 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5
31 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6
Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereMarsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik
Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser
Læs mereSædding Centret. Vurdering af udviklingsmulighederne
Sædding Centret Vurdering af udviklingsmulighederne April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 23 Vurderinger
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereSorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse
Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereAssens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens
Assens Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej 14-16 i Assens 18. april 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereVirklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereUDKAST. Holstebro City Center. Bidrag til VVM Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
UDKAST Holstebro City Center Bidrag til VVM Vurdering af konsekvenser for detailhandelen April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 23 3. Konkurrencesituationen
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereCobra. Handelsbalancen 2009
Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereVURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ INDHOLD. 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2. 2 Effekter på dagligvarehandlen 2
HORSENS KOMMUNE VURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2 2 Effekter
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2
HØRSHOLM KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlens udvikling
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereGladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen
Gladsaxe kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe Kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 4.
Læs mereHøje-Taastrup kommune
Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereBILAG C. Udvidelse af aflastningsområde i Næstved Nord Næstved Kommune. Redegørelse <<<<<<<<<<<<<
Læs mere
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereDetailhandlen efter krisen
Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen
Læs mereANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen
ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland
Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereDesign Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2
Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned
ANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detailomsætningsandel i november stiger De seneste år har en række amerikanske højtider vundet indpas i Danmark, og især Black
Læs mereANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival?
ANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forskydninger i antal let af i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Dette analysenotat ser på udviklingen
Læs mereAktuelle trends i butikslivet
ANALYSE Aktuelle trends i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereAktuelle udviklinger i butikslivet
ANALYSE Aktuelle udviklinger i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten?
ANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nogle brancher fik en god julehandel i 2016, andre knap så god Nogle brancher kom godt ud af julehandlen i
Læs mereSyddjurs kommune. Analyse af detailhandelen
Syddjurs kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Syddjurs kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4.
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereDetailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej
rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg
Læs mereJulehandelen i 2011 holder skansen
Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereJulehandlen holder stand i 2012
Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereHalsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested
Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet
Læs mereAllerød kommune. Analyse af detailhandelen
Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereFrederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse
Læs mereDetailbarometer efterår 2018
ANALYSE Detailbarometer efterår 2018 De danske detailvirksomheder er generelt positive, når de skal vurdere fremtidsudsigterne for deres virksomheder. Mange detailvirksomheder forventer stigende omsætning,
Læs mereØnsker til revision af detailhandelsplanlægning
Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Baggrund Der er i løbet af det sidste års tid dukket en række ønsker og forslag til ændret detailhandelsplanlægning op. Disse er kort redegjort for i nedenstående,
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereJulehandelsprognose 2013
Julehandelsprognose 2013 Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, herunder navnlig forventninger
Læs mereLejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune
Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance
Læs mereVEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del
VEJLE PÅ VINDERKURS DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Analyse af detailhandelen, 1. del: sammenfatning Indledning s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Anbefalinger
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereLyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer
Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereForslag til ændret afgrænsning af bydelscenter Over Hornbæk Randers
Forslag til ændret afgrænsning af bydelscenter Over Hornbæk Randers Over Hornbæk området er kendetegnet ved tilflytning og herunder udvikling af nye beboelsesområder. I forbindelse med byomdannelse af
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereUdsigter for julehandlen 2007
Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid
Læs mereDetailhandelsplanlægningens
Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse
BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereFrederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund
Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet
Læs mereSilkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen
Læs mereEsbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen
Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af
Læs mere