Syddjurs kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript

1 Syddjurs kommune Analyse af detailhandelen December 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Syddjurs kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Tendenser på detailhandelsområdet 43 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP har udarbejdet en detailhandelsanalyse for Syddjurs kommune. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives bl.a. udviklingsmulighederne for Ebeltoft bymidte samt de øvrige hovedbyer. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoarealer (pr. september 2008) samt indsamlet oplysninger om de enkelte butikkers omsætning for Desuden er det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunens husstande beregnet. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Nuværende detailhandel I Syddjurs kommune var der primo butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2 og en total omsætning i 2007 på ca. 1,8 mia. kr. inkl. moms. 2/3 af omsætningen er dagligvareomsætning. Ca. 40 % af omsætningen kan henføres til butikkerne i Ebeltoft, mens ca. 18 % af omsætningen sker i butikkerne i Rønde- Ugelbølle og ca. 14 % i Hornslet. Disse 3 byer er de væsentligste detailhandelsbyer i Syddjurs kommune. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Syddjurs kommune var i 2007 ca. 2,3 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1,0 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,3 mia. kr. på udvalgsvarer. Dagligvareforbruget i Syddjurs kommune forventes at stige med ca. 11 % i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 26 %. ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2020 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25 % pr. år for dagligvarer og ca. 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1,25 % pr. år for udvalgsvarer afhængig af branchegruppe. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger vægt på, at fremskrivningerne med en forsvarlig sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. i kommunen. Det er vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Syddjurs kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt turister. Det er endvidere vor vurdering, at godt 300 mio. kr. af omsætningen i dagligvarebutikkerne og omkring 150 mio. kr. af udvalgsvareomsætningen kommer fra forbrugere bosat udenfor Syddjurs kommune. Turister og andre tilfældigt besøgende bidrager som nævnt til størstedelen af denne andel. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 112 % for Syddjurs kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 50 % i Det vil sige, at den samlede udvalgsvareomsætning i butikkerne i Syddjurs kommune er det halve af husstandenes forbrug af udvalgsvarer. Hermed må forbrugerne i Syddjurs kommune få dækket en del af deres forbrug ved køb i butikker udenfor kommunen. En af forklaringerne på dette er, at butiksog vareudbuddet inden for primært udvalgsvarer i især Århus og Randers er betydeligt større og tiltrækker forbrugere fra Syddjurs kommune. For så vidt angår dagligvarer er omsætningen derimod 12 % større end forbruget Turisme I Syddjurs arbejder man aktivt på at øge turismen, især helårsturismen i kommunen, samt at øge antallet af tilflyttere. Syddjurs kommune tiltrækker mange turister primært om sommeren, men der er ligeledes en del turister resten af året. En 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger meget stor del af turisterne bor i de store sommerhusområder. I Syddjurs kommune var der i 2007 i alt overnatninger på hoteller og feriecentre, vandrehjem og lignende. Herudover er der omkring sommerhuse i kommunen med ca overnatninger. Det vurderes, at turisterne i kommunen afstedkommer et ekstra dagligvareomsætning på omkring 300 mio. kr. og et ekstra udvalgsvareomsætning på ca mio. kr. De 7 største turistattraktioner i Djursland havde et samlet besøgstal på knap personer i 2007, hvilket forventes at ligge højere i De største attraktioner i Syddjurs er Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark og Fregatten Jylland. Derudover yder Ree Park Ebeltoft Safari og Glasmuseet Ebeltoft stor tiltrækning på turisterne. Forbrugerne i Syddjurs kommune skal opsøge udbuddene primært i Århus samt i Randers for at finde et udbud, der er betydeligt større, end det der findes i Ebeltoft by. I den vestlige del af kommunen omkring Hornslet er afstanden til Århus langt kortere end til Ebeltoft, hvorfor det må forventes, at det især er i Århus udvalgsvareindkøbene foretages. Udvalgsvarehandelen i Århus Detailhandlen i Århus har gennem de seneste år fået endnu større betydning også for forbrugerne i Syddjurs kommune. Eksempelvis kan det nævnes, at der i Århus Midtby er et forhold mellem omsætning og forbrug inden for udvalgsvarer på næsten 400 %. Konkurrenceforhold Ebeltoft by fungerer som det overordnede detailhandelscenter for Syddjurs kommune. Herudover findes kommunens detailhandel primært i Rønde, Hornslet, Ryomgård og Kolind, der kan karakteriseres som ydende forbrugerne en god lokal forsyning. Især de store udvalgsvarebutikker (f.eks. Elgiganten, IKEA og andre møbelbutikker) i Århus yder stor tiltrækning, ligesom Jyllands bredeste og dybeste udbud af be- 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger klædningsbutikker i Midtbyen og i butikscentrene Bruuns Galleri og Storcenter Nord tiltrækker mange forbrugere. Kort sagt: Århus har en meget betydelig oplandseffekt på udvalgsvareområdet, hvilket også ses af handelsbalancen. Dette vil præge detailhandelen i de omkringliggende kommuner. Der er endvidere planer om et aflastningscenter med udvalgsvarer i Skejby. Det vurderes, at dette center vil få afgørende og mærkbare konsekvenser for udvalgsvaredetailhandlen i Syddjurs kommune. Udvikling i forbrugeradfærd Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at nå det bredere og mere varierede udbud, specielt inden for udvalgsvarer. Det må derfor forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet yderligere. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Hvad kan man gøre i Syddjurs? For at detailhandelen i Syddjurs kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer. Her kan være tale om f.eks. flot gadebelægning og byinventar, rengøring af bymidten samt tilstedeværelsen af de offentlige servicefunktioner, der er med til at sikre dagligdagens personstrømme i byerne året rundt. Funktioner som borgerservice, bibliotek, aftenskoler, kulturhuse m.v. bør placeres i bymidterne, så de er med til at sikre den daglige strøm af kunder. ICP vurderer, at Syddjurs kommune på mange måder er inde i en rigtig god udvikling med bl.a. indretning af byernes miljø. I Ebeltoft forventer kunderne ikke mindst turisterne charme, hygge og stemning af klassisk handelsby. Det ville være forkert med meget moderne fliselægning, belysning og andet gadeinventar i de centrale dele af byen. Rønde og Hornslet er ikke i samme grad sårbare over for moderne tiltag, men kan bedre bære mere fokus på funktionalitet og modernitet. Detailhandelen har selv et ansvar for fortsat at investere i butikkerne med hensyn til konceptudvikling, personaleuddannelse m.v. Samt ved sin indretning, rengøringsstandart og gadevarer at tiltrække kunderne og medvirke til at byerne fremstår attraktive. 6

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der knyttes flere specifikke kommentarer til kommunens enkelte byer senere i dette kapitel. Ligeledes bør der fokuseres på at sikre arealudlæg til dækning af det forventede fremtidige potentielle forbrug, samt til at sikre at forbrugerne i Syddjurs kommune også i fremtiden har et detailhandelsudbud, der matcher de konkurrerende byers. Dette kan fremadrettet sikre Syddjurs som et attraktivt detailhandelsudbudspunkt og dermed også et attraktivt bosætningsområde. I den forbindelse, er det væsentligt at skelne mellem udviklingspotentialet i de forskellige byer. Eksempelvis er konkurrencesituationen i Hornslet, der ligger meget tæt på de store udbud i Århus-området meget forskellige fra Ebeltofts, hvor afstanden til Århus er større og som har sine turister. Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2021 Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Syddjurs kommune vil stige med ca. 11 % for dagligvarer og ca. 26 % for udvalgsvarer. Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Syddjurs kommune arealer, så man løbende kan tilbyde nye koncepter etableringsmuligheder, samt at de eksisterende butikker løbende har mulighed for ændringer og tilpasninger. Arealerne skal primært udlægges i de 3 detailhandelsmæssigt største byer; Ebeltoft, Rønde og Hornslet. På den måde sikres forbrugerne fremadrettet den bedste forsyning. Konkurrencesituationen vil blive yderligere skærpet og den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Med Århus lige om hjørnet vil også butikslivet i Syddjurs kommune mærke denne udvikling. Det kan helt overordnet siges, at Århus i dag er så stærk, at konsekvenserne allerede i vid udstrækning er skyllet ind over de berørte kommuner. Grundet geografiske afstande udgør Århus en større trussel mod detailhandlen i eksempelvis Hornslet end i Ebeltoft. Derudover er det usikkert hvor stor en rolle handel over internet vil få fremover. For tiden vurderes det (kilde: FDIH), at ca. 8 % af den samlede handel hos private sker via internet, men kun 54 % af denne handel er dog fysiske varer. Et bud er derfor, at ca. 4% af husstandenes detailhandelsvarer købes online især bøger, medier (DVD og CD), beklædning og fødevarer er populært at købe online. 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen i butikkerne målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Syddjurs kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Det vurderes, at det fremtidige udlæg skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i de største detailhandelsudbudspunkter som Ebeltoft, Rønde og Hornslet. Af tabel 1.1 fremgår ICP s vurdering af hvad rammen for nyt butiksbruttoareal som minimum bør være frem til Tabel 1.1 Minimums arealbehov til detailhandel i Ebeltoft, Rønde og Hornslet Dagligvarer (m 2 ) Udvalgsvarer (m 2 ) Ebeltoft bymidte Rønde bymidte Hornslet bymidte Kommunen i øvrigt Syddjurs kommune i alt

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det er ICP s vurdering, at der frem til 2021 minimum bør udlægges m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer i Syddjurs kommune. Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer ekskl. særligt pladskrævende varer. Det vurderes, at arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur i de største detailhandelsmæssige udbudspunker Ebeltoft, Rønde og Hornslet for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen. Helt overordnet vurderes det, at der på dagligvareområdet også i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra kæderne. Det gælder alle større koncepter dvs. discountbutikker, supermarkeder samt varehuse. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne med den størrelse og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet, ikke klare. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne lokalt i kommunen. ICP vurderer, at der i dag generelt er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Udenfor Ebeltoft, Rønde og Hornslet skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. På udvalgsvareområdet bør arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at detailhandelen i Syddjurs kommune kan udvikle sig dynamisk. Det forventes, at denne udvikling primært bør ske i Ebeltoft, Rønde og Hornslet bymidter. Samlet set vurderes det, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i Ebeltoft, samt Rønde og Hornslet bymidter. Arealudlæg i Syddjurs Kommune til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. I dag er der 9 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Syddjurs kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca m 2. I Ebeltoft er de særligt pladskrævende butikker fortrinsvist koncentreret omkring havnen på Færgevejen, Søndre Strandvej og Bagvænget. 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere målrettede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er der ikke et markedsmæssigt krav fra bilbranchen om, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper end bilbutikker. Der er igennem de seneste 10 år etableret og ombygget mange bilforhandlere, men det er usikkert om denne tendens vil fortsætte Koncentrationstendenserne i detailhandelen betyder dog, at de fleste butikker inden for både udvalgsvarer og særlig pladskrævende gerne vil placere sig i koncentrationer. Derfor anbefales det, at arealer til særlig pladskrævende butikker udlægges i forbindelse med eksisterende koncentrationer og understøtter udbudspunkterne i Ebeltoft, Rønde og Hornslet. Inden for byggemarkeder, ventes udviklingen at gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring m 2. Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis 10

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger fleksibilitet i nyudlægget til særlig pladskrævende varer. Der er ikke i lovgivningen en øvre grænse for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget for Syddjurs kommune til særligt pladskrævende varegrupper skal være minimum m 2 i perioden frem til Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg i Ebeltoft by samt i Rønde og Hornslet så vidt muligt placeres i sammenhæng med de eksisterende koncentrationer. I de øvrige byer er det ICP s vurdering, at placeringen ikke har samme betydning. Planloven Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. Endelig kan der udlægges arealer til lokalcentre max m 2 pr. lokalcenter. Den største butik må ikke være over m 2. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet ifølge planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler.. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Syddjurs Kommune Det overordnede mål for detailhandelen i Syddjurs kommune bør primært være at bevare og udbygge især Ebeltofts, Røndes og Hornslets rolle i markedsområdet, samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Ebeltoft, Rønde og Hornslet skal prioriteres, da det er her, det største og mest attraktive detailhandelsudbud findes. Geografisk er disse byer godt placeret i kommunen ligesom de har en god beliggenhed i forhold til kystvejen og bl.a. turismetrafikken. Hvad angår Ryomgård og Kolind har disse i dag ikke samme omsætningsmæssige tyngde, men skal fortsat kunne tilbyde befolkningen en god lokal forsyning af især dagligvarer samt i en vis udstrækning af udvalgsvarer. 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det er vor vurdering, at man primært bør satse på den centrale del af Ebeltoft som udviklingsområde. Vælger man ikke at satse på de større bymidter som detailhandelens vækstområder, vurderer ICP, at udviklingen spredes, hvorved der ikke opnås tilstrækkeligt med synergieffekt til, at man kan være et alternativ til udbuddet i Århus. En markant satsning på detailhandelen i Ebeltoft bymidte vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for Rønde og Hornslet, da forbrugerne i den vestlige del af Syddjurs kommune i høj grad er orienterede mod Århus frem for Ebeltoft. Det er derfor vor vurdering, at man skal satse på at gøre Ebeltoft bymidte til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I tabel 1.2 opsummeres detailhandelen i Syddjurs kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler. I følgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere. Ebeltoft bymidte Ebeltoft bymidte, har trods konkurrence fra Århus, en vis betydning for forbrugerne i Syddjurs kommune. Ebeltoft bymidte tiltrækker både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer en del kunder fra den østlige del af Syddjurs kommune. Detailhandelen i Ebeltoft bymidte er koncentreret omkring Adelgade. Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Det er en ulempe, at de 2 store varehuse Føtex på Ndr. Strandvej og Kvickly i Østerallé, ikke har fysisk sammenhæng med bymidten. I midtbyen findes et mindre udvalg af innovative specialfødevareforretninger, der øger midtbyens styrke indenfor fødevarer. Der er butikker indenfor alle relevante brancher, om end der på nogle områder kun er en eller få butikker. Overordnet set er det tilstedeværelsen af et godt, bredt og dybt sortiment inden for især damebeklædning, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af damebeklædning er i vid udstrækning styrende for husstandenes indkøb af specialiserede udvalgsvarer i øvrigt. 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.2 Styrker og svagheder, samt muligheder og trusler Styrker Svagheder Ebeltoft er etableret og velkendt udbudspunkt, mens Rønde og Hornslet er gode lokale handelscentre Detailhandelen i Ebeltoft, Rønde og Hornslet bymidter dækker et rimelig bredt spektrum af butikker Godt dagligvareudbud i især Ebeltoft (bl.a. Kvickly og Føtex) og i Hornslet Relativt stort udvalg af udvalgsvarebutikker i såvel Ebeltoft som Rønde og Hornslet Meget hyggelig og charmerende gammel bymidte i Ebeltoft unik i regionen En aura af kreativitet og modernitet, der også ses i detailhandelen i Ebeltoft og i nogen grad i Rønde God forsyning af dagligvarer i landområderne Turisme afstedkommer omsætning i butikkerne og bidrager til livet i Ebeltoft, Femmøller m.v. Temmelig få udvalgsvare-kædebutikker i hele kommunen, især inden for damemode Relativt få store udvalgsvarebutikker i den centrale del af Ebeltoft bymidte Udbuddet i Rønde er relativt spredt langs gennemfartsvej (Hovedgaden) Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til primært Århus og Tilst, bl.a. via udpendling Den vestlige del af Syddjurs kommune har meget let adgang til Århus Muligheder Trusler Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Ebeltoft og Hornslet bymidter Satse på flere boliger, helst i tilknytning til byerne 1-2 moderne spisesteder mere kunne med fordel tilføres Ebeltoft bymidte Gøre plads til store udvalgsvarebutikker i tilknytning til Ebeltoft bymidte Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt og tæt på Ebeltoft bymidte Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. indkøb i Århus samt internethandel Århus styrkes yderligere, f.eks. gennem udbygning af udvalgsvarehandel i Skejby Øget udbygning af Thorgrunden i Randers Svært at placere større butikker i Ebeltoft bymidte Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne udkantsbutikker dør, når engagementet forsvinder Økonomisk afmatning kan ramme turisme og dermed en del af butikslivet (især Ebeltoft) 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger og/eller ung mode. Det er vor vurdering, at Ebeltoft med sin størrelse og status vil have en realistisk mulighed for dette hensigten er at holde mere handel fra kommunens egne borgere hjemme samt at appellere til de mange turister. Det vil fortsat være urealistisk at tiltrække handel fra nabokommunerne alene i kraft af butikslivet i Ebeltoft. Tiltræk flere kædebutikker For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bymidten. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. I Ebeltoft er den gennemsnitlige kædeandel temmelig lav (26 %) og der bør i fremtiden arbejdes på, at tiltrække flere kædebutikker til midtbyen dog uden at Ebeltoft by mister sit præg med unikke butikker og stemning, der ikke ses andetsteds. Skal man pege på et sted, hvor bymidten kan udvikle sig, er det via et aktivt udlejningsarbejde at tiltrække 2 3 profilerede butikker inden for damebeklædning Ovenstående kunne imødekommes igennem multibrandbutikker, typisk frie kædebutikker med flere kendte brands i samme butik. Man bør ligeledes gøre mulighed for at andre store udvalgsvarebutikker kan placeres i Ebeltoft bymidte. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter i indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning, og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Her gælder det for Ebeltoft om at bibeholde det attraktive, hyggelige autentiske bymiljø. I USA udgør udespisning omkring 50 % af dagligvareforbruget, mens andelen er 20 % i Danmark for sommerhusbeboere og andre turister vil andelen være højere. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Ebeltoft bymidte har i dag et fint udbud af spisesteder, men vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med en mere moderne profil. Ebeltoft by i øvrigt Uden for den afgrænsede bykerne ligger en koncentration af store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker, herunder byggemarkederne XL Byg og Jem & Fix. Endvidere findes et attraktivt område omkring havnen med spændende og innovative butikker såsom gallerier, Trip Trap og andre butikker, der komplimenterer bymidtens udbud. For at styrke detailhandelen i Ebeltoft mest muligt, bør også butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, lokaliseres således, at de styrker det nuværende udbud mest muligt. Rønde by Rønde bymidte fungerer i dag som det væsentligste udbudspunkt for forbrugerne i Rønde-Ugelbølle, specielt for indkøb af dagligvarer. Rønde-Ugelbølle-området har med sine 39 butikker et stort udbud, dets størrelse og placering taget i betragtning. I Rønde bymidte findes et spændende sortiment af udvalgsvarebutikker og specielt indenfor boligudstyr findes et attraktivt udbud. Detailhandelen i Rønde bymidte er spredt geografisk langs Hovedgaden, som fungerer som gennemfartsvej. Ulempen er, at afstanden fra byens ene ende til den anden fremstår for langstrakt. Den store spredning er ikke befordrende for de gående kunder. Skal bymidten udvikles, er det væsentligt, at man arbejder på at koncentrere bymidten og arbejder på at undgå brud i facadeforløbet. F.eks. bør man når muligheden opstår forsøge at flytte de yderliggende butikker længere ind mod midten. 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger i alt 32 butikker i området, heraf er der er to supermarkeder Fakta og KIWI på Tingvej, samt en Rema 1000, Aldi og Super- Best. Butikkerne i Rønde ligger langs et langstrakt forløb langs Hovedgaden Forbrugerne søger i dag som nævnt mod de større koncentrationer. Disse især butikscentrene er karakteriseret ved, at gangafstandene er begrænsede og tyngden i udbuddet er meget koncentreret. I forhold til byens og oplandets størrelse er der ingen umiddelbare mangler i butiksmikset i Rønde bymidte. Hvis Rønde skulle styrkes yderligere, vil man skulle tiltrække flere især damebeklædningsbutikker, men man ville ikke kunne forhindre forbrugerne i at søge mod de større udbudspunkter Ebeltoft og Århus. Det vurderes dog, at fortætning bør have højere prioritet end tilførsel af en enkelt eller 2 butikker. Hornslet by I Hornslet by er langt hovedparten af butikkerne koncentreret omkring Tingvej. Der er Helt overordnet er det vor vurdering, at udbuddet i Hornslet matcher byens og oplandets størrelse. Man bør dog arbejde på fortsat at fastholde et vist niveau af standardiserede udvalgsvarebutikker. Rosenholm Slot er en kulturarv, som ikke kun tiltrækker nogle turister til området, men som også giver detailhandelen og borgerne i byen en ekstra dimension. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Syddjurs Kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Syddjurs kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere flere udvalgsvarebutikker i Ebeltoft og i Rønde bymidter, mens det i Hornslet, er vor vurdering, at oplandet er for begrænset. I de mindre byer i Syddjurs kommune vil man også i fremtiden kun i begrænset omfang se nye udvalgsvarebutikker. 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Krav til detailhandelen Det er væsentligt i bestræbelserne på at tiltrække nye butikker, at samarbejdet mellem de eksisterende butikker med hensyn til åbningstider, udsalg med videre, er velfungerende. Det er afgørende, at der i Ebeltoft er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Disse butikskæder skal vide, at Ebeltoft har en attraktiv detailhandel, der prioriterer samarbejde. En målrettet markedsføring af byen mod kæderne gennem erhvervsråd, kommunens udviklingsafdeling, handelsråd eller handelsstandsforening kan være med til at trække disse til byen og medvirke til at skabe en detailhandel, som er attraktiv for forbrugerne både i kommunen men også for turister og forbrugere fra oplandet i øvrigt. Det er vigtigt, at man i et af ovennævnte fora har ressourcer til hele tiden at følge detailhandelsudviklingen i f.eks. Århus og forsøge at tiltrække attraktive kædebutikker og spændende butiks- og café/restaurantkoncepter til Ebeltoft bymidte. Det vil i forbindelse med markedsføringen - både overfor kæderne og for kunderne - være en meget stor fordel, hvis den samlede detailhandel i hele Ebeltoft by i videst muligt omfang samarbejder i markedsføringsfasen. Erfaringer fra f.eks. Vejle vil kunne anvendes i denne forbindelse. Vurdering af konkrete projekter Det ligger endvidere i ICPs opdrag at vurdere en række projekter/planer. Hornslet Aldi påtænker en udflytning fra den nordlige del af Hornslet bymidte til en placering ved Rema i den sydlige del af byen. Aldi har i dag ikke optimale driftsforhold i den nordlige del af bymidten og udnytter derfor ikke sit omsætningspotentiale. Aldi fungerer derfor heller ikke optimalt som ankerbutik i den nordlige del af bymidten, der i forvejen er den detailhandelsmæssigt svageste. Den detailhandelsmæssige tyngede i Hornslet ligger omkring krydset mellem Toftevej, Tingvej og Byvej. En udflytning af Aldi vil alt andet lige mindske den daglige kundetrafik i den nordlige del af bymidten, omvendt er KIWI stadig en væsentlig butik og er derfor en god ankerbutik. Det er ICP s vurdering, at kundestrømmen i den nordlige og centrale del af Hornslet 17

18 Konklusion, vurderinger og anbefalinger kun vil blive påvirket marginalt ved at Aldi flytter til en placering syd for byen. ICP har beregnet og vurderet, at Aldi vil generere en meromsætning i 2021 på ca. 15 mio. kr. i forhold til hvad den ville gøre, såfremt den blev liggende i bymidten. Tved En udvidelse af den eksisterende dagligvarehandel i Tved og Vrinners vil få mærkbare omsætningsmæssige konsekvenser for dagligvarehandlen i Knebel, hvor en butik kan blive lukningstruet. Denne meromsætning vil nogenlunde ligeligt være sammensat af følgende komponenter: omsætning, der tages fra den eksisterende Rema 1000 omsætning, som tages fra de øvrige dagligvarebutikker i byen en øget lokalkøbsandel i Hornslet by en øget indhandling fra oplandet Nimtofte I Nimtofte er det væsentligt, at der er en konkurrencedygtig lokalforsyning indenfor dagligvarer. Hvis byens eneste dagligvarebutik flyttes til udkanten af byen, vil det få en væsentlig negativ indflydelse på butikkerne i centerområdet. Her vil kundestrømmen blive markant mindre i bymidten. Hvis det er muligt, bør dagligvarebutikken under hensyntagen til bymiljøet og de øvrige butikker, udvides på den nuværende placering. 18

19 Detailhandelen i Syddjurs kommune 2. Detailhandelen i Syddjurs kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Syddjurs kommune blive beskrevet. ICP har i september 2008 besøgt butikkerne i kommunen og foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2007, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra rene møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Rene møbelbutikker, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt på de følgende områder (se også figur 2.1): 1. Ebeltoft 2. Hornslet 3. Rønde-Ugelbølle 4. Mols-Helgenæs 5. Ryomgård-Pindstrup 6. Kolind 7. Ådalen 8. Tirstrup-Balle 9. Mørke 10. Thorsager 11. Feldballe 12. Nimtofte 19

20 Detailhandelen i Syddjurs kommune Figur 2.1 Syddjurs kommune nedbrudt på lokalområder Antal butikker Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det fremgår af tabellen, er de 100 eller ca. 47 % - af kommunens butikker lokaliseret i Ebeltoft, mens der findes 37 butikker i Rønde-Ugelbølle og 32 butikker i Hornslet. Der er endvidere en del butikker i Kolind og lidt færre i Ryomgård-Pindstrup og Mols-Helgenæs. 20

21 Detailhandelen i Syddjurs kommune Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Ebeltoft Hornslet Rønde-Ugelbølle Mols-Helgenæs Ryomgård-Pindstrup Kolind Ådalen Tirstrup-Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte Syddjurs kommune i alt I Syddjurs kommune er der relativt mange byer, hvor der fortsat er en detailhandelsforsyning på et vist niveau både for så vidt angår daglig- og udvalgsvarer. 67 % af butikkerne i Ebeltoft er udvalgsvarebutikker. I hele Syddjurs kommune betragtet under ét er andelen af udvalgsvarebutikker 63 %. Kommunens udvalgsvarebutikker fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem beklædning og boligudstyr, mens der er lidt færre butikker med øvrige udvalgsvarer. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af områdernes butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav 21

22 Detailhandelen i Syddjurs kommune I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion en smule under middel. Dette er normalt for kommuner på størrelse med Syddjurs. De gennemsnitlige attraktioner afspejler en vis spredning. I figurerne 2.2 til 2.6 ses attraktionens spredning for hhv. Ebeltoft, Hornslet og Rønde-Ugelbølle, samt for hele Syddjurs kommune betragtet under ét. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt 1. Ebeltoft 2,9 2,6 2,7 2. Hornslet 2,7 3,0 2,9 3. Rønde-Ugelbølle 2,4 2,8 2,7 4. Mols-Helgenæs 2,3 2,0 2,2 5. Ryomgård-Pindstrup 2,6 2,2 2,4 6. Kolind 2,8 2,5 2,6 7. Ådalen * * 2,0 8. Tirstrup-Balle 2,7-2,7 9. Mørke 2,8 2,0 2,4 10. Thorsager * - * 11. Feldballe * * 2,3 12. Nimtofte * * 2,4 Syddjurs kommune i alt 2,7 2,6 2,6 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. 22

23 Detailhandelen i Syddjurs kommune Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Ebeltoft Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Rønde-Ugelbølle 60% 50% 40% 30% 30% 42% 60% 50% 40% 30% 50% 33% 20% 10% 0% 10% Meget lav 16% 2% Lav Middel Høj Meget høj Ebeltoft 20% 10% 0% 0% Meget lav 17% 0% Lav Middel Høj Meget høj Rønde-Ugelbølle Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Hornslet Figur 2.5 Attraktionens spredning i % i Syddjurs kommune 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% Meget lav 19% 38% 31% 0% Lav Middel Høj Meget høj Hornslet 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 34% 41% 14% 1% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Syddjurs kommune 23

24 Detailhandelen i Syddjurs kommune Som det fremgår af figur 2.2, fordeler bu- Figur 2.6 Kædeandel i Ebeltoft tikkernes attraktion i Ebeltoft sig således, 8% at omkring 42 % har en Middel attraktion, mens 18 % har en Høj eller Meget høj attraktion. 40 % har en Lav eller Meget lav attraktion. 74% 18% Frivillig Kapital Uafhængig I Hornslet er andelen af butikkerne med en attraktion på middel eller derunder på 69%, mens 31% har en høj attraktionsværdi. I Rønde-Ugelbølle har halvdelen af butikkerne en Lav attraktion, 33 % en Middel attraktion og 17 % en Høj attraktion. Fordelingen i Syddjurs kommune betragtet under ét varierer umiddelbart ikke stort fra området Ebeltoft, men der er en højere andel af butikker med en Lav attraktion. Figur 2.7 Kædeandel i Hornslet 47% 19% Frivillig Kapital Uafhængig Kædetilknytning 34% Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes, et lokalcenters eller et butikscenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.6 til 2.9 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Ebeltoft, Hornslet, Rønde-Ugelbølle samt for hele Syddjurs kommune betragtet under ét. Figur 2.8 Kædeandel i Rønde-Ugelbølle 21% 58% Frivillig Kapital Uafhængig 21% 24

25 Detailhandelen i Syddjurs kommune Figur 2.9 Kædeandel i Syddjurs kommune 19% 58% Frivillig Kapital Uafhængig 23% Andelen af butikker, der enten er en del af en frivillig eller kapitalkæde, er væsentligt under 50% i Ebeltoft. I Hornslet udgør andelen 53 % mens andelen er 42 % i Rønde-Ugelbølle. I hele kommunen er andelen 42 %, hvilket er en lidt lavere andel end normen, sammenlignet med udbudspunkter af en tilsvarende størrelse. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Syddjurs kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Det samlede bruttoareal i Syddjurs kommune er ca m 2, hvoraf de ca m 2 (eller ca. 43 %) er udvalgsvarebutikker. Det er i Ebeltoft, det største bruttoareal til detailhandel findes. Godt 38 % af kommunens samlede bruttoareal findes i Ebeltoft. Over halvdelen af kommunens bruttoareal anvendes til dagligvarebutikker, og som det fremgår når tabel 2.1 og 2.3 sammenholdes er det især i områderne med få butikker, at der er en kraftig overvægt af dagligvarebutikker. Det største areal anvendt til udvalgsvarer Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. findes i Ebeltoft, hvor 41 % af kommunens samlede areal til udvalgsvarer findes. I Hornslet er bruttoarealet på m 2, mens det i Rønde-Ugelbølle er lidt højere med m 2. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. 25

26 Detailhandelen i Syddjurs kommune Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder (afrundet) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt 1. Ebeltoft Hornslet Rønde-Ugelbølle Mols-Helgenæs Ryomgård-Pindstrup Kolind Ådalen Tirstrup-Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte Syddjurs kommune i alt Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2007 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan omsætningen ikke vises for alle branchegrupper i alle områder. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper, eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Som det ses af tabel 2.4, ligger den samlede omsætning på knap 1,8 mia. kr. i Syddjurs kommune betragtet under ét. 26

27 Detailhandelen i Syddjurs kommune Tabel 2.4 Omsætning i 2007 fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt 1. Ebeltoft Hornslet Rønde-Ugelbølle Mols-Helgenæs Ryomgård-Pindstrup Kolind * * Ådalen * * * 8. Tirstrup-Balle * - * 9. Mørke Thorsager * - * 11. Feldballe * * * 12. Nimtofte * * * Syddjurs kommune i alt * Kan af anonymitetshensyn ikke vises En væsentlig del af detailhandelsomsætningen sker i Ebeltoft, hvor butikkerne omsatte for i alt ca. 710 mio. kr. i Herefter følger Rønde-Ugelbølle med 310 mio. kr. og Hornslet med 255 mio. kr. På trods af at Ryomgård rent befolkningsmæssigt er næsten lige så stor som Rønde, udgør omsætningsandelen i Rønde en langt større procentdel af kommunens samlede omsætning. Den største dagligvareomsætning sker i Ebeltoft med 37 %, efterfulgt med 17 % i hhv. Hornslet og Rønde-Ugelbølle. 44 % af udvalgsvareomsætningen sker i Ebeltoft, mens Rønde-Ugelbølle står 19 % af udvalgsvareomsætningen og Hornslet med 9 %. I kommunen betragtet under ét er 36 % af omsætningen udvalgsvareomsætning. 27

28 Detailhandelen i Syddjurs kommune Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Som det fremgår af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig udelukkende på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. Tabel 2.5 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Antal Areal, m 2 Bilforhandlere Byggemarkeder og - materialer Syddjurs kom. i alt I kommunen er der i alt 10 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. 28

29 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Syddjurs kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Syddjurs kommune er opdelt på en række områder. Opdelingen er sket efter kommunens skoledistrikter og herefter samlet i 12 større distrikter på samme vis som i kapitel 2, Detailhandelen i Syddjurs kommune. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Sydjurs kommune har bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontårerne 2014 og Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet i Syddjurs kommune. Der bor godt personer i Syddjurs kommune, heraf bor ca personer i Ebeltoft-distriktet svarende til ca. 21% af det samlede antal indbyggere. Frem til 2020 forventes en befolkningstilvækst på 12% i Ebeltoft. Hornslet-distriktet har det næststørste befolkningstal på ca indbyggere, hvilket svarer til 14% af det samlede indbyggertal i hele kommunen. I Hornslet forventes en stigning i befolkningstallet på 6% frem til Der er betydelig forskelle i befolkningsudviklingen i de forskellige dele af kommunen. Den største vækst sker i Rønde- Ugelbølle-distriktet, hvor antallet af indbyggere vokser fra godt i 2007 til godt i 2020 en vækst på ca. 16%. Der bor færrest i distrikterne Nimtofte og Feldballe. Der er områder, hvor befolkningstallet ser ud til at falde bemærkelsesværdigt. I Ådalen forventes et fald på 5 procentpoint, mens der ventes et mindre fald på 3% i Feldballe- og i Tirstrup-Balle-distriktet. 29

30 Befolknings- og forbrugsforhold Det forventes at det samlede befolkningstal vil stige ca. 7% i perioden 2007 til 2020 i Syddjurs kommune betragtet under ét. Figur 3.1 Udvikling i folketal frem mod

31 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst og -størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Suddjurs kommune ligger på godt kr., hvilket er over landsgennemsnittet på ca kr. Antallet af personer pr. husstand påvirker også på husstandens forbrug og dermed på det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Suddjurs kommune er ca. 2,27 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. De største gennemsnitlige husstande er i Feldballe (2,57 personer) og i Ådalen (2,53 personer), mens de mindste husstande findes i Ebeltoft (2,10 personer). Det er normalt, at husstandene er størst i landområder og mindst i byerne jo højere urbanitet, jo mindre husstande. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007, 2014 og 2020 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Syddjurs kommune ses i figur 3.2. Dagligvareforbruget betragtet under ét i Syddjurs kommune er beregnet til ca. 1,04 mia. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget til ca mia. kr. i Specielt i Nimtofte- og Hornslet-distriktet forventes dagligvareforbruget at stige kraftigt med henholdsvis 18% og 15% frem til Dette skyldes den forventede høje befolkningstilvækst i perioden 2007 til I Ådalen forventes dagligvareforbruget at falde med 2% i perioden. Dette harmonerer med det forventede fald i folketallet. 31

32 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.2 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 32

33 Befolknings- og forbrugsforhold Som det fremgår af figur 3.3, ligger forbruget af beklædning, dvs. tøj, sko m.v. i 2007 i Syddjurs kommune på knap 360 mio. kr., mens forbruget forventes at være steget til godt 436 mio. kr. i 2020 en vækst på ca. 22%. Figur 3.3 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 33

34 Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af boligudstyr fremgår af figur 3.4. Forbruget af varer inden for denne branchegruppe ligger beløbsmæssigt langt højere end beklædningsforbruget og svarer til godt halvdelen af dagligvareforbruget. I Syddjurs kommune i alt stiger det årlige forbrug af boligudstyr fra knap 630 mio. kr. i 2007 til knap 820 mio. kr. i 2020 en vækst på knap 30%. Figur 3.4 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 34

35 Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af øvrige udvalgsvarer er illustreret i figur 3.5. Forbruget af øvrige udvalgsvarer i Syddjurs kommune betragtet under ét ligger i 2007 på godt 280 mio. kr., hvilket ventes at være steget til godt 340 mio. kr. i Figur 3.5 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 35

36 Befolknings- og forbrugsforhold Afslutningsvis vises det samlede forbrug af udvalgsvarer, dvs. beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, samt det samlede forbrug af detailhandelsvarer (udvalgsvarer og dagligvarer). Af figur 3.6 fremgår forbruget af udvalgsvarer. I Syydjurs kommune i alt lå det samlede udvalgsvareforbrug på godt 1,26 mia. kr. i I 2020 forventes dette at være steget til ca. 1,59 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 26% fra 2007 til Figur 3.6 Forbrug af udvalgsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 36

37 Befolknings- og forbrugsforhold I figur 3.7 vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. såvel dagligvareforbrug som udvalgsvareforbrug. Forbruget fra borgerne i hele Syddjurs kommune lå på knap 2,3 mia. kr. i 2007 dette ventes at ligge på ca. 2,7 mia. kr. i Figur 3.7 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 37

38 Handelsbalance og opland 4. Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Syddjurs kommune i forhold til forbruget i kommunen, fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Syddjurs kommune. Handelsbalance I Syddjurs kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 112 %. Dette tal viser, at forbrugerne fra Syddjurs kommunes opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Syddjurs kommune, end forbrugere fra Syddjurs kommune køber ind i butikker uden for kommunen. På udvalgsvarer var forholdet mellem omsætning og forbrug på 50 %. Dette betyder, at forbrugerne i Syddjurs kommune i væsentligt omfang køber deres udvalgsvarer i butikker, der ligger udenfor kommunen og at kommune har et begrænset opland i forhold til forbruget af udvalgsvarer. Det skyldes primært nærheden til det store detailhandelsudbud i Århus og Randers. Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Syddjurs Kommune i 2007 i mio. kr. inkl. Moms. Tallene i parentes stammer fra Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde kommune samlet set, Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt (103) (51) (76) Syddjurs kommune

39 Handelsbalance og opland Dagligvarer For dagligvarernes vedkommende viser en omsætning i forhold til forbrug på 112 %, at butikkerne i Syddjurs kommune mere end blot holder dagligvarehandelen hjemme. Butikkerne omsætter for 12 % mere end forbruget i kommunen kan forklare der må altså tiltrækkes noget dagligvarehandel fra husstande uden for kommunen. ICP vurderer, at turismen bidrager med en udvalgsvareomsætning i omegnen af 150. mio. kr. Oplandet til dagligvarebutikkerne i Syddjurs kommune udgøres i høj grad af kommunens indbyggere samt turister. Det vurderes at turismen bidrager med en dagligvareomsætning på ca. 300 mio. kr. Udvalgsvarer Som det fremgår af tabel 4.1, er forholdet mellem butikkernes udvalgsvareomsætning og husstandenes forbrug af udvalgsvarer på 50 %. Det vurderes, at Syddjurs kommune har en begrænset oplandseffekt inden for udvalgsvarer for forbrugerne fra nabokommunerne. Søgningen til især Århus vil være større for udvalgsvarernes vedkommende. Forbrugerne er oftest villige til at køre længere efter det store udbud af udvalgsvarer. 39

40 Konkurrencesituation 5. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation I det følgende afsnit vil de væsentligste konkurrerende udbudspunkter til detailhandlen i Syddjurs kommune blive skitseret. Herudover vil den fremtidige konkurrencesituation blive beskrevet. De øvrige væsentligste udbudspunkter i influensområdet Grenaa, Randers og Århus er illustreret i figur 5.1. I nedenstående tages udgangspunkt i nuværende og tidligere rekognosceringer i influensområdet. Figur 5.1 Væsentlige konkurrerende udbudspunkter 40

41 Konkurrencesituation Grenaa bymidte Godt 32 km fra Ebeltoft bymidte ligger Grenaas bymidte, som er det primære indkøbssted for forbrugerne i Norddjurs kommune. Grenaa bymidte er koncentreret omkring Storegade og Lillegade. Der er ca. 95 butikker i Grenaa bymidte, heraf 1/3 er dagligvarebutikker og 2/3 udgør udvalgsvarebutikker. Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Grenaa bymidte er lidt over middel. Randers bymidte Godt 55 km fra Ebeltoft bymidte ligger Randers bymidte, som er det primære indkøbssted for forbrugerne i Randers. Randers bymidte er koncentreret omkring Brødregade. Der er godt 200 butikker i Randers bymidte, heraf 47 er dagligvarebutikker. Beklædningsbutikkerne udgør ca. 32% af butikkerne i bykernen. Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Randers bymidte er middel. Århus bymidte Århus bymidte ligger ca. 50 km fra Ebeltoft, men udgør en attraktiv konkurrent til Ebeltoft bymidte. Bymidten koncentrerer sig omkring gaderne Ryesgade, Søndergade samt latinerkvarteret. Her er et både dybt og bredt udbud af butikker. Desuden ligger butikscentret Bruuns Galleri i Århus bymidte. I Århus bymidte findes omkring 340 butikker, hvor af godt halvdelen er udvalgsvarebutikker. Den fremtidige konkurrencesituation I nærværende afsnit beskrives en række forhold, som vil kunne påvirke konkurrencesituationen for udbudspunkterne i Syddjurs kommune. I Randers arbejdes der på ny bydel på Thorgrunden. Denne skal bl.a. rumme etagementer boliger, erhverv og offentlige formål. Her vil blive opført en række butikker og andre servicefunktioner som restauranter, caféer og en Nordisk Film Biograf. 41

42 Konkurrencesituation Der planlægges for et nyt aflastningscenter i Skejby, der åbner op for nye muligheder for store butiksenheder, herunder 3 store udvalgsvarebutikker på op til m 2. 42

43 Tendenser 6. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som vurderes at ville påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil ske en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 43

44 Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 29,8 mio. kr. inkl. moms (2008), holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. 44

45 Tendenser En yderligere liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne og markedsføre åbningstiderne. E-handel og postordre Handel over internettet har igennem de senere år været stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, handel med rejser m.v. Der findes ikke statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Nethandlens brancheorganisationer har heller ikke noget klart billede af den del af nethandelen, der alene omfatter detailhandelsvarer. Samlet set vurderes det, at nethandel og prostordre med detailhandelsrelaterede varer udgør omkring 5-10% af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, der i 2007 udgjorde omkring 220 mia. kr. inkl. moms. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som e-handel vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. 45

46 Tendenser Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet revideret ved lovændringer i 2002 og senest i juli Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. Den seneste ændring har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægges 200 m 2 til personalefaciliteter. Der kan i byer med mere end indbyggere planlægges for udvalgsvarebutikker større end m 2 i bymidterne, dog max. 3 stk. i hver planperiode. Bymidterne defineres ved hjælp af en matematisk model. I byer med indbyggere kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal på indtil m 2. I byer med mere end indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoareal til butikker. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave 46

47 Tendenser prisniveau, opnået en omsætning på 30 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. 47

48 Tendenser Lavprisvarehuse Danmarks eneste lavrisvarehuskoncept er Bilka. Der er de senere år etableret 3 Bilka-varehuse i henholdsvis Viborg, Horsens og shoppingcentret Field s i Ørestaden. Regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker begrænser dog etableringen af egentlige nye lavprisvarehuse. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. Dette vil primært ske i de større byer. Tankstationer/kiosker Fødevarespecialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan gen- 48

49 Tendenser vinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. m 2, vil dog begrænse udbredelsen af en række nye storbutikskoncepter. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Ser på forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik udgør det beløb som forbrugerne anvender til udespisning inkl. køb i kantine 15-20% af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Udvalgsvaresektoren Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Planloven, hvor der er sat en generel arealgrænse for udvalgsvarebutikker på

50 Tendenser og Imerco blevet opkøbt af kapitalfonde og omdannet til kapitalkæder. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. Beliggenheden af udvalgsvarebutikkerne i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Kædedannelse Kædevirksomheder både kapitalkæder som er centralt ejede og drevet og frivillige kæder og indkøbssamarbejder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Inden for de seneste par år, er nogle frivillige kæde bl.a. Matas, Tøjeksperten, Biva Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed, størrelse af butikkerne og organisationsform. Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. 50

51 Tendenser (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenlandske detailvirksomheder være af stor betydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, f.eks. radio/tv/ elektronik, autoudstyr, tæpper og hårde hvidevarer. Fremadrettet skal udviklingen, for så vidt angår disse butikstyper, foregå i bymidterne. Generelt må butikkerne ikke være større end m 2. I byer med mere end indbyggere, kan der desuden etableres 3 udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidterne i hver 4-årig planperiode. Udbygningen i byernes udkant, vil kun kunne fortsætte, hvor gamle lokalplaner åbner mulighed herfor samt i aflastningscentrene i Århus og København. Hvad angår køkkener er der de seneste 5-10 år sket en markant vækst i salget. 51

52 Tendenser Væksten har været drevet af det generelle økonomiske opsving samt af muligheden for låneomlægning og belåning af friværdier betinget af de stigende boligpriser. Køkkenbutikkerne er størrelsesmæssigt op til m 2, men de fleste er dog under 700 m 2. Det er vort indtryk, at der de seneste år er etableret en del butikker. Dette er sket i kraft af et bredere udbud inden for området. Butikkerne er meget beliggenhedsorienterede og betjener typisk et meget stort område. Butikkerne placerer sig gerne sammen med andre køkkenbutikker. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Denne kategori er i dag udtømmende defineret i Planloven som butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. I tømmerhandler, kan der tilknyttes et byggemarked på max m 2. Kommunerne afgør størrelsen og beliggenheden af disse butikstyper, dog med særlige regler for placering af møbelbutikker. Møbelbutikker skal som udgangspunkt placeres i bymidten, subsidiært i bydelscentre, dog kan kommunerne placere møbelbutikker i områder, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Dette kræver en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten/bydelscentre ikke lader sig gøre. Bilforhandlere Der er i de seneste 15 år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes udbuddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. Et eksempel på dette er Bilbyen Silkeborg DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca. 600 forhandlere med ca udsalgssteder. Dette tal forventer DAF vil være nogenlunde uforandret over de nærmeste år. Antallet af forhandlere og udsalgssteder er generelt faldet med mere end 30% over de sidste 10 år. Udviklingen er bl.a. slået igennem, hvor der før i en del byer lå 2 forhandlere, der førte mærker fra samme fabriks- og distri- 52

53 Tendenser butionsfusionerede virksomhed. I dag er der næsten i alle byer kun én forhandler af et bestemt mærke, hvor mange samtidig har flere mærker i samme butik. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder og møbelbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der stort set alene har egentlige byggemarkedsartikler og blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sine største butikker i bl.a. Herning, Holbæk og Randers, har et areal omkring m 2. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. Et discountbyggemarked som f.eks. Jem & Fix vil i høj grad være afhængig af placering sammen med andre. De vil derfor søge en placering sammen med andre byggemarkeder eller udvalgsvarebutikker. Da deres arealkrav er maksimalt m 2, kan etableringer tættere på bymidten også komme på tale. Hvad angår møbelbutikker vurderes det, at udviklingen går i retning af skarpere koncepter. De store koncepter vil blive endnu større m 2 (IdéMøbler) og omkring m 2 (Ikea Aalborg, Odense og Århus) mens butikker som f.eks. BIVA etablerer butikker i størrelsesordenen m 2. De store vil som f.eks. Ikea inddrage flere brancheområder i deres sortiment og vil derfor i nogle tilfælde i højere grad blive 53

54 Tendenser boligindretningsbutikker end egentlige møbelbutikker. De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og offentlige transportmidler vil være stigende. 54

55 Bilag 1 ICP s branchefortegnelse og gruppering

56 1. DAGLIGVARER Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel udgør mindre end 20% af detailomsætningen Discountbutikker Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

57 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

58 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder *) Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) Kunsthandle og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Planteforhandlere og havecentre Antikvitetsforretninger Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale Køkkenbutikker *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

59 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med video- og computerspil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

60 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6