Idræt C - Stx Undervisningsvejledning September 2007

Transkript

1 Idræt C - Stx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Paradigmatiske eksempler på forløb og anden erfaringsudveksling kan findes på I øvrigt henvises til fagkonsulentens svar på FAQ samme sted. INDHOLD: 1 Identitet og formål idræt som fag 1.1 Identitet 1.2 Formål 2 Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Fokusområde teoriforståelse Fokusområde træning 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3 Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag 4 Evaluering 4.1 Den løbende evaluering 4.2 Prøveformer 4.3 Bedømmelseskriterier Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 1

2 1. Identitet og formål idræt som fag 1.1 Identitet: Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål: Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne grundlæggende idrætslige færdigheder og indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder, og de udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningerne for at være i en god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. Det centrale i faget på C-niveau er den fysiske aktivitet, hvor eleverne gennem praktikken oplever en tydelig markering af fagets vidensområder. Faget idræt er karakteriseret ved at kombinere krav om alsidighed og fordybelse samt ved kobling af teori og praktik, og introducerer eleverne for et bredt sundhedsbegreb inspireret af WHO, hvor sundhed defineres i fysisk, psykisk og social henseende. Elevernes bevidsthed skal øges omkring vigtigheden af en fysisk aktiv livsstil, - de skal møde en sammenhæng mellem alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, fysisk træning og teoretisk viden, - de skal både lære at gribe og begribe! 2. Faglige mål og fagligt indhold. 2.1 Faglige mål Fagets mål er inddelt i tre fokusområder den fysiske aktivitet, teoriforståelse og træning, for at understrege at både teori og træning er en del af undervisningen i faget idræt på C-niveau. Herved tydeliggøres fagets identitet og formål, idet vidensdelen og den fysiske form bliver til faglige mål, der indgår i bedømmelsesparametrene, men det er vigtigt at pointere, at det centrale i faget på C-niveau fortsat er den fysiske aktivitet og de gode idrætslige oplevelser. De tre fokusområders underpunkter hænger uløseligt sammen, men der skal knyttes nogle uddybende og opklarende bemærkninger til enkelte af dem Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne skal - beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser - beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 2

3 c) tekniske færdigheder inden for øvrige klassiske og nye idrætter - udvikle kropsbevidsthed - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. - at beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser betyder, at basale bevægelser som f.eks. at løbe, springe, kaste, rotere, gribe og balancere skal beherskes. - at beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der dækker genrerne a, b og c betyder, at den enkelte elev gennem undervisning i en varieret vifte af idrætstilbud, altså forskellige genrer inden for den fysiske aktivitet, tilegner sig færdigheder inden for disse. - a) boldspil omfatter såvel traditionelle og nye holdspil (f.eks. basketball, fodbold, floorball, ultimate), ketcherspil (f.eks. badminton, tennis, squash) som slagspil (f.eks. softball, cricket, golf). - b) bevægelser til musik og lyd omfatter arbejdet med frie bevægelser (f.eks. ekspressive bevægelser, kreative bevægelsesformer og improvisation) og arbejdet med koreograferede bevægelser (f.eks. musik/bevægelse, dans, træning, aerobic eller rytmisk gymnastik). - c) klassiske og nye idrætter omfatter f.eks. atletik, redskabsgymnastik, svømning, o- løb, klatring, løb og spinning. - med at udvikle kropsbevidsthed og indgå i samarbejdsrelationer lægges op til, at der i kombination med fokusområdet teoriforståelse indgår en refleksion over krop, roller og etik i idræt. Eleverne lærer gennem forskellige undervisningssituationer at forholde sig til f.eks. spiludvikling, stresssituationer, samarbejds-situationer Fokusområde teoriforståelse Eleverne skal kunne - redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning - redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden og kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi - reflektere over roller og etik i idræt. Til fokusområdet teoriforståelse er kravet, at eleverne i mødet med den praktiske idrætsundervisning, får en basal teoretisk viden og et begrebsapparat såvel på det teknisk/taktiske plan som inden for idrættens videnskabsområder. Som resultat af undervisningen skal eleverne beherske et begrebsapparat inden for den basale humane fysiologi og træningslære (f.eks. opvarmning og grundtræning, kredsløb/respiration, kondition, muskelstyrke/-udholdenhed, bevægelighed), der sætter dem i stand til at forholde sig til deres egen livsstil og fysiske aktivitetsniveau. Gennem en viden om idrættens organisering og samfundsmæssige betydning skal de bevidstgøres om deres muligheder for en fortsat fysisk aktiv livsstil, og de skal bevidstgøres om, hvilke individuelle og sociale kompetencer, de erhverver gennem undervisningen i faget Fokusområde træning Eleverne skal kunne - udforme og udføre opvarmnings- og grundtræningsprogrammer, samt redegøre for og udføre enkle fysiologiske tests Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 3

4 - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb - forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. Inden for fokusområdet træning indgår udformning og udførelse af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer, samt at kunne udføre og redegøre for resultater af enkle fysiologiske tests. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at disse elementer af faget indgår på C-niveau, og at de ikke mere skal indgå i en eksamen til B-niveau. Her kræves altså af hensyn til undervisningen på valgfagsniveau (fra C- til B-niveau) - en udpræget konsensus i idrætsgruppen om, hvornår undervisningen i disse elementer skal være afviklet af hensyn til undervisningen på valgfagsniveau. På C-niveau peger denne viden om træning og testning hen mod Træningsprojektet i 3.g. Eleverne skal her udfærdige et fysisk træningsprogram af ca. 8 ugers varighed, der enten kan være af generel karakter (f.eks. konditionstræning) eller kan relatere mere specifikt mod en fysiologisk parameter inden for en idrætsgren (f.eks. eksplosiv springkraft ved smash i volleyball). At træningsprojektet skal være fysisk betyder således, at teknik-/koordinationstræning i relation til specifik idrætsdisciplin ikke kan indgå. Eleverne arbejder i denne periode med deres respektive projekter - individuelt eller i mindre grupper. Da forbedringen af elevernes træningstilstand indgår som et fagligt mål, vil test af den aktuelle parameter før og efter danne en naturlig ramme for forløbet. Samtidig vil en individuel træningslogbog, der dels beskriver træningsmængde o.l. dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet, være en hensigtsmæssig og fremadorienteret hjælp for både elev og underviser. Elevtid til træningsprojektet forhandles lokalt. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - grundlæggende principper for træning - basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. Under 2.1 er de faglige mål beskrevet, så også indholdssiden/kernestoffet er veldefineret. Kernestoffet tager på obligatorisk niveau altid sit udgangspunkt i den fysiske aktivitet, der alsidighedsmæssigt skal tilgodeses ved, at hver af de 3 områder (boldspil, bevægelse til musik samt øvrige tekniske idrætter) indgår i undervisningen. Teoriforståelse og træning udspringer af praksis. Teoriforståelse inddrager dels en historisk og sociologisk vinkel dels en fysiologisk og sundhedsvidenskabelig vinkel, der i kombination med træning i praksis og teori, bidrager til at bevidstgøre den enkelte elev om hans/hendes idrætsprofil og potentialer i forhold til en fortsat fysisk aktiv livsstil. Det er således hensigten, at omdrejningspunktet for undervisningen både anskuer idrætten som et mål i sig selv, hvor kroppen udfolder sig, oplever og lærer, og bruger idrætten som middel til at fremme indsigt og viden om betydningen af en fysisk aktiv krop for sundheden i bredeste forstand, fysisk, psykisk og socialt. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 4

5 2.3 Supplerende stof Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. I samarbejdet med andre fag, i forbindelse med særlige aktuelle og relevante eksterne begivenheder (f.eks. VM/OL, dopingsager) eller i rejseprojektsammenhænge vil det falde naturligt, at supplerende stof eller stof, der er perifert ift. kernestoffet inddrages, for at sætte yderligere perspektiv på eksisterende viden og dermed give eleverne en større faglig horisont. Områder, der kunne tænkes inddraget, er f.eks. sportsjournalistik, sport og medier, sport og politik, krop og idealer i et historisk perspektiv, kroppen i kunsten. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at genrerne a, b og c (jf. pkt.2.1, fokusområde fysisk aktivitet) hver indgår med mindst 25 %. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Træningsaspektet indgår sammen med den relevante kobling til natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teoriområder som elementer i undervisningen. I kraft af den rolle, som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og -integreret. Det er vigtigt, at det centrale i faget er den fysiske aktivitet, og det er også vigtigt, at den enkelte elev i forbindelse med den fysiske aktivitet oplever, at både viden og træning indgår som naturlige elementer, hvor det forekommer relevant. Ad denne vej sikres, at eleverne oplever, at de ikke bare laver idræt, men at de undervises i idræt. En forudsætning for at deltage i idrætsundervisningen er, at eleven er omklædt og fysisk aktiv. Begrebet omklædt indebærer, at elevens sko og påklædning dels skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, dels skal give en bevægelsesfrihed, der sætter elevens i stand til at opfylde læreplanens mål. De overordnede regler om fritagelse ved lægeerklæring fremgår af bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser samt vejledning hertil, og det skal af den enkelte skoles hjemmeside fremgå, hvordan reglerne forvaltes. Det er vigtigt, at der er konsensus i faggruppen om hvornår en elev er aktiv i idræt, hvilke aftaler der er omkring at skåne pga. småskavanker og at disse løbende registreres, således at manglende aktivitet henover en karaktertermin får den samme konsekvens for alle elever. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 5

6 Fordelingen med minimum 25 % inden for hver af genrerne a, b og c (jf. pkt. 2.1) sikrer den alsidighed, som bl.a. får faget til at adskille sig fra foreningsidrætten og giver samtidig mulighed for, at elevkonstellationen (f.eks. mange elever af samme køn, mange boldspillere, mange individualister etc.) kan udløse en særlig toning med eksempelvis 50 % inden for det ene område. Vær opmærksom på, at alsidighedskravet er tilgodeset både inden for det enkelte skoleår og for det 3- årige stx som helhed, således at såvel årskarakterer og den medtællende årskarakter i 3.g gives på baggrund af en alsidig undervisning inden for de 3 genrer. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i længerevarende forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning. Der kan gennemføres ren teoriundervisning, men som hovedregel skal koblingen af praktik, teori og træning fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne. Forløbene skal, gennem fagets 3-årige forløb, give eleverne en alsidig oplevelse af fagets mulig- heder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Eleverne arbejder i perioder med projekter, i forbindelse med hvilke, der skal udarbejdes forskellige former for produkter til fremlæggelse. I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppevis træningsforløb, træningsprojektet I undervisningen indgår forløb rettet mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet. Som hovedregel defineres et længevarende forløb som minimum 10 timer. Forløbene kan være specifikt disciplinorienterede eller være konstrueret ud fra at en tematisk vinkel, hvor f.eks. spilbarhed, modspil/medspil belyses gennem særligt udvalgte aktiviteter. Der kan undtagelsesvis forekomme ren teoriundervisning, hvis det indgår som en nødvendig del af et forløb men teorilektioner er ikke en acceptabel løsning af det problem, at haller og sale benyttes til f.eks. terminsprøver eller lignende. Det er vigtigt, at årsplanlægningen tager højde for sådanne forhold, og skaber sammenhængende forløb, der kan leve op til læreplanens intention og mål. Som udgangspunkt kobles teoriundervisningen på praktikken enten ved anvendelse af et lokale i direkte forbindelse med idrætsfaciliteterne, eller ved, at tavle og OHP er til rådighed, og eleverne er vænnet til at medbringe arbejdspapirer, bøger, blyanter. På linje med alle andre fag kan eleverne naturligvis have lektier for til faget idræt. I og med at også en forbedret træningstilstand indgår i bedømmelseskriterierne, vil det være rimeligt i perioder at give lektier for i form af f.eks. 2 gange ugentlig træning mellem de skemalagte idrætstimer, så eleverne har mulighed for på egen krop at opleve en forbedring af den fysiske præstation. Det er god praksis at årsplanlægge faget med faste ugentlige timetal i rimelige forløb ved, at der på forhånd er taget højde for placeringen af AT-forløb eller andre teknisk udløste forhold (f.eks. prøver eller skolekomedier). At eleverne i perioder arbejder med projekter betyder, at de på forskellig vis arbejder med emner, hvor graden af elevansvar i løbet af de 3 år forøges. De forskellige former for produkter vil eksempelvis kunne være logbøger, træningsdagbøger, en performance, forskellige typer af events. Med forpligtelsen til at motivere eleverne for en fortsat fysisk aktiv livsstil kan det være relevant at lade eleverne orientere sig i mulighederne for idrætsudfoldelse i hjembyen, i idrætshøjskolesammenhæng eller i studiebyen. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 6

7 3.3 It I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne gøre brug af it til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med anvendelse af forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt om muligheder for at dyrke idræt i fritiden. I en lang række sammenhænge kan it indgå som vidensdatabase, hvorfra supplerende indsigt og viden kan hentes om aktuelle idrætsrelaterede forhold og muligheder samt aktuelle undervisningstemaer. Det vil være god praksis at lade it-platforme indgå i registreringen af testresultater og idrætsprofil, ligesom også træningsprojektet i 3.g med fordel vil kunne udnytte en sådan. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i tæt samarbejde med en række andre fag inden for bl.a. almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske dimension giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. I vejledningen til Almen Studieforberedelse (se denne) findes en lang række udfoldede ideer, hvor idræt enten optræder som primærfag eller indgår i den mulige række af samarbejdende fag. I AT-sammenhæng kan idræt bidrage med en naturvidenskabeligt, en humanistisk eller en samfundsvidenskabeligt tilgang til emnerne. Mulighederne er mangfoldige, men det er vigtigt, at den enkelte underviser kan stå inde for dels sin egen, dels fagets, faglighed, når et område tages op. Det vil selvfølgelig være ønskeligt, at idræt i relation til AT både har en praktisk og en teoretisk dimension, men er det ikke muligt ift. kortere forløb på relevant vis at inddrage en fysisk dimension, kan tilgangen også forsvares at være rent teoretisk. Idræt kan indgå i en lang række samarbejdsforhold, fordi fagets videnskabsområder breder sig henover naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Samarbejdsrelationen kan ift. følgende fag f.eks. være: Samfundsfag: Identitet og roller; idræt og politik; livsstil og doping. Biologi: arbejdsfysiologi; livsstil og kostanalyser; doping i et biologisk perspektiv. Billedkunst: de kropslige idealer i et historisk perspektiv. Musik: musik og bevægelse, kropskultur og musik. Fysik: biomekaniske tilgange til bevægelsesanalyser. Oldtidskundskab: De antikke olympiske leges betydning for de moderne lege. Psykologi: krop, præstation og psyke. Dansk: sportsjournalistik; mediernes kropsdyrkelse; det ekspressive udtryk; krop og poesi. Sprog: kropskultur/politik i det aktuelle land. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 7

8 Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering. Alsidighedsaspektet, dvs. vægtningen af genrerne under pkt. 2.1, skal tilgodeses i årskaraktererne alle 3 år. Elevens evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb - træningsprojektet i 3. g - indgår i den samlede vurdering. Den enkelte elev skal evalueres på baggrund af en både alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. Det er vigtigt, at den enkelte elev bedømmes ud fra en helhedsbetragtning i relation til vægtningen af de enkelte fokuspunkter under 2.1, hvor den fysiske aktivitet er det helt centrale på C-niveauet. Der er således mange kvaliteter at bedømme eleverne på, men det er vigtigt at understrege, at bedømmelsen er en samlet vurdering af den enkelte elev (som idrætsperson ). Karakteren tildeles vægten 1 i lighed med øvrige fag på C-niveau. 4.2 Prøveformer Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering, herunder vurderingen af elevernes aktivitetsniveau, anvendes følgende bedømmelseskriterier: Fokusområde fysisk aktivitet - beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser - beherskelse af udvalgte alsidige idrætsdiscipliner og aktivitet inden for genrerne: a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd c) tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter - evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse - evne til at koble teori, praktik og træning. Fokusområde træning - fysisk formåen - planlægning og gennemførelse af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer - planlægning, gennemførelse og selv-evaluering af Træningsprojektet i 3.g. En præstation, der med få, uvæsentlige mangler opfylder de relevante faglige mål, vurderes til en karakter i karaktergruppen fremragende, jf. bekendtgørelsen om karakterskala. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 28 8