DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Transkript

1 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Bilag Skanderborg, den 7. november 2014 TS Vedr.: Bilag til DANVAs høringssvar om udkast til konteringsvejledning Dette dokument er bilag til DANVAs høringssvar i forbindelse med, at Forsyningssekretariatet d. 27. okt har udsendt en høring af udkast til konteringsvejledning med høringsfrist d. 7. nov Det er positivt, at Forsyningssekretariatet har udarbejdet en konteringsvejledning således at selskabernes driftsomkostninger vil blive opsat og sammenlignet på et mere ensartet grundlag. Tilbagemeldingerne på materialet er overvejende positive og materialet betragtes generelt som fint og let tilgængeligt. Nedenstående er samlet udvalgte tilbagemeldinger fra DANVAs medlemmer samt DANVAs egne kommentarer. Kommentarerne følger opsætningen i konteringsvejledningen, hvor kap. 1 til 5 og 8 kommenteres fælles for drikkevand og spildevand og kap. 6 og 7 kommenteres hver for sig. Mange kommentarer er udformet som spørgsmål, da det må være Forsyningssekretariatet og arbejdsgruppen, der behandler problemstillingerne. Overordnede kommentarer: Samme konteringsvejledning gældende for tal til prisloft og tal til beregning af omkostningsækvivalenter: Det må være en klar forudsætning, at konteringsvejledningen kan bruges af selskaberne hvert år i forbindelse med indberetning til Prisloftet og mere detaljeret hvert 4.-5, år i forbindelse med indberetning af omkostninger på cost driver-niveau til beregning og genberegning af de enkelte omkostningsækvivalenter. Derfor skal der være entydig sammenhæng fra revideret regnskab ned til de faktiske driftsomkostninger, som der effektiviseres på og videre ned til de underliggende parametre f.eks. hvor og hvordan indgår husleje og periodevise omkostninger. Kontering af omkostninger på de enkelte cost drivere: Der er stor forskel på, hvordan de enkelte selskaber fordeler deres indirekte omkostninger. Nogle bruger full cost, andre direct cost og igen nogle bruger nøgletalsfordelinger. Der bør udarbejdes en klar instruks for hvert eksempel, der tydeligt forklarer, hvordan fordelingen skal foregå, på de enkelte cost drivere. F.eks. hvordan skal et selskab, der anvender full cost håndtere cost driveren generel administration. Side 1 af 5 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax: danva@danva.dk

2 I forbindelse med indberetningen til cost driverne kunne det være fornuftigt, at spørge selskabet omkring anvendt metode til fordeling af indirekte omkostninger, samt evt. selskabsmæssig organisering, f.eks. service selskab, et selskab el.lign. Det er problematisk, at driftsomkostninger til f.eks. biogasanlæg ikke kan modregnes indtægter fra salg af varme og el, da disse indtægter er produceret på et højere driftomkostningsniveau. Især renseanlæg vil i fremtiden udvikle flere energiproducerende anlæg med øgede driftsomkostninger til følge. Kapitel 2: Afsnit 2.5: Husleje og grundleje skal indberettes særskilt. Selskaber som ejer egne bygninger har tilsvarende udgifter til drift og vedligehold. Tilsvarende udgifter er normalt indeholdt i huslejen, men hvor skal selskaber, der ejer bygninger kontere disse udgifter? Hvor skal husleje indberettes? Der står i alle boksene i afsnit 7, at husleje skal indberettes separat og at udgiften ikke skal medtages under de enkelte cost drivere. Kapitel 4: Der bør laves en samlet figur, der viser sammenhæng og balancer imellem alle driftsudgifter fra revideret regnskab, 1:1 omkostninger, faktiske driftsomkostninger, de enkelte cost drivere og miljø og servicemål, periodevise omkostninger og husleje. For drikkevand: Det bør ensrettes, hvor afgiften til ledningsført vand og drikkevandsbidrag indgår i regnskabet. Afgiften er tilsvarende moms, hvor der indkræves nogle penge, som sendes videre til staten. I den gamle model kunne afgiften indgå i det reviderede regnskab, men skulle så samtidig opgøres under 1:1 omkostninger. Hvis selskabet ikke medtog afgiften i det reviderede regnskab, skulle afgiften heller ikke indgå i 1:1 omkostningerne. Miljø og servicemål: Det er umuligt, at kommentere på indarbejdelsen af miljø og servicemål, når de politiske forhandlinger af vandsektorloven ikke er afsluttet. 1:1 omkostninger: Revisorerklæringer: Udgifter til revisorerklæringer i forbindelse med tilknyttede aktiviteter skal være indeholdt i budgettet for tilknyttede erklæringer og skal derfor ikke medtages her jf. KPMG rådgivning til et selskab. Tilsvarende gælder evt. også for for intern overvågning? Hvad ligger der i uundgåelige afgifter? Side 2 af 5

3 Figuren omtalt under kap. 4 kunne udbygges med en oversigt over, hvor de enkelte afgifter indgår. Moms: Visse udgifter er der ikke momsfradrag for, hvorfor denne moms vil indgå som en del af driftsudgiften. Tab på debitorer: Tekst uddybes: det er det tabte beløb, der ikke skal indgå i driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til inddrivelse skal konteres under cost driveren kunder. Periodevise driftsomkostninger: Eksemplerne er misvisende. Det er ikke mange vandselskaber, der har rutinevis rengøring af deres rentvandsbeholdere med faste intervaller og det er derfor ikke en normal aktivitet. Til gengæld er oprensning af slambede en planlagt og normalt aktivitet med ca. 10 års mellemrum. For drikkevand: Vil batteriskift i fjernaflæste målere blive betragtet som en periodevis driftsomkostning? Mange selskaber udskifter store mængder målere til fjernaflæste målere i en omgang og disse skal efter ca år have udskiftet batterier. Vil de periodevise driftsomkostninger holdes ude af de faktiske driftsomkostninger og derfor ikke indgå i effektiviseringskravet? Er 8 og periodevise driftsudgifter det samme? Hvis der i lovgivningen indføres flerårige prislofter vil de periodevise udgifter så blive elimineret? OBS-boks sidste i kap. 4: Indtægter ved salg af energi kan ikke modregnes driftsudgifterne. Mange af især renseanlæggenes driftsudgifter anvendes til at producere energi. Det giver ingen mening, hvis dette ikke kan modregnes inden driftsomkostningerne, når disse underlægges et effektiviseringskrav. Der er en kraftig udvikling indenfor energi og varmeproduktion på anlæggene f.eks. varmepumper, der trækker energi ud af spildevandet. Alle tiltag kræver driftsomkostninger, men selvfølgelig med en forventning omkring en indtægt. Hvordan håndteres elproduktion fra solceller og vindmøller? Tilbagebetaling af statsspildevandsafgifter: Hvordan håndteres evt. tilbagebetalinger af for meget indbetalt spildevandsafgift? Side 3 af 5

4 Kapitel 5: Eksempelkataloget i vejledning 89 præciseres i samarbejde med Forsyningssekretariatet. I forbindelse med dette arbejde er der fremkommet et ønske om indsættelse af nyt afsnit vedr. anskaffelse af IT-system. Ønsket sendes separat til Lasse Trøjborg ved Forsyningssekretariatet i forbindelse med opdatering af vejledning 89. Kapitel 6 - Drikkevand: Prikken for stik bør flyttes hen på stikledningen. Vandtårn se kommentar under 7.2 og 7.4. Kapitel 7 - Drikkevand: Overordnet kommentar vedr. fordeling af omkostninger: Det vil være forkert, at bede selskaber om at kontere omkostninger på en cost driver, som det ikke har, f.eks. ved at forsøge at pulje en aktivitet som omhandler hele virksomheden. Eksempelvis vagtordning på vandværket, da visse selskaber ikke har produktion af vand og dermed ikke en cost driver, der hedder vandværk. Det må derfor blive nødvendigt, at lave f.eks. en vagtordning for henholdsvis vandværk og ledningsnettet. Hvis selskaberne ikke kan kontere vagtordningen direkte på cost driveren må der laves en fordelingsnøgle. Boks 7.1: Råvandsledninger har tidligere været lagt under vandværk, men er flyttet til boringer. Hvad er argumentet for det? Boks 7.2: Vandtårne bør, modsat tidligere historik, flyttes fra vandværk til ledningsnettet. Selskaber, der ikke har produktion, kan godt have et vandtårn på ledningsnettet og derved en omkostning, som de ikke kan kontere. Boks 7.3: Skal driftsomkostninger til trykreduktion og udvekslingsstationer medtages under trykforøgerstationer? Boks 7.4: Skal driftsomkostninger til målerbrønde med under ledninger og stik? Vandtårne bør, modsat tidligere historik, flyttes fra vandværk til ledningsnettet. Selskaber, der ikke har produktion, kan godt have et vandtårn på ledningsnettet og derved en omkostning, som de ikke kan kontere. Rodskæring er ikke aktuelt på ledningsnettet Side 4 af 5

5 Boks 7.5: Boksen tilføjes: Opfølgning på kundeklager Kontrol og opfølgning på tryk hos kunder 7.6: Nogle selskaber har indbygget omkostninger til de generelle administrationsudgifter som overhead i timeprisen for den enkelte medarbejder. Skal dette overhead pilles ud og konteres i generel administration? Kapitel 7 - Spildevand: Overordnet kommentar ved fordeling af driftsomkostninger: Det vil være forkert, at bede selskaber om at kontere omkostninger på en cost driver, som de ikke har jf. tekst under figur 7.1. Boks 7.4: Energiforbrug til spildevandsbassiner hører normalt med til pumperne i forbindelse med bassinet og bør derfor nok henføres til pumpestationer. Bilag A Der er huller i teksten i forhold til vejlednings 89. F.eks. mangler der tekst i rubrikken for oprensning af okkerbede. Som aftalt er DANVA i gang med at opdatere eksempelkataloget i vejledningen. Opdateringen fremsendes inden d. 20. november. Side 5 af 5