Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
|
|
- Holger Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group
2 Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation... 5 Symptomer, forløb og prognose... 7 Attenuated FAP (AFAP)... 7 Diagnose... 8 Behandling... 9 Kontrol...13 Profylaktisk undersøgelse af risikopersoner...14 Registrering...16 Klinisk genetisk rådgivning...17 Patientforening...18 Overlæge, dr. med. Steffen Bülow Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group
3 Sygdommen Definition Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en arvelig sygdom forårsaget af en defekt i apc-genet på kromosom 5, som er karakteriseret ved udvikling af fra 100 til flere tusinde kolorektale polypper af typen adenomer, samt adskillige ekstrakoloniske manifestationer. Uden behandling udvikles kolorektalt adenokarcinom hos alle patienter. Hyppighed Incidensraten er 1,3 per million indbyggere eller ca. 1:7 000 fødsler per år, hvilket svarer til, at FAP nydiagnosticeres hos 5-10 danskere årligt. Kolorektal cancer på baggrund af FAP udgør nu kun 0,1 % af alle tilfælde af kolorektal cancer. Der var ved udgangen af 2008 registreret 191 familier med i alt 586 polyposepatienter her i landet, hvoraf 288 er i live. Arvelighed Sygdommen er autosomal dominant arvelig, således at et barn af en patient med polypose vil have 50 % risiko for at arve sygdommen. I de fleste familier nedarves sygdommen fra generation til generation, men omkring hver femte tilfælde opstår ved nymutation. Børn af formodede mutanter har samme risiko for at arve sygdommen som børn af patienter, i hvis familie der er mange polyposetilfælde. Penetransen er ca. 95 %, men i praksis springer sygdommen aldrig en generation over. Sygdomsgenet er lokaliseret til kromosom nr. 5 (q21-q22). I de fleste polyposefamilier med flere afficerede medlemmer er det lykkedes at identificere den specifikke mutation ved DNA analyse, og i disse familier kan risikopersoner tilbydes undersøgelse af, om de er genbærere. Kolorektale adenomer Adenomerne kan udvikles i den tidlige barnealder, men opstår hyppigst i års alderen. De opstår sjældent efter 40 års alderen, men er dog i enkelte tilfælde set opstå op mod det 60. år. Uden behandling udvikles der hos alle polyposepatienter et eller flere karcinomer år efter adenomernes opståen. Antallet af adenomer varierer fra godt hundrede til med et gennemsnit omkring 1000, og alle afficerede har adenomer i rectum. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 3
4 Ekstrakoloniske manifestationer Desmoider er den alvorligste ekstrakoloniske manifestation. Desmoider er fibromatøse tumorer, som opstår i fascie, muskler eller aponeuroser og ses hos op mod 10 % af polyposepatienter. De kan udvikles i bugvæggen, intra- eller retroperitonealt, eller på ekstremiteterne. Desmoider kan blive meget store og viser en udtalt tendens til lokalt invasiv vækst, men de er principielt benigne og metastaserer aldrig. De ses hyppigst i abdominale cikatricer og i tyndtarmskrøset, og sidstnævnte kan forårsage obstruktion af tyndtarmen eller ureteres. Ventrikelpolypper I ventriklen ses tre typer polypper: Fundic gland polyposis udvikles hos halvdelen af patienterne. Ved gastroskopi ses op til flere hundrede få mm store kuplede sessile polypper i fundus og corpus ventriculi. Biopsi viser cystisk dilaterede fundusglandler uden dysplasi, og da disse polypper ikke er neoplastiske er kontrol unødvendig. Solitære hyperplastiske polypper kræver heller ikke kontrol, medens kontrolgastroskopi er indiceret efter fund af adenomer, som er præmaligne. Der er dog kun forekommet ét tilfælde af ventrikelcancer blandt danske polyposepatienter. Duodenale polypper Næsten alle polyposepatienter har eller udvikler adenomer i duodenums andet og øverste del af tredje stykke. Typisk ses fra få op til omkring 50 sessile, hvidlige, landkortagtige polypper, især lokaliseret til slimhindefolderne. Nogle få har ikke endoskopisk synlige polypper, men biopsi viser ofte mikroadenomer. Polypperne varierer i størrelse fra få mm til flere cm og der er oftest tale om tubulære adenomer. Dysplasigraden varierer fra let over moderat til svær dysplasi i sjældne tilfælde. Duodenale adenomer indebærer en vis risiko for udvikling til karcinom, som er stigende med dysplasigraden. Med tiden øges både størrelsen og dysplasigraden. Det anbefales derfor, at polyposepatienter fra 25 års alderen får foretaget gastroskopi (med både ligeudkiggende og sidekiggende endoskop) med eftersyn af duodenum til og med 3. stykke. Hvis der findes polypper tages der multiple biopsier, og såfremt der ikke er synlige polypper tages der multiple randombiopsier fra slimhindefolderne i 2. stykke. Ved anvendelse af en kombination af endoskopiske og histologiske variable Spigelman klassifikation (se overfor) kan duodenal adenomatose inddeles i 4 stadier med stigende risiko for malign udvikling, og klassifikationen danner grundlag for et kontrolprogram. 4 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
5 Spigelman klassifikation Værdi Score Antal polypper Størrelse af polypper i mm Histologisk type Dysplasigrad Samlet score: Spigelman stadium Ingen polypper polypper polypper 2 > 20 polypper 3 Ingen polypper mm mm 2 > 10 mm 3 Ingen adenomer 0 Tubulære adenomer 1 Tubulo-villøse adenomer 2 Villøse adenomer 3 Ingen dysplasi 0 Let dysplasi 1 Moderat dysplasi 2 Svær dysplasi 3 xx Score 0 : Stadium 0 Score 1-4 : Stadium I Score 5-6 : Stadium II Score 7-8 : Stadium III Score 9- : Stadium IV Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 5
6 Tyndtarmspolypper Adenomer ses af og til, oftest i ileum. På grund af den sjældne forekomst er der generelt ikke indikation for profylaktisk undersøgelse af tyndtarmen, men ved uforklarlig anæmi anbefales kapselenteroskopi. I terminale ileum ses hyppigt benign multifokal lymfoid hyperplasi, som kan ligne slimhindepolypper. Epidermoidcyster Polyposepatienter kan udvikle multiple subkutane epidermoidcyster, især i ansigtet, hårbunden eller på ekstremiteterne. Cysterne minder klinisk om ateromer og er helt benigne. Påvisning af multiple epidermoidcyster hos en risikoperson er et tegn på fremtidig polyposeudvikling. Osteomer Klinisk påviselige osteomer kan udvikles i ansigtsskelettet eller de lange rørknogler. Osteomerne er i sig selv uden betydning og bliver ikke maligne, men påvisning hos en risikoperson er et tegn på fremtidig polyposeudvikling. Tandanomalier Overtallige tænder og odontomer ses hyppigt ved FAP. CHRPE (Congenital Hypertrophy of the Retinal Pigment Epithelium) Langt de fleste polyposepatienter har medfødte hyperpigmenterede områder i retina, som kan påvises ved oftalmoskopi. Andre sjældne cancertyper Papillifert thyreoideakarcinom ses hos ca. 1 % af især kvindelige polyposepatienter. Prognosen er særdeles god, hvorfor der ikke er indikation for profylaktisk undersøgelse af thyreoidea. Hepatoblastom ses hyppigere i polyposefamilier end i baggrundsbefolkningen, og forekommer især i den tidlige barnealder. 6 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
7 Symptomer, forløb og prognose Polypose giver oftest ingen symptomer. Blødning, slimafgang per anum, diaré og lette abdominalsmerter ses dog - og særlig hyppigt, når en cancer er udviklet. Det spontane og ubehandlede forløb ved FAP kan opdeles i 4 stadier: Det prækliniske stadium, adenomstadiet (bestående af en latent og en manifest del), og karcinomstadiet. Den gennemsnitlige alder er 17 år for udvikling af adenomer, 34 år for det første tarmsymptom, 35 år for diagnose af FAP, 40 år for diagnose af kolorektal cancer og 44 år for død af kolorektal cancer. Prognosen (over all 10-year survival) i Danmark er aktuelt 94 % efter operation af asymptomatiske patienter fundet ved profylaktisk undersøgelse. Overlevelsen adskiller sig dermed ikke fra baggrundsbefolkningen, hvilket skyldes, at hyppigheden af kolorektal cancer blandt opsøgte asymptomatiske kun er 3 %. Hos patienter, som har fået stillet diagnosen FAP på grund af symptomer ses derimod kolorektal cancer hos 67 % med en deraf følgende dårligere prognose. Forskellen i overlevelse demonstrerer effekten af den opsøgende undersøgelse og behandling. Attenuated FAP (AFAP) AFAP (dvs en afsvækket form) kan forekomme hos enkelte medlemmer i familier med klassisk FAP, men ses også som gennemgående træk i nogle få familier. Sammenlignet med klassisk FAP opstår de kolorektale adenomer senere, antallet er mindre, og adenomerne er ligeligt fordelt i colon-rectum. Risikoen for kolorektal cancer er også mindre, og cancer udvikles i en højere alder end ved klassisk FAP. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 7
8 Diagnose Colon og rectum Diagnosen polypose stilles ved sigmoideoskopi med fleksibelt skop. Der er hos asymptomatiske risikopersoner ikke indikation for koloskopi, idet adenomerne næsten altid udvikles først i rectum. Findes der polypper fjernes flere af disse til histologisk undersøgelse for at sikre, at det drejer sig om adenomer, idet mulige differentialdiagnoser er juvenil polypose, Peutz-Jeghers syndrom eller pseudopolypose ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Når adenomdiagnosen er sikret foretages der koloskopi med polypektomi. På basis af polyppernes antal, stør- relse og dysplasigrad kan der herefter foretages en samlet vurdering af sygdommens aktuelle sværhedsgrad med henblik på planlægning af behandlingsmetode og -tidspunkt. Desmoid Ved klinisk mistanke om desmoid (udfyldning i bugvæggen, intraabdominalt eller i periferien) verificeres diagnosen ved perkutan biopsi vejledt af ultralyd- eller CT skanning. Sidstnævnte anvendes til bedømmelse af udbredning og relation til naboorganer, medens MR skanning er den bedst egnede metode til at bedømme graden af vækst. 8 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
9 Behandling Kirurgisk behandling i form af kolektomi er den eneste behandling, som effektivt kan hindre fremtidig cancerudvikling. Kemoterapi og strålebehandling har ingen kurativ effekt. Klassisk FAP Voksne bør opereres snarest efter at diagnosen er stillet. Børn opereres sædvanligvis i års alderen og i den alder overstås operationen let. Der er ikke grund til at operere tidligere, med mindre der er generende tarmsymptomer, idet risikoen for cancerudvikling først begynder at stige omkring det 18. år. Det præcise tidspunkt for operation af børn vælges i samråd mellem patienten, forældrene og kirurgen ud fra bl.a. hensyn til skolegang, uddannelse og andre personlige forhold. Der er ikke grund til inden kolektomi at forsøge at oprense rectum for adenomer, da man ofte efter kolektomi ser langvarig spontan remission af disse. AFAP Behandlingsmetoden og tidspunktet afhænger af adenomantallet. Som hovedregel anbefales kolektomi, men i udvalgte tilfælde med et begrænset antal adenomer kan gentagne koloskopier med fjernelse af alle polypper komme på tale. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 9
10 Operationsmetoder Kolektomi med ileorektal anastomose (IRA) indebærer, at godt 12 cm af rectum efterlades og anastomoseres til terminale ileum. I forbindelse med anlæggelse af anastomosen tilstræbes det at excidere adenomer i de øverste cm af rectum for at undgå adenomvækst i selve anastomosen. Ved laparoskopisk operation kan der foretages præoperativ endoskopisk spotmarkering af delingsniveauet samt fjernelse af de nærmeste polypper. Den postoperative mortalitet i Danmark har siden tresserne været 0 og komplikationsfrekvensen er lav, især hos unge patienter. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er næsten 0. Umiddelbart efter operationen vil patienten have hyppig tynd afføring, men allerede efter få måneder har patienten grødet afføring 2-3 gange dagligt. Evt. behandles symptomatisk med loperamid (Imodium, Travello, Propiden ) og/eller Husk med kalk. Efter operationen skal patienten kontrolleres livslangt med regelmæssig sigmoideoskopi inkl. fjernelse af nye polypper > 5 mm, medens der ikke er indikation for at fjerne alle synlige små polypper pga. risikoen for udbredt ardannelse og deraf følgende afføringsproblemer. Uden kontrol vil næsten alle IRA patienter udvikle rectumcancer, men trods kontrol er der en kumuleret risiko for cancerudvikling på 32 % efter 40 år. En rectumcancer efter IRA vil dog forudsat regelmæssig endoskopi næsten altid blive diagnosticeret i et tidligt stadium og prognosen er derfor god. Proktokolektomi med ileoanal j-pouch (JP) indebærer fjernelse af både colon og rectum med bevarelse af den anale sfinkter. De nederste ca. 30 cm af terminale ileum omdannes til et J-formet reservoir (J-pouch), som anastomoseres til anus. Ved denne metode reduceres risikoen for fremtidig polypdannelse i rectum meget betydeligt, men ikke totalt. Ulempen ved metoden er, at operationen næsten altid må udføres i to seancer, idet der ved 10 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
11 konstruktion af pouchen anlægges en midlertidig ileostomi for at nedsætte risikoen for infektiøse komplikationer. Ileostomien nedlægges ved en fornyet operation 3 måneder senere. Det endelige funktionelle resultat opnås gradvist efter 6-12 måneder og indebærer bevarelse af fuld kontinens og i gennemsnit 4-5 daglige afføringer uden imperiøsitet hos mere end 90 %. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er < 1 %. Total proktokolektomi med fjernelse af sfinkterapparatet og permanent ileostomi anvendes nutildags kun ved anal sfinkterinsufficiens og hos de få patienter, som allerede har udviklet en lavtsiddende rectumcancer. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er noget større end ved JP. Valg af operationsmetode bør ske i samråd med og efter grundig information af patienten (patientinformationsbrochure) på basis af patientens alder, endoskopiske og histologiske fund, familieanamnesen (herunder antallet af kolorektale adenomer hos de nærmeste afficerede familiemedlemmer) og lokalisationen af patientens mutation i apc-genet. Hos kvinder er fertiliteten efter JP (men ikke IRA) let nedsat, men dog i langt mindre grad end ved ulcerøs kolit. Fertilitetsproblemet bør drøftes med patienten, og i nogle tilfælde kan IRA vælges som en midtertidig løsning, indtil en konvertering til JP når patienten har fået sine ønskede børn. De generelle retningslinier er: IRA: Patienter under ca. 25 år med højst ca. 20 rektale adenomer < 5 mm og en familieanamnese forenelig med en fredelig fænotype, herunder AFAP. JP: Patienter, som ikke opfylder kriterierne for IRA, samt alle med mutation i codon Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 11
12 Behandling af ekstrakoloniske manifestationer Desmoider i bugvæggen og i periferien kan excideres med relativt lav recidivhyppighed. Elektiv kirurgisk fjernelse af intra- eller retroperitoneale desmoider er oftest teknisk umulig på grund af diffus vækst omkring større centrale kar og frarådes derfor generelt, idet alvorlige per- og postoperative komplikationer er hyppige og recidivtendensen meget høj. I tilfælde af tyndtarmsileus anbefales det at undlade forsøg på resektion af desmoidet og i stedet anlægge en eller flere tyndtarms-bypass. Ureterkompression kan nødvendiggøre oplæggelse af J-J kateter. Elektiv medicinsk behandling af store intra- eller retroperitoneale desmoider kan forsøges med en kombination af sulindac (Clinoril ) 200 mg x 2 (aktuelt ikke på markedet i Danmark, men kan skaffes gennem Merck) og Tamoxifen 20 mg x 1, som i mange tilfælde har effekt. Ved manglende virkning kan man hos patienter med et stort og voksende desmoid, som afklemmer tyndtarmen og evt. ureteres, overveje egentlig cancerkemoterapi. Ventrikeladenomer bør forsøges fjernet endoskopisk (varm slynge eller argon beaming). Duodenale adenomer behandles i udvalgte tilfælde endoskopisk med argon beaming, men i de fleste tilfælde er kontrol alene tilstrækkelig (se overfor). Ved Spigelman grad IV eller blot svær dysplasi kan behandling med celecoxib forsøges, forudsat at endoskopisk ultralydscanning ikke giver mistanke om invasiv vækst, men som alternativ bør kirurgisk behandling drøftes med patienten. Behandlingen består i pancreasbevarende duodenektomi, dvs. en modificeret Whipples operation, som udføres på Rigshospitalet, afd. C. Duodenalt karcinom behandles med pancreatico-duodenektomi a. m. Whipple. Osteomer Radiologisk påviste få mm store osteomer i ansigtsskelettet kræver ingen behandling, medens store klinisk påviselige osteomer kan fjernes kirurgisk, såfremt de giver funktionelle eller kosmetiske problemer. Epidermoidcyster kan excideres. 12 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
13 Kontrol Gastroduodenale adenomer Ventrikeladenomer bør fjernes og kontrolleres med gastroskopi med 1-2 års mellemrum afhængig af størrelse og dysplasigrad. Duodenale adenomer Intervallet mellem kontrolgastroskopier med biopsier afhænger af Spigelman stadiet: Stadium 0: 5 år. Stadium I-II: 3 år. Stadium III: 1-2 år. Behandling med celecoxib (Onsenal ) 400 mg x 2 kan overvejes. Stadium IV: Endoskopisk ultralydsskanning for at udelukke invasiv vækst, og herefter behandling med Onsenal 400 mg x 2. Hvis der ved ny gastroskopi med biopsier efter 3 måneder findes uændrede forhold bør patienten tilbydes profylaktisk kirurgisk behandling. Samme program anbefales ved svær dysplasi alene. Desmoid Kontrol af vækst anbefales med 3-6 måneders mellemrum ved klinisk undersøgelse og CT skanning, evt. suppleret med MR skanning. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Efter IRA Omkring 3 måneder efter operationen foretages den første sigmoideoskopi efter udrensning med klyx 240 ml umiddelbart inden undersøgelsen. Der påvises ofte en spontan regression af adenomerne, der kan vare flere år. Det anbefales kun at fjerne polypper > ca. 5 mm ved elkoagulation eller argon beaming. De største polypper sendes til histologisk undersøgelse. Herefter anbefales regelmæssig og livslang endoskopisk kontrol med intervaller fra 3 til højst 12 måneder, afhængig af antal, størrelse og dysplasigrad. Som tidligere nævnt bør man ikke tilstræbe en totalt polypfri rectum, da multiple koagulationer på langt sigt giver risiko for funktionelle problemer på grund af tiltagende ardannelse, samt vanskeligheder ved evt. reoperation med konvertering til JP. Ved tiltagende rektal polypose kan forsøges behandling med Onsenal 400 mg x 2. Udvikles der svær dysplasi bør snarlig rectumfjernelse og konvertering til JP overvejes. Fertiliteten er ikke nedsat efter IRA, og graviditet og fødsel forløber normalt. 13
14 Efter JP På grund af risikoen for adenomdannelse i pouchen og i den pouch-anale anastomose anbefales livslang kontrol én gang årligt med fleksibelt endoskop og rektaleksploration. Udrensning sker med klyx 240 ml givet umiddelbart inden undersøgelsen. Ved tiltagende polypose i pouchen kan overvejes behandling med Onsenal 400 mg x 2. Efter JP er fertiliteten nedsat, formentlig på grund af adhærencedannelse. Som hovedregel tilrådes fødsel ved sectio for at undgå risikoen for sfinkterruptur og deraf følgende inkontinens. Profylaktisk undersøgelse af risikopersoner Når polypose er konstateret bør patienten og hans/hendes søskende, børn > 10 år samt forældrene (risikopersonerne) tilbydes genetisk rådgivning og DNA analyse. 1. Familier med kendt apc-mutation Risikopersonen henvises til klinisk genetisk rådgivning på et af de regionale kliniske genetiske centre (Odense Sygehus, Århus Universitetshospital, Vejle Sygehus, samt i Østdanmark i Polyposeregistret på Hvidovre Hospital). I forbindelse med den første samtale tilbydes DNA analyse som med 100 % sikkerhed kan afklare, om den pågældende er genbærer eller ej, og der tages evt. blodprøve. Når svaret foreligger informeres risikopersonen af den kliniske genetiker om resultatet og konsekvenserne i forbindelse med en fornyet samtale. Ikke-genbærere kontrolleres ikke yderligere med endoskopi, medens genbærere henvises til en af de fire kirurgiske afdelinger (Hvidovre, Odense, Århus og Ålborg) 14 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
15 som varetager behandling af FAP mhp sigmoideoskopi én gang årligt indtil adenomudvikling. Ved AFAP påbegyndes sigmoideoskopi i 12 års alderen. I 15 års alderen udføres koloskopi, som fra 20 års alderen bør udføres én gang årligt og livslangt, eller til kolektomi. Den kombinerede klinisk genetiske rådgivning og DNA analyse kræver kaution til den regionale klinisk genetiske afdeling. Kautionen søges af den praktiserende læge eller den lokale kirurgiske afdeling. Når kautionsbevillingen foreligger, fremsendes den sammen med en henvisning til den regionale klinisk genetiske afdeling (se adresseliste på side 17). 2. Familier uden kendt mutation Risikopersoner følges med sigmoideoskopi hvert andet år fra omkring 10 års alderen. Ved den første undersøgelse foretages blot eftersyn af de nederste ca. 10 cm for at vænne barnet til undersøgelsen. Profylaktisk regelmæssig sigmoideoskopi tilrådes derefter udført hvert andet år til det 40. år og herefter med 3-5 års mellemrum til det 60. år, hvorefter risikoen for adenomudvikling er så ringe, at kontrollen kan ophøre. Undersøgelsen foretages ambulant efter udrensning med 240 ml klyx to timer før skopien. Undersøgelsen kan foretages i kirurgisk speciallægepraksis eller på en kolorektalkirurgisk afdeling. Polyposeregistret udbeder sig resultatet (kopi af journalkontinuation) tilsendt per fax på: Der er ikke grund til primært at foretage koloskopi, da adenomerne næsten altid udvikles først i rectum - koloskopi udføres derfor først, når der er udviklet adenomer over rectumniveau. Da sygdommen som nævnt aldrig springer en generation over, er der kun grund til at undersøge børn af en patient med polypose, og ikke børnebørn. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 15
16 Registrering Polyposeregistret på Hvidovre Hospital blev oprettet i 1971 og ledes af overlæge, dr. med. Steffen Bülow. Helle Højen er registrets sekretær. Registret omfatter oplysninger om alle danske polyposepatienter og disses familiemedlemmer. Formålet med registret er: at koordinere den forebyggende undersøgelse og behandling af medlemmer af polyposefamilier, således at alle der kan have arvet sygdommen bliver undersøgt og opereret i tide. at tilbyde information og rådgivning om sygdommen til polyposepatienter, deres familiemedlemmer og til læger. at fungere som basis for forskning i sygdommen. Registret deltager i internationalt samarbejde gennem medlemskab i International Society of Gastrointestinal Hereditary Tumours (InSiGHT). Polyposeregistret henvender sig ikke uopfordret direkte til polyposepatienter eller familiemedlemmer, kun via egen læge eller lægerne på den behandlende afdeling. Oplysningerne i registret anvendes udelukkende til ovennævnte formål og oplysninger om enkeltpersoner videregives ikke til andre end lægelige instanser uden tilladelse fra patienten selv. Registret er godkendt af Videnskabsetisk Komité og af Datatilsynet. Registret udbeder sig venligst løbende oplysninger fra egen læge eller den behandlende kirurg om ny udvikling (fx operation) hos patienterne, således at registret kan holdes løbende opdateret. En patientinformationsbrochure er udarbejdet i samarbejde mellem Polyposeregistret og Kræftens Bekæmpelse. Brochuren kan rekvireres i Polyposeregistret, og den kan også læses på Kræftens Bekæmpelses website Polyposepatienter, familiemedlemmer og læger er velkomne til at henvende sig om polyposespørgsmål til: Polyposeregistret Gastroenheden, Kirurgisk sektion, afsnit 435 Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre Tlf fap@hvh.regionh.dk 16 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
17 Klinisk genetisk rådgivning Henvisning til klinisk genetisk rådgivning afhænger af patientens bopæl: Region Midtjylland Århus Universitetshospital og Århus Sygehus Klinisk Genetisk afdeling Nørrebrogade 44, bygning Århus C. Tlf.: Fax: Region Syddanmark Sygehus Lillebælt Vejle Klinisk Genetisk afdeling Kabbeltoft Vejle Tlf.: Fax: Region Syddanmark Klinisk Genetisk afdeling Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C. Tlf.: Øst for Storebælt Polyposeregistret Gastroenheden, Kirurgisk Sektion Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 17
18 Patientforening Interessegruppen FAP er oprettet under stomiforeningen COPA med støtte af Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at skabe et forum, hvor fælles problemer og spørgsmål om polypose kan drøftes. Henvendelse til gruppen kan ske til: Susanne Jakobsen, Elsdyrvej 15, 6000 Kolding, Oplysninger findes også hos Kræftens Bekæmpelse på 18 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
19 Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 19
20 Hvidovre Hospital Kettegårds Allé Hvidovre Udarbejdet af: Steffen Bülow afs. 435 HVH Layout: Zofia Kruszona, UUA-046 Tryk: Kopiafd. HVH 11/2009 CF
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,
Læs mereKlinisk praksis: Familiær adenomatøs polyposis
2 Klinisk praksis: Familiær adenomatøs polyposis Steffen Bülow KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL KLINISK PRAKSIS Polyposeregistret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereLivstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner
10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs merePatientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen
Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polypper i tyktarmen 2 Gastroenheden - Kvalitet hele vejen rundt Polypper i tyktarmen Polypper
Læs merePolyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse
Læs mereFagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereHNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H
HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mere3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereFørste kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)
Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereGraviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom
Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereKravsopfyldelse for funktionerne
Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region Syddanmark 17. marts 2009 Region/privathospital og dato: Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg sygehus, Kirurgisk afdeling Sygehus
Læs mereFamiliær kolorektal cancer
2369 rer risikoen for at få c. ovarii og c. salpinges med mere end 90% [10]. Risikoen for at få peritoneal cancer er dog formentlig uændret med en livstidsrisiko på op til 5% på trods af profylaktisk BSO.
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereOUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereUNDERSØGELSESPROGRAM
35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereMålepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. maj 2014 1. Endoskopi 1.1 Journal: Det blev ved gennemgang af et antal
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereUndersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015
DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereKolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007
Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007 Revideret version 26.11.07 Arbejdsgruppen har af Sundhedsstyrelsen fået til opgave at beskrive et optimalt
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereArvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereOverlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden
Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereDCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA
DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i kirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mere