DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
|
|
|
- Flemming Møller
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i midterste tredjedel og klassificeret som avanceret T3 med CRM < 5mm o Hvis tumor er lokaliseret i nederste tredjedel og klassificeret som T4 og T3 o Hvis tumor er lokaliseret i øverste tredjedel og klassificeret som T4 og ikke resektabel Stråledosis bør mindst være 50,4Gy/28fraktioner kombineret med 5-FU eller et ækvivalent cytostatikum I individuelle tilfælde kan patienter med primært resektabel T3 tumor behandles med kort strålebehandling (25 Gy på 5 fraktioner), såfremt det skønnes vanskeligt at gennemføre langvarig kemo-strålebehandling Formålet med præoperativ onkologisk behandling er for patienter med ikkeresektable tumorer at opnå resektabilitet, og for patienter med resektable tumorer at mindske risiko for lokalrecidiv og forbedre langtidsoverlevelse. I dette kapitel vil baggrunden for de forskellige behandlingsmodaliteter blive gennemgået og slutteligt redegøres for selektion af patienter. Ældre data I en metaanalyse fra 2001 indgik 22 studier, hvor man randomiserede mellem kirurgi versus præ- eller postoperativ stråleterapi. De indgåede studier er af ældre dato ( ) og er gennemført, inden optimal kirurgi med total mesorectal excision (TME) blev indført (Colorectal Cancer Collaborative Group a)[1]. Samlet fandt man en reduktion af lokalrecidivfrekvensen primært i de studier, hvor der blev anvendt biologisk effektive stråleterapidoser (BED) på >? 30 Gy, hvilket har været grundlaget for senere års studier. Metaanalysen viste, at præoperativ strålebehandling af rectumtumorer kun gav anledning til en beskeden overlevelsesgevinst. Det største enkeltstudium, der indgik i metaanalysen, er et svensk studium (Swedish Rectal Cancer Trial, b)[2], hvor man randomiserede patienter med resektable rectumtumorer til kirurgi med eller uden præoperativ kort stråleterapi (25 Gy på 5 Gy pr. fraktion). I dette studie fandtes en signifikant øget overlevelse med 58 % i den strålebehandlede gruppe versus 48% i gruppen, der udelukkende blev behandlet med kirurgi. Præoperativ versus postoperativ stråleterapi af rectumcancer I metaanalysen fra 2001 fandtes en signifikant reduktion i lokalrecidivfrekvens på ca. 50 % i den strålebehandlede gruppe. Der var desuden en tendens til at præoperativ strålebehandling medførte en større reduktion i lokalrecidiv
2 DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER frekvens end postoperativ strålebehandling. Dette blev senere konfirmeret i et tysk studie (Sauer b)[3], hvor patienter med Stadium II og III rectum tumorer blev randomiseret til enten præ- eller postoperativ kemo-radioterapi. Præoperativ kemoradioterapi resulterede i en 5- års kumulativ incidens af lokale recidiver på 6 % vs. 13 % efter postoperativ kemo-radioterapi. Der var ingen forskel i overlevelsen (76 % hhv. 74 %). Effekt af neoadjuverende stråleterapi til rectum cancer Et af kritikpunkterne mod især den svenske undersøgelse har været, at TMEkirurgi ikke er anvendt konsekvent. Dette er der tage højde for i en stor hollandsk undersøgelse (Kapiteijn b)[4]. I dette studie inkluderedes 1861 patienter med resektabel rectumcancer, som blev randomiseret mellem optimal kirurgi (TME) med eller uden præoperativ stråleterapi (25 Gy). Man fandt en signifikant reduktion i lokalrecidiv frekvens i den strålebehandlede gruppe på 5 % versus 11 % i den ikke-strålebehandlede gruppe ved 10 års follow-up (Gijn et al. Lancet Oncology)[5]. I det engelske/canadiske studie MRC CR07 NCIC CO16 blev 1350 patienter randomiseret mellem præoperativ kort strålebehandling versus ingen strålebehandling. I undersøgelsen fandtes en signifikant reduktion i lokal recidivfrekevensen på 6,2 % uafhængig af tumors placering i rectum. Der var ingen forskel i overlevelse. (Sebag-Montefiore et al. Lancet 1b)[6]. Konkomitant kemostråleterapi Effekten af konkomitant kemo-radioterapi i behandling af rektal cancer er undersøgt i flere randomiserede studier. I et stort EORTC studium (Bosset J-F M 2006, 1b og Bosset J-F 20051b) [7,8] blev 1011 patienter med T3 eller resektable T4 tumorer - uanset lokalisation i rectum - randomiseret til 4 behandlingsmodaliteter med henholdsvis præoperativ radioterapi (a), præoperativ kemo-radioterapi (b), præoperativ radioterapi fulgt af postoperativ kemoterapi (c) eller præoperativ kemo-radioterapi fulgt af postoperativ kemoterapi (d). Studiet viste ingen forskel i 5-års overlevelse mellem de forskellige behandlings arme. Kemoterapi derimod, uanset om den blev givet præ- eller postoperativt, medførte en signifikant reduktion i lokalrecidiv raten med 5-års kumuleret recidiv rate på henholdsvis 8,7 % (b), 9,6 % (c) og 7,6 % (d) i forhold til gruppen, der udelukkende fik præoperativ radioterapi, hvor lokalrecidiv raten var 17,1 %. I et andet stort, randomiseret fase III studium FFCD 9203 (Gérard J-P 2006, 1b)[9] blev 733 patienter med resektable T3 eller T4 tumorer i den midterste eller nederste del af rectum randomiseret til alene præoperativ stråleterapi versus samme præoperative strålebehandling konkomitant med 5-FU. Opgørelse efter 5 år viste, at lokalrecidiv raten var signifikant lavere for patientgruppen, der modtog præoperativ kemo-stråleterapi (8,1 %) i forhold til gruppen, der fik stråleterapi alene (16,5 %). Der var ingen forskel i overlevelse. Tillæg af Oxaliplatin til den konkomitante kemostråleterapi har været undersøgt i 2 studier (CCORD og STR-01). Hensigten var at øge effekten
3 DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER af stråleterapi. Indtil videre har man ikke kunne påvise effekt på reduktion af ypcr (komplet response i resektat efter kemostråleterapi). Vi afventer data for lokalrecidiv frekvens og overlevelse [10,11]. Kort eller lang strålebehandling? Internationalt eksisterer 2 præoperative strålebehandlingsstrategier af rectum tumorer med henholdsvis kort stråleterapi (25 Gy fordelt på 5 fraktioner) umiddelbart efterfulgt af resektion af tumor eller lang strålebehandling (ca. 50 Gy fordelt på fraktioner) givet samtidig med kemoterapi (5-FU derivat) og med resektion af tumor 6-8 uger efter afsluttet kemostråleterapi. Der eksisterer kun 1 studie, som sammenligner disse to modaliteter. I dette polske studie randomiseredes 312 patienter med T3 eller resektable T4 rectum tumorer i midterste og nederste del af rectum til enten præoperativ stråleterapi med 5 Gy x 5 eller præoperativ kemo-stråleterapi med 50,4 Gy og 5-FU (Bujko. 2006; 1b)[12]. Efter 4 år fandt man ingen signifikant forskel i overlevelse, lokalrecidivrate eller sent opstået toxicitet, men studiet er formentlig underdimensioneret til at detektere mindre forskelle og follow-up perioden for kort til at detektere sent opstået toxicitet. Der pågår internationalt aktuelt studier, som forsøger at belyse spørgsmålet om hvorvidt kort eller lang strålebehandling er ligeværdige med hensyn til effekt og toxicitet. Bivirkninger Det er veldokumenteret, at hypofraktioneret (høj dosis pr. fraktion) præoperativ stråleterapi giver anledning til sent opstået toxicitet. I det svenske studium (Swedish Rectal Cancer Trial b) hvor patienter med resektabel rectum cancer blev randomiseret til præoperativ kort strålebehandling (25 Gy, 5 Gy pr. fraktion) versus operation alene, fandt man at frekvensen af patienter med fækal inkontinens og vandladningsproblemer var signifikant større i den strålebehandlede gruppe end i den ikkestrålebehandlede gruppe med 69 % versus 43 % (Pollack J 2006, level 1b og Dahlberg 1998 level 1b)[13,14]. Ligeledes blev der, i forbindelse med followup af Quality of Life i det hollandske studie påvist højere frekvens af bivirkninger i form af seksuel dysfunktion (Marijnen C M 2005, 1b) [15] samt fækal inkontinens og rektal blødning (Peeters K C M J 2005, level 1b)[16] hos patienter, som havde modtaget præoperativ hypofraktioneret stråleterapi versus ikke-strålebehandlede patienter. Der er desuden beskrevet akutte bivirkninger i form af manglende sårheling og øget blodtab ved kort præoperativ stråleterapi i det hollandske studium (Marijnen C M 2002; level 1b)[18]. I det franske fase III studium FFCD 9203 (Gérard J-P 2006), hvor patienterne blev randomiseret mellem præoperativ stråleterapi versus præoperativ kemostråleterapi fandtes en signifikant øget grad 3 og 4 akut toxicitet hos patienter, der fik kemostråleterapi med 14,6 % versus 2,7 % for patienter der kun fik stråleterapi.
4 DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Der findes ingen randomiserede undersøgelser, hvor lang strålebehandling kombineret med kemoterapi efterfulgt af kirurgi er sammenlignet med kirurgi alene. Der har de seneste år været en betydelig teknologisk udvikling i strålebehandlingen. Med moderne teknik som omfatter 3D konform og IMRT, kan man i langt højere grad målrette strålebehandlingen til kun at omfatte det maligne væv og skåne normalvævet. Dette formodes at nedsætte både akut og sent opstået toxicitet. CRM og risiko for lokalt recidiv I en norsk opgørelse fandt man, at kort afstand fra tumor til cirkumferentielle resektionsmargin (CRM) er en prognostisk indikator for udvikling af lokalt recidiv bedømt ud fra operationspræparatet hos patienter, som ikke havde modtaget præoperativ onkologisk behandling (Wibe 2002; level IIb)[19]. I den norske opgørelse var hyppigheden af lokalt recidiv 22 % for CRM på 1 mm, og faldt til 7-8% for CRM på 2-10 mm. I det hollandske studie undersøgte man ligeledes sammenhængen mellem lokalrecidivrate og afstand til CRM hos den gruppe af patienter, der ikke fik stråleterapi. Her fandtes at risiko for lokalrecidiv var 16 %, hvis margin var 2 mm, hvorimod risikoen var 5.8 % hvis afstanden var >2 mm (p<0.0001)? (Nagtegaal 2002 level 1b)[20]. Danske data for samme kendes ikke. En metaanalyse fra 2005 fandt, at MR skanning er den mest akkurate billeddiagnostiske modalitet med hensyn til præoperativt at forudsige afstanden til CRM (Lahaye 2005 Ia )[21]. De danske retningslinjer Valg af behandlingsmodalitet Vi har i Danmark valgt at rekommandere lang kemostråleterapi som præoperativ behandling til avanceret rectumcancer. Dette på baggrund af de dokumenterede væsentlige senfølger til kort strålebehandling (hollandske og svenske data). Endvidere er det veldokumenteret indenfor andre diagnosegrupper, at hyperfraktionering (den samlede stråledosis fordelt på mange fraktioner) nedsætter frekvensen af senfølger Selektion af patienter med rectumtumorer til præoperativ kemoradioterapi Generelt nedsættes risiko for lokalt recidiv med ca. 50 % ved præoperativ onkologisk behandling af rectumtumorer, uanset tumors størrelse og uanset placering af tumorerne i rectum. I det hollandske studie er der påvist en øget dødlighed i den strålebehandlede gruppe, dels p.g.a mere sekundær malignitet samt anden ikke-cancerrelateret mortalitet.
5 DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Da præoperativ kemoradioterapi endvidere kan være bivirkningsfuld og ikke har vist overlevelsesgevinst er det væsentligt at udvælge relevante patienter til denne behandling omhyggeligt. For T1 og T2 tumorer, som per se har en risiko for lokalt recidiv på ca. 2 % findes det ikke indiceret at tilbyde præoperativ kemoradioterapi. For midtrektale T3 tumorer gælder, at en afstand fra tumor til CRM på >? 5 mm medfører recidivrisiko på ca. 6-9 %, og risikoen falder med større afstand. For midtrektale T3 tumorer er der derfor ikke fundet indikation for præoperativ behandling, når afstand fra tumor til CRM er større end 5 mm. For tumorer beliggende i den nederste del af rectum, hvor der principielt ikke er nogen afstand til CRM, og hvor alle T3 tumorer ligger tæt på omgivelserne, er der tilsvarende en øget risiko for recidiv, og præoperativ behandling vil derfor være relevant for alle T3 tumorer. For T3 tumorer beliggende i den øverste del af rectum er det ikke fundet indiceret med præoperativ kemostråleterapi, dels på baggrund af den bedre prognose for højtbeliggende tumorer, og dels på baggrund af en subgruppe analyse af det hollandske studie, som ikke viste effekt af strålebehandling på lokalrecidiv frekvensen på tumorer beliggende i den øverste 1/3 af rectum. Generelt har T4 tumorer en dårligere prognose, og det er fundet indiceret at give præoperativ kemostråleterapi til disse uanset lokalisation i rectum. Undtaget herfor er dog resektable T4 tumorer i øverste 1/3 af rectum.
Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT
DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for
Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet
Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Strålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller
Dansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Hjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Hjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012
1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Tyktarm- og endetarmkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Colorectal
Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital
Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Agenda Baggrund incidens og prævalens Baggrund generel onkologi Generelt kolorektal
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Nedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: [email protected] DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Resume af den overordnede strategi for 1. linie behandling af patienter med mkrc
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Resume af den overordnede strategi for 1. linie behandling af patienter med mkrc Behandlingen af patienter med
Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
DCCG Onkologi udvalg Generalforsamling og ordinært udvalgsmøde Århus 20. maj 2015 kl 10-16
Side 1 af 5 Deltagere Benny Vittrup, Kirsten Vistisen, Ioannis Souglakos, René Krøjgaard Olesen, Fahimeh Andersen, Thomas Linné, Per Pfeiffer, Kell Østerlind, Lone Nørgård Petersen, Jim Stenfatt Larsen,
Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder
64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren
Spinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Dansk Neuro Onkologisk Register Årsrapport.
Dansk Neuro Onkologisk Register 2017 Årsrapport www.dnog.dk Forord DNOR Årsrapport 2017 afrapporterer kvalitetsindikatorer for behandlingen af patienter med hjernetumorer diagnosticeret i perioden 1. JANUAR
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus
Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus Protokol til belysning af den prædiktive effekt af fortløbende rektoskopi med biopsitagning
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 RESUMÉ
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 Torsdag den 6. november 2014 kl. 10.30-21.30 Ingeniørforeningens mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V RESUMÉ Session I Tema-emne om ernæring i relation
N YE BEHANDLINGER TIL
N YE BEHANDLINGER TIL NON - MELANOM HUDCANCER Julie Gehl Sjællands Universitetshospital, Københavns Universitetshospital Professor, Overlæge, dr.med., Oversigt Elektrokemoterapi hvad er det Calcium elektroporation
Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
BEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Testis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Gynækologiske tumorer Post-ASCO Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus
Gynækologiske tumorer Post-ASCO 2012 Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus Cervix Ovarie Endometrie Vulva Sarkom Blandet gyn. Clinical science symposium Poster discussion session General poster
ØVRE GI CANCER. Post ASCO Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH. Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital
ØVRE GI CANCER Post ASCO 2017 Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Oversigt
5 Postoperativ strålebehandling
5 Postoperativ strålebehandling Dette kapitel omfatter 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling 5.2 CT-baseret postoperativ strålebehandling 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling
KOLOREKTAL CANCER Team C. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital
KOLOREKTAL CANCER Team C Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Aalborg 2013 1 Arbejdsgruppen har reorganiseret det kolorektale fagområde mhp udredning af kolorektal cancer som akut
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser
National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v2.0 published on 06.04.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 68 klinisk retningslinje
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Malignt Pleuralt Mesotheliom
Malignt Pleuralt Mesotheliom November 2011 Incidens. Malignt pleuralt mesotheliom er en sjælden tumor. Incidencen i de fleste lande i Europa er 1,0 1,4 pr. 100.000. Årligt diagnosticeres 80 nye tilfælde
DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk
DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende
Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
5 Postoperativ strålebehandling Dette kapitel omfatter
5 Postoperativ strålebehandling Dette kapitel omfatter 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling 5.2 CT-baseret postoperativ strålebehandling 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling
DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA
DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten
