Status på udviklingen indenfor sygedagpenge

Transkript

1 Status på udviklingen indenfor sygedagpenge, august 2010

2 Status på udviklingen indenfor sygedagpenge For Haderslev Kommune har udviklingen indenfor sygedagpenge været meget markant gennem de sidste 1 ½ år. Kommunens reelle udgifter til sygedagpenge er steget fra ca. 63 mio. kr. i 2008 til 83,5 mio. kr. i Hvis tendensen for første halvdel af 2010 holder året ud, vil udgifterne stige til ca. 90 mio. kr. svarende til 42,7 pct. fra Fra 2008 til 2009 steg den reelle udgift til sygedagpenge over 52 uger med 10,5 mio. kr. til ca. 23 mio. kr. Holder skønnet for hele 2010, vil udgifterne stige med yderligere 6 mio. kr. svarende til 134 pct. fra Fra 2008 til 2009 steg den reelle udgift til sygedagpenge indenfor perioden 5-52 uger fra ca. 50 mio. kr. til ca. 57 mio. kr. Holder skønnet for hele 2010, vil udgifterne stige til ca. 60 mio. kr. svarende til en stigning på 20 pct. på to år. Det gennemsnitlige antal sager pr. uge er steget med 24,2 pct. fra 2008 til medio 2010 (stigning på 170,8 sager). Den største stigning i antal sager er sket i sygedagpengesager over 52 uger, der sammenlagt er steget med 128,8 pct. i perioden 2008 til medio 2010 (stigning på 90,4 sager). Omkring 1/3 af sygedagpengemodtagerne er i første halvdel af 2010 i delvis arbejde eller aktivering. Den gennemsnitlige varighed pr. sag er i visse sygedagpengeperioder blevet markant forlænget i perioden 2008 til medio 2010, herunder o Sygedagpengeperioden uge 5-13, hvor den gennemsnitlige varighed er forøget med 2,4 uger. o Sygedagpengeperioden uge 53-87, hvor den gennemsnitlige varighed er forøget med 2,1 uger. o Sygedagpengeperioden over 105 uger, hvor den gennemsnitlige varighed er forøget med hele 21,2 uger. Derudover viser Arbejdsmarkedsstyrelsens Resultatrevision, at Haderslev Kommune har et besparelsespotentiale på 4,4 mio. kr. pr. år på sygedagpenge. Der er derfor behov for at sætte særskilt fokus på sygedagpengeområdet. Formålet med denne status er at få skabt et overblik over udviklingen indenfor sygedagpenge og belyse, hvilken situation vi står i i dag. Denne status skal danne grundlag for, hvilke fokusområder en fremtidig indsatsstrategi skal have. Med afsæt i denne status vil der efterfølgende blive iværksat en grundig analyse af sygedagpengeområdet. 2

3 Intro Denne status omhandler de lønmodtagere, selvstændige, forsikrede ledige samt personer med en arbejdsskade omfattet af gældende lovgivning, der er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, og som opfylder betingelserne for sygedagpenge (SDL 1 7 og 2). Det juridiske aspekt Beskæftigelseskravet En betingelse for retten til sygedagpenge er, at den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet. Beskæftigelseskravet varierer alt afhængig af, om personen er lønmodtager eller selvstændig og af, hvem der udbetaler sygedagpengene. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag, hvis personen ikke har ret til fuld løn under sygdom. Retten er betinget af, at: Lønmodtageren har været ansat uafbrudt de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og Lønmodtageren i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer (SDL 30). En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag eller fra 1. fraværsdag efter, at arbejdsgiverens betaling ophører (SDL 33): Når personen har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i samme periode været beskæftiget mindst 120 timer og derudover ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, da betingelserne ovenfor ikke er opfyldt, jf. SDL 30. Hvis personen ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke uarbejdsdygtigheden var indtrådt. Hvis personen er ansat i fleksjob (SDL 32). Pådrager en person sig en arbejdsskade uden at have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har vedkommende ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag fra kommunen også selv om beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, jf. 32 (SDL 34). En selvstændig er ret til sygedagpenge fra kommunen, når personen har udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder indenfor det sidste år, herunder den seneste måned forud for sygefraværet. Samtidig skal virksomheden være udøvet i mindst halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid (SDL 42). Selvstændige har ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. 45 (SDL 41). Uarbejdsdygtighed Retten til sygedagpenge er ligeledes betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Sygdommen skal dermed være af en sådan karakter, at den har indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne (SDL 7). En person kan være hel eller delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom. For en lønmodtager er betingelsen for at være delvis uarbejdsdygtig, at personen skal være fraværende mindst 4 timer pr. uge. For en selvstændig er betingelsen derimod, at personen skønnes kun at kunne udføre halvdelen af sit normale arbejde (SDL 7). 1 SDL er en forkortelse af Lov om sygedagpenge. 3

4 Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor den sygemeldte er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om personen genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension (SDL 7). Arbejdsgivers og a-kassens opfølgning og fastholdelse En arbejdsgiver skal indkalde den sygemeldte lønmodtager til en personlig samtale senest 4 uger efter 1. sygedag om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Er der ikke mulighed for en samtale, kan den holdes telefonisk. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. Lønmodtagerens manglende medvirken har ingen konsekvenser for retten til sygedagpenge. Er personen i opsagt stilling og fratræder inden 8 uger efter den første sygedag, har arbejdsgiveren ikke pligt til at indkalde til samtalen (SDL 7 a). Den sygemeldte lønmodtager kan når som helst i sygeforløbet anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis personen ikke forventes tilbage på arbejdet inden 8 uger efter 1. sygedag. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vendte helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren dog har ret til at afslå anmodningen. Har den sygemeldte fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til den førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen (SDL 7 b). En arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet forlange en lægeerklæring (en såkaldt mulighedserklæring) af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner, eventuelle skåneinitiativer og forventet periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder personens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen (SDL 36 a). Er den sygemeldte en forsikret ledig, er det a-kassen der skal indkalde til en personlig samtale seneste 4 uger efter 1. sygedag om, hvordan og hvornår personen igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Er der ikke mulighed for en samtale, kan den holdes telefonisk. A-kassen skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen.. Samtalen skal kun holdes, hvis a-kassen har udfyldt en anmodning om sygedagpenge. Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis personen udebliver, skal a-kassen indberettet dette til kommunen og angive årsagen, hvis den kendes (SDL 7 c). Hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved samtalen, bortfalder retten til sygedagpenge (SDL 21). Kommunens visitation og opfølgning Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb for den sygemeldte, og vedkommende skal inddrages i opfølgningen. Som led i opfølgningsforløbet skal kommunen indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale, foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan (SDL 8). Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder at forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Derfor skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema til brug for kommunen, som fremsendes ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager (SDL 11). 4

5 På baggrund af oplysningsskemaet og eventuelle andre oplysninger i sagen skal kommunen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til en af følgende kategorier: Kategori 1: Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er nært forestående. Kategori 2: Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen. Kategori 3: Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (SDL 12). Efter visitationen fastlægger kommunen proceduren for opfølgningsforløbet: I sager tilhørende kategori 1 og 3 skal den første opfølgning ske senest inden udgangen af den 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Anden gang skal der følges op inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned. I sager tilhørende kategori 2 skal den første opfølgning ske senest inden udgangen af den 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Ved alle opfølgninger skal der holdes individuelle samtaler. Ved hver opfølgning, skal kommunen foretage en revision, hvor der tages stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori (SDL 13). På baggrund af den første samtale med den sygemeldte og øvrige sagsoplysninger skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. Vurderingen skal foretages på ny ved hver efterfølgende samtale. Har personen en fastholdelsesplan skal den så vidt muligt indgå i opfølgningen. Har den sygemeldte en jobplan skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan. Kommunen skal ligeledes vurdere ved hver samtale, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om personen kan vende gradvis tilbage til arbejdet (SDL 15). Ved første samtale skal kommunen tage stilling til udarbejdelse til en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Opfølgningsplanen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning. På baggrund af de efterfølgende opfølgninger skal planen justeres og udbygges (SDL 16). I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen ligeledes kontakt til arbejdspladsen og går i dialog om muligheden for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen (SDL 15). Sideløbende skal kommunen understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet (SDL 17). Hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bortfalder retten til sygedagpenge (SDL 21). Varighedsbegrænsning Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder (SDL 24). Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension (SDL 28). 5

6 Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode i 52 uger, kan der på ny udbetales sygedagpenge: Når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i 32 eller i 42 er opfyldt jf. ovenstående. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt, jf. SDL 27 (SDL 26). Kommunen kan træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer omfattet af varighedsbegrænsningen i de tilfælde hvor: Den sygemeldte har en arbejdsskade eller er livstruende sygdom uden behandlingsmulighed. Den sygemeldte via revalidering eller lægebehandling forventes at kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Der er behov for afklaring af arbejdsevnen eller afklaring om hvorvidt personen er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Der er påbegyndt en sag om førtidspension (SDL 27). 6

7 Det finansielle aspekt Udbetaling af sygedagpenge Sygedagpenge kan ikke udgøre mere end kr. pr. uge (2010 sats) (SDL 50 og 52). Det er kommunen, der udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag jf. 30 (SDL 6). En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum (SDL 54). Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Sygedagpenge beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til: Delvist raskmeldte lønmodtagere, der bliver ledige og mister deres løn. Dagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af en delvis sygemelding. Lønmodtagere der er delvist raskmeldte, men hvor arbejdsgiveren ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse (SDL 53). Refusion fra staten Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge med forskellige refusionssatser: 0 4 uger: Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. 5 8 uger: Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge uger: Staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i aktivering 2, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, den sygemeldte påbegynder arbejde eller aktivering. Efter 52 uger: Kommunen afholder 100 pct. udgifterne til sygedagpenge. Hvis kommunen ikke opfylder sin pligt til opfølgning (jf. SDL kap 6, 8 17), yder staten ingen refusion. Derimod yder staten 65 pct. refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge til lønmodtagere der er delvist raskmeldte, men hvor arbejdsgiveren ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse. Det kan ske i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet (SDL 62). 2 I tilbud efter kapitel i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 7

8 Udviklingen indenfor sygedagpenge Denne status dækker årene 2008, 2009 og første halvdel af Derudover arbejder vi med et skøn for hele 2010, hvor udviklingen for første halvdel af 2010 fremskrives til resten af året. For at danne os et overblik over udviklingen indenfor sygedagpenge har vi valgt at sætte fokus på følgende: Udviklingen indenfor udvalgte økonomiske nøgletal Udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge Udvalgte økonomiske nøgletal I perioden 2008 til 2010 er der sket en række ændringer på sygedagpengeområdet. Pr. 6. juli 2009 blev det muligt at aktivere sygedagpengemodtagere. Pr. 1. januar 2010 ændrede reglerne for statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge. Da overgik kommunerne fra en refusion på 50 pct. i sygedagpengeperioden 5-52 uger til først 50 pct. refusion i sygedagpengeperioden 5-8 uger og herefter 35 pct. i sygedagpengeperioden 9-52 uger. Hvis den sygemeldte aktiveres i sygeperioden 9-52 uger, modtager kommunen derimod en refusion fra staten på 65 pct. til ydelsen og 50 pct. til driftsudgifterne til aktiveringen. De 65 pct. i refusion gælder både sygedagpenge under aktivering og sygedagpenge i forbindelse med delvis arbejde. Kommunens reelle udgifter til sygedagpenge er gået fra ca. 63 mio. kr. i 2008 til 83,5 mio. kr. i Dermed er udgifterne steget med 32,7 pct. på et år. Hvis tendensen for første halvår af 2010 holder, vil udgifterne stige med yderligere 6 mio. kr., svarende til en stigning på i alt 42,7 pct. fra , jf. tabel 1. Tabel 1. Bruttoudgifter til sygedagpenge opgjort på forskellige refusionssatser fra staten Statsrefusion (jan.-jun.) Skøn for hele 2010 Kr. Pct. 1) Kr. Pct. 1) Kr. Kr. Pct. 1) 0 4 uger, 100 pct , , uger, 50 pct ,6 5-8 uger, 50 pct uger, 35 pct uger, 65 pct uger, 0 pct , ,0 Mangl. opfølg.0 pct. 3) , I alt , ,1 Udgifter efter statsrefusion , ,7 Kilde: Prisme, Haderslev Kommune 1) 2008 = indeks 100 2) På grund af ændrede refusionssatser i 2010, er tallene for 2008 og 2009 ikke direkte sammenlignelige med Der er derfor ikke angivet en procentvis udvikling i bruttoudgiften. 3) Kommunerne er fritaget for at registrere manglende opfølgning i Stigningen i udgiften vedrørende manglende opfølgning fra 2008 til 2009 skyldes en ændret praksis i registreringen. 2) Tabel 1 viser ligeledes bruttoudgifterne til sygedagpenge fordelt på de forskellige sygeperioder. Staten refunderer udgifterne til sygedagpenge med 100 pct. i de første 4 uger. Refusionen er derimod 0 pct. efter uge 52. Det samme gælder, hvis kommunen ikke overholder opfølgningsfristerne. 8

9 Udviklingen i udgifter til sygedagpenge over 52 uger er interessant. Fra 2008 til 2009 steg udgiften med ca. 10,5 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 83,4 pct. Hvis skønnet for hele 2010 holder, vil udgifterne til sygedagpenge over 52 uger stige med yderligere 6 mio. kr., svarende til i alt 134 pct. fra Det er vel at mærke en udgift uden statsrefusion. Fra 2008 til 2009 steg bruttoudgifterne for sygedagpengeperioden 5-52 uger med ca. 15 mio. kr. svarende til en stigning på 14,6 pct. Efter statens refusion giver det en nettoudgiftsforøgelse på ca. 7 mio. kr. På et år steg den reelle udgift således fra ca. 50 mio. kr. til i alt ca. 57 mio. kr. Hvis skønnet for hele 2010 holder, vil kommunens reelle udgift stige til ca. 60 mio. kr. Det svarer til en stigning på 20 pct. i kommunens nettoudgift til sygedagpenge for sygeperioden 5-52 uger på to år. Udviklingen i antal personer på sygedagpenge Hvor ovenstående afsnit viser udviklingen i kommunens udgifter til sygedagpenge, vil vi her belyse udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge. Det vil vi gøre ved at fokusere på: Antallet af sager opgjort på forskellige sygedagpengeperioder Andelen i delvis arbejde og aktivering Sagernes gennemsnitlige varighed Antal sager Udviklingen i antallet af sygedagpengesager for 2008, 2009 og første halvår af 2010 fremgår af figur 1. Figur 1. Udviklingen på alle sygedagpengesager Antal sager Kilde: Workbase, Haderslev Kommune Tabel 2 giver et mere nuanceret billede af udviklingen i antallet af sygedagpengesager. Det gennemsnitlige antal sager pr. uge er steget fra 707,3 sager i 2008 til 877,8 sager i 2009, svarende til en stigning på 24,1 pct. Dette niveau fastholdes i første halvår af 2010, hvor det gennemsnitlige 9

10 sagstal pr. uge er svagt stigende til i alt 878,1. Dermed er stigningen i perioden 2008 til medio 2010 på i alt 24,2 pct. Stigningen i det gennemsnitlige antal sager pr. uge er sket indenfor alle sygedagpengeperioderne i perioden 2008 til medio Den procentvise stigning er mest markant indenfor perioden 0-4 uger med 51,8 pct. (stigning på 15,3 sager/uge) og indenfor sager over 52 uger, der sammenlagt er steget med 128,8 pct. (stigning på 90,4 sager/uge). Udviklingen i sygedagpengesager over 52 uger kan desuden ses i figur 2. Det ser derimod ud til, at kurven er knækket for sygedagpengeperioderne uger og uger, hvor særligt uge næsten er tilbage på niveauet for 2008, jf. tabel 2. Tabel 2 Udviklingen i antal sager indenfor sygedagpenge (jan.-jun.) Antal sager Antal sager Antal sager (gns./uge) Pct. 1) (gns./uge) Pct. 1) (gns./uge) Pct. 1) Uge , ,2 55,4 51,8 Uge ,4 14,3 Uge ,5 2) 10,1 Uge ,8 Uge , ,5 11, ,4 Uge , ,2 16,8 126,7 4,8 Uge , ,6 24,7 98,1 18,1 Uge ,3 0 98,5 81,3 106,4 95,9 Uge ,8 0 24,7 109,3 39,1 231,4 Uge , ,5 15,1 268,3 I alt 707, ,8 24,1 878,1 24,2 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune 1) 2008 = indeks 100 2) For at kunne sammenligne udviklingen fra 2008 til 2010, er perioderne uge 5-8 og 9-13 i 2010 lagt sammen. Figur 2. Sygedagpengesager over 52 uger Antal sager Kilde: Workbase, Haderslev Kommune 10

11 I delvis arbejde og i aktivering Med den høje refusionssats på 65 pct. (i ugerne 9-52) fra 1. januar 2010 tilskynder regeringen kommunerne til at få så mange sygedagpengemodtagere i delvis arbejde eller i aktivering. Tabel 3 viser, andelen af personer i delvis arbejde ud af det samlede antal personer på sygedagpenge er nogenlunde konstant med i alt 12,7 pct. i 2008 til 13,7 pct. medio I absolutte tal er der derimod sket en stigning på 34,5 pct. i samme periode. Der er dermed flere, der kommer i delvis arbejde, men da antallet af sygedagpengesager stiger, forbliver andelen nogenlunde den samme. Tabel 3 Udviklingen i antal sygedagpengemodtagere i delvis arbejde (jan.-jun.) Antal sager Heraf i delvis Pct. Antal sager Heraf i delvis Pct. Antal sager Heraf i delvis Pct. (gns./uge) arbejde (gns./uge) arbejde (gns./uge) arbejde 707,3 89,5 12,7 877,8 100,1 11,4 878,2 120,4 13,7 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune Medtager vi det antal sygedagpengemodtagere, som er i aktivering i 2010, foruden de personer som allerede er i delvis arbejde, ændrer billedet sig markant, jf. tabel 5. Dermed når vi op på 32,2 pct. Med andre ord er omkring 1/3 af sygedagpengemodtagerne i første halvår af 2010 i delvis arbejde eller aktivering. Tallene i tabel 3 og 4 dækker dog alle sygedagpengeperioderne, så der vil være en del af de aktive sygedagpengemodtagere, vi ikke kan indhente 65 pct. refusion på fra staten. Tabel 4 Fordelingen af sygedagpengemodtagere som aktive og passive i sygeperiodens uge 9-52 Antal sager (gns./uge) Heraf i delvis arbejde Heraf i aktivering Aktive i alt Pct. Passive i alt Pct. 878,2 120, ,4 32,2 595,8 67,8 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune Figur 3 viser fordelingen mellem aktive og passive sygedagpengemodtagere i første halvår af Som det fremgår af figur 3, begynder vi først at registrere aktivering i uge 13. Vi har dog aktiveret sygedagpengemodtagere i de 12 første uger af Aktiveringen i de 12 uger er efterfølgende blevet indberettet og refusionen indhentet. 11

12 Figur 3. Fordeling mellem aktive og passive sygedagpengemodtagere Perioden januar - juni Antal sager Antal sager i alt Heraf i aktivering Heraf delvis i arbejde Uge 1 Uge 3 Uge 5 Uge 7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 31 Uge 33 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune Varighed I tabel 5 kan man se den gennemsnitlige varighed pr. sag opgjort på de forskellige sygedagpengeperioder. Tabel 5 Udviklingen indenfor sygedagpengesagernes gennemsnitlige varighed (jan.-jun.) Gns. varighed pr. sag (antal uger) Gns. varighed pr. sag (antal uger) Gns. varighed pr. sag (antal uger) Uge 0-4 2,6 2,6 2,6 Uge ,4 9,5 10,8 Uge ,1 Uge ,2 32,2 32,2 Uge ,2 45,2 Uge ,6 62,9 63,7 Uge ,6 Uge ,2 139,1 151,4 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune Mest interessant er sygedagpengeperioden uge 5-13, hvor den gennemsnitlige varighed pr. sag er forøget med 2,4 uger på bare 1 1/2 år. En markant forlængelse af sagens varighed er ligeledes sket indenfor sygedagpengeperioden uge 53-87, der er forlænget med 2,1 uger pr. sag samt indenfor sager over 105 uger, der er blevet forlænget med hele 21,2 uger. 12

13 Besparelsespotentialet Den udvikling, Haderslev Kommune er inde i, kan sættes i et større perspektiv via Arbejdsmarkedsstyrelsens Resultatrevision. Resultatrevisionen viser en beregning af, hvor stort et besparelsespotentiale den enkelte kommune har indenfor forsørgelsesydelser. Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. Som det fremgår af tabel 6, har Haderslev Kommune et besparelsespotentiale på 4,4 mio. kr., hvis antallet af personer på sygedagpenge nedbringes. Dette niveau skal samtidig ses i lyset af den udvikling, vi har gennemgået siden 2008, hvor vi med et besparelsespotentiale på -10,1 lå betydeligt bedre placeret end klyngens gennemsnit. Situationen med de udgiftsstigninger vi har oplevet indenfor sygedagpengeområdet ser dermed ud til at være unik for Haderslev Kommune sammenholdt med de øvrige kommuner i klyngen. Tabel 6. Udviklingen i Haderslev Jobcenters besparelsespotentiale på udvalgte forsørgelsesydelser kvartal kvartal kvartal kvartal 2010 Besparelsespotentiale i mio. kr. Sygedagpenge -10,1 3,9 4,4 Ledighedsydelse 0,6 11,9 13,5 Førtidspension -39,3-49,7-48,6 Kilde: Jobindsats.dk Tabel 6 rummer kun et udsnit af det samlede antal forsørgelsesydelser. Forsørgelsesydelserne har det til fælles, at de alle udgør en del af de forbundne kar, hvor hver forsørgelsesydelse svarer til ét kar. De forbundne kar udgør tilsammen kommunens samlede udgifter til forsørgelsesydelser. Hvis en person flyttes fra fx sygedagpenge til førtidspension, vil det naturligvis have betydning for de to berørte kars økonomi, men for kommunen som helhed giver det ikke nødvendigvis en samlet økonomisk besparelse. Hvis Jobcentrets samlede besparelsespotentiale skal realiseres, er der behov for en helhedsorienteret indsats, hvor alle forsørgelsesydelser behandles i en sammenhæng. Dermed kan vi undgå, at de enkelte besparelsespotentialer ikke blot realiseres på bekostning af en stigning i andre forsørgelsesydelser. En anden måde at anskueliggøre besparelsespotentialet, er ved at se på økonomien i forhold til den enkelte sygedagpengemodtager. Tabel 7 viser de kommunale udgifter opgjort på de enkelte sygedagpengeperioder og i forhold til kommunens aktiveringsindsats. Tabel 7. Udgifter til sygedagpenge opgjort som bruttoudgift og kommunens reelle udgift Sygedagpengeperioder med statens refusionssaster Ugentlig bruttoudgift pr. person (år 2010 satser, kr.) Ugentlig kommunal udgift pr. person (år 2010 satser, kr.) 0 4 uger, 100 pct uger, 50 pct uger aktiv, 65 pct uger passiv, 35 pct Over 52 uger, 0 pct

14 Tabel 7 og nedenstående regnestykke i tabel 8 viser med al tydelighed, at sygedagpengeperiodens varighed og aktiveringsindsatsen har stor betydning for statens refusionssatser og dermed for kommunens reelle udgifter. Tabel 8. Kommunens reelle udgift til en aktiv eller passiv sygedagpengemodtager for 1. og 2. år Aktiveringsgrad En person på sygedagpenge fra uge 0-52 En person på sygedagpenge fra uge Passiv kr kr. Aktiv kr kr. Tabel 7 og tabel 8 viser kun udgifterne til ydelsen. Derudover har kommunen driftsudgifter til aktiveringstilbud, der refunderes med 50 pct. fra staten op til et givent rådighedsbeløb. Aktivering ud over rådighedsbeløbet er uden refusion fra staten. Afrunding Denne status viser, at Haderslev Kommune har en række udfordringer på sygedagpengeområdet. Kommunens udgifter til sygedagpenge har i perioden 2008 til medio været i kraftig vækst. Samtidig påviser Arbejdsmarkedsstyrelsens Resultatrevision, at Haderslev har et besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet. Der er derfor behov for at udarbejde en indsatsstrategi på sygedagpengeområdet således, at den nuværende udvikling på området vendes. På grund af fødekæden og de forbundne kar er det nødvendigt, at indsatsstrategien er helhedsorienteret og dermed inddrager andre forsørgelsesydelser. Indsatsstrategien skal have det mål, at vi skal nedbringe antallet af sager på sygedagpenge, herunder antallet af personer på sygedagpenge over 52 uger. Indsatsstrategien skal sikre, at nedbringelsen i antallet af personer på sygedagpenge sker på en stabil og forsvarlig måde. 14

15 Erhvervs og Borgerservice Haderslev Kommune Østergade Haderslev 15