Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,
|
|
- Andrea Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt Supplement til genetisk rådgivning Introduktion Dette supplement omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig bryst- og æggestokkræft (). Endvidere er proceduren for regelmæssig kontrol af bryst- og underliv kort beskrevet. Baggrund Du er blevet henvist til genetisk udredning for på baggrund af mistanke om denne arvelige tilstand. Mistanken kan skyldes flere tilfælde af brystkræft (især i ung alder) og/eller æggestokkræft i den nære familie eller, at et familiemedlem har gjort dig opmærksom på denne mulighed. Genetisk udredning og testning Ved den genetiske rådgivning er du blevet orienteret om vurderingen af, om der forekommer arvelig kræft i familien. Vi har gennemgået dit stamtræ sammen, og du er blevet informeret om, at du har øget risiko for at udvikle kræft især i bryst og underliv. Muligheden for genetisk testning er diskuteret. Ikke alle familier får tilbud om genetisk testning, og heller ikke alle familier er interesseret i muligheden. Hvis der ikke udføres genetisk testning eller hvis den primære genetiske testning ikke kan påvise den i familien forekommende genforandring foretages risikovurderingen på basis af stamtræet. Personer, som kan have øget risiko for kræftudvikling, kan identificeres ud fra stamtræet, og ved den genetiske rådgivning diskuteres, hvorledes disse familiemedlemmer informeres. Som hovedregel foretages informationen af familiemedlemmer af den person, som er henvist til genetisk udredning. Arvegang Ved nedarves genforandringen og dermed dispositionen til kræft på en måde, der kaldes autosomal dominant. Autosomal betyder, at mænd lige så vel som kvinder kan arve genforandringen, og dominant betyder, at der er 50 % sandsynlighed for at videregive genforandringen ved hver graviditet. Man kan sammenligne det med at slå plat og krone. Der er 50 % sandsynlighed for plat, og også 50 % sandsynlighed for krone, men når først mønten er landet, er udfaldet givet. Sagt på en anden måde, så er udfaldet givet, når barnet fødes (faktisk allerede, når befrugtningen er sket). Man kan umiddelbart undre sig over, at der ingen kønsforskel er i arvegangen, men der er en kønsafhængig gennemslagskraft af genforandringen. Det betyder, at den øgede risiko for kræft hovedsagelig omfatter kvinder i form af brystkræft og æggestokkræft. Stamtræet på næste side illustrerer den autosomale arvegang med kønsafhængig gennemslagskraft. Hvis familiens genforandring ikke kan påvises Det er ikke altid muligt at finde den genforandring, som forekommer i familien. Dette skyldes bl.a., at de anvendte analysemetoder ikke altid kan påvise de forandringer, som findes i generne. Det kan også skyldes, at der i den aktuelle familie er foran-. 1/6 Materiale nr:
2 Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft, dringer i et gen, som det ikke er muligt at analysere endnu. I dag analyseres oftest BRCA1- og BRCA2generne ved mistanke om, men vi ved, at der eksisterer flere, endnu ukendte gener, som disponerer til denne arvelige kræftform. Hvis der ikke påvises en genforandring, vil risikovurderingen derfor basere sig på stamtræet, og blodprøven vil blive opbevaret i laboratoriet, ifald der senere kommer forbedrede analysemuligheder. Hvis der så senere påvises en genforandring, vil familien blive informeret. Hvis familiens genforandring påvises Hvis der påvises en forandring i BRCA1- og BRCA2-generne, tilbydes familien ny samtale. Fundet af en genforandring betyder, at de enkelte familiemedlemmers kræftrisiko kan vurderes mere nøjagtigt, og raske familiemedlemmer kan tilbydes genetisk testning med henblik på, om de har arvet den i familien påviste genforandring. Genetisk testning af raske familiemedlemmer (præsymptomatisk/prædiktiv test) Som tidligere beskrevet i afsnittet om arvegang vil nære slægtninge (børn, søskende, forældre) til en person med en genforandring have 50 % sandsynlighed for at have arvet den. Sagt på en anden måde, så har nære slægtninge 50 % sandsynlighed for, at gentesten frikender dem for øget risiko for kræftudvikling. Proceduren for genetisk testning af raske familiemedlemmer omfatter ofte flere samtaler, hvor man først informeres om muligheden for genetisk testning, og hvilke konsekvenser en genforandring medfører. Resultatet af gentesten formidles ved en samtale og skriftligt resumé fremsendes derefter til personen. Efter behov tilbydes en opfølgende samtale efter 2-3 måneder. Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank) I nogle situationer kan det være hensigts- 2/6 mæssigt at gemme en blodprøve fra et familiemedlem med kræft og afvente beslutning om igangsætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning med kræft er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for gentest. Hvis det ikke er muligt at tage en blodprøve fra en slægtning med kræft, er det i dag som hovedregel ikke muligt at søge efter familiens genforandring. Fra blodprøven isoleres det genetiske materiale (DNA), som kan gemmes i laboratoriets fryser i årtier. Kun hvis familien beslutter sig for at opstarte eftersøgningen for familiens genforandring, vil den genetiske analyse blive påbegyndt. Familien kan også beslutte, at blodprøven skal destrueres. Kræftrisiko for kvinder i -familier Kvinder med BRCA1- og BRCA2- forandringer vil ikke altid udvikle bryst- eller æggestokkræft, men risikoen er stærkt øget. Livstidsrisikoen for brystkræft er %, og der er en tendens til, at brystkræften påvises i yngre alder end ved kvinder med ikkearvelig brystkræft. Livstidsrisikoen for brystkræft er ca. 10 % for den kvindelige befolkning, når den ikke er arveligt betinget. Livstidsrisikoen for æggestokkræft er op til 50 % ved BRCA1-forandringer og ca. 25 % ved BRCA2-forandringer. Livstidsrisikoen for æggestokkræft er 1-2 % for den kvindelige befolkning, når den ikke er arveligt betinget. Det ser også ud til, at risikoen for kræft i æggeledere samt dobbeltsidig brystkræft er øget.
3 Det er vigtigt at vide, at disse risikotal kun gælder for kvinder, der ved en gentest har fået påvist en forandring i BRCA1- og BRCA2-generne. Hvis man har valgt ikke at få lavet en sådan gentest, eller hvis det ikke har været muligt at påvise familiens genforandring, kan risikoen være meget mindre afhængig af, hvordan man er beslægtet med de familiemedlemmer, der har haft kræft. Det er også meget vigtigt at vide, at disse tal er livstidsrisici, hvilket vil sige en samlet risiko gennem hele livet. Det betyder, at en kvinde på 20 år har en højere livstidsrisiko end en kvinde på 50 år - simpelthen fordi den 20-årige kvinde har flere "farlige" år foran sig end den 50-årige kvinde. Man kan også sige det på en anden måde, idet en 50- årig rask kvinde allerede har gennemlevet en del "farlige" år uden at blive syg. Når en kvinde, der ikke har fået foretaget en gentest, bliver ældre ude at have fået kræft, nedsættes risikoen for, at hun og hendes efterkommere har en genforandring for. Dette kan få betydning, når næste generation nærmer sig alderen for regelmæssige kontroller, og vil oftest betyde at disse ikke iværksættes. Kræftrisiko for mænd i -familier Mænd med BRCA1-forandringer ser ikke ud til at have en væsentligt øget risiko for kræft, men der er dog studier, der peger på en let øget risiko for prostatakræft (kræft i blærehalskirtlen). Mænd med BRCA2-forandringer har øget risiko for mandlig brystkræft, men den samlede livstidsrisiko er lav (7 %), og der tilbydes derfor ikke regelmæssig brystkontrol. Livstidsrisikoen for prostatakræft hos mænd med BRCA2-forandringer er ikke endeligt fastlagt, men sandsynligvis i størrelsesordnen 25 %. Der er ikke nationale retningslinjer for screening for prostatakræft. Mænd med en BRCA2-forandring tilbydes således ikke et kontrolprogram for prostatakræft. Hvis andre slægtninge får kræft senere: Vi vil opfordre dig til at kontakte os, hvis andre slægtninge udvikler kræft, efter den genetiske udredning er afsluttet. Det drejer sig primært om kræft i bryst, underliv (især æggestok/æggeleder) og prostata. Det kan nemlig have betydning for hvem i familien, der kan tilbydes kontrol, og også for hvilket kontrolprogram, der tilbydes. Regelmæssige undersøgelser for kræft Hvis man har øget risiko for bryst- og æggestokkræft, er der forskellige muligheder for opfølgende kontroller og forebyggelse. Selv om der kan være en meget høj livstidsrisiko, kan risikoen for at få bryst- og æggestokkræft inden for de næste 10 år godt være lav, specielt hvis man er under 30 år. Afhængig af alder og personlige situation kan medlemmer af samme familie vælge forskellige løsninger. Man kan også ændre sin beslutning senere hen, hvis man ombestemmer sig (med mindre man har valgt forebyggende operationer). Kvinder, der overvejer at få fjernet brysterne forebyggende, kan f.eks. beslutte at vente til en alder, hvor risikoen for brystkræft er højere. For især yngre kvinder er der også den mulighed, at nye forebyggende undersøgelsesmetoder vil blive udviklet i løbet af de næste år. Regelmæssige brystundersøgelser De fleste kvinder vil blive tilbudt regelmæssig mammografi (røntgenundersøgelse af brystet) og brystundersøgelse udført af en læge. Nogle gange vil undersøgelsen blive suppleret med ultralydsskanning eller MRskanning af brystet, fordi det kan være vanskeligt at lave gode brystundersøgelser, specielt hos yngre kvinder, der ofte har et meget tæt brystvæv. I -familier tilbydes regelmæssige brystundersøgelser som regel fra 30-års alderen. For kvinder med BRCA1- eller BRCA2- forandringer fra 25-års alderen i projektregi og samtidig mammografi. Ved de regelmæssige brystunderøgelser vil man nogle gange finde forandringer, som kræver nærmere undersøgelse, og som så 3/6
4 viser sig at være fuldstændig harmløse. Til gengæld er det også vigtigt at huske, at ikke alle brystkræftknuder kan findes ved mammografi, og at man derfor skal kontakte sin praktiserende læge, hvis man opdager forandringer i brystet, uanset om man lige har været til mammografi. Regelmæssige brystundersøgelser forebygger ikke brystkræft, men tilbydes i håb om, at eventuelle kræftknuder opdages så tidligt, at sygdommen kan kureres. Selv om brystkræft opdages tidligt, vil det dog oftest medføre både operation og efterbehandling med kemoterapi og/eller strålebehandling. Forebyggende brystoperation Fjernelse af brystvævet i begge bryster nedsætter risikoen for brystkræft med mere end 90 %, men det er en omfattende operation med risiko for komplikationer, og det kan også give store psykiske reaktioner. Man vil som regel tilbyde genopbygning af brystet samtidig, og både kirurger og plastikkirurger vil være involveret i forløbet. Det er også en mulighed at tale med en psykolog forud for indgrebet for at være forberedt på eventuelle psykiske reaktioner bagefter. Der er forskellige operationsmetoder og muligheder for genopbygning med enten kunstig eller naturlig protese, og man vil derfor blive henvist til indledende samtaler med både kirurger og plastikkirurger, før man eventuelt beslutter sig for en forebyggende operation. Den forebyggende brystoperation tilbydes og vælges hovedsageligt af raske, unge kvinder, der har fået påvist forandring i BRCA1- eller BRCA2-genet. Regelmæssige undersøgelser af underlivet Da der er øget risiko for æggestok- og æggelederkræft, bliver man henvist til en gynækologisk afdeling, som vil informere om de forskellige valgmuligheder mht. regelmæssige undersøgelser, forebyggende operation, hormonbehandling osv. Regelmæssige undersøgelser af æggestokkene tilbydes fra 30-års alderen og omfatter en ultralydsskanning af underlivet (via skeden) og en blodprøve (CA125). Desværre er disse metoder ikke optimale, da det er tvivlsomt, om de kan afsløre en eventuel æggestokkræft så tidligt, at sygdomme kan kureres. Det er dog det bedste tilbud om kontrol, der eksisterer på nu værende tidspunkt. Det er vigtigt at huske, at disse regelmæssige undersøgelser ikke er de samme, som de underlivskontroller for livmoderhalskræft, der foretages hos egen læge. Forebyggende underlivsoperation Forebyggende fjernelse af æggestokke og æggeledere nedsætter risikoen for kræft i æggestokke og æggeledere med mere end 90 %. Det nedsætter også risikoen for brystkræft med op til 50 %, hvis indgrebet foretages før overgangsalderen. Hvis æggestokkene fjernes før overgangsalderen, vil man efter operationen komme i overgangsalderen. Man kan dog tilbydes hormonbehandling frem til års alderen for at undgå de værste gener ved en tidlig overgangsalder. Dette ser ikke ud til at øge risikoen for brystkræft, men vores viden om dette er begrænset. Det er som regel ikke nødvendigt at fjerne hele underlivet, og i mange tilfælde kan der tilbydes kikkertoperation, som er mindre risikofyldt. Gynækologerne kan informere dig yderligere om disse muligheder. Hvordan informeres andre familiemedlemmer, og hvad kan de gøre Som hovedregel informerer du andre familiemedlemmer, om de kan have øget risiko for kræft. Ved den genetiske rådgivning er du informeret om, hvem i familien, der kan have en øget kræftrisiko. Oftest foregår denne information uden problemer, og familien er som regel de bedste til selv at vurdere, hvem i familien, der gerne vil modtage denne information, og hvem der ikke ønsker yderligere kontakt. Det kan dog være en stor byrde at skulle være budbringer i 4/6
5 denne situation, og den kliniske genetiske afdeling bistår gerne med skriftlig information og opfølgning. De berørte familiemedlemmer kan altid kontakte den kliniske genetiske afdeling, som har varetaget den genetiske udredning. Det er dog at foretrække, at man først har været hos sin praktiserende læge og diskuteret disse forhold og er blevet henvist til den kliniske genetiske afdeling, idet de genetiske afdelinger kan udveksle de relevante informationer. Forsikringsforhold Forsikringsselskaber i Danmark har ikke lov til at bede om eller få udleveret resultater af genetiske undersøgelser. De må til gengæld gerne spørge om familiære forhold samt tidligere og evt. aktuel sygdom, hvilket kan have indflydelse på ens muligheder for tegning af især livsforsikringer. DBCG-registret Som led i den genetiske udredning informeres om det danske register (DBCG-registret), hvor personer, der har givet tilladelse hertil, registreres. Formålet med registret er at sikre familierne ensartede kontroller uafhængig af bopæl og samtidigt sikre, at evt. nye og bedre tilbud om kontroller og forebyggende operationer og lign. kommer familierne til gode. Samtidigt giver registreringen bedre mulighed for, at sygehuset kan foretage løbende vurderinger af kvaliteten af de tilbudte undersøgelser/kontroller samt danne basis for forskningsprojekter. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har mange forskellige tilbud til kræftpatienter og pårørende, se Ordforklaring : Hereditary Breast and Ovarian Cancer (arvelig bryst- og æggestokkræft) Genetisk testning: Gentest, DNA-undersøgelse Disposition: Tendens, sårbarhed Genetisk udredning: Undersøgelse af familier og familiemedlemmer for arvelig sygdom. Der indsamles oplysninger om syge familiemedlemmer, og der tegnes stamtræ over familien. Der laves evt. undersøgelser på blodprøver eller kræftknuder. På baggrund af oplysningerne vurderes risikoen for, at der findes en arvelig sygdom i familien. Genetisk rådgivning: Samtale, hvor man informeres om resultatet af den genetiske udredning samt mulige konsekvenser for en selv og/eller familiemedlemmer. Adresseliste til andre klinisk genetiske afdelinger Klinisk Genetiske Afdelinger på Sjælland Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet omfatter p.t. 2 matrikler, hhv. Rigshospitalet og Kennedy Centret. Se adresser nedenfor: Klinisk Genetisk Klinik, Afsnit 4062 Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Tlf Klinisk Genetisk Klinik Kennedy Centret Gl. Landevej Glostrup Tlf Klinisk Genetiske Afdelinger i Jylland Klinisk Genetisk Afdeling Sygehus Lillebælt Vejle Kabbeltoft Vejle Tlf Klinisk Genetisk Afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Brendstrupgårdsvej 21C 8200 Aarhus N Tlf /6
6 Klinisk Genetisk Afdeling Bygning E, 5. etage Aalborg Universitetshospital Ladegårdsgade Aalborg Tlf /6
Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, januar 2011
Indberetningsskema Region Sjælland, januar 2011 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om lungekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om lungekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs merePatientvejledning. Information om nyretransplantation
Patientvejledning Information om nyretransplantation Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Patientvejledning I denne pjece vil vi fortælle lidt om udredningsforløbet til nyretransplantation. Der er
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs merePatientinformation. Brystrekonstruktion
Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen
Læs mere01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i øjnene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i øjnene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereCHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824
CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824 Meddelelse til landets fødesteder, klinisk genetiske afdelinger, CF-centre m.fl. om implementering af national screening for cystisk fibrose via hælblodprøven
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs merePatientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient
Patientrettigheder Generel information om dine rettigheder som patient 2 PATIENTRETTIGHEDER Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter E-mail: kontakt@specialhospitalet.dk www.specialhospitalet.dk
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, januar 2011
Indberetningsskema Region Nordjylland, januar 2011 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereHvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse
Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereFjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik
Patientinformation Fjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Rev. nov. 2008 Information om fjernelse af brystet med skildvagtlymfeknude teknik
Læs mereFjernelse af brystet og skildvagtslymfeknude i armhulen
Patientinformation Fjernelse af brystet og skildvagtslymfeknude i armhulen - Brystkræft hos mænd Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Jan. 2010 Information om fjernelse af brystet med skildvagtlymfeknude
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mere- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER
- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 2. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 2 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 2 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereMonitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder
1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. 1. Trimester skanningen
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereÅrsrapport 2015. Kontinensklinikken
Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereInformation til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit
Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Læs merePatientinformation. Operation. for brystkræft - mænd
Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Operation for brystkræft - mænd Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen
Læs merePatientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og
Læs mereHandlingsplan for Personlig Medicin
Handlingsplan for Personlig Medicin PIXI-UDGAVEN SIDE 1 HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Peter får taget en blodprøve - så man kan undersøge hans DNA Peter Alle andre Peters DNA sammenlignes med resten
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs mereInformation til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereSORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE
SORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE Finderuphøj Skole har udarbejdet retningslinier i forbindelse med dødsfald og sorg Når en elev dør Når en elev mister mor/far eller søskende Når en ansat dør Retningslinierne
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereSygehusvalg. Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet
Ny e fra klag 1. em jan ul ua igh r 2 ed 01 er 1 Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Frit sygehusvalg 12_09.indd 1 07/04/10
Læs mereBrystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik
Patientinformation Brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Rev. nov. 2008 Information om brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereSådan ser danskerne på psykisk syge
Pressemeddelelse, den 7. december Sådan ser danskerne på psykisk syge Mennesker med psykisk sygdom fremstilles ofte som voldelige, farlige og utilregnelige i de danske medier. En helt ny undersøgelse viser
Læs mere