Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene
|
|
- Grethe Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene
2 PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling, som den enkelte patient bliver tilknyttet, der giver den konkrete information om udredning og eventuel behandling. Sidst i denne pjece findes en ordbog. Hvad er et pakkeforløb? Et pakkeforløb er en måde at tilrettelægge undersøgelser og eventuel behandling på. Formålet med et pakkeforløb er at tilbyde patienterne undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs. Pakkeforløb for kræft er blevet indført i hele landet på baggrund af en aftale mellem regeringen og regionerne. Der er udarbejdet pakkeforløb for alle de mest almindelige kræftsygdomme. Mange af de personer, der henvises til et pakkeforløb, vil efter nærmere undersøgelser vise sig ikke at have kræft. Veltilrettelagte forløb Pakkeforløbene skal sikre, at alle patienter får samme hurtige og korrekte behandling på sygehuset. Det er specialister fra hele landet, der sammen har tilrettelagt forløbene. Der er fastsat principper for, hvordan forløbet skal planlægges. Dermed sikres patienten veltilrettelagte og sammenhængende forløb. Pakkeforløb indeholder desuden mål for, hvor hurtigt forløbet kan gennemføres. Det kaldes forløbstid. I forløbet tages hensyn til patienternes individuelle ønsker og behov. Valg af undersøgelse og behandling sker i samråd med patienten. Klar besked Det er også beskrevet, hvornår patienter og pårørende løbende skal informeres om undersøgelser, resultater og næste trin i forløbet. Personalet på sygehuset vil informere patienten om det konkrete forløb. Derudover vil patienten få tilknyttet en kontaktperson på sygehuset, som også kan svare på spørgsmål om forløbet. Det kan være en god idé at tage en pårørende med til samtalerne, som kan hjælpe med at spørge ind til de mange informationer, der gives. Der er patienter, som af forskellige årsager har behov for flere undersøgelser og behandlinger end de, der almindeligvis indgår i et pakkeforløb. Det kan for eksempel være, hvis patienten også har andre sygdomme. De samme principper om veltilrettelagte forløb med klar information undervejs gælder for disse patienter. Hvem henvises til pakkeforløb? Henvisning til et pakkeforløb sker, når en praktiserende læge eller speciallæge har begrundet mistanke om, at en person har kræft. Den begrundede mistanke af- eller bekræftes med de indledende undersøgelser i pakkeforløbet. 2
3 PAKKEFORLØB VED KRÆFT I GALDEGANGENE På de følgende sider findes en oversigt over indholdet i et pakkeforløb for kræft i galdegangene. Mere detaljerede beskrivelser af for eksempel henvisningskriterier, behandlingsaktiviteter og forløbstider fremgår af de beskrivelser af pakkeforløbene, der er udarbejdet til det sundhedsfaglige personale. Beskrivelserne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Start på pakkeforløbet Et pakkeforløb starter, når der er begrundet mistanke om kræft. Patienten kan have gennemgået en række undersøgelser inden den begrundede mistanke opstår. Herefter vil den praktiserende læge eller speciallæge henvise til de indledende undersøgelser. Henvisningen kan dog også ske fra en sygehusafdeling, som patienten er i kontakt med, når mistanken opstår. Den praktiserende læge eller speciallæge vil informere om, hvad der ligger til grund for den begrundede mistanke om kræft. Patienten vil endvidere blive informeret om, at der henvises til indledende undersøgelser i pakkeforløb på sygehus med henblik på at få af- eller bekræftet den begrundede mistanke om kræft. Indledende undersøgelser (udredning) De indledende undersøgelser foregår på et sygehus og omfatter følgende: Undersøgelsesblok A: - Klinisk undersøgelse med vurdering af mulighed for operation - Blodprøver Undersøgelsesblok B: - Eventuel MR-/CT-scanning eller PET-CT-scanning - Kikkertundersøgelse af galdegangene med ultralydsscanning og eventuel vævsprøvetagning - Eventuelle specielle undersøgelser af galdegangene (ERCP- eller PTC-vejledt vævsprøvetagning) - Kikkertundersøgelse af bughulen, eventuelt med vævsprøvetagning I forbindelse med den første undersøgelsesblok tages stilling til, om det er relevant at foretage yderligere undersøgelser (blok B) og i givet fald hvilke. Forud for undersøgelserne informeres patienten om, hvordan undersøgelserne gennemføres. Når resultaterne af undersøgelserne er analyseret, kommer patienten til en samtale på sygehuset. Her informeres patienten om, hvad undersøgelserne viser. Hvis det er kræft, vil patienten blive informeret om diagnosen samt mulige behandlingstilbud og tidspunkt for start på behandling. Behandling Behandlingen består i operation eller kemoterapi. Før behandlingen iværksættes, vil lægen drøfte behandlingsforløbet med patienten. Hvis der foretages en operation, vil det bortopererede væv blive undersøgt, så lægen kan tage stilling til, om der er behov for yderligere behandling. Patienten informeres om det videre forløb, som kan omfatte yderligere behandling eller kontrol. 3
4 Afslutning på pakkeforløb Alle patienter, der bliver behandlet for kræft i galdegangene, får tilbudt opfølgende kontrol med undersøgelse og samtale efter afsluttet behandling. Patienten informeres om, hvilke undersøgelser der foretages i kontrolforløbet, hvor ofte, og hvornår man kan forvente svar på undersøgelsernes resultater. Forløbstid For at sikre patienten et forløb uden unødig ventetid, er der fastsat mål for, hvor hurtigt forløbet kan gennemføres. Målsætningen for et pakkeforløb for kræft i galdegangene er, at der ikke går mere end 29 hverdage fra henvisningen er modtaget på den sygehusafdeling, der skal undersøge patienten, til start på behandlingen. I forløbstiden er der blandt andet taget højde for den tid, det tager at gennemføre undersøgelser, analysere resultater og forberede behandlingen. Desuden er der afsat tid til at informere patienten og pårørende, og til at patienten kan overveje mulige behandlingstilbud. I pakkeforløbet er endvidere fastsat målsætninger for, hvor hurtigt den videre behandling og efterbehandling kan gennemføres. Sygehuset kan orientere nærmere om tiderne for behandling og efterbehandling. Forløbstiden er en målsætning, som regionerne bestræber sig på at efterleve. Konkret kan forløbstiden afvige fra målsætningen. Det kan for eksempel skyldes, at der skal ske en sideløbende undersøgelse eller behandling af andre sygdomme, at patienten ønsker længere tid til at vænne sig til situationen eller til at træffe beslutning om behandling. I praksis kan forløbstiden derfor variere fra patient til patient. Reglerne om maksimale ventetider (se næste afsnit) gælder stadig for kræftpatienter. Forløbstiderne er dermed ikke en ny rettighed, men de kan bruges som en rettesnor for, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning, til behandlingen er begyndt. 4
5 PATIENTRETTIGHEDER Maksimale ventetider Patienter, der henvises til et pakkeforløb, er i øvrigt omfattet af reglerne om maksimale ventetider på behandling for kræftsygdomme. Der er fastsat regler om maksimale ventetider til forundersøgelse, behandling og efterbehandling af kræftpatienter. Reglerne er beskrevet i pjecen: Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehuse. Pjecen kan hentes på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside: Yderligere information om maksimale ventetider kan fås ved henvendelse til en patientvejleder. Sygehusvalg og behandling i udlandet Patienter, der henvises til pakkeforløb, er som øvrige patienter omfattet af reglerne om frit sygehusvalg og kan frit vælge mellem de offentlige sygehuse i Danmark. Pjecen: Frit og udvidet frit valg af sygehus. Behandling på sygehus i udlandet beskriver reglerne for frit valg mellem offentlige sygehuse i Danmark samt mulighederne for at blive behandlet på private sygehuse eller i udlandet. Det kan blandt andet ske efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg og EU-retten. Pjecen kan hentes på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside: Yderligere information om frit og udvidet frit valg af sygehus kan fås ved henvendelse til en patientvejleder. 5
6 RÅDGIVNING Patientvejledere I alle regioner er der patientvejledere. Her kan enhver patient henvende sig med problemer, der ikke umiddelbart kan løses sammen med personalet på sygehuset. Patienten kan anonymt og uforpligtende tale med en patientvejleder om ønsker og problemer. Patientvejlederen vil sammen med patienten forsøge at finde en løsning. Patientvejlederen har tavshedspligt. Kontaktoplysninger til patientvejledere: Region Sjælland: , patientkontoret@regionsjaelland.dk Region Syddanmark: , patientkontor@regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: , patientkontoret@rm.dk Region Nordjylland: , patientkontor@rn.dk Region Hovedstaden: Amager Hospital: Bispebjerg Hospital: Bornholms Hospital: Frederiksberg Hospital: Frederikssund Hospital: Gentofte Hospital: Glostrup Hospital: Helsingør Hospital: Herlev Hospital: Hillerød Hospital: Hvidovre Hospital: Rigshospitalet: Psykiatrisk Center Sct. Hans: , patientkontor@regionh.dk , patientkontor@amh.regionh.dk , patientkontor@bbh.regionh.dk , patientvejleder@boh.regionh.dk , patientkontor@frh.regionh.dk , patientkontor@fsh.regionh.dk , patientkontor@geh.regionh.dk , patientkontor@glo.regionh.dk , patientkontor@hlh.regionh.dk , patientkontor@heh.regionh.dk , patientkontor@hih.regionh.dk , patientkontor@hvh.regionh.dk , patientkontor@rh.regionh.dk , patientkontor@shh.regionh.dk Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft kan få gratis telefonrådgivning på Kræftlinjen på telefon: Hverdage: 9:00-21:00, lørdag-søndag: 12:00-17:00, helligdage: lukket. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside findes også information om netværk og patientforeninger for de enkelte kræftsygdomme. 6
7 7
8 ORDBOG Begrundet mistanke Når et eller flere bestemte symptomer eller undersøgelsesfund er til stede, kan det være udtryk for kræft i galdegangene. Der er hermed tale om en begrundet mistanke, og personen bliver henvist til et pakkeforløb. CT-scanning En avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer. Scanneren opsamler data, som behandles i en computer. Diagnose At stille en diagnose vil sige at bestemme en sygdoms art. ERCP eller PTC-vejledt vævsprøvetagning Kikkertundersøgelse med eventuel vævsprøvetagning via galdegangssystemet. Kikkertundersøgelse Undersøgelse med et ofte bøjeligt rør indeholdende kikkert med lys til brug indvendigt i kroppen. Kikkerten kan indføres enten gennem kroppens naturlige åbninger eller gennem et lille snit i huden. Derved kan man undersøge et hult organ, som f.eks. tarmen, blæren eller et led. Undersøgelsen kaldes også endoskopi. Klinisk undersøgelse En fokuseret lægelig undersøgelse af kroppens ydre. MR-scanning Scanning ved hjælp af magnetisk resonans, hvor patienten er placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det undersøgte område af kroppen og registrere ekkoet, kan computere omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. PET-scanning PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet radioaktivt mærkede sporstoffer ind i kroppen, inden man bliver scannet. Med PET-scanning kan man ved en enkelt undersøgelse få et overblik over sygdomsaktiviteten i hele kroppen. Metoden er så følsom, at man kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-scanning. Ved en PET/CT-scanning udføres en PET-scanning og en CT-scanning samtidigt. Bagefter kombineres de to billeder. Udredning De indledende undersøgelser, der som regel foregår på et sygehus. Formålet med udredning er at af- eller bekræfte om, der er tale om en kræftsygdom. Ultralydsundersøgelse En undersøgelse, hvor ekkoet fra lydbølger danner et billede af det pågældende organ og afslører eventuelle knuder i dette. Undersøgelsen foregår ved, at et lydhoved bevæges hen over huden. Vævsprøve En vævsprøve bliver undersøgt i mikroskop for at stille en diagnose. Man kan se, hvilken type væv det drejer sig om, og om prøven indeholder kræftceller. 8
9 Januar 2010
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om lungekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om lungekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i øjnene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i øjnene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereDine rettigheder som patient
Noter Dine rettigheder som patient Kommunikation Varenr. 700100 Oplag 1 Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereSygehusvalg. Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet
Ny e fra klag 1. em jan ul ua igh r 2 ed 01 er 1 Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Frit sygehusvalg 12_09.indd 1 07/04/10
Læs merePatientinformation om frit valg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder
Patientinformation om frit valg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder www.regionsyddanmark.dk Frit sygehusvalg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder Du har som borger i Danmark frit sygehusvalg.
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs merePatientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient
Patientrettigheder Generel information om dine rettigheder som patient 2 PATIENTRETTIGHEDER Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter E-mail: kontakt@specialhospitalet.dk www.specialhospitalet.dk
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs mereMonitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder
1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, januar 2011
Indberetningsskema Region Sjælland, januar 2011 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mere01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Læs mereDine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4
Sygehusvalg Gældende 1. januar 31. august 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 5 Mere end 2 måneder Behandling på sygehus...
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePatientrettigheder. - en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden. Januar 2014
Region Hovedstaden Patientrettigheder - en kort orientering til patienter og pårørende Find mere information og adresser på de forskellige klage- og erstatningsinstanser på www.regionh.dk/patientrettigheder.
Læs mereKvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning
Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning for Døvblinde Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for ledsagerordning og kontaktperson
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereFrit valg af sygehus
Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs merePatientvejledning. Information om nyretransplantation
Patientvejledning Information om nyretransplantation Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Patientvejledning I denne pjece vil vi fortælle lidt om udredningsforløbet til nyretransplantation. Der er
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereRegionerne svar er indsamlet i perioden 25. januar til 16. februar 2010.
Status for pakkeforløb på hjerteområdet marts 2010 Danske Regioner har nu udarbejdet den første samlede status for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen viser helt overordnet,
Læs mereInformation til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit
Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Læs mereGældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune
Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard
Læs mereHukommelses- klinikken
Hukommelsesklinikken Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling og
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Demensklinikken Neurologisk Afdeling F Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereBilagstabel. Patienter fra akutmodtagelsernes oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Patienter fra akutmodtagelsernes oplevelser: Bilagstabel Spørgeskemaet er udsendt til i alt 9.558 patienter fra akutmodtagelserne, som har været der i perioden 19. august til 8. september 2015. 48% svarede
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereUdredningsretten og differentieret ret til behandling. Fakta, beslutninger og definitioner
Udredningsretten og differentieret ret til behandling Fakta, beslutninger og definitioner Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Redigeret 11. november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål...3
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereSygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet
Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereNÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS. Gældende fra 1. oktober 2016
NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS Gældende fra 1. oktober 2016 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 3 Ret til hurtig udredning... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 6 Hvornår
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereSamrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Talepapir Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundhedsudvalget o.a. Anledning: Samråd Q, R og S om akuttelefonen
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereNår du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013
Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig
Læs merePatientvejledning. Rektoskopi. Kikkertundersøgelse af endetarmen
Patientvejledning Rektoskopi Kikkertundersøgelse af endetarmen En rektoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen med henblik på at afdække sygelige forandringer i denne. Tyktarm Nedre tyndtarm Rektoskop/
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, januar 2011
Indberetningsskema Region Nordjylland, januar 2011 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereInformationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014
Informationspjece Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune Juni 2014 2 Information om tilbud til borgere i psykisk krise i Rudersdal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning..4 Hjælp ved akutte
Læs mereSAMARBEJDET. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark
SAMARBEJDET mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark VELKOMMEN TIL PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Portræt af patient/pårørende og kort citat: Min oplevelse af mødet med PIRS. Rum
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereNational rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud
National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud 1. december 2010-30. november 2011 Kvaliteten i behandlingen af hoftebrud er i denne rapport opgjort i forhold til følgende
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereBrystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik
Patientinformation Brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Rev. nov. 2008 Information om brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereBilagstabel. Patienter fra akutklinikkernes oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Patienter fra akutklinrnes oplevelser: Bilagstabel Spørgeskemaet er udsendt til i alt 5.583 patienter fra akutklinrne, som har været der i perioden 19. august til 8. september 2015. 49% svarede på spørgeskemaet.
Læs mereFrit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009
Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente
Læs mereVoksenpsykiatrisk Afsnit SL4
Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereAmtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen
Amtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen Dato: 2. december 2004 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2004-12100-82 Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereVelkommen til Dagafsnittet
Til patienter og pårørende Velkommen til Dagafsnittet Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Når du opstarter i psykiatrisk dagafsnit Velkommen i afsnittet: I afsnittet er der plads til 6-8 patienter
Læs mereFrit valg af sygehus
Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereHerlev Hospital, Mødelokale 53 K1 (3. sal i ambulatoriet ved skadestuen)
DAGSORDEN Onsdag den 17. november 2010 Kl. 15.30 Herlev Hospital, Mødelokale 53 K1 (3. sal i ambulatoriet ved skadestuen) Medlemmer: Flemming Pless (formand) Abbas Razvi Lene Kaspersen Lise Rask Per Roswall
Læs mereSpørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereStatus for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal
Læs merevelkommen til Holbæk Sygehus
velkommen til Holbæk Sygehus Indhold Velkommen til Holbæk Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Holbæk Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Holbæk Sygehus 4
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,
Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt Supplement til genetisk rådgivning Introduktion Dette supplement omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig bryst-
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mere