Konference Mindre madspild ja tak! den 26. november 2015 OPSAMLING

Transkript

1 1. december 2015 Konference Mindre madspild ja tak! den 26. november 2015 OPSAMLING Titel: Mindre madspild ja tak! Dato: 26. november 2015 Tid: (registrering fra kl og netværksmuligheder fra kl ) Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Antal deltagere: 116 Program: Programmet kan findes på konferencens hjemmeside: og på Programmet blev ændret på selve dagen, da indlægget fra Naturvårdsverket, Sverige måtte udgå. Paneldebatten med medlemmer fra Partnerskabet for mindre madspild blev derfor forlænget med 15. minutter og frokosten rykket frem til De vigtigste udmeldinger fra konferencen Overordnet står madspild højt på dagsordenen i hele fødevarekæden, og mange initiativer, projekter og lokale aktiviteter sættes i gang, hvilket konferencen og konferencens mange deltagere afspejlede. Branchen er generelt meget positivt indstillet over for madspildsdagsordenen, hvilket bør udnyttes positivt. Under konferencens workshop kom ligeledes en række forslag til initiativer frem, og generelt var der ønsker om, at indsatserne for at mindske madspildet fortsættes på både det lokale, regionale og nationale niveau. De fleste forslag rettede sig dog mod indsatser over for forbrugeren og øget bevidstgørelse af forbrugeren. Det fremgik af konferencen, at der generelt stadig er en række udfordringer og behov for fortsat prioritering og fokus på madspildet i hele værdikæden om f.eks.: Stadig behov for dialog, videndeling og samarbejde mellem aktørerne i fødevarekæden f.eks. gennem deling af viden om best practice Behov for nye data om f.eks. madspildsmængder og om, hvor i kæden madspildet opstår og hvorfor Behov for at synliggøre madspildet i hele værdikæden og de gode historier Behov for (fortsat) indsats over for børn og unge

2 Kort beskrivelse af konferencen Konferencens indhold og resultater beskrives efterfølgende kort. Konferencens indlæg kan findes på konferencens hjemmeside: og på Åbning ved Vicedirektør Claus Torp, Miljøstyrelsen Madspild er et område, hvor der sker rigtig meget. Madspild er også et område, som vi ikke kan regulere os væk fra. Det hjælper heller ikke med løftede pegefingre. Derfor arbejder vi med metoder som nudging, ændringer i mærkninger og lignende. På globalt plan går 1/3 af al madproduktion til spilde. I Danmark taber vi årligt tons mad i hele kæden. Miljøstyrelsen har nedsat et Partnerskab om mindre madspild, hvor aktører i hele fødevarekæden er repræsenteret. Partnerskabet har igangsat 5 madspildsprojekter. Herudover sættes der 2,5 mio. kr. af til madspildsprojekter til næste år og det samme beløb i Paneldebat med medlemmer af Partnerskabet om mindre madspild 5 medlemmer af Partnerskabet om mindre madspild blev interviewet af Selina Juul, Stop Spild Af Mad og debatterede med salen. Medlemmerne var: Sofie Søndergaard Risborg, Forbrugerrådet Tænk Mikal Holt Jensen, HORESTA Markela Dedopoulos, Dagrofa Mette Herrefoss, DS Schmidt Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd Behov for data Detailledet ønsker, at fremtidige initiativer skal sættes i gang på baggrund af et faktuelt grundlag, og der bør afsættes midler til at etablere et bedre datagrundlag. Behov for gode logistiske løsninger Reglerne for at donere overskudsmad til hjælpeorganisationer bliver lettere, men der er stadig udfordringer med logistikken rundt i landet. Der er især brug for gode logistiske løsninger til små købmænd, da de ikke har ressourcerne til at sortere og bruge en masse tid på at distribuere overskudsmad. En NGO fra i salen tilbød at foretage sorteringen hos købmændene. Udnyt den gode vilje hos branchen Branchen er generelt meget positiv over for madspildsdagsordenen, men der blev lagt vægt på, at vejen frem ikke er at tvinge branchen. Det handler snarer om at udnytte den gode vilje, som allerede er i branchen. De gode historier skal fortælles. En ny fransk lov, som straffer supermarkeder med bøder eller fængsel, hvis de genererer madspild blev diskuteret, og der var bred enighed om, at det ikke er vejen frem. Det er snarere ad frivillighedens vej med øget information, dialog og samarbejde, at madspildet skal reduceres.

3 Øg fokus på bedre kvalitet Ved at synliggøre madspild øges fokus på spildet, og dette giver også en bedre økonomi i branchen. Penge, der spares ved at reducere madspild, skal bruges på at skabe bedre kvalitet. Vi er på vej mod en forandring, hvor der lægges mere vægt på god kvalitet. Mange metoder til mindre madspild er vigtige Det er vigtigt, at vi lader metoderne til at reducere madspild være mange, og dermed ikke lægger os fast på et fast koncept. Vejen til mindre madspild kan være meget forskellig for de enkelte aktører. Dilemmaer og udfordringer Ud af debatten om madspild sprang også debatten om emballagering af fødevarer, hvor der opleves et tydeligt dilemma. Emballager forlænger fødevarers levetid, men opleves negativt af forbrugerne ift. mængden af emballageaffald og genanvendeligheden af emballageaffaldet. Branchen har fokus på netop forbrugernes forhold til fødevare-emballering. Af udfordringer relateret til forbrugerne blev nævnt følgende: - Man går efter de mest friske varer og rækker f.eks. ind bagerst på hylden fremfor at tage den vare, som står yderst - Hygiejne spiller en stor rolle, særligt hos yngre mennesker - Viden om fødevarer skal gives til børn og unge f.eks. gennem skolerne - Man har mistet madlavningskompetencer vedr. kendskab til madvarers anvendelighed og holdbarhed - Mærkninger og deres betydning er ikke klare for forbrugerne - især Mindst holdbar til og Bedst før, og kombineret med den manglende kompetence til at vurdere fødevarerne skaber de derfor ofte unødigt spild af mad Af udfordringer relateret til købmænd/detailledet blev nævnt: - Behov for bedre styring af indkøb samt dilemmaet mellem ikke at have spild og ikke at have tomme hylder i butikkerne. - Mere synlighed af madspildet i butikkerne. Gøre mængderne af madspild fra butikkerne offentligt tilgængelige eller synlige over for kunderne - Der mangler afrapportering af madspild i virksomhedernes CSR Cecil Prakke, Sustainable Food Alliance, Nederlandene Sustainable Food Alliance (SFA) i Nederlandene er en privat organisation for aktørerne i fødevarekæden fra landbruget over grossister til detailhandel og catering. Organisationen har bl.a. fokus på at mindske madspild i kæden og øge ressourceeffektiviteten. Dette gøres gennem partnerskabsdannelse, fælles dagsorden med det nederlandske ministerium for økonomi, værktøjer, best practice mv. Madspildet i Nederlandene er mellem kg. pr. person, og Cecil Prakke betonede behovet for at få etableret et bedre datagrundlag.

4 Sustainable Food Alliance har udarbejdet en definition på madspild og arbejder efter et madspildshierarki: - Undgå madspild (forebyggelse) - Donation af madspild til f.eks. Fødevarebanker - Omdan til mad igen (lad det indgå i andre retter mv.) - Dyrefoder - Biogasproduktion, kompostering, biobaserede produkter etc. Den nederlandske regering har sat en ambition om at reducere madspildet med 20% i 2015, hvilket SFA har bidraget til gennem forskellige aktiviteter om bl.a. at øge forbrugernes bevidsthed om madspild, øge synligheden af madspild, igangsætte madspildsprojekter, etablere en online helpdesk mv. Flere interessante projekter er under opstart, og mange af de igangværende projekter bliver afsluttet i løbet af foråret De vigtigste parametre for at lykkes med at reducere madspild vurderede Cecile Prakke bl.a. var tæt samarbejde i værdikæden, bedre data samt øget synlighed om madspild. Især synligheden af madspildet vurderede Cecile Prakke til at være den største barriere i kæden. Men også øget dialog, videndeling og samarbejde på tværs af kæden er vigtigt. 5 projekter igangsat af Partnerskabet Partnerskabet om mindre madspild har igangsat 5 projekter, der afsluttes inden årsskiftet. Projekterne blev kort præsenteret: Idékatalog om design af fødevareemballager, som kan mindske madspild v/søren Rahbek Østergaard, Teknologisk institut. Projektet fokuserer på emballage til frugt, grønt og brød, der kan mindske madspild hos mindre husstande med 1-2 personer. Projektet omfatter bl.a. hjemmebesøg, brugeranalyser i butikker og scenarier. Forstudie af forbrugeradfærd i forhold til madspild med henblik på nudging v/maria Maabjerg, Antropologerne. Projektet har fokus på forbrugeradfærd, der skaber madspild samt anvendelse af nudging til at mindske madspildet. Der indgår bl.a. besøg hos forbrugerne. Anvendelse af kategori 2-produkter i storkøkkener v/ Dorthe Lynnerup, AgroTech. Projektet har fokus på, hvordan kategori 2-frugt og grøntprodukter kan udnyttes i storkøkkener. Projektet undersøger løg, gulerødder og porrer. Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød v/sebastian Borum Olsen, /KL.7. Projektet har til formål at udvikle enkle farvekoder målrettet forbrugerne til korrekt opbevaring af fødevarer i hjemmet, så fødevaren holder længere. Undervisningsmateriale om madspild til folkeskolens klasse v/ Line Damsgaard, Landbrug og Fødevarer. Projektet har fokus på indkøb, madlavning og opbevaring.

5 Resultater fra workshoppen forslag til det videre arbejde Partnerskabet - Gentag madspildskonferencen (rigtig godt) - Invitér undervisningsministeriet til samarbejde Events og kampagner mv. målrettet forbrugeren - Fælles happenings/events - Generel information og nudging - Opdragelse, nemt, kropsligt (fornemmelse) - Online shopping - God, klog og nyskabende madspildskommunikation - Enkelt, i øjenhøjde - Familiemønstre - Lyn-suppleringsmad (hvordan man hurtigt kan supplere aftensmaden til et par personer ekstra) - Fokus på det at spise og lave mad - Madspildsarrangementer i boligforeninger, som opstart på spisefællesskaber - Restemads-tv show - Kampagne med ugly veggies - Synliggør værdikæden og spildet i kæden over for forbrugeren - Bruge tilbudsaviser til madspildsbudskaber - Kampagne Spis rester om søndagen (tilsvarende kampagnen Spis fisk 2 gange om ugen ) Uddannelse - Uddannelse og undervisning af børn og unge - Maddannelse (tilbage til de gamle dyder, hvor vi holder hus med maden) - Viden om mad og råvarer skal videregives til de unge - Fokus på årstidens fødevarer og miljø- og klimabelastningen ved at transportere fødevarer - Fokus på madspild i hjemkundskab i skolen - Kompetenceløft i storkøkkener Detailleddet - Industrisymbioser og matchmaking mellem aktørerne i værdikæden - Lav en idébank, hvor forskellige aktører kan finde inspiration - Skabe kontaktforbindelser (sørg for, at det blive let for f.eks. detailleddet af få kontakt til dem, der underviser børn mv., så samarbejde mellem aktørerne fremmes) - Konkret handling i butikker og storkøkkener i form af projekter - Flere kategori-2 produkter i supermarkeder - Løsvægt af frugt og grønt i supermarkeder - Flexible løsninger i supermarkeder som f.eks. singlemad, råvaredating mv. Fødevarekæden - Samarbejde - Skabe overblik i værdikæden

6 - Viden om Best Practice skal deles Projekter og undersøgelser - Undersøgelse af forbrugeradfærd (hvad kan ændres, hvordan skaber vi holdningsændringer, hvornår er noget for gammelt) - Projekter med fokus på økonomi for at vise, at det også kan betale sig at reducere madspildet - Fokus på projekter, der bliver selvkørende - Opfinde bokse til opbevaring af madrester Op-be-varmningsbox (TI) - Flere data og madspildstal, som skal synliggøres - Udvikling af madspilds-app (holdbarhed, opskrift, opbevaring, sammenskud med råvarer etc.) Afrunding Konferencen blev samlet op af Marie Tefre, Miljøstyrelsen, som lagde vægt på de mange gode initiativer og projekter, som konferencen er et godt udtryk for. Det er tydeligt, at der er et stort engagement og vilje til at reducere madspild og mange ideer til iværksættere. Miljøstyrelsen vil fortsat støtte dialogen mellem aktørerne og medvirke til at gode historier, erfaringer og viden bliver tilgængelige samt opfordre til øget samarbejde på tværs af værdikæden. Marie Tefre gjorde opmærksom på den kommende tilskudspulje til madspildsinitiativer.