Impulser til et langt liv
|
|
- Karla Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Impulser til et langt liv Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Impulser til et langt liv med den implanterbare cardioverter/defibrillator B BIOTRONIK SE & Co. KG Woermannkehre Berlin Germany Tel +49 (0) Fax +49 (0) patients@biotronik.com X-52
2 Indhold Introduktion 5 En lille hilsen 10 Hjertet og dets naturlige rytme 14 Afvigelser fra den naturlige hjerterytme 20 Hvis hjertet slår for langsomt: Bradykardi 20 Hvis hjertet slår for hurtigt: Takykardi 21 Årsager til takyarytmier 22 Hjertegalop 24 Ventrikelflagren 25 Ventrikelflimmer 26 ICD'en - livreddende elektriske impulser 28 Fra eksterne elektriske shock til præcise kontrollerede impulser 29 ICD: De rette impulser til enhver situation 31 Antitakykardi og antibradykardi stimulation 32 Kardioversion 34 Defibrillation 34 Kan jeg mærke impulserne? 35 Hvem har brug for en ICD? 37 Implantation af ICD'en. 40 ICD - de enkelte komponenter 40 En mindre operation 42
3 Indhold Forholdsregler umiddelbart efter implantationen 44 ICD-patientidentificeringskort 46 Opfølgning - en vigtig del af behandlingen 48 Forholdsregler til at sikre et langt liv med din ICD 50 Hvad skal jeg gøre under ventrikelflimmer og efter ventrikelflimmerbehandling 51 Hvad skal jeg gøre med hensyn til medicinsk behandling 54 Tekniske processer og udstyr 56 Giv livet en ny chance 66 Overvindelse af psykologiske problemer 67 Udveksling af oplevelser og erfaringer 70 Lev livet med en ICD 72 Køre bil, motorcykel, rejse 72 Dyrke sport 75 Svømning, bade eller brusebade 76 Sikkerhed ved brug af elektriske husholdningsapparaturer 76 Spørgsmål du gerne vil have svar på om ICD'en 77 Opfindelsen af den implanterbare defibrillator 86 BIOTRONIK-firmagruppen 88 Ordforklaring 90
4 Introduktion Din læge har anbefalet, at du får en cardioverter / defibrillator (ICD) fra BIOTRONIK for at behandle din hjerterytmeforstyrrelse. Muligvis er implantationen allerede blevet gennemført. Formålet med denne brochure er at give nye impulser til dit liv, præcis som ICD'en. I denne brochure vil du finde vigtig information om, hvordan din ICD virker samt de få nødvendige forholdsregler, der ikke blot vil være med til at sikre dit helbred, men også hjælpe dig til at give livet en ny chance. Du bør dele informationerne i denne brochure med din familie og venner, så de også forstår din nye situation. De vil derved lettere kunne være dig behjælpelig med at tilpasse din hverdag til dit nye liv. 4 5
5 Informationerne i denne brochure kan ikke erstatte regelmæssig kontakt med din læge, hvis instruktioner du altid bør følge. Der er en blank side bagerst i denne brochure, hvor du kan notere de bekymringer eller spørgsmål der måtte opstå, mellem dine lægekonsultationer. ICD en overvåger dine hjerteslag (din hjerterytme) og supplerer med elektriske impulser, om nødvendigt. ICD ens primære opgave er at sikre, at dit hjerte hverken slår for hurtigt eller for langsomt. Du behøver ikke at være overforsigtig og kan således gennem et aktivt liv udvikle dine kræfter. Skulle dit hjerte slå lidt for langsomt, hurtigt eller uregelmæssigt, vil ICD en opdage det og i de fleste tilfælde bringe hjertet tilbage til dets normale rytme ved at udsende svage elektriske impulser til hjertet. Noget, de fleste patienter ikke engang bemærker.
6 ICD ens vigtigste, men heldigvis også mest sjældne opgave er, at opdage livstruende hjertegalop eller endda hjerteflimmer - medicinsk kaldet takyarytmier - på et tidligt stadie og afslutte disse ved hjælp af kraftige elektriske impulser. En af fordelene ved at have en ICD er, at selv den kraftigste impuls er langt mindre end den, lægen vil benytte eksternt, f. eks. på skadestuen. En speciel del af denne brochure har til hensigt at hjælpe dig til at forholde dig positivt til dit implantat. Du vil nok føle, at der nu sker en stor omvæltning i dit liv. Ved at trække på hundrede tusinder menneskers erfaringer fra hele verden vil vi forsikre dig om, at de forandringer du kan forvente har til formål at forbedre din situation. 6 7
7 Du vil lære, hvordan man kan leve med et højst avanceret stykke teknologi. Begyndende bekymring og skepsis vil lede vejen til tryghed og munde ud i forsikringen om, at din ICD fra BIOTRONIK altid vil supplere dig med de korrekte impulser i kritiske og måske livstruende situationer. Med denne vished kan du trygt gå fremtiden i møde.
8 8 9
9 En lille hilsen Kære læser, når du læser denne brochure, er du formentlig én af de personer, der af medicinske årsager har fået anbefalet implantation af et defibrillatorsystem. Du bliver konfronteret med et komplekst stykke teknologi, som kan forårsage, at du oplever en følelse af usikkerhed og måske endda frygt. Måske har din hverdag de seneste år været kraftigt begrænset af en hjertesygdom, et infarkt eller af gentagne, livstruende hjerterytmeforstyrrelser. Du har været underlagt talrige medicinske undersøgelser og er nødsaget til at tage medicin, men truslen mod dit liv har - trods den medicinske behandling - konstant eksisteret. Du har måttet give afkald på ting, du ellers har nydt at gøre. Jeg var i en lignende situation for ni år siden.
10 Beslutningen om at få en "defi" implanteret giver dig en enestående chance for, relativt kort tid efter operationen, igen at kunne leve livet fuldt ud. Denne brochure giver udførlig information om den seneste udvikling inden for defibrillatorbehandling. Behandlingen opfylder de strengeste krav. Benyt muligheden for at tale med andre hjertepatienter (f. eks. i en støttegruppe). Tal med din læge omkring eventuelle problemer med tilvænningen og tal med pårørende og venner om dine nye livsomstændigheder. Du vil opleve, at misforståelser samt frygt vil sygne hen, mens livskvaliteten vender tilbage. Når du er blevet vant til implantatet, vil forsikringen om, at den altid vil hjælpe i nødsituationer, være meget beroligende
11 Du vil finde ud af, at du igen vil kunne nyde livet aktivt og at du vil være i stand til mere, end du tidligere troede muligt. Med dette i tankerne, ønskes du al mulig held og lykke i fremtiden. Dieter Wetzel, Münster 1. Formand for Herz in Takt Defi-Liga e.v. Støttegruppe for defibrillatorpatienter
12 12 13
13 Hjertet og dets naturlige rytme Hjertet er en hul muskel på størrelse med en knytnæve, som pumper ca. fem liter blodet rundt i kroppen i minuttet. For at kunne dette, slår hjertet hos en rask person mellem gange i minuttet, afhængigt af om man er i hvile eller i bevægelse. I gennemsnit slår et menneskes hjerte gange om dagen, svarende til 40 millioner gange om året eller næsten 3 milliarder gange i livet. Indvendigt er hjertet fysiologisk opdelt i to dele: Højre og venstre hjertehalvdel. Hver hjertehalvdel rummer et forkammer og et hjertekammer. Højre hjertehalvdel pumper brugt, mørkerødt blod ud i lungerne, hvor blodet iltes igen, hvorefter det fortsætter til venstre hjertehalvdel. Venstre hjertehalvdel pumper det ubrugte, lysere røde blod ind i hovedpulsåren og forsyner således hele kroppen med ilt.
14 Sinusknuden Venstre forkammer Højre forkammer Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Stimulationssystem Hjertets opbygning 14 15
15 Hjertets slag skyldes en rytmisk sammentrækning af forkamre og hjertekamre. Hver af hjertets muskelfibre har evnen til at trække sig sammen. Muskelfibrene består af muskelceller, der hver har deres egen elektriske ladning. Denne elektriske ladning opstår vha. elektriske impulser, eller styres af en elektrisk impuls, der hos raske mennesker genereres i et nervebundt inde i hjertet, kaldet sinusknuden. Disse små impulser fra sinusknuden aktiverer hjerteslaget og regulerer sekvensen af de enkelte faser. Fra sinusknuden føres impulserne gennem elektrisk ledende væv, som er fæstnet til hjertemusklen. Dette væv kaldes stimulationssystemet.
16 Når stimulationssystemet er raskt, når alle impulser den fjerneste del af hjertets muskelceller. Dette er forudsætningen for at alle muskelfibre kan trække sig sammen og derefter være afslappede og derved opretholde den naturlige hjerterytme
17 Patient ved belastnings-ekg Et EKG måler både hjertefrekvensen, antal hjerteslag pr. minut samt muskelsammentrækningen under hvert hjerteslag.
18 Specielt analysen af hvert enkelte hjerteslag giver lægen vigtige oplysninger om et hjertes tilstand. P-tak QRS-afstand T-tak EKG P-tak = Forkamrenes sammentrækning QRS-afstand = Hjertekamrenes sammentrækning T-tak = Hjertets afslapningsfase 18 19
19 Afvigelser fra den naturlige hjerterytme Hjertet kan - ved forskellige kombinationer af de nedenfor angivne afvigelser - slå for langsomt eller for hurtigt, regelmæssigt eller uregelmæssigt. Hvis hjertet slår for langsomt: Bradykardi Bradykardi, kronisk lav hjertefrekvens, var den første hjerterytmeforstyrrelse man behandlede med succes ved hjælp af elektrisk stimulation. Dette blev starten på udviklingen af pacemakeren. Der findes dog også komplekse sygdomsbilleder, hvor hjertet kronisk slår for langsomt, men periodevis trues af episoder med kraftige takyarytmier, dvs. ventrikelflagren eller -flimmer.
20 Hvis hjertet slår for hurtigt: Takykardi Lægerne beskriver for høje hjertefrekvenser som takykardi (generelt) og takyarytmi. Begge ord er afledt fra det græske. "Tachys" betyder hurtig, "kardia" er hjertet og arytmi angiver uregelmæssig takt
21 Årsager til takyarytmier Personer, der tidligere har lidt skade på hjertet, haft hjerteinfarkt, har forsnævring af koronararterierne eller en anden form for hjertesygdom, kan blive ramt af takyarytmier. Ofte skyldes den hurtige hjerterytme, ventrikelflagren eller ventrikelflimren, en ekstrasystole. En ekstrasystole er et ekstra hjerteslag uden for den normale rytme, som om hjertet snubler. Dette ekstra hjerteslag udløses dog ikke gennem en impuls fra sinusknuden, men derimod fra muskelfibre, der ureguleret trækker sig sammen. Man kan også sige, at den elektriske ladning i de enkelte celler aflades ureguleret.
22 Et raskt hjerte kan nemt håndtere en ekstrasystole. Patienter med tidligere skade på hjertet kan derimod have problemer med at regulere sådanne forstyrrelser fra sinusknuden. Dette kan medføre, at tiden mellem impulsdannelsen og det egentlige hjerteslag bliver for kort til at hjerteslagets enkelte faser kan forløbe i kronologisk orden
23 Hjertegalop Hjertegalop er ud fra et medicinsk synspunkt en takykardi. Det vil sige, at hjerteslaget for det meste er regelmæssigt, men alt for hurtigt. Dette kan resultere i svimmelhed og en generel mathedsfølelse. 160 Hjerte, der slår 160 slag/minut
24 Ventrikelflagren Hjerterytmer, der overstiger 250 slag i minuttet, er specielt farlige. Denne tilstand kaldes ventrikelflagren. Hjertekamrene trækker sig så hurtigt sammen, at de knapt nok når at blive fyldt med blod. I en sådan situation leder hjertet kun ganske små mængder blod ud i kredsløbet, hvilket medfører at man kan miste bevidstheden. 250 Hjerte, der slår 250 slag/minut 24 25
25 Ventrikelflimmer Hjerterytmer, der overstiger 300 slag i minuttet, benævnes ventrikelflimmer og disse takykardier medfører akut livsfare. I denne tilstand er hjertemusklen kun i stand til at flimre, dvs. i praksis pumpes der ikke længere blod rundt i kredsløbet. Personen vil miste bevidstheden, idet der heller ikke kommer blod til hjernen. Dette kan medføre svære skader på hjernen samt andre organer og i værste tilfælde medføre at man dør. 300 Hjerte, der slår 300 slag/minut
26 26 27
27 ICD'en - livreddende elektriske impulser Set i forhold til den teknologiske udvikling af behandlingsmuligheder, er implantation af en ICD blevet rutine. Forkortelsen ICD betyder implanterbar cardioverter/defibrillator. Der er dog ingen grund til at huske disse fagudtryk, idet alle læger er bekendt med forkortelsen. I dette afsnit vil vi forklare, hvordan ICD'en kan hjælpe dig. De enkelte komponenter i ICD en vil blive beskrevet i forbindelse med implantation i næste afsnit. Implanterbare defibrillatorer har eksisteret siden De har udvidet behandlingsmulighederne betydeligt for personer, der lider af takyarytmier. Tidligere var lægerne begrænsede til at forhindre takyarytmier med medicin. Dette er dog ikke tilstrækkeligt for alle patienter. Heller ikke kateterablation, hvorved bestemte områder i hjertekammeret inaktiveres, er tilstrækkeligt for alle patienter.
28 Fra eksterne elektriske shock til præcise kontrollerede impulser Behandlingen med elektriske shock er den mest effektive måde at modvirke hjerterytmeforstyrrelser på. Hvis hjertet f. eks. slår for langsomt, vil svage, regelmæssige impulser, svarende til dem pacemakere frembringer, være nok til at stimulere hjertet. Før opfindelsen af ICD en kunne lægen kun behandle for ventrikelflimmer ved hjælp af et kraftig eksternt shock eller ved indgift af medicin beregnet til nødsituationer. Netop fordi denne slags ventrikelflimmer er uforudsigelig, var den eneste redning tidligere ofte i sidst øjeblik at søge læge, som med en bærbar defibrillator kunne give den livreddende impuls, hvis patienten havde været sikret tilstrækkelig cirkulation ved hjælp af hjertemassage
29 Tanken om, at en læge lægger to metalplader på brystkassen og inducerer et elektrisk shock er forståeligt nok skræmmende for de fleste personer. Hertil kommer, at der ikke er garanti for, at du når skadestuen i rette tid. For at implantatet skal afgive livsnødvendige impulser på det rette tidspunkt, skal det være i stand til at genkende livstruende hjerterytmeforstyrrelser og kunne respondere med de rette elektriske impulser. Disse egenskaber samt yderligere behandlingsfunktioner er ved hjælp af den nyeste form for mikroelektronik blevet kombineret i et lille implantat. Ud over at være kontinuerligt tilgængelig, har en implanteret cardioverter / defibrillator endnu en afgørende fordel med hensyn til ekstern shockterapi: Energien tilføres direkte til hjertet, præcis der hvor det er nødvendigt. Af denne grund vil ICD'en selv i værste tilfælde afgive ca. en tiendedel af schockenergien fra en ekstern defibrillator.
30 ICD: De rette impulser til enhver situation ICD ens primære opgave er naturligvis i værste tilfælde hurtigt at kunne stoppe ventrikelflagren eller ventrikelflimmer ved at tilføre kraftige shockimpulser og i en nødsituation redde dit liv. Du behøver dog under ingen omstændigheder frygte, at ICD en vil reagere på enhver lille afvigelse af hjerterytmen med en shockbehandling. Tværtimod, svage impulser opfattes ikke som smertefulde og desuden forhindrer den regelmæssige stimulation fra ICD en, at dit hjerte går i ventrikelflimmer. Din læge vil programmere din ICD i forhold til dine individuelle behov og hjertets belastningsgrænser. Lægen kan også ved hjælp af en vigtig ekstra funktion indstille din ICD specifikt, således at den tilpasses kravene til et aktivt liv
31 ICD en lagrer alle data fra terapeutiske procedurer og de episoder, der måtte have været. Disse data bliver regelmæssigt udlæst og evalueret ved kontrolundersøgelsen. Lad os kigge detaljeret på de forskellige behandlingsniveauer ICD en kan give: Antitakykardi og antibradykardi stimulation Før hjertet udvikler ventrikelflagren eller ventrikelflimmer vil det oftest starte med at galopere. Ved hjertegalop vil ICD en udsende en række hurtige, svage elektriske impulser (antibradykardi stimulation). I de fleste tilfælde (60 80 %) vil dette medføre, at hjertet stopper med at galoppere inden der udvikles ventrikelflagren eller -flimmer. ICD en stimulerer ligeledes hjertet, hvis det slår for langsomt (antibradykardi stimulation). Denne form for stimulation er identisk med stimulation fra en pacemaker.
32 Elektrode ICD Shockfrigivelse mellem elektrode og ICD-kabinet Sensing af hjerterytmen og stimulation Der findes en speciel model til patienter, der også har behov for behandling i forkamrene. Denne model kombinerer ICD'ens funkioner med tokammer-pacemakerens
33 Kardioversion Kardioversion er en speciel form for defibrillation som sørger for genetablering af den normale hjerterytme. Hvis hjertet, til trods for antitakykardi stimulation, fortsat galoperer eller hvis tilstanden accelererer til ventrikelflagren, vil næste behandlingstrin blive aktiveret. Den elektriske kardioversion ("hjerterytmeomdannelse") består af en svag shockimpuls, som er synkroniseret med hjertets ventrikelkontraktion. Defibrillation Hvis der opstår ventrikelflagren, eller hvis tidligere behandling ikke har haft effekt i en given periode, vil en kraftigere impuls blive afgivet, der som regel stopper takyarytmien. Den energi, der er nødvendig for denne kraftige impuls, kan være klar 10 sekunder efter begyndelsen på ventrikelflagren.
34 Før afgivelsen af flere kraftige shockimpulser, vil ICD en altid kontrollere om takyarytmien er vedvarende. Ellers frigives ikke yderligere impulser. Kan jeg mærke impulserne? Antitakykardi- og antibradykardi stimulation vil pågå ubemærket. Det, du højst sandsynligt vil mærke er, at dit hjerte vender tilbage til dets normale rytme. Ændring af hjerterytmen og defibrillation kan forårsage smerte et kort øjeblik. Mange mister imidlertid bevidstheden, inden en sådan impuls afgives, og derfor opleves impulsen som regel ikke
35 De som er ved bevidsthed under shockfrigivelsen, beskriver det som et hårdt skub mod brystkassen, hvorefter smerten aftager med det samme. Der kan dog forekomme kortvarig krampe i brystkassen samt i armmusklerne i den side, hvor implantatet sidder, og efterfølgende ømhed i musklerne i en til to dage. Shockimpulsen tilføres i en brøkdel af et sekund og i størstedelen af tilfældene afbrydes den livstruende hjerterytmeforstyrrelse. Hvis arytmien skulle fortsætte, vil der afgives flere impulser. De fleste mennesker, som lever med en ICD, har valgt at se selv de kraftigste impulser fra en positiv vinkel, idet de er livreddende. Statistisk set bliver de kraftige impulser hyppigst frigivet inden for de første måneder efter implantationen. Efter et par måneder falder behovet for dette behandlingsmæssige tiltag, og mange ICD patienter har de efterfølgende år slet ikke behov for kardioversion eller defibrillation.
36 Hvem har brug for en ICD? Hvert år dør hundrede tusinder af mennesker i Europa på grund af pludseligt hjertesvigt. Pludseligt hjertesvigt skyldes ikke altid en blodprop i hjertet, som mange tror, men ofte også ventrikelflimmer og dermed hjertestop. Mange af de mennesker, der er døde af ventrikelflimmer, kunne have været i live den dag i dag, hvis blot de havde haft implanteret en ICD. Din læge anbefaler dig, at få en ICD implanteret, hvis du allerede har oplevet ventrikelflimmer og er blevet genoplivet, den medicinske behandling af din takyarytmi ikke er effektiv nok, eller hvis du har en forhøjet risiko for en takyarytmi
37 Joachim T., født 1947, ingeniør fra Köln
38 "Jeg var hjemme på tidspunktet og mistede bevidstheden. Min kone ringede øjeblikkeligt til vagtcentralen. Jeg blev genoplivet og fik en ICD implanteret. Siden da har ICD en reddet mit liv to gange. En oplevelse som denne går ikke ubemærket hen. Jeg er meget taknemmelig for at jeg har en ICD og værdsætter nu min liv endnu mere. Jeg nyder hver eneste dag af mit liv og tiden med familie og venner." 38 39
39 Implantation af ICD'en Takket være udviklingen af miniaturisering og forbedret elektrodeteknologi, er det at få implanteret en ICD ikke længere en kompliceret operation. Udstyret vejer mindre end 95 gr. og er kun lige over en cm. tyk. ICD - de enkelte komponenter Kabinettet af titan indkapsler en mikrocomputer samt et batteri med lang levetid. Titan er et metal, der på grund af dets histokompatibilitet er velegnet til implantationer. På den øvre del findes tilslutningerne til sonderne, også kaldet elektroder, som indføres i højre del af hjertet. Elektrodernes metaldele er fremstillet af ædle metaller, såsom sølv, platin eller iridium. For enden af sonderne sørger prober for vedvarende videreledning af hjertesignaler til ICD'ens mikrocomputer. Elektroderne er isoleret med vævsvenligt silikone. Om nødvendigt vil ICD en via elektroderne levere elektriske impulser til hjertet.
40 Gennemsigtigt tilslutningshus (Header) Batteri med speciel lang levetid Kondensator Elektronisk kredsløb Biokompatibelt kabinet af titan Defibrillator Til dette formål har elektroderne en såkaldt integreret defibrillationselektrode, som i en nødsituation tilfører shockimpulser til hjertekammeret
41 Din læge benytter sig af en programmeringsenhed for at tilpasse dine individuelle behov. Der skal ikke benyttes kabler mellem programmeringsenheden og den implanterede ICD. Overførslen af data sker trådløst (telemetri). Der lægges ganske enkelt et programmeringshoved på huden, hvor implantatet er lokaliseret. Programmeringshovedet er forbundet til programmeringsenheden vha. et kabel. En mindre operation Ligesom ved en pacemaker er det, at implantere en ICD en rutineoperation, der sjældent medfører komplikationer. Enheden placeres under venstre, somme tider under højre brystmuskel (submuskulært) eller under huden (subkutant) i samme område. I meget sjældne tilfælde implanteres ICD'en i maveregionen.
42 Operationen udføres som regel i lokal bedøvelse (lokalanæstesi) og kun sjældent i fuld narkose. Elektroden føres gennem en vene ind i højre hjertekammer og tilkobles ICD en i den anden ende. I løbet af kort tid vokser elektroden sammen med hjertekammervæggen, uden at forstyrre hjertets funktion. Da der ikke er nerver inde i blodkar og hjertets indervæg, mærkes elektroden ikke. Der er ikke brug for decideret hjertekirurgi, idet elektroden føres gennem en vene under brystmuskulaturen. Røntgenbillede af en implanteret ICD og elektrode 42 43
43 Således varer operationen i gennemsnit kun en til to timer. Afslutningsvis medens patienten stadig er under bedøvelse, frembringes ventrikelflimmer kunstigt og ICD'en testes og programmeres udfra den enkelte patients behov. De første timer efter implantationen observeres patienten intensivt, før overførsel til en almindelig sengeafdeling. Operationsarret vil være ca. 10 cm langt og ikke særligt iøjnefaldende. Komplikationsraten ved operationen er med 1 2% meget lav. Forholdsregler umiddelbart efter implantationen Umiddelbart efter implantationen skal du i første omgang hvile og komme til kræfter. Såret heler normalt hurtigt. Underret lægen om enhver uønsket forekomst, såsom hvis:
44 blod eller væske fra operationsarret siver gennem bandagen, såret hæver og bliver varmt eller smerterne kommer igen efter at have været forsvundet. Du vil gennemsnitligt være indlagt på klinikken i et par dage. Inden du udskrives, vil lægen teste ICD'en endnu en gang. I den forbindelse vil du blive bedøvet i en kort periode. Lægen vil igen frembringe ventrikelflimmer og ICD en vil bryde arytmien. I tiden umiddelbart efter implantationen bør du følge visse forholdsregler: Tag altid din medicin til tiden og følg lægens instrukser. Undgå stød og slag mod operationsstedet ved implantatet
45 Undgå overdrevne bevægelser med armen og løft ikke på tunge ting. Undgå tætsiddende tøj omkring den implanterede enhed, f.eks.: bælter, seler, korsetter, etc. ICD-patientidentificeringskort Du får udleveret et patientidentificeringskort ved udskrivelsen fra hospitalet. Dette ID-kort indeholder vigtige oplysninger til lægen samt andet medicinsk personale. ID-kortet indeholder datoer for opfølgningsundersøgelser samt oplysninger angående din ICD. Sørg for altid at have ICDpatientidentificeringskortet på dig. Vis altid ICD-patientidentificeringskortet, når du modtager medicinsk behandling - også hos tandlægen.
46 ICD patient ID card The owner of this ID card carries an Implantable Cardioverter Defibrillator (ICD) with antibradycardiac and antitachycardiac pacemaker function. Patientenausweis (ICD) Der Inhaber dieses Ausweises ist Träger eines implantierbaren Kardioverters/Defibrillators (ICD) mit antibradykarder und antitachykarder Schrittmacherfunktion. Carte d identification du patient porteur de DAI Le possesseur de cette carte est porteur d un défibrillateur automatique implantable comportant des fonctions stimulateur antibardycardique et antitachycardique
47 Opfølgning - en vigtig del af behandlingen Din første opfølgende undersøgelse udføres normalt en måned efter implantationen. Ved denne undersøgelse kontrollerer lægen ICD'ens indstillinger og udfører eventuelt justeringer. Der mærkes intet ubehag, idet al kommunikation mellem din ICD og programmeringsenheden foregår trådløst. Programmeringsenhed ICS 3000
48 På programmeringsenhedens skærm kan lægen se ICD ens status f.eks., hvor meget batteri der er tilbage i ICD en. Idet ICD en gemmer beskeder om given behandling, vil lægen vide præcist, hvordan hjertet har slået på tidspunktet for en impulsafgivelse. Lav en dagbog og noter, hver gang ICD'en afgiver en impuls. Lægen kan på den måde sammenligne de noterede data med de informationer, ICD en har gemt, og kan således optimere indstillingerne af din ICD. Fortæl din læge, hvis du mener du har fået unødvendige shock. Yderligere opfølgning sker med jævne mellemrum. Lægen vil meddele dig om tidspunktet for den næste kontrol
49 Forholdsregler til at sikre et langt liv med din ICD Jo mere sikker du er på din ICD, jo bedre kan den hjælpe dig. Derfor vil vi gerne forsikre dig om, at du altid kan stole på din ICD. For at være sikker på, at ICD en hjælper dig, når den skal, er det anbefalelsesværdigt, at du lærer hvad du skal gøre, når ICD en reagerer på ventrikelflimmer, fortæller alle læger, du bliver behandlet af, at du har en ICD, undgår specifikke elektriske apparater, eller kun anvender disse ifølge de specielle forholdsregler. Du vil opleve, at du skal tage færre forholdsregler, end du troede, og at du hurtigt tilpasser dig disse sikkerhedsforskrifter.
50 Hvad skal jeg gøre under ventrikelflimmer og efter ventrikelflimmerbehandling Vær opmærksom på, at svære arytmier kan opstå, når som helst og hvor som helst. Hvis ikke de stopper af sig selv eller bliver brudt ved hjælp af antitakykardi stimulation, vil ICD en frembringe en shockimpuls, der skal bringe hjertet tilbage til normal rytme. Hvis der opstår ventrikelflagren eller -flimmer, skal du følge disse forholdsregler: Hav altid lægens og hospitalets telefonnummer på dig. Hvis takyarytmien bliver faretruende (pludselig hjertebanken, svimmelhed), bør du sætte dig eller lægge dig ned. Bed nogen om at blive hos dig indtil episoden er overstået
51 Bed denne person om at ringe 112, såfremt du er bevidstløs i mere end et minut. Efter shockbehandling bør du gøre følgende: Forudsat at du har det godt efter episoden, er der ingen grund til lægelig assistance med det samme. Heller ikke, hvis du oplever en episode om aftenen og har det godt bagefter. Du bør dog fortælle din læge om episoden dagen efter. Skulle du eller et familiemedlem opleve en kraftig impuls fra din ICD, skal du/i meddele dette til lægen ved førstkommende lejlighed. Beskriv for lægen, hvad du lavede da du fik shockimpulsen samt hvordan du havde det før og efter, også selvom du ikke oplevede nogen symptomer på arytmi.
52 Det er vigtigt du fortæller din læge om enhver shockimpuls således, at din læge kan sikre sig, at din enhed er korrekt programmeret og at den behandler din arytmi korrekt. Skulle du derimod opleve en serie af shockimpulser, eller er symptomerne vedvarende, skal du ringe 112 eller hurtigst muligt tage til hospitalet
53 Hvad skal jeg gøre med hensyn til medicinsk behandling Den medicinske teknologi er i konstant udvikling og nye medicinske tiltag bliver hele tiden taget i brug til procedurer og operationer. Kun din læge har tilgang til disse nye teknologier og det er derfor vigtigt, at du lader enhver læge eller tandlæge der undersøger dig vide, at du har en ICD, viser dit ICD-patientidentificeringskort inden en hvilken som helst behandling, således at din læge eller tandlæge kan undgå behandlinger, der kan påvirke din ICD. Medicinsk behandling eller procedurer, der bør undgås eller kun må udføres med stor lægelig forsigtighed omfatter f.eks.: magnetresonanstomografi ultralyds- og stimulationsbehandling ekstern defibrillation
54 højfrekvens-varmeterapi (diatermi) strålebehandling lithotripsi (f.eks.nyrestensknusning) elektrokauterisation (fjernelse af blodkar) ablation (vævsfjernelse) hyperbar iltbehandling (trykkammerbehandling) Visse ICD'er er konstrueret således, at de under bestemte forudsætninger kan gennemgå en MRIundersøgelse. Oplysninger herom findes på ICDpatientidentificeringskortet. Gør lægen opmærksom på denne mulighed
55 Tekniske processer og udstyr ICD en er en medicinsk enhed, der opfylder de højeste kvalitets- og sikkerhedskrav. Den er pålideligt beskyttet mod interferens fra andet elektrisk udstyr. For at du kan stole på din ICD i enhver situation, indeholder denne brochure en liste over tekniske processer og udstyr, der kan interferere med din ICD. Du skal dog ikke bekymre dig om at skulle begrænse dine aktiviteter alt for meget. De oplistede processer og teknologier bruges som regel aldrig i private hjem eller offentlige steder, forekommer ellers meget sjældent og har desuden oftest et lavt interferenspotentiale.
56 56 57
57 OBS! Hvis du i dit arbejde har kontakt med højspænding eller andre former for kompleks teknologi, skal din arbejdsplads evalueres for mulige risici i forhold til din ICD. Kraftige magnetiske felter Undgå miljøer og situationer, hvor du er udsat for kraftige magnetiske felter. I værste fald holder stoppes takyarytmiovervågningen, medens du befinder dig i området af det magnetiske felt. Så snart du forlader området, vil ICD'en igen fungere normalt. Magnetiske felter opstår især i forbindelse med elektrisk højspænding. Vær derfor særlig opmærksom i forbindelse med elektriske systemer, som du ikke er bekendt med.
58 Du bør altid holde dig i sikker afstand fra følgende elektriske apparaturer eller udstyr: Tændingssystemer i køretøjer: Hold altid 30 centimeters afstand mellem ICD en og en kørende forbrændingsmotor. Tændrørene på sådanne motorer arbejder ved meget høj spænding, som dog kun påvirker ICD en på meget nært hold. Højttalere: Hold altid mindst 30 centimeters afstand mellem ICD en og større højttalere. Høretelefoner: Hold altid en mindsteafstand på 3 centimeter mellem ICD'en og høretelefoner, f. eks. fra MP3-afspillere. Elektrisk værktøj, såsom boremaskiner og trådløse elektriske skruetrækkere: Hold altid mindst 30 centimeters afstand mellem ICD en og elektrisk værktøj
59 Amatør- og CB-radioudstyr Højfrekvens radio- og tv transmissionsinstallationer Elektriske svejseaggregater Følg producentens oplysninger, som i givet fald begrænser anvendelsen for pacemaker- og defibrillatorpatienter, og vær opmærksom på følgende advarselsskilt: Forbudt for personer med pacemaker og defibrillator
60 Metaldetektorer (lufthavne, ambassader...) Metaldetektorer benyttes i lufthavne, ambassader samt andre lokaliteter, hvor man ønsker at se, om personer medbringer farlige genstande. Normalt påvirker metaldetektorer ikke ICD ens funktion. Dog skal du altid vise dit ICDpatientidentificeringskort til sikkerhedspersonalet. Du vil blive kontrolleret på anden vis og ledt udenom metaldetektorerne. Butikstyverialarmsystemer (butikker, biblioteker...) Butikstyverialarmer, som dem, der bruges i butikscentre, biblioteker og lignende steder, har indtil videre kun i meget sjældne tilfælde påvirket ICD'ers funktion. Disse systemer kan dog have et interferenspotentiale, der kan fremkalde unødvendig behandling
61 Tag følgende forholdsregler: Bevæg dig uden ophold gennem indgangs- og udgangsområder i butikker samt kasseområder. Læn dig ikke op ad alarmsystemer (ofte skjult), der normalt er placeret i begge sider af ind- og udgangspartier. Mobil- og trådløse telefoner Elektromagnetiske forstyrrelser mellem mobiltelefoner og trådløse telefoner er meget sjældent. ICD ere er godt afskærmet mod forstyrrelser fra mobil- trådløse telefoner.
62 Vær dog opmærksom på følgende forholdsregler: Hold altid en mobiltelefon / trådløs telefon på modsatte side af implantatet. Hold transportable enheder mindst 15 cm fra ICD'en. Nogle mobiltelefoner / trådløse telefoner transmitterer signaler, så snart de er tændt, uanset om der tales eller ej. Opbevar derfor aldrig en mobiltelefon / trådløs telefon i brystlommen eller vedhæftet andre steder indenfor en radius på 15 cm fra ICD en. Elektromagnetisk interferens er kun midlertidig. Sådanne forstyrrelser vil forsvinde, og ICD en vil vende tilbage til dens normale funktion, så snart mobiltelefonen eller den trådløse telefon ikke længere er i nærheden af implantatet
63 Christina L., født 1952, arkitekt fra München
64 "Jeg fik min ICD på grund af farlige rytmeforstyrrelser. Før jeg blev udskrevet, blev enhedens funktion testet. Det var ubehageligt, men jeg kom hjem med vished om, at apparatet fungerer fejlfrit. Jeg følte mig sikker. Nu kan jeg igen gå på arbejde, spille tennis og tager to gange om året på ferie, ligesom jeg plejede." 64 65
65 Giv livet en ny chance Det kræver tid at vænne sig til livet med en ICD. Tilvænningsperioden varer gennemsnitligt fire måneder. Med tiden vil dine startvanskeligheder samt bekymringer forsvinde, i takt med, at du begynder at acceptere din ICD. Du bør opfatte ICD en som en livsforsikring. Intet andet udstyr eller behandling giver dig en bedre mulighed for at overleve en kritisk episode, idet ICD en altid er til stede og parat til at give den rette behandling for at korrigere din hjerterytme inden for få sekunder. Da der ikke findes lige så mange ICD patienter som pacemakerpatienter, er den implanterbare defibrillator stadigvæk ukendt for de fleste. Denne brochure kan hjælpe dig med at informere venner og pårørende om din nye livssituation. Der er ingen grund til, at du skal tage den med ro. ICD en har den største chance for at forbedre din livskvalitet, hvis den ikke optager dine tanker hele tiden. Hvis du begynder at bekymre dig om din
66 helbredstilstand, kan du tænke på alle de ting, du igen kan gøre i dit liv, som før var umulige uden din ICD. Overvindelse af psykologiske problemer Den første tid efter implantationen kan godt være svær. Du skal lære, at acceptere implantatet som en del af din krop, din hverdag samt en væsentlig del af dit liv. Din læge vil hjælpe dig med negative reaktioner overfor implantatet og hjertesygdommen, som er typiske tilvænningsvanskeligheder. I starten kan det være svært at opretholde selvtilliden. Du kan blive mere følelsesladet eller få en mild depression. Nogle udtrykker endda vrede mod selve implantatet. Husk dog på, at være overforsigtig kan hæmme din mulighed for at leve livet i det lange løb
67 Negative reaktioner overfor "fremmedlegemet" i din brystkasse kort tid efter operationen er normale og skyldes til dels, at du føler dig afhængig af enheden. Dog viser undersøgelser af ICD-patienters livskvalitet, at sådanne negative reaktioner ofte ikke er direkte rettet mod implantatet. Derimod har de fleste patienter først mulighed for at blive afklarede med deres hjertesygdom, når de begynder at få det bedre efter en implantation. En ICD kan ikke helbrede din hjertesygdom, men den kan betragtes som en sikker og diskret beskytter af dit helbred og endda dit liv. Lad dig opmuntre og få et kig ind i fremtiden fra psykologiens litteratur:
68 "En patient kan se sin defibrillator som en relativt neutral form for indgriben, der har til hensigt at forlænge livet, forbedre livskvaliteten og ikke som en enhed der er centrum for ens liv i fremtiden." (Herz/Kreislauf 3/97) 1 1 Undersøgelse af livskaliteten hos ICD-patienter ud fra et medicinsk/psykologisk synspunkt, Stankoweit et. al
69 At udveksle oplevelser og erfaringer Mange ICD-patienter er positive overfor ideen om meningsudvekslinger og støttegrupper. Der mødes folk med lignende sygdomshistorier. At høre om, hvordan andre lægger deres startvanskeligheder bag sig, og ligeledes udvekslingen af erfaringer, kan være en stor hjælp i perioden lige efter implantationen. Nationale hjerteforeninger samt visse implantationscentre sponsorerer patientorganisationer af denne type samt støttegrupper. "Jeg følte mig altid sikker fordi den implanterede enhed flere gange havde afhjulpet livsfarlige rytmeforstyrrelser. Jeg er derfor klar over, at jeg fuldt ud kan stole på apparatet.
70 Cirka et halvt år efter implantationen begyndte jeg at leve mit normale liv, som jeg plejede. Jeg undgik stress på jobbet og begyndte igen at dyrke sport, som f.eks. tennis og cykelture. Med tilladelse fra min læge, kan jeg igen køre bil, hvilket ikke er tilladt umiddelbart efter operationen. I den tid der er gået har jeg efterhånden haft tre enheder og en ny elektrode. Jeg tænker næsten ikke på min ICD mere og jeg føler mig tryg." Dieter Wetzel, født. 1949, ICD-patient siden
71 Lev livet med en ICD Afhængigt af din fysiske formåen og de begrænsninger din læge måtte have anvist, kan du leve livet, forudsat, at du er opmærksom på nogle få sikkerheds-foranstaltninger. Du kan vende tilbage til dit arbejde, når du er blevet vant til din ICD. Kun de få patienter, hvis arbejde involverer højspænding eller andre komplekse teknologier skal have deres arbejde evalueret for eventuelle risici vedrørende deres ICD. Køre bil, motorcykel, rejse Spørg din læge om du må køre bil eller motorcykel efter implantationen. Normalt vil din læge råde dig til ikke, at køre bil de første seks måneder eller i det mindste vente og se, hvorden du reagerer på en shockimpuls første gang. Derefter vil lægen kunne give yderligere vejledning.
72 Du kan også rejse frit omkring, men tal først med lægen om rejsens varighed samt hvilken slags ferie du påtænker. Flyrejser, togrejser eller rejse med skib skaber heller ingen problemer. Hvis du har brug for adresser på klinikker til opfølgning hhv. læger i ind- og udland, f.eks. til din ferie, kan du henvende dig direkte til BIOTRONIK Tlf +49 (0) eller pr. patients@biotronik.com 72 73
73
74 Dyrke sport Du kan nyde sportsaktiviteter, som f. eks. svømning, sejlsport, skisport eller cykling efter at have rådført dig med din læge. Du bør dog have en ledsager med, når du dyrker sport. Målestokken for hvilke sportslige aktiviteter du magter, er din fysiske tilstand, ikke det faktum, at du har en ICD. Du skal dog undgå farlige sportsgrene, såsom bjergbestigning, dykning osv., idet takyarytmier kan føre til pludselig bevidstløshed, der kan skabe farlige situationer, også selv om der er nogen med dig. Dykning er på grund af trykbelastningen kontraindiceret for ICD-patienter
75 Svømning, bade eller brusebade Der er ingen problemer forbundet med at svømme, tage et bad eller brusebad, idet din ICD er fuldstændigt gemt i din krop. Vandet vil ikke kunne aflede strømmen, selvom der skulle blive behov for en shockimpuls. Vær dog opmærksom på, at du kortvarigt kan miste bevidstheden, hvis der opstår arytmier. Derfor bør du kun svømme, når du er sammen med nogen, eller hvor der er trænede livreddere, som er blevet informeret om din situation. Sikkerhed ved brug af elektriske husholdningsapparaturer Elektriske apparater og udstyr er ofte brugt i husholdningen. Forudsat at de er i orden, vil følgende enheder ikke påvirke din ICD:
76 elektriske husholdningsapparaturer radio-, tv- og videoudstyr, trådløse hovedtelefoner varmetæpper ovne, inklusive mikrobølgeovn computere, fax, WLAN elektriske barbermaskiner og tandbørster Spørgsmål du gerne vil have svar på om ICD'en Dette afsnit har til formål at besvare ofte stillede spørgsmål samt endnu en gang at afklare den angst, mange ICD-patienter giver udtryk for i forhold til nogle af livets aspekter. Vi vil gerne benytte lejligheden til at dele andre patienters tanker. Når du har læst denne brochure vil nogle af spørgsmålene sikkert allerede være besvaret
77 Kan andre enheder forstyrre min ICD? Ingen elektriske enheder, ud over programmeringsenheden, som din læge har, kan ændre indstillingerne (programmeringen) i din ICD. I sjældne tilfælde kan stærke magnetiske felter midlertidigt forstyrre ICD ens evne til at behandle takyarytmier. Når du bevæger dig udenfor magnetfeltet igen, vil ICD en igen fungere normalt. Tyverialarmer, som dem i butikscentre og biblioteker, kan i sjældne tilfælde forårsage midlertidig forstyrrelse, som kan medføre unødvendig terapi. Bevæg dig uden ophold gennem indgangs- og udgangsområder i butikker samt kasseområder. Læn dig ikke op ad alarmsystemer (ofte skjult), der normalt er placeret i begge sider af ind- og udgangspartier.
78 Hvordan vil jeg mærke ICD'ens implanterede dele? ICD en ligger i en lomme under huden, inde i din brystkasse og kan ses som en lille forhøjning. I begyndelsen vil du muligvis opleve enheden som et fremmedlegeme pga. dens vægt, men efter et par måneder vil du være vant til den. Elektroderne løber under huden, fra ICD en til et område under kravebenet. De er så tynde, at du sikkert ikke vil kunne mærke dem, når dit operationssår er helet
79 Hvordan kan jeg mærke de forskellige behandlinger givet af ICD en? ICD en giver impulser af varierende intensitet i forhold til dit behov. De fleste arytmier kan behandles med en svag stimulation, som du ikke vil bemærke. En kraftig shockimpuls er yderst sjældent nødvendig. I tilfælde med svær arytmi bliver de fleste personer bevidstløse i et par sekunder før den kraftige shockimpuls gives og derfor mærkes den kraftige impuls ikke. Skulle du være ved bevidsthed og opleve en kraftig shockimpuls, vil du mærke et kraftigt tryk mod brystkassen sandsynligvis med en intens kortvarig smerte, der dog hurtigt vil aftage.
80 Vil ICD en kurere mit hjerteproblem? Desværre er svaret nej. ICD en kan ikke kurere dit hjerteproblem, hvilket svarer til årsagen til din arytmi. I stedet giver ICD en arytmibehandling og derved samtidig en behandling af dine symptomer, således at du kan leve et relativt normalt liv uden frygt for livstruende arytmier
81 Skal jeg stadigvæk tage medicin når jeg har fået ICD en? Det afhænger af den individuelle situation og kun din læge kan besvare dette spørgsmål. Mange patienter behøver ikke længere tage medicin efter at have fået en ICD implanteret. Du skal muligvis stadigvæk tage medicin, for at give dit hjerte yderligere støtte. Det er ganske sandsynligt, at svær arytmi og den medfølgende kraftigere impuls kan undgås over længere tid ved hjælp af medicin, eller i det mindste nedsætte antallet af episoder. Du må under ingen omstændigheder ændre din medicin alene og du bør altid følge lægens instrukser. Kan shockimpulsen fra ICD en være til skade på en anden person? Alle, der er i kontakt med din brystkasse eller ryg, når du får en stærk shockimpuls, kan risikere
82 at føle en mindre elektrisk snurren. Dette er fuldstændigt smertefrit og ufarligt. Personer, der er informeret om din situation, vil ikke blive forskrækkede over dette. Hvad med mit sexliv? Der er ingen grund til at frygte restriktioner. Nogle ICD-patienter bekymrer sig fordi hjerterytmen naturligt stiger under seksuel aktivitet. Dog er ICD en programmeret til at kunne skelne mellem hurtig hjerterytme og takyarytmier. Vil min ICD tillade, at jeg dør i fred, når den tid kommer? Nogle mennesker er bekymrede for, om deres ICD vil lade dem dø i fred. Når et hjerte ikke længere har styrke nok til at fortsætte med at slå, vil ingen elektrisk impuls være i stand til at bringe livet tilbage
83 Kan jeg forlænge ICD ens levetid ved at være ekstra forsigtig? Nej. Generelt set, har levetiden på en ICD intet at gøre med niveauet af fysisk aktivet. Derimod vil du nedsætte sandsynligheden for, at du oplever en svær arytmi, ved regelmæssigt at være fysisk aktiv. Hvad er service levetiden på min ICD, og hvornår skal den skiftes? ICD en er udstyret med et batteri af høj kvalitet med lang levetid og har en servicelevetid på op til 7 år før en udskiftning er påkrævet. Jo oftere det kræves, at ICD'en afgiver kraftige impulser, des hurtigere vil batteriet blive opbrugt. Under dine opfølgende kontroller vil din læge være i stand til at fortælle, hvor mange kraftige impulser der er blevet givet og samtidig afklare batteriets status. Derfor er dine opfølgende kontroller en vigtig og nødvendig del af trygheden for, at ICD en kan redde dit liv.
84 Hvordan udskiftes en ICD? Du vil få en helt ny ICD før batteriet bliver tømt i den gamle. Din læge vil lave et lille snit lige over det gamle ar, fjerne den gamle ICD og udskifte den med en helt ny. Elektroderne kan normalt bruges igen og derfor tager en udskiftning ikke så lang tid, som en førstegangs implantation
85 Opfindelsen af den implanterbare defibrillator I 1967 døde en kollega til en amerikansk læge og professor, der hed M. Mirowski, pludseligt af hjertestop som følge af ventrikelflimmer. Professor Mirowski var fortvivlet over at have mistet en ven og kollega uden at kunne gøre noget. Han brugte alle sine anstrengelser på at udvikle en enhed, der ville kunne beskytte folk, der lider af takyarytmi fra at bukke under for pludselig død forårsaget af hjertestop. Det affødte den implanterbare defibrillator. I 1980 blev en patient i USA den første modtager af en ICD. I 1984 fik den første europæiske patient implanteret en ICD. Siden da har implantationsteknologien udviklet sig med ekstraordinær fart. I dag findes der hundrede tusinder mennesker i hele verden, der har en ICD implanteret.
86 86 87
87 BIOTRONIK-firmagruppen Firmaet BIOTRONIKs historie går tilbage til forskningsaktiviteter, som blev udført af fysikeren prof. dr. Max Schaldach ved fysikinstituttet på det tekniske universitet i Berlin. Her udviklede den senere grundlægger af firmaet den første pacemaker i Tyskland. I 1963 etablerede prof. dr. Schaldach firmaet. Efterfølgende udviklede BIOTRONIK sig til en internationalt betydelig medicoteknik-virksomhed med forsknings- og produktionsfaciliteter over hele verden. Omkring 4500 højt motiverede medarbejdere udvikler og producerer systemer til bradykardi- og takyarytmiterapi, interventionel kardiologi samt elektrofysiologi. Medarbejdernes mangeårige erfaring, produkternes pålidelighed og effektivitet, som f.eks. pacemakere og implanterbare defibrillatorer, har gjort BIOTRONIK til en anset partner for læge og patient.
88 88 89
89 Ordforklaring Antiarytmika: Medicin til bekæmpelse hjerterytmeforstyrrelser Antibradykardi stimulation: Anvendelse af elektriske impulser mod hjertemusklen for at genskabe normal hjerterytme (pacemaker funktion) Antitakykardi stimulation: Anvendelse af elektriske impulser mod hjertemusklen for at stoppe galopering af hjertet Arytmi: Uregelmæssigt hjerteslag Asystoli: Hjertestilstand Atrium: Hjertets forkammer, dvs. de to øverste kamre i hjertet. Man skelner mellem venstre og højre atrium. Blok: Midlertidig eller permanent afbrydelse af hjertes evne til at lede elektriske impulser Bradykardi: Unormal langsom hjerterytme
90 Defibrillation: Anvendelse af elektrisk strøm for at genskabe en normal hjerterytme Diastole: Hjertets afslapningsfase, kort pause inden næste hjerteslag Ekstrasystole: Et hjerteslag uden for den normale rytme; kan forårsage hjertegalop eller ventrikelflimmer Elektrode (sonde): Isoleret wire, der overfører elektriske impulser fra ICD en til hjertemusklen Elektrokardiogram (EKG): Grafisk fremstilling af hjertes arbejdssekvenser; på baggrund af dette kan en læge genkende de enkelte faser af et hjerteslag Endokardium: Hjertekamrenes indervæg Epikardium: Hjertets ydervægge Hypertoni: Forhøjet blodtryk 90 91
91 Kardiomyopati: Hjertemuskelsygdom Kontraktion: Sammentrækning af hjertemusklen Koronararterier: Arterier, der forsyner hjertemusklen med blod. Myokardieinfarkt: Blodprop i hjertet; når en koronararterie bliver blokeret og en del af hjertemusklen dør og erstattes af arvæv Myokardium: Hjertemusklen Programmerbarhed: Evnen til at ændre indstillinger af en ICD udefra, for at tilpasse de individuelle behov; muligt uden kirurgisk indgriben Sinusknuden: Hjertets naturlige pacemaker i højre forkammer Sinusrytme: Elektriske impulser, der dannes i sinusknuden, passerer gennem hjertet og ender med en hjerterytme der svarer til slag/min
92 Stimulus: Elektriske impulser tilført hjertet, der fremmer sammentrækningen eller afslutter takykardi Synkope: Besvimelse/bevidstløshed frembragt af en funktionsfejl i hjertet Systole: Hjertemusklens sammentrækning; pumpeaktiviteten i hjertet Takykardi: Unormal hurtig hjerterytme svarende til mere end 100 slag/min Ventrikel: Hjertekammer i den nedre hjertehalvdel Ventrikelflagren / -flimmer: Hurtige ukoordinerede sammentrækninger af individuelle muskelceller i hjertet Ventrikulær: Relaterer til hjertekammeret 92 93
93 Bemærkninger
94 Impulser til et langt liv med den implanterbare cardioverter/ defibrillator by BIOTRONIK SE & Co. KG, 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Design, stoffers/steinicke, Berlin
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereVærd at vide om din pacemaker
Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om din pacemaker Værd at vide om din pacemaker www.biotronik.com Indhold Introduktion 5 Hjertet og hjerterytmeforstyrrelser 6 Pacemakeren
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereVærd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem
Behandling af hjerterytmeforstyrrelser Patientbrochure Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem Værd at vide om dit hjerteinsufficiensterapisystem www.biotronik.com Indhold Indledning 4 Hjertets
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs mereSorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs merePatientinformation. Brystrekonstruktion
Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs merePatientinformation. Operation. for brystkræft - mænd
Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Operation for brystkræft - mænd Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereOperation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis
Patientinformation Operation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Information om forhudsforsnævring og operationen Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereFjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik
Patientinformation Fjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Rev. nov. 2008 Information om fjernelse af brystet med skildvagtlymfeknude teknik
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereDiagnostik og behandling af hovedpine
Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine
Læs mereBedøvelse og operation
Patientinformation Bedøvelse og operation Veneklinikken Information om bedøvelse og operation Veneklinikken byder dig velkommen I denne pjece vil vi fortælle dig om forløbet i forbindelse med bedøvelse
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267
1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereBrystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik
Patientinformation Brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude teknik Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Rev. nov. 2008 Information om brystbevarende operation med skildvagtslymfeknude
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereAccept af at være stressramt
Første fase Accept af at være stressramt Det bedste, du kan gøre som stressramt, er hurtigst muligt at acceptere situationen. Det lyder enkelt, men for mange, er det den sværeste del af processen. Mange
Læs mereOperation for Vandbrok
Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereSådan træner du efter kikkertoperation i hoften
Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Du har fået lavet en kikkertoperation i et hofteled (hofteartroskopi) og skal nu i gang med at genoptræne din hofte. Følg vejledningen og lav øvelserne i
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 2. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 2 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 2 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs merePatientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og
Læs mereTil patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken
Til patienter og pårørende Anti VEGF behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn CPR-nr. Deres kontaktperson 2 Hvad er anti-vegf behandling? Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereFjernelse af brystet og skildvagtslymfeknude i armhulen
Patientinformation Fjernelse af brystet og skildvagtslymfeknude i armhulen - Brystkræft hos mænd Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Jan. 2010 Information om fjernelse af brystet med skildvagtlymfeknude
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereBristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 4 UGER Du får en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal være i støvlen hele døgnet i 4 uger. Du
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereInformation til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mere