Notat til Roskilde kommune Vedr. CO 2 -fortrængning og køb af bionaturgas på certifikat

Transkript

1 København 15. juni 2016 Notat til Roskilde kommune Vedr. CO 2 -fortrængning og køb af bionaturgas på certifikat Roskilde kommunes Klima- og Miljøudvalg har bedt forvaltningen udarbejde et budgetforslag om at købe Bionaturgas hos HMN i stedet for den konventionelle naturgas til de kommunale bygninger, som i dag opvarmes med naturgas og som ikke står overfor at skifte til fjernvarme. Vi vil i dette notat skelne mellem Rå biogas fremstillet ved anaerob forgæring af husdyrgødning og andre organiske råvarer, som består af ca. 65 % metan og ca. 35% CO 2 Opgraderet biogas,, som er renset for CO 2 Bionaturgas, som er gas købt fra gasnettet, hvor man via køb af certifikater sikrer, at en vis andel af produktet svarer til en mængde opgraderet biogas, som er tilført naturgasnettet, og som ikke er solgt til andre som opgraderet biogas. Anvendelse af certifikater for bionaturgas For at forstå tanken med et certifikatsystem er det vigtigt at forstå, at gas og el er ganske særlige produkter, hvor den fysiske levering af produktet er adskilt fra købsaftalen. Hvis den fysiske levering af bionaturgas skulle være lig med opgraderet biogas i fysisk forstand, så skulle der enten bygges et separat gasnet til kun at levere opgraderet biogas, eller biogassen skulle køres rundt på tankvogne. Dette er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, hverken økonomisk eller klimamæssigt, idet bionaturgassen i sin fysiske form svarer til den fossile naturgas og derfor kan oplagres og transporteres i det eksisterende naturgasnet. Bionaturgas er dermed biogas, som er opgraderet og fødet ind på naturgasnettet herefter kalder vi det tilført. Herved blandes biogas og fossil naturgas, og blandingen følger fysikkens love, således at den biogas, som tilføres gasnettet, vil blive brugt af forbrugere tæt på stedet den fødes ind. For at kunne skabe et marked for handel med bionaturgas, er der etableret et certifikatsystem, hvor Energinet.dk udsteder certifikater til producenten af biogassen for den mængde biogas, som tilføres naturgasnettet i form af opgraderet biogas. Disse certifikater ikater kan overdrages til køber ved salg af bionaturgassen, og herved dokumenteres entydigt, at brug af den tilførte bionaturgas kun medregnes én gang af den rette køber af certifikatet.

2 Herved sikres, at de positive egenskaber ved biogassen, såsom fortrængning af CO 2 - udledning i forhold til fossil naturgas, éntydigt kan overføres fra producent til køber, selv om bionaturgassen ikke fysisk strømmer fra sælger til køber. Det er Energinet.dk, som holder styr på denne balance, idet de udsteder certifikater til biogasproducenten for den tilførte biogas. Når køber har udtaget gas fra naturgasnettet svarende til den mængde biogas, som blev tilført, annulleres certifikatet t i Energinet.dk s register. Herved kan køber indregne klimaeffekterne ved køb af bionaturgassen i sit CO 2 -regnskab, som om bionaturgassen var biogas leveret direkte i en særlig gasledning. Dokumentationskrav og anvendelsesområde Der findes tre relevante ordninger for anvendelse af bionaturgas i tre forskellige sammenhænge men de to sidste kan begge dækkes af bionaturgas-certifikatet, se nærmere på side Skal bionaturgassen anvendes i transportsektoren en til at opfylde det såkaldte iblandingskrav 1, så skal den anvendte bionaturgas certificeres efter en af EU godkendt certificeringsordning (se nærmere side 5), der sikrer overholdelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav. 2. Skal bionaturgassen anvendes til at opfylde forpligtelser i EU s CO 2 - kvotehandelssystem, så regnes al biomasse, herunder også bionaturgas for 100 % CO 2 -neutralt uanset om dette kan dokumenteres. 3. Skal bionaturgassen anvendes til opfyldelse af frivilligt påtagne CO 2 reduktionsforpligtelser som Borgmesterpagten, så kan de fordele, som biogas på basis af gylle f.eks. har på udledningen af drivhusgasser fra landbruget, medtages. Roskilde kommune har efter vores opfattelse kun brug for at dokumentere anvendelsen af bionaturgas til formål 3. Roskilde kommunes grønne regnskab Roskilde kommune laver efter vores oplysning Det Grønne Regnskab efter Danmarks Naturfredningsforenings (DN) forskrifter, idet kommunen er tilsluttet både DNs Klimakommune-aftale aftale og Borgmesterpagten. Der er imidlertid forskel på de to frivilligt påtagne forpligtelser, idet DN s klimakommune-regnskab sker efter andre betingelser end regnskabet for Borgmesterpagten, som er en EU-ordning. 1 Til opfyldelse af kravet i EU's VE-direktiv om en minimums-procentdel af vedvarende energi i transportbrændstoffer se side 5-2 -

3 Roskilde kommune oplyser, at man har spurgt DN, om kommunen kan regne dette skifte til bionaturgas købt via Energinet.dk s certifikatordning ind i det grønne regnskab for Klimakommune-forpligtelsen. DN har umiddelbart givet et negativt svar. Roskilde kommune har derfor anmodet Det Økologiske Råd (DØR) om et notat om problemstillingen med indregning af CO 2 fordele ved anvendelse af Energinet.dk s certifikatordning for køb af bionaturgas. Det Økologiske Råd støtter bionaturgas via Energinet.dk s certifikatordning I DØR opfatter vi Energinet.dk s certifikat-model som troværdig og brugbar til f.eks. opfyldelse af kommuners forpligtelser i henhold til Borgmesterpagten. Vi forholder os kun til Energinet.dk s certifikatordning i dette notat og har ikke kendskab til, at der findes andre biogascertifikater, der kan dokumentere anvendelse af biogas via indfødning i og udtag af naturgasnettet, på det danske marked. Vi mener, at opgradering og brug af naturgasnettet til at transportere biogas er en god løsning til på en rationel måde at kunne skabe et marked for anvendelse af produceret bionaturgas, hvor der ikke er behov for f.eks. en økonomisk dyr og klima- og miljømæssigt belastende transport på lastbil på tryktanke. Det Økologiske Råd anbefaler derfor brug af Energinet.dk s certifikatordning, selvom en separat fysisk transport fra producent til forbruger umiddelbart ville være lettere at forstå for kunderne og offentligheden i øvrigt. DN s begrundelse Vi har spurgt DN om deres begrundelse for afvisningen. De har oplyst: at (biogas)certifikater ikke er noget der rykker klimamæssigt, idet det er biogas, der kommer fra anlæg, som allerede er bygget. Derfor skaber biogascertifikater ikke i sig selv nye investeringer i anlæg dvs., at det ikke giver noget additionelt. I praksis betaler man blot en merpris for noget, der alligevel produceres, hvilket jo ikke hjælper klimaet. Vi er klar over, at der er mange nuancer i de efterhånden mange forskellige slags certifikater, der udbydes, og derfor accepterer vi også at man i klimakommune indregner 10 % reduktion fra certifikater. Vi mener dog ikke certifikater helt overordnet rykker nok klimamæssigt, til at vi kan forsvare at kommunerne af den vej alene kan opfylde deres klimareduktionsmål. Lasse Jesper Pedersen, DN, mail fra 3. juni LJP har senere uddybet, at når DN taler om mange certifikater, er det fordi de også forholder sig til el m.v. Bionaturgas-certifikatet er troværdigt I DØR er vi ikke enige i DN s tilgang for så vidt angår anvendelse af Energinet.dk s certifikatordning for bionaturgas. Vi tolker det som en frygt hos DN for generelt at åbne op for certifikatmodeller, men ikke en konkret stillingtagen til Energinet.dk s ordning

4 Vi kender problematikken om anvendelse af oprindelsescertifikater fra el tidligere misvisende kaldet grøn strøm nu strøm med klimavalg. Her har der været og er til dels stadig - store muligheder for at sælge norsk vandkraft med en ekstrapris, men hvor dette ikke skaber ny kapacitet og dermed ikke nogen ny CO 2 -reduktion. Dette kan undgås ved at overholde branchedeklarationen 2. Problemet med anvendelse af certifikater på el er, at der ved starten af ordningen med oprindelsescertifikater ikke blev taget hensyn til, at der allerede da var rigtig stor produktion af VE, som nu kunne handles via oprindelsescertifikater. Samt at der ikke blev etableret en købsforpligtelse, som i sit udgangspunkt svarede til den mængde VE, som allerede blev produceret. Denne mangel betød et enormt misforhold mellem udbuddet af oprindelsescertifikater og mængden af frivillige købere. Anderledes forholder det sig med bionaturgas. Her har man etableret certifikatat den første biogas blev opgraderet og indført som ordningen fra scratch, samtidig med, bionaturgas på naturgasnettet. Hermed vil man ikke i større omfang komme til at betale for opgraderet bionaturgas fra anlæg, som allerede er bygget. Certifikaterne og den tilskudsmæssige ligestilling 3 muliggør at biogas bliver en del af et større marked og ikke er begrænset til at kunne sælges i lokalområdet. Dette giver mulighed for at bygge større biogasanlæg, og disse får en mere stabil afsætning. Tidligere igere var afsætningen usikker, bl.a. fordi de lokale kraftvarmeværker har lov til at skifte til at være rene varmeværker fyret med fast biomasse. Kan det dække over gammel biogas? Bionaturgas-certifikatet sikrer dog kun, at der er tale om biogas, som fysisk nu opgraderes til bionaturgas men det udelukker i princippet ikke, at det kan være fra biogasanlæg, som før blev solgt til et kraft/varme-værk. Certifikatsystemet er således lavet ud fra, at det skal sikre biogasanlægget frit valg til at afsætte til k/v-værkværk eller til nettet 4. Og dermed med henblik på at sikre en forøget efterspørgsel efter enten direkte leveret biogas eller opgraderet bionaturgas leveret via naturgasnettet. I praksis er det dog usandsynligt, at den bionaturgas, som en kunde køber via certifikat, ellers kunne være blevet blev leveret til et k/v-værk. værk. Vi har fået oplyst, at der i dag er 16 biogasanlæg, som er tilsluttet opgraderingsanlæg, og at heraf er de 14 nybyggede. De to sidste har før leveret til kraftvarme, men de ville være blevet lukket, hvis de ikke var blevet tilsluttet opgraderingsanlæg 5 Dette er især en fordel, fordi produktionen af biogas er baseret på råvarer som gylle, som ikke kan og bør transporteres over større afstande, men som ofte ligger langt fra steder, hvor man faktisk kan udnytte biogassen til el og varme produktion. Og det er en klar fordel, hvis bionaturgassen på sigt skal udgøre et klimavenligt alternativ til diesel i den tunge transport i hele landet. Det største biogaspotentiale er nemlig i Jylland, hvor 2 rering%20af%20el%20i%20danmark.pdf 3 Ligestillingen blev etableret med Energiaftalen i Dorte Christiansen, Energinet.dk 5 Oplyst af Jeppe Bjerg, Energinet.dk - 4 -

5 størstedelen af husdyrgødningen produceres. Certifikatet sikrer dermed, at også den tunge transport på Sjælland kan få leveret bionaturgas. I princippet kan man godt bygge et opgraderingsanlæg ifm. et eksisterende biogasanlæg (men det er som ovenfor nævnt sjældent). Hvis biogassen indtil da blev leveret ikke- opgraderet til et kraftvarmeværk, så ville den være talt med i CO 2 regnskabet her. Ved i stedet at opgradere, så vil CO 2 -fordelen blive flyttet fra kraftvarmeværket til (i dette tilfælde) Roskilde kommune. Så kan kommunen tælle den med i sit CO 2 -regnskab, men kraftvarmeværket kan så ikke længere tælle biogassen med. Hvis de ikke erstatter biogassen med anden biogas (fra andre anlæg) eller andre VE-kilder, må de opskrive deres CO 2 -udledning. På den måde undgås dobbelttælling og der skabes samtidig et markedstræk for øget produktion af biogas, som kan leveres direkte eller opgraderes og leveres via naturgasnettet. Det er det som ligger til grund for hele certifikat tankegangen, ngen, nemlig at man kan styrke efterspørgslen og anvendelsen af biogassen ved at flytte CO 2 -fordelene uden at flytte biogassen rent geografisk den fødes blot ind som bionaturgas på gasnettet, der hvor værket ligger, og udtages der hvor gasbehovet findes. Energinet.dk s certifikater kan bruges i forbindelse med frivilligt påtagne CO 2 - forpligtelser, som Borgmesterpagten og klimakommunerne, og i kommunens eget CO 2 - regnskab. Certifikatet kan desuden bruges til dokumentation i EU s CO 2 -kvotesystem. Her skal i princippet også foreligge dokumentation for at der ikke er tilført materiale af fossil oprindelse. Men det anses i øjeblikket for dokumenteret i kraft af den årlige indberetning fra tilskudsmodtagerne til energinet.dk. Her skal de oplyse hvad de anvender i anlæggene 6. Derimod kan det ikke i sig selv bruges til opfyldelse af iblandingskravet avet i transportbrændstoffer, dvs. kravet om 5,75% VE stigende til 10% i I forhold til iblandingskravet kræves tillige at biogassen til transport er certificeret efter en af pt. tre frivillige ordninger under VE-direktivet ISCC, REDCert eller NTA Energinet.dk s system er her en forudsætning for at den bæredygtighedscertificerede biogas kan transporteres og afsættes via gasnettet, som garant mod dobbelttælling og anerkendt som transportør. Dette er dog enklere at lave, hvis man har bionaturgascertifikatet 8. Men vi går ikke nærmere ind i dette, da kommunens aktuelle sag handler om brug af bionaturgas til opvarmning og ikke til transportformål. CO 2 -opgørelse på bionaturgas Kommunen forhandler som nævnt med HMN om leverancen af bionaturgas. HMN laver, i modsætning til Nature Energy, ikke en egentlig CO 2 -opgørelse på en sådan leverance. HMN arbejder i stedet ud fra principperne for brug af biomasse i forhold til EU s CO2- kvotesystem, hvor man antager 100 % CO 2 neutralitet for alt, som kommer fra biomasse 6 Bodil Harder, Energistyrelsen 7 Se f.eks. Redcert certifikat ( 8 Bruno Sander Nielsen, Biogasbranchen - 5 -

6 Vi vil dog anbefale Roskilde kommune at bede HMN om en egentlig CO 2 2- reduktionsberegning. Den faktiske CO 2 -reduktion varierer nemlig meget, afhængigt af hvilke råvarer som er anvendt til biogas-produktionen. I praksis kan man kun opnå 100% CO 2 -reduktion, hvis biogassen er produceret delvist på grundlag af husdyrgødning. Her kan reduktionen faktisk også komme over 100%. Når man ikke automatisk opnår de 100%, skyldes det, at der altid vil indgå en CO 2 - udledning i kæden, f.eks. ved transport af råvarerne til biogasanlægget. Og hvis der er anvendt afgrøder, som ellers ville kunne bruges til fødevarer eller dyrefoder typisk majs kommer der den såkaldte ILUC-faktor 9 oveni, idet denne mængde fødevarer eller foder så skal dyrkes et andet sted, hvor det giver anledning til udslip af klimagasser. Når man på den anden side kan komme op på mere end 100% klimagas-reduktion, når der bruges husdyrgødning i biogasproduktionen, skyldes det at selve anvendelsen af biogas medfører en betydelig reduktion af de stærke drivhusgasser, metan og lattergas, som ville være udledt fra landbruget, hvis husdyrgødningen ikke var blevet afgasset i biogasanlæg. Vi har talt med Dorte Kristiansen, Energinet.dk, som mener, at hvis Roskilde kommune beder HMN om at dokumentere CO 2 -effekten, vil de kunne gøre det. Vi har også talt med HMN (Ole Marthedal), som ikke finder at der er nogen grund til at beregne den faktiske CO 2 -fortrængning. Han henviser til, at det er kompliceret, og at det ikke er et krav fra Energistyrelsen. HMN ser kun på, at den opgraderede biogas (bionaturgas) 100% vil fortrænge fossil naturgas i rørene og mener ikke det er nødvendigt at se på, hvilke råvarer, der er medgået til produktion af biogassen. De henviser desuden til, at det er en dansk ordning, så den er underlagt det danske lovkrav om max. 25 % majs og fra % 10. Det skal dog bemærkes, at de nævnte %-grænser i lovgivningen er vægt-%. De svarer til, at hhv. 70 og 48% af den producerede energi stammer fra majs. Men realiteten er, at der bruges langt mindre majs i danske biogasanlæg end det pt. er tilladt. Gennemsnittet ligger meget lavere omkring 1% opgjort som vægt-% 11 - formentlig svarende til ca. 4% opgjort som energiindhold. Selv den højeste andel er allerede i dag under 12 vægt% majs. Men selv om der ikke anvendes majs (eller andre fødevareafgrøder), kan man ikke bare gå ud fra, at der er en vedtagen 100% CO2-fortrængning, jfr. ovenfor. 9 Indirect Land Use Change: det er i de seneste EU-regler om flydende biobrændstoffer et krav, at denne ILUC faktor skal beregnes, men resultatet tælle ikke med ift. opfyldelse af EU's krav til minimums CO 2-reduktion (bæredygtighedskrav) Energistyrelsens opgørelse for

7 Branchedeklarering for bionaturgas Biogas-branchen og de enkelte virksomheder er i et samarbejde med Energinet.dk, Energistyrelsen, DN, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd i proces med at udarbejde en såkaldt Branchedeklarering for bionaturgas. Denne deklarering skal i princippet danne grundlag for et kodeks for salg af bionaturgas til brug til opfyldelse af frivilligt påtagne CO 2 reduktionsforpligtelser på det danske marked. Branchedeklareringen bygger på en aftale om korrekt beskrivelse af bionaturgasprodukter i markedsføringen af produkterne, og den bygger på et krav om dokumentation af den faktiske CO 2 fortrængning fra de forskellige produktioner af biogas. Branchedeklareringen er ikke færdig endnu, blandt andet fordi dokumentationskravet er vanskeligt at udforme i praksis. Dokumentationskravet vil muligvis ende med at blive bygget op omkring Energistyrelsens arbejde på området, og dermed blive et krav om en faktisk dokumentation. Sker det vil man ikke acceptere antagelsen om 100 % CO 2 neutralitet for al biomasse som tilstrækkeligt selv om dette accepteres på EU s kvotemarked. Det Økologiske Råd anbefaler en beregning af den faktiske CO 2 fortrængning Det Økologiske Råd anbefaler anvendelse af bionaturgas certificeret efter Energinet.dk s certifikatsystem til opfyldelse af Roskilde kommunes forpligtelser efter Borgmesterpagten og i kommunens CO2 regnskab. Samtidig anbefaler vi også, at kommunen beder sin leverandør HMN om en egentlig CO 2 -opgørelse, som forudsætning for et køb af bionaturgas fra HMN. Den sidste anbefaling har flere begrundelser: 1. Antagelsen i CO 2 -kvotesystemet om, at anvendelse af biomasse altid er 100 % CO 2 neutral er under kraftige angreb. Hvis kommunen accepterer, at HMN lægger dette til grund ift. HMNs bionaturgas, risikerer kommunen at kunne blive mødt med spørgsmål om man ikke burde have anvendt den reelle CO 2 udledning i sit CO 2 -regnskab 2. Det er vigtigt at kunne dokumentere, at Roskilde kommune med køb af bionaturgas er med til at reducere landbrugets udledning af klimagasser ved at lade gyllen gå gennem biogasanlæg suppleret med organisk affald/biprodukter (ikke-fødevarer) i processen. 3. En beregning af det reelle udslip af CO 2, hvor der medregnes fordele både opstrøms og nedstrøms for selve anvendelsen af bionaturgassen, kan føre til, at kommunen kan indregne en faktisk potentiel CO 2 fortrængning på over 100 %, men kun hvis bionaturgassens oprindelse er optimalt valgt. Christian Ege og Søren Dyck-Madsen - 7 -