PRAKTIKPJECE. GODT AT VIDE OM PRAKTIK i PÆDAGOGUDDANNELSEN AARHUS. 1.udgave. Pædagoguddannelsen Aarhus (JYDSK, Sabroe) Udarbejdet

Transkript

1 PRAKTIKPJECE GODT AT VIDE OM PRAKTIK i PÆDAGOGUDDANNELSEN AARHUS 1.udgave Udarbejdet Pædagoguddannelsen Aarhus (JYDSK, Sabroe) 1

2 INDHOLD Læsevejledning... 4 Terminologi... 5 Supplerende læsning... 6 Praktikportalen... 6 Praktikadministration... 7 Praktikkoordinatorer... 7 Studieadministrative medarbejdere... 7 Oversigt over timer og uger i uddannelsespraktik... 8 Praktikdokumentet... 9 Læringsmål Bedømmelse af praktikken gælder for alle tre praktikperioder Betænkelig ved godkendelsen Praktiksteder og praktikfordeling Praktikvejlederkurser Praktikvejledning Merituddannelsen Udlandspraktik Første praktikperiode - den pædagogiske relation Praktikforberedelse Introduktionsdag Studiedage Praktikopgaver /3 Møde Indstilling til endelig praktikvurdering

3 Anden praktikperiode den pædagogiske institution Praktikforberedelse Introduktionsdag Studiedage Praktikopgaver /3 Møde Indstilling til endelig praktikvurdering Tredje praktikperiode den pædagogiske profession og specialisering.. 26 Specialisering Specialiseringsrapport Praktikforberedelse Introduktionsdag Studiedage Praktikopgaver /3 Møde Indstilling til endelig praktikvurdering Henvisninger

4 LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er udarbejdet af Pædagoguddannelsen Aarhus, som noget af det første i fusionsprocessen mellem Pædagoguddannelsen Peter Sabroe og Pædagoguddannelsen JYDSK. Pjecen er til alle, som er en del af samarbejdet om praktikken i pædagoguddannelsen; Studerende, undervisere, personale på praktikstederne, forvaltninger og andre interesserede. Pjecen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, som uddybes og konkretiseres i Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar udgivet af Undervisningsministeriet. Pædagoguddannelsen forventer at praktikkens parter orienterer sig i disse udgivelser som danner grundlag for denne pjece. Pjecen gælder for Pædagoguddannelsen Aarhus, der lige nu er placeret på tre forskellige adresser: JYDSK, Skejbyvej 29 JYDSK Grenå, Søndreport 10, Grenå Peter Sabroe, Peter Sabroes Gade 14 De to uddannelsessteder har i skrivende øjeblik to forskellige studieordninger. Derfor beskriver denne pjece både fælles praksis på vej mod fusionen, og de forskelligheder, der lige nu er på de to uddannelsesinstitutioner. Pjecen er et dynamisk dokument, der revideres efter uddannelsens aktuelle situation. Lige nu venter JYDSK og Peter Sabroe på den nye bekendtgørelse for pædagoguddannelsen, og en efterfølgende revision i

5 TERMINOLOGI Praktikvejlederen er den pædagog på praktikstedet, som står for vejledningen af den studerende i uddannelsespraktik. Den praktikansvarlige er øverste leder på praktikstedet; den overordnede ansvarlige for praktikstedets uddannelsesplanlægning. Praktiklæreren er den underviser fra Pædagoguddannelsen Aarhus, som står for praktikundervisningen og vejledningen på uddannelsen. Praktiklæreren er også med i praktiksamarbejdet. På Peter Sabroe er praktiklæreren samtidig studievejleder for den studerende. På JYDSK er praktiklæreren en af den studerendes holdundervisere. Studiedage er de dage i løbet af praktikperioden, hvor den studerende er på Pædagoguddannelsen Aarhus, og ikke på praktikstedet. Studiedagene bruges på undervisning, vejledning og refleksion i forbindelse med praktikken. Praktikstedsbeskrivelse er praktikstedernes beskrivelse af deres pædagogiske tilbud. Praktikstedet er ansvarligt for at beskrive forhold, som kan være relevante for studerende. Praktikstedsbeskrivelserne skal ligge på praktikstedernes egne hjemmesider. Uddannelsesplanen er en obligatorisk del af praktikstedsbeskrivelsen. CKF er en forkortelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder. De særlige CFK ere for praktikken bestemmer, hvad den studerende skal fokuserer på i sine læringsmål for praktikken (indholdsmål). De faglige kompetencemål bestemmer, hvilke færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle i løbet af sit praktikforløb. Det er disse mål den studerende bedømmes på i slutningen af praktikperioden. 5

6 SUPPLERENDE LÆSNING Pædagoguddannelsen anbefaler Pædagogstuderendes Landssammenslutnings (PLS) hjemmeside. Hjemmesiden har gode råd og information om de ansættelsesmæssige forhold for de praktikperioder, hvori der indgår løn og ansættelseskontrakter. PLS har også en god FAQ, hvor man kan få svar på mange spørgsmål om praktikken. PRAKTIKPORTALEN På praktikportalen ligger de nødvendige dokumenter for praktikken. Ud over de informationer, der findes på praktikportalen har den studerende selv ansvar for, at videreformidle relevante informationer til praktikstederne. Det kan være om studiedage, dagsordner, tematikker eller lignende. Praktikstederne kan få adgangskoder til Praktikportalen hos studieadministrationen. 6

7 PRAKTIKADMINISTRATION Administrationen servicerer, samarbejder og løser opgaver og problemer i samarbejde med forvaltningen, de studerende, undervisere og praktikinstitutioner. PRAKTIKKOORDINATORER Anne Birthe Due Bendixen (Primært JYDSK, merit) Tlf.: abd@viauc.dk Sigrid Lien (Primært E-hold Peter Sabroe) Tlf.: sli@viauc.dk Gert Søndergaard (Primært F-hold Peter Sabroe) Tlf: gema@viauc.dk STUDIEADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE Mariann Wellendorf (Primært JYDSK) Tlf mw@viauc.dk Lone Madsen (Primært Peter Sabroe og Merit) Tlf lma@viauc.dk 7

8 OVERSIGT OVER TIMER OG UGER I UDDANNELSESPRAKTIK Første praktikperiode (samt meritstuderendes uddannelsespraktik) uger inklusiv 5 studiedage. Det vil sige 47 arbejdsdage med et gennemsnit på 30 timer ugentligt plus 5 studiedage. En arbejdsdag består af gennemsnitligt 6 timer (47 dage x 6 = 282 timer). Når praktikken er fordelt på uger, er det fordi, der kan være helligdage, julelukning og lignende, som skal tages hensyn til. Den studerende skal følge praktikstedets arbejdstidsregler og daglige praksis. Anden praktikperiode 26 uger inklusiv 10 studiedage. 32½ time pr. uge, idet der spares op til "afspadsering", som bruges på studiedage. (24 uger x 32,5 = 780 timer). I hver periode har den studerende ret til 3 ugers selvbetalt ferie. Tredje praktikperiode 26 uger inklusiv 10 studiedage. 32½ time pr. uge, idet der spares op til "afspadsering", som bruges på studiedage. (24 uger x 32,5 = 780 timer). I hver periode har den studerende ret til 3 ugers selvbetalt ferie. 8

9 PRAKTIKDOKUMENTET Praktikdokumentet er den studerendes dokument. Det handler om læringen i uddannelsen, både før, under og efter selve praktikperioden. Det indeholder forberedelse, forventninger, mål, refleksioner, dokumentation og evalueringer. Praktikdokumentet skal være af en sådan karakter at det kan formidles til medstuderende, praktiksted og undervisere på pædagoguddannelsen. Før praktikken Før hver praktikperiode påbegynder den studerende arbejdet med et praktikdokument. Det skal indeholde den studerendes begrundede forventninger til den konkrete praktikperiode. Det kan være eventuelle spørgsmål til praktikken, overvejelser og sammenhæng med uddannelsen i øvrigt. Under praktikken I den enkelte praktikperiode bruger den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden. Blandt andet erfaringer med: Pædagogiske problemstillinger Processer og refleksioner Undervisning og vejledning Empiri indsamling Den studerende opdaterer og vedligeholder praktikdokumentet sammen med praktikstedet. Praktikdokumentet indgår i vejledningen, ved vurdering og evaluering af forløbet. Efter praktikken Efter hver praktikperiode bruger den studerende praktikdokumentet til at reflektere over det uddannelsesmæssige udbytte af sit praktikforløb. 9

10 LÆRINGSMÅL Læringsmålene er de mål for den studerendes praktik, som bliver besluttet i samarbejde mellem de tre samarbejdspartnere også kaldet praktikkens tre parter: uddannelsesstedet praktikstedet den studerende Læringsmålene er en del af praktikdokumentet. De er grundlaget for vurdering og bedømmelse af praktikken. Målene skal være lagt fast inden for de første tre uger af praktikperioden. Den studerende får undervisning og vejledning i at lave individuelle læringsmål rettet mod praktikken, før praktikken begynder. Den studerende skal medbringe et skriftligt udkast til læringsmålene på praktikkens første dag. Herefter laver den studerende og praktikvejlederen sammen et forslag til de endelige læringsmål. Første studiedag ligger indenfor praktikkens første tre uger. På denne studiedag medbringer den studerende de læringsmål, som praktikstedet har godkendt. Praktiklæreren skal på studiedagen godkende læringsmålene, eventuelt med kommentarer. Pæd.udd. Læringsmål studieordning Praktikstedsbeskrivelse og udd.plan Studerendes egne spørgsmål, interesser og ønsker 10

11 BEDØMMELSE AF PRAKTIKKEN GÆLDER FOR ALLE TRE PRAKTIKPERIODER Fra 22 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, Senest tre uger før praktikkens afslutning sender praktikstedet sin indstilling til uddannelsesstedet, sammen med en uddybende skriftlig begrundelse for hvordan den studerende har arbejdet med de fastlagte mål for praktikken. Praktikstedet skal indstille til, at den studerendes praktik enten godkendes eller ikke godkendes. Hvis den ikke godkendes, betyder det, at praktikstedet er betænkelige ved at godkende den studerendes praktik. Læs mere om betænkelighed ved godkendelse i næste afsnit. På Praktikportalen ligger et skema, som praktikstedet kan bruge til indstillingen. Skemaet skal sendes sammen med en uddybende skriftlig begrundelse. Indstillingen skal forholde sig til den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Det er en sammenhæng mellem læringsmålene, praktikstedets uddannelsesplan og bekendtgørelsens centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) og kompetencemål. BETÆNKELIG VED GODKENDELSEN Hvis praktikstedet er betænkelig ved at godkende den studerendes praktik, skal det begrundes skriftligt. Den studerende skal have mulighed for at udtale sig skriftligt om indstillingen. Det skal gøres indenfor en uge, fra den dag, praktikstedet sender sin indstilling. Pædagoguddannelsen indkalder til et vurderingsmøde, hvis et praktiksted er betænkelig ved at godkende en studerendes praktik. 11

12 Vurderingsmødet varer 1-1,5 time og foregår på Pædagoguddannelsen Aarhus. Ved vurderingsmødet deltager: den studerende og eventuelt en bisidder praktikvejleder (og eventuelt praktikansvarlig leder) praktiklærer praktikkoordinator Vurderingsmødet tager udgangspunkt i den studerendes eventuelle kommentarer og praktikinstitutionens indstilling. Efter mødet giver pædagoguddannelsen og praktikstedet hver deres indstilling til uddannelseslederen, som tager stilling til om praktikken kan godkendes eller ikke godkendes. Den studerende skal have mulighed for at se begge indstillinger, og at kommentere dem skriftligt. Det skal ske indenfor en uge. Derefter træffer pædagoguddannelsen den endelige afgørelse. Indstillingerne fra praktiklæreren og praktikstedet skal være tydeligt beskrevet som godkendt eller ikke godkendt. Det skal begrundes ud fra læringsmålene og målet for praktikken. 12

13 PRAKTIKSTEDER OG PRAKTIKFORDELING Første praktikperiode: Pædagoguddannelsens administration sender materiale ud til områdets praktiksteder i juni måned. Praktikstederne melder sig til, hvis de har mulighed for at have en studerende i uddannelsespraktik i en eller flere perioder i det kommende år. Anden praktikperiode: Kommunerne og Region Midtjylland udpeger praktikstederne. Tredje praktikperiode: Kommunerne og Region Midtjylland udpeger praktikstederne. Studieadministrationen laver lister over de praktikpladser, som uddannelse har til rådighed i de forskellige praktikperioder. Efter at have undersøgt de forskellige praktiksteders praktikstedsbeskrivelser, udfylder den studerende et skema med sine praktikønsker ud fra listen med de aktuelle praktikpladser. Pædagoguddannelsen vil gerne efterleve bekendtgørelsens intention om at de studerende har mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til det pædagogiske praksisfelt. Derfor tilstræber pædagoguddannelsen i praktikfordelingen, at den studerende 13

14 kommer ud til tre forskellige typer af praktiksteder i løbet af sin uddannelse. PRAKTIKVEJLEDERKURSER Det er muligt for ansatte på praktikstederne at komme på kurser i praktikvejledning. Information om kurserne ligger på viauc.dk. PRAKTIKVEJLEDNING Vejledningen er et refleksions- og undervisningsrum for både den studerende og praktikvejlederen. Pædagoguddannelsen anbefaler, at den studerende og praktikvejlederen mødes til vejledning minimum en til to timer om ugen i løbet af praktikken. Vejledningen skal naturligvis planlægges, så den passer ind i praktikstedets struktur og hverdagsliv. Vejledningen er altid forberedt og planlagt. Både den studerende og vejlederen er ansvarlige for indholdet. MERITUDDANNELSEN Meritstuderende har fået godkendt merit for de lønnede praktikker. Merituddannelsens praktik placeret på 2. semester og følger rammebetingelserne for ordinær uddannelses første praktikperiode - den pædagogiske relation. Merituddannelsen Aarhus tilrettelægger derudover særskilt program for praktikforberedelsen samt for kravene til skriftlige opgaver m.m. for meritstuderende i praktik. 14

15 UDLANDSPRAKTIK Iflg. bekendtgørelsens 17 kan den studerende gennemføre enten anden eller tredje praktikperiode i udlandet. Ved udlandspraktik modtager den studerende SU i stedet for løn. Når den studerende ansøger om at komme i udlandspraktik, skal der opfyldes en række specielle vilkår: Den studerende skal udfylde en ansøgning om at komme I udlandspraktik. Ansøgningen skal godkendes af praktiklæreren. Den studerende skal deltage i både den almindelige og den internationale praktikforberedelse. Praktikstedet skal underskrive den studerendes praktikkontrakt. Aftalen med praktikstedet skal være på plads senest to en halv måned før praktikstart. Den studerende i udlandspraktik får vejledning og feedback fra sin praktiklærer. Senest når 2/3 af praktikperioden er afviklet afholder den studerende og praktiklæreren et virtuelt møde, hvor praktikken evalueres (følger proceduren for 2/3 dels mødet i Danmark). 15

16 FØRSTE PRAKTIKPERIODE - DEN PÆDAGOGISKE RELATION Første praktikperiode varer uger. På Peter Sabroe ligger første praktik periode på andet semester af studiet, og på JYDSK ligger den på første semester. Uddrag fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, : Centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Faglige kompetencemål for første praktikperiode Den studerende skal kunne: indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer opsamle og reflektere over sine erfaringer fra praksis begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder 16

17 PRAKTIKFORBEREDELSE Praktikforberedelsen foregår i perioden lige op til praktikstart. Forberedelsen drejer sig primært om de faglige kompetencemål, og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for den første praktikperiode. Den studerende starter også i denne periode arbejdet med sit praktikdokument og sine læringsmål. Praktikforberedelsen er organiseret forskelligt på de to uddannelsessteder. INTRODUKTIONSDAG En vigtig del af praktikforberedelsen er, at den studerende er på introduktionsdag på sit kommende praktiksted. Formålet med introduktionsdagen er: at den studerende møder praktikstedets målgruppe, sin praktikvejleder og kommende kolleger observerer og deltager i det pædagogiske hverdagsliv på praktikstedet at den studerende samtaler med sin vejleder om praktikstedsbeskrivelsen, uddannelsesplan og vejledning. at den studerende drøfter og indgår aftaler om ansættelsesforhold og funktionsområder, herunder mødetider, arbejdsplan, ferie, samt andre relevante forhold af betydning for praktiktilrettelæggelsen. at den studerende stiller spørgsmål til praksis og værdigrundlag og danner sig et indtryk af praktikinstitutionens muligheder udgangspunkt for formulering af praktikdokument og læringsmål for den kommende praktikperiode 17

18 STUDIEDAGE I løbet af den første praktikperiode er der fem studiedage. På den første studiedag skal den studerendes læringsmål endeligt formuleres og godkendes. Denne dag ligger indenfor de første tre ugers praktik. På Studienet ligger information om tidspunkter, tema og indhold for de sidste fire studiedage i første praktikperiode. PRAKTIKOPGAVER Peter Sabroe I den første praktik skal den studerende, som en del af sit praktikdokument, arbejde med iagttagelse, og skrive en iagttagelsesopgave. Opgaven er grundlaget for et mundtligt oplæg fra den studerende til 2/3 samtalen. Oplægget skal lægge op til en efterfølgende diskussion mellem den studerende, praktikvejlederen og praktiklæreren. Iagttagelsen kan tage udgangspunkt i pædagogiske metoder, som: 1. er blevet præsenteret på første semester af studiet, eller 2. anvendes i den daglige praksis. JYDSK Skriftlige opgaver i praktikperioden kan stilles, defineres og evalueres af praktikstedet. Pædagoguddannelsen JYDSK kan desuden stille skriftlige opgaver til den studerende i praktik. På Praktikportalen ligger et særligt notat om iagttagelsesopgaven. 18

19 2/3 MØDE Senest når 2/3 af praktikperioden er afviklet, holdes et evalueringsmøde. Mødet danner grundlag for praktikstedets udtalelse om, hvordan den studerende kan nå sine læringsmål. Pædagoguddannelsen tager initiativ til mødet, som varer mellem en og halvanden time. Mødet afholdes på praktikstedet og deltagere på mødet er: praktikvejleder(e) den studerende praktiklæreren Forberedelsen til 2/3 mødet foregår lige nu forskelligt på de to uddannelsessteder: Peter Sabroe Alt materiale til brug for forberedelse og afholdelse af 2/3 mødet ligger på Praktikportalen. Her ligger også tidsplaner for praktikforløbene. Tre hverdage inden for mødet sender praktikstedet en skriftlig status for den studerendes arbejde med læringsmålene til praktiklæreren. Den studerende sender dagsorden, opgave og foreløbig selvvurdering til praktiklærer og JYDSK Den studerende sender et sammendrag af praktikdokumentet til de andre deltagere, senest tre hverdage inden mødet. Sammendraget skal fylde tegn. Det skal indeholde de vigtigste punkter for arbejdet med læringsmålene. Den studerende er også ansvarlig for at sende en dagsorden for mødet, sammen med sammendraget af praktikdokumentet. 2/3-MØDETS INDHOLD Praktikstedet og den studerende laver sammen en dagsorden for 19

20 praktikvejleder(e). Formålet med 2/3 mødet er, at diskutere, hvordan den studerende kan nå sine læringsmål. Det sikres ved at mødedeltagerne diskuterer: Praktikstedets skriftlige status den studerendes skriftlige selvvurdering og iagttagelsesopgave Alle parter skal underskrive referatet fra 2/3 mødet. På Praktikportalen ligger en skabelon til referatet. 2/3 mødet. På den måde sikres, at begge parter kender til mødets indhold på forhånd. Dagsordenen tager udgangspunkt i arbejdet med læringsmålene, herunder: - centrale praktikerfaringer og refleksioner i forhold til målene for perioden - erfaringsdannelser og refleksioner over læring, som ikke har været målsat 2/3-DELS MØDETS NOTAT OG SKEMA Praktiklæreren laver et kort notat af samtalen. Det underskrives af alle parter (blanketten ligger på praktikportalen). UDTALELSE Senest tre hverdage efter 2/3 samtalen sender praktikstedet sin udtalelse til praktiklæreren. Udtalelsen forholder sig til, hvordan den studerende kan arbejde for at nå sine læringsmål. 20

21 INDSTILLING TIL ENDELIG PRAKTIKVURDERING Senest tre uger før praktikperiodens udløb sender praktikstedets sin endelige indstilling til uddannelsesstedet, sammen med en uddybende skriftlig begrundelse. Skemaet til indstilling kan hentes på Praktikportalen. 21

22 ANDEN PRAKTIKPERIODE DEN PÆDAGOGISKE INSTITUTION Anden praktikperiode varer 26 uger. Uddrag fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, : Centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis, i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Faglige Kompetencemål for anden praktikperiode Den studerende skal kunne: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 22

23 PRAKTIKFORBEREDELSE Praktikforberedelsen foregår i perioden lige op til praktikstart. Forberedelsen drejer sig primært om de faglige kompetencemål, og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for den anden praktikperiode. Den studerende starter også i denne periode arbejdet med sit praktikdokument og sine læringsmål. Praktikforberedelsen er organiseret forskelligt på de to uddannelsessteder. INTRODUKTIONSDAG Følger samme procedurer som første praktik. Se afsnittet Første praktikperiode. STUDIEDAGE I den anden praktik er der ti studiedage. På den første studiedag skal læringsmålene endeligt formuleres og godkendes. Denne dag ligger inden for de første tre ugers praktik. Tidspunkter, tema og indhold for de sidste ni studiedage ligger på Studienet. Det er den studerendes ansvar, at give informationen fra Studienet videre til praktikstedet. 23

24 PRAKTIKOPGAVER Peter Sabroe Praktikopgave/opmærksomhedsfelt /fordybelsespunkt: På baggrund af et udvalgt fordybelsespunkt fra den studerendes praktik og praktikdokumentet, holder den studerende et ti minutters oplæg 2/3 samtalen. Inden samtalen er den studerende ansvarlig for at sende: en disposition for oplægget (max anslag) dagsorden for 2/3 mødet den studerendes selvvurdering praktikstedets foreløbige skriftlige vurdering JYDSK Skriftlige opgaver i perioden stilles, defineres og evalueres af praktikstedet. Pædagoguddannelsen kan desuden stille skriftlige opgaver til den studerende i praktik. På mødet diskuterer den studerende, praktikvejlederen og praktiklæreren oplæggets indhold. Feedback på 2/3 samtalen er mundtlig. 24

25 2/3 MØDE Følger samme procedurer som første praktik. Se afsnittet Første praktikperiode. INDSTILLING TIL ENDELIG PRAKTIKVURDERING Senest tre uger før praktikperiodens udløb sender praktikstedets sin endelige indstilling til uddannelsesstedet, sammen med en uddybende skriftlig begrundelse. Skemaet til indstilling kan hentes på Praktikportalen. 25

26 TREDJE PRAKTIKPERIODE DEN PÆDAGOGISKE PROFESSION OG SPECIALISERING Tredje praktikperiode varer 26 uger. Uddrag fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, : Centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet. a) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Faglige Kompetencemål for tredje praktikperiode Den studerende skal kunne: a) Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession a) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov b) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt c) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og d) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 26

27 SPECIALISERING Den tredje praktikperiode er også en specialiseringspraktik. Derfor bør fokus være på den valgte brugergruppespecialisering i mindst halvdelen af perioden. Det gælder for både praksis, teori og vejledning. Uddrag fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, Faglige kompetencemål: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relations dannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 27

28 Mennesker med nedsat funktionsevne: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relations dannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder i) Love, konventioner og regler af særlig betydning forbrugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Mennesker i sociale problemer: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relations dannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer f).f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. a) SPECIALISERINGSRAPPORT Den studerende skal aflevere sin specialiseringsrapport i forbindelse med praktikperioden. Rapporten er en skriftlig eksamen og bliver bedømt på syvende semester af praktiklæreren. Der er to forskellige procedurer for rapporten på de to uddannelsessteder: 28

29 . Peter Sabroe Efter den sidste studiedag skal den studerende aflevere sin specialiseringsrapport. Rapporten er en skriftlig eksamen. På Praktikportalen ligger et notat om specialiseringsrapporten. JYDSK Den studerende afleverer specialiseringsrapporten på syvende semester. Rapporten er en skriftlig eksamen. Læs mere om rapporten i studieordningen for JYDSK Læs mere om rapporten på Praktikportalen. PRAKTIKFORBEREDELSE Praktikforberedelsen foregår i perioden lige op til praktikstart. Forberedelsen drejer sig primært om de faglige kompetencemål, og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for den tredje praktikperiode og specialiseringen. Den studerende starter også i denne periode arbejdet med sit praktikdokument og sine læringsmål. Praktikforberedelsen er organiseret forskelligt på de to uddannelsessteder. INTRODUKTIONSDAG Følger samme procedurer som første praktik. Se afsnittet Første praktikperiode. 29

30 STUDIEDAGE I den tredje praktik er der ti studiedage. På den første studiedag skal læringsmålene endeligt formuleres og godkendes. Denne dag ligger inden for de første tre ugers praktik. Tidspunkter, tema og indhold for de sidste ni studie dage ligger på Studienet. Det er den studerendes ansvar, at give informationen fra Studienet videre til praktikstedet. PRAKTIKOPGAVER Peter Sabroe På Pædagoguddannelsen Peter Sabroe arbejder man med begrebet Den Faglige Kompetenceprofil. Den faglige kompetenceprofil er en præsentation og diskussion af den studerendes reflekterede bud på: pædagogfaglighed sin faglige identitet sin professionelle faglige profil (med eksempler og konkretiseringer fra egen praktik og praksis). JYDSK Skriftlige opgaver i perioden stilles, defineres og evalueres af praktikstedet. Pædagoguddannelsen kan desuden stille skriftlige opgaver til den studerende i praktik. Den skriftlige del er en synopsis på anslag. Synopsen sendes sammen med det øvrige materiale til både praktiklærer og praktikvejleder inden 2/3 mødet. Den mundtlige del er et oplæg på femten minutter til 2/3 mødet. 30

31 Oplægget skal lægge op til efterfølgende diskussion. På Praktikportalen ligger et notat om den faglige kompetenceprofil 2/3 MØDE Følger samme procedure som første og anden praktik. Se afsnittet Første praktikperiode. INDSTILLING TIL ENDELIG PRAKTIKVURDERING Senest tre uger før praktikperiodens udløb sender praktikstedets sin endelige indstilling til uddannelsesstedet, sammen med en uddybende skriftlig begrundelse. Skemaet til indstilling kan hentes på Praktikportalen. 31

32 HENVISNINGER Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, Lov om uddannelse af pædagoger Praktik i Pædagoguddannelsen undervisningministeriet i%20paedagoguddannelsen/www%20Praktik%20Paedagog.ashx Pædagogstuderendes Landssammenslutning Pædagoguddannelsen JYDSK Pædagoguddannelsen Peter Sabroe x Praktikportalen 2FppraktikZ2FpraktikportalZ2Fdefault.aspx&reason=0&formdir=11 VIA University College 32