Energiplanlægning i Mozambique

Transkript

1 Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø Nr. 42 Energiplanlægning i Mozambique Energiplanlægning er meget mere end elforsyning i landområderne Af Malene Wiinblad, cand. tech. soc. Fuldmægtig i Miljøministeriet Udvikling af energisektoren i Mozambique handler jo kort sagt om, hvordan man hurtigt kan få sat energiforbruget i vejret siger Claus Lewinsky. DANIDAs støtte til området skal hjælpe med til, at det sker ud fra en fornuftig plan, hvor energiressourcerne bliver brugt effektivt både økonomisk og miljømæssigt, tilføjer han. Claus Lewinsky har foreløbig tre års orlov fra Energistyrelsen i Danmark. Mozambique har store energiressourcer at trække på. Cahora Bassa vandkraftværket forsyner i dag hovedparten af landets store byer, men har en kapacitet, der rækker langt videre. Der er en række projekter under vejs til at udnytte gas- og kulressourcerne med henblik på bl.a. eksport til Sydafrika. Næsten halvdelen af landet er stadig dækket af skov. Der er derfor potentiale for at gøre energisektoren til et effektivt redskab for økonomisk udvikling i landet. Energiplanlægning er et nyt begreb Den danske støtte til energisektoren skal hjælpe Mozambique med at implementere den nationale energistrategi, herunder styrke bekæmpelse af fattigdommen. Strategien følger de 3 overordnede mål for Mozambiques økonomiske udvikling, nemlig bekæmpelse af ekstrem fattigdom, ligelig udvikling i hele Mozambique og udvikling af den kommercielle sektor. Energiforbruget per indbygger er meget lavt. 95% af husholdningerne er afhængige af træ- og petroleumsprodukter. I 1998 dækkede disse energikilder 98.4% af energiforbruget. Kun ca. 6-8 % af befolknin- gen på 18 mio mennesker har adgang til elektricitet, og heraf bor de fleste i byerne. Netbaseret elektricitet udgør således kun en meget lille del af befolkningens energiforbrug. Selv om elsektoren ekspanderer, vil de fleste i mange år fremover være afhængige af træ som energiressource. Claus Lewinsky uddyber dette: Udvikling af energisektoren i Mozambique har meget fokus på elsiden. Energiplanlægning er et nyt begreb. Fokuseringen er meget ensidig. Kodeordet synes at være rural electrification. Der satses på såvel netudbygning som på at opbygge stand alone systemer f.eks. dieselgeneratorer til at forsyne de fattige distrikter med elektricitet, men denne tilgang hjælper ikke i tilstrækkelig grad de fattige. Kun en meget lille del af energiforbruget i Mozambique er elektricitet. Hovedparten af energibehovet er varme til madlavning og lys, og her er elektricitet kun en lille del af løsningen. Der er behov for en række forskellige brændsler i form af biomasse og flydende brændsler. Rent metodisk handler planlægning jo om at tænke i sammenhænge, hvilke forsy- FFE&M har fra Malene Wiinblad, der i 9 måneder har været bosiddende i Mozambique, modtaget en artikel om, hvordan man ser på energiplanlægning, og hvordan man f.eks. laver oplysningskampagner i en helt anden verden, fjernt fra Danmark. Malene Wiinblad har interviewet seniorrådgiver Claus Lewinski, der er seniorrådgiver for DANIDA, og som skal assistere den mozambikanske energistyrelse (DNE) med energiplanlægning. Fortsættes på side 15 FFEM juni 2005.indd :27:06

2 FFE&M Orientering Juni 2005 Udgives af Foreningen For Energi & Miljø Sekretariat: Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Foreningen For Energi & Miljø Paul Bergsøes Vej Glostrup Tlf.: Fax: Telefonerne er åbne mandagtorsdag kl.9-16, fredag kl ffem@ffem.dk Website: Redaktion: Civilingeniør Poul Behnk (redaktør). Tlf.: behnk@mail.dk Lis Thodberg (formand & ansv.) Karen Dam Mortensen (layout) Indhold Energiplanlægning i Mozambique 1 Leder 3 Medens vi venter på Børnehaver banker energibudgettet 7 Planlagte møder 10 Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelser 11 Den bedste måde at reducere energiudgifterne på er stadig at spare 12 Bestyrelsen for FFE&M 14 Annonce Side 2 FFEM juni 2005.indd :27:06

3 Netværk en af de 5 gode grunde til at være medlem af FFE&M Når jeg, til møder og arrangementer rundt om i landet, skal overbevise andre om FFE&M s fortræffeligheder, nævner jeg ofte følgende 5 gode grunde til at være medlem af FFE&M: Du får et fagligt netværk Viden og erfaringsdeling Debatforum Mulighed for at påvirke myndigheder Opdatering via foreningsbladet/hjemmeside Som det første nævner jeg netværket, og vi, der mødes tit til bestyrelsesmøder, de 4-5 store landsdækkende arrangementer og enkelte lokalmøder, kan hurtige blive enige, om at vi i FFE&M har et godt og nyttigt netværk. I FFE&M får vi nemlig: faglig opdatering fra ligesindede og folk med spidskompetence videndeling vi lærer nyt af folk placeret forskellige steder i landet og i forskellige brancher sociale kontakter med en faglig fundering sparring og gode råd mulighed for at udvikle kommercielle muligheder karrierepleje inspiration og oplever innovation diskuteret og afprøvet holdninger og ideer mulighed for at få indflydelse Prisen er et medlemskab og en indsats i foreningsarbejdet. Netværk er en vigtig del af foreningens arbejde og berettigelse. Derfor er der god grund til at spørge om sekretariatet gør nok for at fremme og pleje FFE&M-netværket. Der skal nemlig mere end et par møder og et blad til at skabe og vedligeholde et netværk. Netværk på møderne På vore møder indlægger vi mange pauser for at sikre, at deltagerne kan nå at tale sammen at netværke. Det er min oplevelse, at debatten altid er livlig, og at mange har aftalt at mødes netop til dette arrangement. Jeg oplever stor gensynsglæde medlemmerne i mellem og fornemmer, at mange laver aftaler om at tales ved. Samtidig er den mest vedholdende kritik af vore arrangementer, at der ikke er tid nok til diskussioner, og at pauserne er for korte. Det mere end antyder, at deltagerne vil have mere tid til at netværke. Som mødearrangør skal FFE&M derfor have fundet en god balance mellem pauserne og det programsatte eller vi skal blive bedre til at skabe rammer for netværket som en del af det programsatte, så grænsen mellem faglige input og netværksdyrkelse bliver mere flydende. For at sætte skub i processen har vi taget kontakt til Dansk Læringscenter om Netværk og i samarbejde med dem, skal FFE&M udvikle nye mødeformer, der giver bedre plads til at netværke. Netværk mellem møderne Derudover, kan man spørge sig, hvordan FFE&M-netværket har det mellem møderne. Ringes der, f.eks., medlemmerne i mellem, for at få og give gode råd? Opstår der samarbejder af faglig og kommerciel karakter? Og sidst men ikke mindst, kan FFE&Ms sekretariat gøre mere for at fremme, at det sker? Som det er nu, kan medlemmer ringe til sekretariatet og spørge, om vi har kendskab til andre medlemmer, der kan hjælpe med dette og hint. Som regel lykkes det at skabe kontakt, men det er ikke nogen hurtig og ligefrem vej. Derudover er det langt fra sikkert, at sekretariatet kender netop den person i FFE&M, der besidder de bedste kompetencer på området. Derfor har bestyrelsen ofte diskuteret at etablere en videndatabase over foreningens medlemmer eller udarbejde medlemslister med stikord, som man kan besøge i det lukkede område af hjemmesiden. Udover at det praktiske arbejde med etablering af en database eller en liste er temmelig omfangsrigt, er der også 3 principielle overvejelser, der bør gøres: I) Hvordan sikrer vi, at listen ikke kan misbruges til reklamer og spam-mails, samtidig med at den er let tilgængelig for medlemmerne? II) Hvordan sikrer vi, at søgning på listen/ i databasen, er nemt og præcist, så du ikke bruger for lang tid på at få fat i den rette person og/eller bliver forstyrret for mange gange af spørgsmål, du ikke rigtig kan svare på? III) Hvordan håndterer vi opdatering, så det der står på listen er aktuelt, og at de, der står der, stadig ønsker at bidrage aktivt. Bestyrelsen har endnu ikke fundet frem til den endelig model men kender du et sted, hvor det fungerer godt hører jeg gerne om det. Alt i alt håber jeg, at det løbende arbejde med at fremme FFE&M-netværket kan mærkes, og jeg hører meget gerne om ideer og tiltag, der kan forbedre sekretariatets indsats på området. Leder Af Dorte Nørregaard Larsen Sekretær for FFE&M Side 3 FFEM juni 2005.indd :27:07

4 Medens vi venter på Af Hanne Rasmussen civilingeniør, Direktør HFR Gruppen Der er nu 1½ år til de nye kommunegrænser træder i kraft. Rundt omkring i de eksisterende kommuner er man i fuld gang med at planlægge og forberede fremtiden. Hvad kommer kommunalreformen til at betyde for arbejdet med at optimere energiforbruget i de offentlige bygninger? og hvordan gribes arbejdet an i overgangsperioden? Overblik Det er åbenlyst, at parterne i en kommende storkommune skal udnytte overgangsperioden til at få overblik over den samlede bygningsmasses energitilstand. Værktøjet er ELO-mærker/-planer og ikke mindst kommunernes energistyring. For hver enkelt ejendom bør følgende informationer som minimum tilvejebringes: Udviklingen i ejendommens årlige vandog energiforbrug - både absolutte forbrug og som nøgletal, dvs. sat i forhold til bygningsareal og/eller antal brugere. ELO-planernes forslag til energibesparende foranstaltninger. Energistyring og eventuelt bygningsautomatik (cts mv.). Energistyringsværktøj Kommunerne bør foretage en kritisk gennemgang af det eksisterende energistyringsværktøj. Relevante spørgsmål er: Er systemet overhovedet tidssvarende f.eks. set i forhold til kravet om synliggørelse af forbrug og omkostninger for den enkelte ejendom og for kommunen som helhed? Kan dataopsamling og energistyringssystem integreres (udveksle data) med andre energistyringssystemer? Kan systemet udvides med flere ejendomme, brugere og andre typer/fabrikater af målere og dataopsamlingsenheder? Kan systemopsætningen (målerdefinitioner, budgetter, ejendomsinformationer mm) evt. overføres til andre systemer? Hvad er de årlige systemomkostninger? (abonnementer, konsulent-honorarer, eget tidsforbrug,..) både nu og i tilfælde af systemet udvides til at omfatte hele storkommunen? Rapporteksempel fra Omega Energis web-adgang. Hvis der anvendes rene web-løsninger, dvs. systemer hvor måleraflæsninger (manuelle såvel som automatiske) gemmes på udbyderens server, er det endvidere vigtigt at få afklaret ejerskabet over dataene. Kommunen må sikre, at der foreligger en klar aftale om, at de ejer retten til alle data angående kommunens ejendomme det gælder både måleraflæsninger, budgetter og systemkonfiguration (dvs. opsætning af målere, brugere etc.). Alternativet er, at mange års energidata kan gå tabt, hvis storkommunen vælger et andet system. En sådan aftale bør naturligvis også omfatte en præcisering af kommunens krav til datalagringen dvs. hvordan og hvor længe data gemmes. Side 4 FFEM juni 2005.indd :27:09

5 Energistyring i overgangsperioden Parallelt med ovenstående arbejde skal kommunerne naturligvis arbejde for at optimere energiforbruget her og nu i de kommunale ejendomme. Her skal energistyringen også have høj prioritet. Argumentet herfor er åbenlyst; energistyring gør det muligt at fastholde/forbedre energieffektiviteten for relativ få midler samtidig med, at der etableres et ordentligt datagrundlag for det fremtidige energiarbejde i storkommunen. Der er stor forskel på hvordan kommunerne prioriterer energistyring i dag. Medens nogle anvender automatisk dataopsamling med korte aflæsningsintervaller og præsenterer forbrugskurver, nøgletal mv. i flerbrugersystemer med web-adgang, f.eks. som det er vist i nedenstående figur, så må andre energiansvarlige nøjes med at taste manuelle måleraflæsninger ind i et regneark. For de energiansvarlige, der hverken råder over fjernaflæsningsudstyr eller tidssvarende IT-systemer, kan det være fristende blot at afvente bedre tider. Der er imidlertid masser af muligheder for at komme med på toget allerede nu, også uden de store investeringer. Her skal nævnes nogle af de mest åbenlyse: Elselskaberne Elselskaberne fjernaflæser alle afregningsmålere med et elforbrug større end 100 MWh/ år. De fleste elselskaber præsenterer aflæsningerne (kvarterværdier) på deres hjemmeside. Denne service er normalt gratis. Derudover tilbyder mange energiselskaber også at fjernaflæse andre af kundens målere, samt at manuelle måleraflæsninger kan indtastes i deres energistyringssystem. Der er mange gode systemer hos energiselskaberne, omkostningerne er typisk beskedne og man er hurtigt i gang, men også her er det vigtigt at få aftalt rettighederne til dataene. Elsparefonden Såfremt elselskabet ikke tilbyder ovenstående service, er det muligt at få vist elforbruget via Elsparefondens hjemmeside www. se-elforbrug.dk. Det er gratis, men man skal til gengæld være opmærksom på, at oplysningerne er tilgængelige for alle. Via Elsparefondens ventilationspakke er der endvidere mulighed for et indirekte tilskud til etablering af fjernaflæsning. Se Fortsættes næste side Vedvarende energi Ifølge Energistyrelsens energistatistik for 2004 udgør vedvarende energi en stadigt stigende andel af det samlede energiforbrug. I 2004 således 15,4% af bruttoenergiforbruget mod 14,3% i Den samlede danske energiproduktion voksede i 2004 med 9,2%, og vi producerede 55% mere energi, end vi selv brugte. Annonce Side 5 FFEM juni 2005.indd :27:09

6 Energimærkning Det nye bygningsreglement forventes at træde i kraft den 1. januar 2006, og spørgsmålet om energiforbruget i byggeriet påkalder sig øget opmærksomhed i forhold til det gældende bygningsreglement. De nye energibestemmelser er også en konsekvens af et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, og der indføres krav om, at der før en bygnings færdigmelding og ibrugtagning skal foreligge en energimærkning, som dokumenterer, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt. På denne baggrund igangsætter Energistyrelsen en markedsføringskampagne i samråd med en række erhvervsorganisationer og brancheforeninger for at øge producenternes opmærksomhed på den eksisterende, frivillige energimærkningsordning, som i sidste ende skal få forbrugerne til at efterspørge de energimærkede produkter. Fortsat fra side 5 Webbaseret energistyring (hosted) Der findes flere udbydere af webløsninger (hostede systemer) til energistyring (se blot annoncerne i nærværende blad). Disse systemer er normalt baseret på abonnementsvilkår, og der bør således være mulighed for en fornuftig tidsbegrænset aftale. Lejeaftale systemer Set i forhold til den uafklarede situation, som mange kommuner og amter befinder sig i under overgangsperioden, kan en lejeaftale være et attraktivt alternativ til et egentlig system-køb. HFR Gruppen har derfor valgt at tilbyde en sådan finansieringsordning til potentielle kunder af Omega Energi. Omega Energi Kommuner der vælger Omega Energi køber brugsrettighederne til systemet. Det indebærer, at disse kommuner har det fulde ejerskab over alle deres data. Alle relevante data fra Omega Energi kan overføres til andre IT-systemer enten løbende via dataintegration og/eller på én gang såfremt kommunen ønsker at skifte til et andet energistyringssystem. Dette gælder naturligvis også for lejeaftaler. For yderligere oplysninger kontakt HFR Gruppen eller se Opfordring Der er således mange muligheder for at forbedre/komme i gang med energistyring i overgangsperioden. Derfor: Kridt skoene og giv kommunens energistyring et løft! Det er ikke nødvendigvis den største kommune, der sætter dagsordenen for, hvordan energistyring skal gribes an efter 2007, det gør de medarbejdere, der har visioner, viden og erfaring god arbejdslyst! HFR Gruppen står bag energistyringssystemet Omega Energi, der anvendes af en række danske kommuner og amter. Referencelisten omfatter bl.a. Københavns Amt, Frederikshavn, Gentofte, Gladsaxe og Holstebro Kommuner. Annonce Side 6 FFEM juni 2005.indd :27:09

7 Børnehaver banker energibudgettet Bamserne er taget ud af ventilationsskakten, og radiatoren er slukket, når pædagogerne skal lytte efter sovende børn gennem det åbne vindue. To børnehaver i Hvidovre kappes om at spare på energien, og det giver resultater. Alene i marts måned sparede den ene institution halvdelen af elregningen væk Af Johanne Gabel, cand.merc.int og miljøjournalist Hvad er der spændende ved det, tænkte jeg, da jeg første gang fik at vide, at vi var med i et nyt projekt om energi, siger Niels- Jørgen Teglbrænder, leder af børnehuset Stenen, om Hvidovre Kommunes deltagelse i et foregangsprojekt for energibesparelser i kommunernes daginstitutioner (se fakta sidst i artiklen). Siden har den indstilling med lederens egne ord ændret sig vildt, og projektet har grebet om sig. Manifesteret ved at Stenen har fundet en sponsor og fået trykt limefarvede T-shirts til børn og voksne med sloganet I Stenen sparer vi på energien (og på ryggen) undtagen vores egen. Ingen skal være i tvivl Piben har altså fået en anden lyd: Ingen skal være i tvivl om, at vi har fokus på energien, og at vi synes, det er sjovt, siger Niels-Jørgen Teglbrænder, som mener, at netop synliggørelse er hele forskellen. Vi har jo ikke fundet de vises sten. Alle kan finde sparerådene på nettet (fx www. energiguiden.dk). Det nye er, at vi har fokus på det og taler om det på møderne. Forældre, børn og personale får alle oplysninger, siger Niels-Jørgen Teglbrænder, som for eksempel printer mails om projektet ud til alle forældre. Han fortæller, at forældrene nu bliver irettesat af junior på hjemmebanen, når der eksempelvis ikke bliver slukket for varmen ved udluftning. Stenen er den ene af de to daginstitutunioner, som er blevet udset til at deltage i foregangsprojektet. Den anden hedder Hvidovrevej 65. De to er også kombattanter i den konkurrence, som undervejs er blevet udskrevet. En Zoo-tur med alt betalt er på højkant. Konkurrencen løber fra februar til og med maj i år, og det gælder om at have de procentvist største besparelser på henholdsvis el og varme i forhold til samme tid sidste år. Niels-Jørgen Teglbrænder fortæller i en rivende strøm af eksempler, at børnene efterhånden selv præsenterer projektet for nyankomne Og så skal vi huske at lukke køleskabet, når vi har taget vores madpakker, lyder det nu fra de overbeviste miniambassadører for energibesparelser, når ruten passerer køkkenet. Ét barn har allerede bekendtgjort derhjemme, at turen går til Zoo til sommer for vi skal banke en anden børnehave i energi. Det udslagsgivende har for Niels-Jørgen Teglbrænder været kemien i den energisparegruppe, som er etableret mellem fjernvarmeværkernes bestyrelser, NESA og kommunen. Det er engagerede mennesker, der er god stemning, som smitter, og man må gerne komme med skæve vinkler, siger han. Ud med energibudgettet Det er spændende at have med folk at gøre, som er skeptiske i starten, men som bliver grebet af det, siger direktør Erik Christiansen fra EBO Consult A/S, der koordinerer projektet og af de øvrige parter beskrives som en drivende kraft. Nu har vi fået nogle gode ambassadører og slået hul i brechen mellem kommune og forsyningsselskaber, siger han. Det er meget positivt, at forsyningsselskaberne melder sig på banen. Vi arbejder med en systematisk reduktion af energiforbruget, og så er det jo et tilbud om ressourcer udefra til den indsats, lyder det tilsvarende fra Anders Thanning, teknisk direktør i Hvidovre Kommune. Det lå fint i tråd med vores arbejde med at decentralisere energibudgetterne, supplerer tovholderen i Teknisk Forvaltning, civilingeniør Rikke Marie Hald. Hvidovre Kommune har nemlig fra 1. januar 2005 lagt energibudgettet ud til institutionerne, sådan at de selv får del i genvinsten, hvis regningerne bliver mindre. Dog følger krav om besparelser i halen på budgetterne. Men besparelser derudover går til børnebudgettet i institutionen. Selvom Niels-Jørgen Teglbrænder finder den del uigennemsigtig, fordi han ikke føler sig godt guidet i, hvor mange penge Fortsættes næste side Side 7 FFEM juni 2005.indd :27:10

8 Bamse i ventilationskanal det egentlig kan blive til, så kan det komme til at batte. På www. hvidovrefjernvarme.dk kan man nemlig følge konkurrencen mellem de to institutioner og læse sig til, at Stenen i marts har sparet 43 procent på strømmen og tæt ved 16 procent på varmen i forhold til marts Leder af vuggestuen hos modparten på Hvidovrevej 65, Lone Jacobsen, har efter eget udsagn altid været en meget ressourcebevidst leder. De er nok ved at være trætte af mig og mine uldundertrøjer, siger hun ikke uden humor om vintertidens formaninger. Men måske hjælper det at klæde sig efter årstiden. I hvert fald har Hvidovrevej sparet 16,2 procent på varmeregningen i marts måned og dermed overhalet Stenen med et mulehår. Stillingen er dermed 1-1 mellem Stenen og Hvidovrevej 65. Her skal I kigge Den nemme og store besparelse ligger i adfærden og synliggørelse, siger Jens Nelleberg, energirådgiver i NESA som opsummering på foregangsprojektet og de 10 daginstitutioner, han i den anledning har været igennem. Den allerbedste løsning er at uddelegere energibudgettet, så den, der har forbruget, også ser regningen og får del i gevinsten og så at have en teknisk person i kommunen, som kan hjælpe, når institutionen løber ind i problemer. Som regel er det jo sådan, at pædagogerne passer børn, og de tekniske installationer passer sig selv, siger han, som blandt andet har været med til at pille et elvarmelegeme ud af et ventilationsanlæg. Varmelegemet kørte konstant både sommer og vinter. Det sparede kilowatttimer om året. Det er værd at tage med i betragtning af, at energiforbruget i institutionerne vanligvis ligger i omegnen af til kilowatttimer årligt, siger Jens Nelleberg, som gik til projektet i håbet om: - At få et materiale, der kan sige: Her skal I kigge! Så vi kan henvise til det fremover. Projektet bliver netop nu afrundet med tre energisparekataloger til henholdsvis borgmestre, tekniske forvaltninger og daginstitutioner med de vigtigste råd til starthjælp og en gennemgang af teknik og vaner. Stenen og Hvidovrevej 65 får udløst spændingen med en præmieoverrækkelse den 9. juni. Henover sommeren arbejder børn og voksne begge steder med deres indslag til en storstilet Energidag i Hvidovre den 7. september. Børnehaveprojektet i Hvidovre Er en udløber af det landsdækkende foregangsprojekt om energibesparelser i kommuners daginstitutioner Er et samarbejde mellem Hvidovres tre fjernvarmeselskaber (Hvidovre Midt a.m.b.a., Hvidovre Nord a.m.b.a. og Hvidovre Syd a.m.b.a.), Hvidovre Kommune og NESA To daginstitutioner er udvalgt til analyse og energispareindsats. Institutionerne er Stenen og Hvidovrevej 65. Stenen har 70 børn fordelt på 591 m2, bygningerne og er fra Hvidovrevej 65 har 68 børn i vuggestuen og 50 børn i børnehaven fordelt på 1253 m2. Bygningerne er fra 1981 Indsatsen inkluderer blandt andet gennemgang af institutionerne med energirådgiver, energisparekonkurrence og indslag til Energidag i Hvidovre den 7. september. Læs mere på Foregangsprojektet om energibesparelser i det offentlige I gennemførte forsyningsselskabernes netselskaber inden for gas, fjernvarme og el et fællesprojekt om energibesparelser i kommunernes daginstitutioner. Indsatsen var et led i selskabernes lovpligtige og såkaldt vederlagsfri energispareindsats. Det vil sige energirådgivning, som er betalt via energiregningen. Projektets metode blev udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem de lokale netselskaber og ni udvalgte kommuner - nemlig: Albertslund, Ballerup, Grindsted, Hvidovre, Juelsminde, Kolding, Korsør, Næstved og Rødding. Tilsammen har de ni kommuner 124 daginstitutioner. Skabelonen var: Samarbejde med kommunerne og anvisning af finansieringsmuligheder Benchmarking af de ni kommuners daginstitutioner Energirådgivningen af to til tre dagsinstitutioner i hver kommune Energisparekataloger til de øvrige institutioner Læs mere på: & Side 8 FFEM juni 2005.indd :27:11

9 Annonce Annonce Side 9 FFEM juni 2005.indd :27:11

10 Lån en elmåler! Hvis du synes, at din elregning er for høj, så lån en elmåler. Gennem et samarbejde mellem SEAS-NVE og en række biblioteker i Sydog Vestsjælland kan man nu på biblioteket låne en elmåler for et par uger. De udlånes i tasker, som også indeholder et termometer, betjeningsvejledning, brochurer og aflæsningsskemaer. Desuden kan man låne et sortiment af A- pærer til afprøvning i egne lamper, før man køber sine egne. Det er naturligvis en god ide at rette opmærksomheden mod de apparater, der altid er tændt, og som producerer kulde eller varme, og ved svingende belastning måle over et par dage og udregne gennemsnittet. På adressen dk/elmaaler findes en liste over de biblioteker, der er med i udlånsordningen. Planlagte møder Lokalmøder (Programmer og yderligere oplysninger udsendes) Vestjylland Juni Holstebro Kommune: Energirigtig belysning og politikker der fremmer gennemførelse af energirigtige projekter. September SAS arena og Multihal. Det nye storstadion i Herning. Bygningskonstruktion, tekniske installationer og energiforbrug. Oktober Nyt bygningsreglement og EU-direktivet. Bornholm August Brugsvand og tæring København August Scandic Hotel. Hvordan miljøhensyn og energibesparelser integreres i et stort hotel. Fyn 31. august Det nye bygningsreglement, konsekvenser og praksis 23. november Bygningsdrift Midtjylland 6. september Ventilation 26. oktober Spar på afgifterne samt indlæg om ED/Diodelys Landsdækkende Stat-, Amt- og Kommunedagen, den årlige temadag for energiansvarlige og beslutningstagere i den offentlige sektor, afholdes 13. september 2005 i Landstingssalen, Christiansborg. Boligdagen, den årlige temadag for energiansvarlige og beslutningstagere fra boligsektoren, afholdes i år to gange: 12. oktober på hotel Scandic, Hvidovre 13. oktober på Bygholm Park, Horsens Temadagene vil bl.a. behandle de nye bekendtgørelser vedrørende energimærkning af bygninger samt arbejdsmiljøet i varmecentraler. Annonce Side 10 FFEM juni 2005.indd :27:11

11 Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelser Størstedelen af de danske kontorer, skoler og daginstitutioner kan halvere strømforbruget til belysning og samtidig få bedre belysning, men desværre er kun få klar over, hvor mange tusinde kroner der kan spares ved at udskifte de gamle lysarmaturer. Nu har Elsparefonden udviklet et diagnoseværktøj, så de energiansvarlige på kontorerne nemt kan udregne besparelsespotentialet. For at bruge diagnoseværktøjet behøver man blot at foretage ganske få indtastninger for at få udregnet om belysningsanlægget trænger til en udskiftning. Diagnoseværktøjet beregner endvidere økonomien over de næste ti år. Det betyder, at man kan sammenligne udgifterne ved at fortsætte med de gamle belysningsanlæg med udgifterne ved installation og drift af nye energieffektive anlæg med bevægelsesmelder og dagslysstyring. Dermed har de energi-, indkøbs- og økonomiansvarlige et godt beslutningsgrundlag, når de skal beslutte, om belysningsanlæggene skal udskiftes. Spar penge ved at skifte de gamle armaturer Det nye diagnoseværktøj er lagt ud på Elsparefondens hjemmeside, og det kan frit benyttes af alle. Derudover bliver det i disse dage udsendt på en cd-rom til en lang række offentlige og almennyttige institutioner samt til rådgivere. Gode tilskudsmuligheder Elsparefonden giver tilskud til offentlige og almennyttige virksomheder, herunder kontorer, skoler og daginstitutioner, der ønsker at energioptimere deres belysning. Det kræves blot, at der vælges energieffektive belysningsanlæg, og at der insstalleres dagslysstyring og bevægelsesmeldere, som er nødvendige for at opnå store elbesparelser. Så ydes der til gengæld et tilskud på 40 kroner pr. m2 hvilket faktisk nok til at dække udgifterne til installationen af dagslysstyring og bevægelsesmeldere, iflg. Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden For yderligere information: tlf.: Bølgeenergi Virksomheden Wave Star Energy vil placere et forsøgsanlæg for bølgekraft i Onsevig på Vestlolland. Investeringen er på 20 millioner kroner, og det påregnes, at forsøgsanlægget kan være klar i september-oktober Det antages, at bølgeenergi i dag er på samme niveau som vindkraft for 20 år siden, og at perspektivet for at udvikle et tilsvarende dansk industrieventyr er realistisk. DUC s olieproduktion Den samlede olieproduktion fra Dansk Undergrunds Consortium s 14 oliefelter i Nordsøen blev i de første 4 måneder af % højere end for den tilsvarende periode sidste år. Rekorden for produktionen pr. dag fra de 14 felter er fra september 2004, hvor den var på tønder. Annonce Side 11 FFEM juni 2005.indd :27:11

12 Den bedste måde at reducere energiudgifterne på er stadig at spare - men det kan også betale sig at holde øje med afgifterne og markedet Oliemarkedet Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) har udsendt sin Olieberetning Som forklaring på at prisen på råolie over de seneste 12 måneder har bevæget sig op i et leje, som er markant højere end i de nærmest foregående år, nævnes en række faktorer: Dollaren er devalueret mærkbart i forhold til de fleste toneangivende valutaer i verden. Risikoen for terrorangreb på vigtige olieinstallationer især i Saudi Arabien. Olieproduktionens vækst i Irak lader fortsat vente på sig. Forventning om fortsat kraftig vækst i efterspørgslen fra Kina og Indien. Stigende bekymring for at udvindingen af råolie og opdagelse af nye felter ikke vil kunne modsvare efterspørgslen i de olieforbrugende lande. Den 18. april samledes en række energiinteresserede i det vestjyske for at få en ide om, hvordan man bedst holder energiudgifterne nede. En revisor med speciale i afgifter, en energimægler og en energirådgiver kom med hver deres bud, og et er sikkert holder man tungen lige i munden, kan man spare meget. For læsere af dette blad, er det naturligste nok at effektivisere forbruget af energi, også ud fra devisen om, at en sparet kwh ligeledes er en sparet kwh-afgift og et indkøb mindre. Men indlæggene fra revisor Michael Troelsgaard og energimægler Peter Schleier viste, at der også er grund til at bruge andre tilgange til energiudgifterne. En afgiftsjungle I Danmark har vi mindst 6 energirelaterede afgifter: Olieafgift El-afgift Kul-afgift Gas-afgift CO2-afgift Svovlafgift Samlet ser udgør afgifterne 66,6 øre pr. kwh el. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig pris på ca. 83,37 øre pr. kwh uden afgifter 1. 1 Prisen pr. kwh ved årsforbrug under 2000 kwh Men når det gælder energiafgifter, er der en lang række undtagelser og godtgørelser for erhvervslivet, så virksomhedens energiforbrug skal ikke være ret højt, før det kan betale sig at kigge reglerne efter i sømmene. Den vigtigste regel vedrørende godtgørelse af energiafgifter er for procesenergi. For procesenergi gælder det nemlig, at 100 % af afgifterne godtgøres hvad angår olie, kul, gas, el, og for CO2 godtgøres med 72,2 %, hvis det er tung proces. For rumvarme og opvarmning af vand gælder hovedreglen, at der ikke er adgang til godtgørelse af energiafgifter, men der er en række vigtige undtagelser: I praksis er det fortolkningen af undtagelserne, der primært giver anledning til tvivl hos virksomheder og myndigheder. Men også fortolkningen af hvad rumvarme er, kan give anledning til tvivl- og ind i mellem også til spøjse definitioner: Nedenstående billede viser en kasse, som er sat over en vandpumpe med henblik på at frostsikre pumpen. Denne kasse er af myndighederne blevet betegnet som et rum, og følgelig er energiforbruget i forbindelse med frostsikringen af pumpen at betegne som rumvarme. Forhåbentlig er der ikke nogen, der skal opholde sig alt for længe i dette rum.. Det vil føre for vidt at komme ind på alle reglerne bag de skitserede undtagelser og alle de andre undtagelsesmuligheder der findes, men Michael Troelsgaards oversigt over undtagelser og regler herfor, kan ses på under præsentationer. Her kan du også finde reglerne for, hvordan din virksomhed kan blive forbrugsregistreret. Med en forbrugsregistrering kan man undgå at betale energiafgifter allerede ved levering af energi og slipper dermed for besværlige procedurer og store træk på likviditeten. Timing og is i maven Ifølge salgschef Peter Schleier fra el-handelsselskabet Scanenergi A/S er der gode Godtgørelse af energiafgifter til rumvarme lukkede anlæg særlige anlæg for lokaler der opvarmes til mere end 45ºC malerkabiner trætørrestuer lagring af ost og spegepølser særligt indrettede lokaler Godtgørelse af energiforbrug til opvarmning af vand vand der tilsættes en vare vand der bruges til rengøring af varer i særlige anlæg vask af genbrugsmateriale vask og rensning af tekstiler rengøring på slagterier Side 12 FFEM juni 2005.indd :27:12

13 muligheder for at spare på udgifterne til el. Det afgørende er at finde den leverandør, der kan levere en løsning, der modsvarer behovet for sikkerhed og viljen til at løbe en risiko. Man kan kort skitsere de forskellige løsningsmodeller for køb af el som følger: Spot pris Kunden køber el til markedets løbende priser. På sigt er det formentlig den billigste måde at købe el på. Da priserne svinger ekstremt meget, vælger de fleste storforbrugere imidlertid en løsning med forsikring. Fast pris Kunden køber el til en fast pris i en kontraktperiode, uanset hvordan markedets løbende priser i øvrigt bevæger sig i perioden. Fast pris er en budgetvenlig afregningsform, hvor kunden imidlertid ofte betaler en betragtelig forsikringspræmie. Spot med loft Kunden køber el til markedets løbende priser. Som værn mod perioder med høje priser aftales et loft over prisen. Markedet tilbyder forskellige loftskonstruktioner alt efter kundernes forbrug, risikovillighed og markedskendskab. Spot med loft i forskellige variationer vinder mere og mere indpas blandt kunderne, da de kan forsikre sig uden at afskrive sig fra de lave priser. Pulje Flere el-leverandører har puljer, som kunderne kan tilmelde sig. Herefter er det op til el-leverandøren at forvalte indkøbet. Hvis det går godt, får kunden en god pris, og hvis det går mindre godt får kunden en høj pris. Det samme princip, som i anden sammenhæng kendes fra investeringsforeninger. Peter Schleichers præsentation kan også findes på FFE&Ms hjemmeside under præsentationer. Et eksempel på energirådgivning Mødet sluttede med, at Olav Bliksted gav Bestyrelsesnyt Ved FFE&M s generalforsamling den 1. marts i år indvalgtes energichef Steen Schou-Andersen, energinord, til bestyrelsen, og cand.merc. Thomas Bech Hansen, InformationsGruppen, blev valgt som ny bestyrelsessuppleant Steen Schou-Andersen er afdelingsleder for energirådgivningen hos Energi Nord A/S. Efter uddannelsen til stærkstrømsingeniør har Steen Schou-Andersen arbejdet emd opbygningen af produktionsanlæg hos Dansk Leca, som afdelingsleder for el og automationhos Scanvægt International og i forlængelse af dette som selvstændig inden for de samme fagområder. I de seneste 1½ år ansat hos Energi Nord eksempler på resultater fra Energicenter Vest s energirådgivning. Teknisk set var emnet tab ved trykluft. Energicenter Vest har gennem årene været med til at gennemgå en række trykluftsystemer. Har man et helt tæt trykluftsystem har man uden for arbejdstid ingen lækagetab. Desværre findes et sådan anlæg ikke, så alle trykluftsystemer har tab, men man kan gøre meget for at reducere tab. Et af våbnene i kampen for bedre energiøkonomi er selvfølgelig at have et så tæt anlæg som muligt, men også at sørge for, at anlægskomponenterne er dimensioneret i overensstemmelse med forbruget. Eksempelvis skal kompressoren, hver gang den skal stoppe, igennem en fase med aflastning. Passer kompressorens størrelse 100 % med luftforbruget er der ingen aflastningstab. Derudover er øget beholdervolumen, montering af styring eller indkøb af nyanlæg eller anlægsdele, bare nogle af de muligheder, der er for at øge effektiviteten af dit trykluftanlæg. Vi har tilfælde, hvor elforbruget er reduceret med 25 % og med tilbagebetalingstider på under 1 år. Er du i tvivl om, hvordan og hvor meget dit trykluftanlæg kører, så henvend dig til dit lokale energiselskab. De tilbyder ganske gratis at gennemgå trykluftanlægget og at komme med forslag til, hvordan energiforbruget kan reduceres. Trykluft er et af mange eksempler, som energirådgivningen kan fremvise, og samlet set ligger det største potentiale for reduktion af energiudgifter nok stadig i løbende effektivitetsforbedringer. Mødet i Herning var arrangeret af FFE&M i samarbejde med Erhvervsrådet Herning-Ikast- Brande-Aaskov. Thomas Bech Hansen er projektleder hos InformationsGruppen, som rådgiver i kommunikationsspørgsmål og i planlægningen og gennemførelsen af opgaver i relation til f.eks. presse, myndigheder og organisationer bl.a. omkring miljøkommunikation. Thomas Bech Hansen har siddet i udvalg under Dansk Standard. CO 2 og klimasystemet AGeologen Ján Veizer, der er tilknyttet universiteter i Canada og Tyskland, har for nylig besøgt Danmarks Rumcenter for at holde en forelæsning. Argumenter for at det er CO 2 der driver klimaet begrundes ofte i analyserne af borekærner fra iskappen på Antarktis. Isen indeholder luftbobler fra tiden da isen faldt som sne, og målinger på disse viser, at CO 2 -indholdet og temperaturen har ændret sig i samme takt i årtusinder. Ján Veizer påpeger imidlertid, at nøjere analyser har vist, at CO2 og temperatur ikke følges ad i overgangen fra kolde til varme perioder. Disse overgange startede med, at temperaturen steg, og først flere århundreder senere begyndte CO 2 - koncentrationen i atmosfæren at stige. Hvis det er rigtigt, så er CO 2 et produkt af en klimaændring, men ikke årsag til den. CO 2 kan have forstærket klimaændringen, men den har ikke drevet den. Atomenergi Af topmødet OECD Forum 2005 i Paris for nylig fremgik det, at OECD mener, at en ny energikrise kun kan afværges ved øget brug af atomkraft. Beregninger viser, at verdens energibehov vil vokse med 60% frem til Hvis en større energikrise skal undgås, må der findes nye energikilder, og ifølge OECD er atomenergien det eneste realistiske alternativ til de fossile brændsler olie, kul og gas. Sol-, vind-, biomasse- og bølgeenergi kan ikke dække behovet og klimaforandringer er tilsyneladende allerede på vej. OECD erkender, at det er et meget følsomt emne, men finder altså, at atomenergi er det eneste nuværende alternativ. Side 13 FFEM juni 2005.indd :27:12

14 Nye medlemmer Bestyrelse og sekretariat byder velkommen til følgende nye medlemmer: Jens Würtz PharmPro Tech, Holbæk Hans Ole Andersen Zenzors, Haslev Hugo Andersen Tårnby Karrosserifabrik Thomas Bech Hansen Informationsgruppen, Hørsholm Kaare Albrecthsen Oplysning om Vedvarende Energi (OVE), Århus Ole Damm Enervision A/S, Agerskov Bestyrelsen for FFE&M Formand: Lis Thodberg (forr.udv.) Næstformand: Benny Christensen (forr.udv) Bestyrelsesmedlemmer: Lars Munkøe (forr.udv.) John B. Lund Steen Schou-Andersen Karen Marie Pagh Nielsen Alex Rytt H. Ulf Christensen Bestyrelsessuppleanter: Charlotte Berg Thomas Bech Hansen Lokalafdelinger Bornholms Amt: Hans Aage Steenberg Fyn: Leif Wennerstrøm Hovedstadsområdet: Henrik Ulf Christensen Nordjylland: John Esbech Ringkøbing Amt: Olav Bliksted Storstrøms Amt: Claus Larsen Sydjylland: Harry Olander Vestsjællands Amt: Leif Kjærsgaard Nielsen Århus Amt: Hanne Sørensen Annonce Side 14 FFEM juni 2005.indd :27:12

15 Fortsat fra forsiden ningslinjer er der behov for, hvordan kan man arbejde for bevaring af skovene osv. Alle projekter vil gerne vise helt konkrete og synlige resultater i form af f.eks. transmissionsledninger, nye anlæg osv., men planlægning er en kæmpeopgave, som man ikke kan købe sig til, og som heller ikke koster mange penge. Det tager dog tid. understreger han. Energiplanlægning i Sofala provinsen Sofala provinsen i den centrale del af landet er valgt som pilotprovins for arbejdet med energiplanlægning. Det er en af de fattigste provinser i landet. Medarbejdere fra såvel energi- som skovsiden på både nationalt og provinsniveau deltager. Fra DNE deltager ialt 7½ medarbejdere. Det er samtlige medarbejdere i afdelingerne for energibesparelser, vedvarende energi og energiplanlægning. På provinsniveau er 3-4 medarbejdere involveret. Hvordan har processen i planarbejdet foregået? Jeg synes at opbakningen og engagementet er rimeligt godt set i betragtning af, at tre afdelinger her i DNE er fuldt booket op med dette arbejde. Arbejdet kom rigtigt i gang efter, at vi var på en studietur til Danmark i maj/juni Mozambikanerne fik indblik i, hvad energiplanlægning er og så de forskellige energiformer, vi anvender i Danmark. Det var med til at udvide deres horisont. Med den fælles bagage kunne vi begynde at arbejde med det delmål at have et udkast til energiplanen i december Vi har nu udarbejdet en række grunddokumenter. Vi skal så frem til marts/april arbejde med at gennemskrive dem til en færdig plan, siger Claus Lewinsky. Udover energiplanen i Sofala kommer der også en skriftlig vejledning til de andre provinser i, hvordan man gør, hvordan man overvinder problemer osv. Det kan sammenlignes med de vejledninger i varmeplanlægning til kommunerne, som blev lavet i 80 erne i Danmark, forklarer han. Mere effektive brændekomfurer Konkret har vi et pilotprojekt i gang med produktion af forbedrede trækulskomfurer i byen Marracuene uden for Maputo. Der er tale om en lille håndværksvirksomhed. Det er målet, at 10% af befolkningen i bymæssig bebyggelse i Sofala provinsen skal gå over til at benytte disse ovne inden for en 3-årig periode. Rent økonomisk er det en gevinst. Det tjener sig ind i løbet af 2-4 måneder alt afhængig af hvor effektivt komfuret bruges og den lokale pris på trækul. Besparelsen ved brug af det forbedrede komfur er 30-50%. fortæller Claus Lewinsky. I forbindelse med en mozambikansk festdag for bondekvinder arrangerede vi en oplysningskampagne på det lokale marked i Marracuene for brugen af de forbedrede komfurer. Det var en stor succes. Sammen med bondeorganisationen Kulima blev der lavet mad på komfurer. Der var desuden lavet T-shirts med energispareslogans, og lokale grupper optrådte med dans. Ved afslutningen var alle komfurerne solgt, og folk stod på venteliste til de næste. Det viser, at oplysning virker, fortsætter han begejstret. Det er vigtigt, at DNE får den teoretiske baggrund og kapacitet til at beregne Fortsættes på bagsiden Claus Lewinsky, Energistyrelsen/DANIDA Side 15 FFEM juni 2005.indd :27:14

16 Fortsat fra side 15 Solcelleanlæg Københavns Zoologiske Have, som er miljøcertificeret efter ISO og efter EMAS II, har fra Københavns Kommunes VE-pulje modtaget et tilskud på kroner til opbygning af 2 solcelleanlæg. Det ene anlæg skal sidde på facaden ved hovedindgangen ud mod Roskildevej, hvor der også placeres et display, som viser de 2 anlægs samlede elproduktion. og analysere, hvad der skal til for at nå de forskellige mål i energiplanen, og hvilke mål der er realistiske f.eks. i forhold til indførelse af mere effektive brændekomfurer. Det har de ikke i dag. Hvordan fastlægges målene for energiplanen? Er målet at 3, 5 eller 10% af befolkningen bruger forbedrede kulovne om 5 år? Det er nødvendigt at stille sig den slags spørgsmål, som f.eks. hvor skal disse ovne komme fra?, skal der sættes en produktion af ovne i gang?, hvad er produktionskapaciteten?, hvor findes de rigtige materialer?, hvad er prisen?, hvor mange familier er i målgruppen? osv. Under et af vore møder gennemførte jeg det regnestykke for mine kolleger for at demonstrere, hvilke overvejelser, der er nødvendige for at lave en realistisk og velargumenteret plan. De sad stumme bagefter, allesammen. Det havde de ikke forestillet sig, fortæller Claus Lewinsky. Medarbejderne får derfor tilbuddet om at komme på et teoretisk kursus i energiplanlægning med focus på samfunds- og energiøkonomi i Swaziland. Rollen som energirådgiver Hvad angår dynger af papir og rapporter ligner Claus s kontor et hvilket som helst kontor, men selv om der både er computer og telefon er det nok lidt mere spartansk udstyret end et kontor i Danmark, men hvordan er arbejdet egentlig som energirådgiver? Som energirådgiver skal jeg lægge et stort kort på bordet med veje og byer osv. og så sige, hvis du går den vej sker der det, og hvis du går en anden vej sker der det siger Claus Lewinsky. Det foregår for det meste på den måde, at jeg laver et eksempel, og vi diskuterer resultatet. På den måde lærer de en metode, og de følger så mit eksempel. Det handler om overordnet strukturering af arbejdet samt uddannelse og træning. Det er on-thejob-training. Jeg laver dog også en del af skrive- og analysearbejdet., uddyber Claus Lewinsky. Føler du dig fristet til at tage over, hvis tingene ikke bliver gjort så hurtigt eller på den måde du havde tænkt dig? Man skal være resultatorienteret, men ikke flippe ud. I det første år jeg var her, kom der ikke de store resultater, men på det sidste er det gået stærkt. Mine kolleger siger, at før sad de ofte og kiggede ud af vinduet. Nu har de rigtig travlt, men de kan lide det, fortsætter han. De personlige ting er vigtige. Det er afgørende at skabe et tillidsforhold. Hvis de ikke kan lide dig, duer det ikke. Man skal også være opmærksom på, at de har andre prioriteringer, end jeg har og mange andre ting at tage sig af f.eks. private ting. Nogle har ekstra arbejde for at supplere den minimale løn, eller taget er blæst af huset i en regnstorm. Det betyder, at der lægges færre timer på arbejdspladsen. Kapacitet og baggrund er også meget forskellig, men det er jo derfor, at jeg er her. forklarer Claus Lewinsky. Som rådgiver skal man turde lede. Det er ikke nok, at man kan skrive, uanset hvor god man er til det., understreger Claus Lewinsky. Mozambique Areal: km 2 Befolkning: ca. 18 millioner Forventet levealder: 39 år Læsekyndighed: 45 % BNP pr. indbygger: 210 $ Kilder: FN (2001) og Verdensbanken (2003) FFEM juni 2005.indd :27:15