Fællesskab før forskelle

Transkript

1 Fællesskab før forskelle - fagbevægelsen fremover Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, FOA Køge, Kobæk Strand

2 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed kan forklares Der kan gøres noget ved den! 2

3 DK - organisering Hovedorganisation i tusinder %- --- LO FTF AC Lederne Gule Øvrige uden for HO erne I alt Uorganiserede Lønmodtagere og ledige Organisationsgraden i %

4 Fagforeningsproblemer (objektive): Faldende medlemstal Gule fagforeninger vinder frem Forgubbet medlemsskare Mister ressourcer og deltagelse Den danske model ikke sikret (arbejdsgiverne?) Øget retliggørelse fra EU-niveauet presser aftalevejen Det politiske system har sat parterne på sidelinjen 4

5 Fagforeningsproblemer (indre) Ingen ny analyse af omverdenen Ingen strategisk fornyelse: defensive positioner Accept af det umådelige mådehold? Accept af fejlagtig krisediagnose: landets konkurrenceevne? 5

6 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere

7 Det økonomiske uføre - problemerne Stort konkurrenceevne-problem Stor udlandsgæld Demografi-bomben: for mange gamle fremover Flere på offentlig forsørgelse Stort hul i statskassen: ingen penge Verdens højeste skattetryk 7

8 Fakta: Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Aktiekursernes himmelflugt Offentligt budgetunderskud væk Virksomhedernes opsparing: 170 mia. kr. Privat opsparing: 820 mia. kr. 8

9 Betalingsbalanceoverskud DK 9

10 10

11 Demografiproblemet iflg. DØR

12 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

13 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

14 Pensionskasse- eventyr venter Formue på mia. Hastigt voksende Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt

15 Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse år Antal fuldtidspersoner

16 Hvad laver dem, der ikke laver noget? på barselsorlov i fleksjob jobrotation ansat med løntilskud virksomhedspraktik nyttejob revalideringsydelse ressourceforløb førtidspension Og de fleste af resten står til rådighed!!! 16

17

18 Offentligt underskud Danmark mia. Prognose 2010: minus på godt Reelt KUN minus på 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP

19 Offentligt overskud Danmark ,6 mia. kr. (= overskud i forhold til BNP)

20 Skøn for 2015: offentlige finanser Finansministeriet (Claus Hjort Frederiksen), August 2015: underskud på 56 mia. kr. = oplæg til trepartsforhandlinger? 20

21 Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 21

22 OECD. Taxing Wages. 2011

23

24 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel og hvorfor blev det ikke opdaget? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb

25 Politik-fejl I Forkert krisediagnose: konkurrenceevne-problem Korrekt krisediagnose: Konsolideringskrise efter boligboble - virksomheder konsoliderer - forbrugerne konsoliderer - bankerne konsoliderer 25

26 Politik-fejl II Regeringen forværrede krisen - mobiliserer krisebevidsthed - reformer øger økonomisk usikkerhed (dagpengereform, efterlønsreform, førtidsreform, kontanthjælpsreform m.m.) Politikreformer øger arbejdsudbud overser korttidsproblemer - reducerer offentlige udgifter - laver kontraktive politikker - svækker fagbevægelsen og OK-systemet 26

27 Velfærdsstaten - på langt sigt

28 Udbredte opfattelser i dag Folk vil helst være i egen båd (fra 1. maj til mig, mig, mig ) Fagforeninger bliver overflødiggjort af folks ønsker om øget individualisering De kollektive fællesreguleringers tid er snart omme Pengene ligger bedst i borgernes lommer Velfærdsstaten er blevet for dyr og dårlig

29

30 Arbejdsliv og politik set i lønmodtagerperspektiv III CARMA-undersøgelser 30

31 APL-undersøgelser 1992 (1993): APL I - LO-medlemmer 2002 (2007): APL II - alle lønmodtagere 2014 (2014/2015): APL III - alle lønmodtagere

32 APL-undersøgelsen 2014 Spørgeskemaundersøgelse skemaer besvarelser fra lønmodtagere (16-66 år) Alle lønmodtagerkategorier med Opdeling på hovedgrupper: LO FTF AC Lederne Ideologisk alternative (GULE) Udenfor HO Uorganiserede

33 APL III - temaer Fagforenings-arenaen Arbejdsplads-arenaen Kollektiv organisering og regulering Velfærdsstats-arenaen

34 Ubetinget støtte er steget 10 procentpoint siden 2002 Fagforeningens nødvendighed Tabel 4.1 Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder (%) Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Uden hovedorganisation Alternative Ikke-medlemmer I alt

35 Fagforeningens nødvendighed Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder 92, 02, 14 (% af helt/delvis enig) Hvordan stiller du dig til følgende: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser LO FTF AC Ikke-medlemmer

36 Fagforeninger er nødvendige unges svar årige Helt enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Helt uenig Medlem Ikkemedlem

37 Begrundelser for medlemsskab Tabel 4.2 Begrundelser for medlemskab af fagforeningen (%) Hvorfor er du medlem af en fagforening? Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at være solidarisk med mine arbejdskammerater/kolleger For at få mine interesser varetaget For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse Fordi det er et krav på min arbejdsplads N

38 Begrundelser for medlemsskab Fordi jeg synes, man bør være medlem: steget 12 % siden 2002 (LO 65 %, FTF 77 %) For at være solidarisk med kolleger: steget 9 % siden 2002 For at få mine interesser varetaget: steget 8 % siden 2002 For at stå i en arbejdsløshedskasse: uændret siden 2002

39 Fagforening Fagforeningen nødvendig som institution (8 ud af 10) Højeste tilslutning i LO og FTF Stærkeste opslutning nogensinde Begrundelser for medlemskab forener kollektive og individuelle interesser Unge har ikke ideologisk distance til fagforeninger: positiv opinionsbalance steget med 40 % siden 2002

40 Hvad mener du bør være fagforeningens vigtigste opgaver? 1. Forbedre arbejdsmiljøet 2. Arbejde for lærlinge- og praktikpladser 3. Forbedre uddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsmuligheder 4. Sikring af størst mulig løn for medlemmerne 5. Udligne lønforskelle mellem mænd og kvinder 6. Arbejde mod social dumping 7. Arbejde for større tryghed i ansættelsen 8. Bekæmpe arbejdsløsheden 9. Forbedre pensionsordninger 10. Yde personlig bistand til medlemmerne LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikkemedlemmer I alt

41 Fagforeningers indflydelse Tabel 4.6 Fagforeningernes samfundsindflydelse, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag Fagforeningen har for lidt at sige overfor arbejdsgiverne Fagbevægelsen ville stå stærkere, hvis hovedorganisationerne (LO, FTF og AC) arbejdede tættere sammen For lidt indflydelse på samfundsudviklingen For lidt at sige overfor arbejdsgiverne Samarbejde mellem hovedorganisationer LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

42 Fagforeningernes indflydelse - vurdering LO: For lidt indflydelse på samfundsudviklingen: steget 14 pp. (2002) LO: For lidt at sige over for arbejdsgiverne: steget 12 pp. (2002) Udtrykker kritik af de resultater, som de faglige organisationer opnår

43 Fagforeningsvirket Fagforeningen som organisation møder forskellig vurdering og kritik Fagforeningernes opgaver ikke dårligt prioriteret p.t. Fagforeningerne har for lidt indflydelse i arbejdsliv og politik Lidt faldende faglig deltagelse

44 Ledelsens syn på medarbejderne? Nej: afvigere, kreative og gode individer

45 Arbejdsplads og ledelse Tabel 1.1 Ledelsespolitikker, efter hovedområder (% af i høj grad) Kan man sige om ledelsen på din arbejdsplads: Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Forstår at bruge medarbejdernes evner og faglige kvalifikationer Sætter effektiviteten foran alle andre hensyn Ledelses- retten Udviklingsmulighedefikationemålsætninger Faglige kvali- Effektivitets- LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlem I alt Udenfor HO er faglige organisationer udenfor hovedorganisationerne f.eks. Dansk Journalistforbund og Business Danmark.

46 Øget arbejdsmængde Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? - Der er en øget arbejdsmængde, uden at vi bliver flere ansatte Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig LO Privat FTF Offentlig FTF Privat I alt

47 Dokumentationskrav Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? - Der er indført flere dokumentationskrav Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig LO Privat FTF Offentlig FTF Privat I alt

48 Øget arbejdsmængde - forbund Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? Der er en øget arbejdsmængde, uden at vi er blevet flere ansatte Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig DSR DLF BUPL FOA Alle lønmodtagere

49 Dokumentationskrav Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? - Der er indført flere dokumentationskrav Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig LO Privat FTF Offentlig FTF Privat I alt

50 Arbejdsmiljø - Forbundsfordeling Hvordan vil du karakterisere dit arbejdsmiljø? Jeg må ofte arbejde under stærkt tidspres Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig DSR DLF BUPL FOA Alle lønmodtagere

51 51

52 Selvstændighed i jobbet Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årerne fremover? Den enkelte lønmodtager skal have mere selvstændighed i jobbet Helt Enig Delvis Enig Hverken eller Delvis uenig Helt Uenig LO Offentlig LO Privat FTF Offentlig FTF Privat I alt

53 Arbejdsplads og ledelse * Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet steget 10 procentpoint siden 2002 * Forskellige modsætningsfulde ledelsespolitikker * Offentligt ansatte har mærket opstrammede ledelsespolitikker, vilde dokumentationskrav og dårligere normeringer stærkere end privatansatte. * Offentligt ansatte har stærkt ønske om øget selvstændighed i arbejdet

54 Fremtidsudsigter Tabel 1.4 Fremtiden på arbejdsmarkedet (% af helt/delvis enig) Hvilke tanker gør du dig om din fremtid på arbejdsmarkedet?: Jeg er bange for at blive arbejdsløs (1) Jeg er bange for, at mine kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked (2) 1 2 LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlem I alt 36 30

55 Arbejdspladsen Ledelsesretten udøves meget forskelligt. Folk behandles uens LO-medlemmer og de gule føler sig mest udsatte og frygter mest for fremtiden på arbejdsmarkedet Tryghed en grundværdi for lønmodtagerne Godt samarbejde på arbejdspladsen mellem individer og grupper Ingen udbredt konkurrencementalitet

56 Den danske model? (Resultater fra en Google billedsøgning) Fremtid for fælles regulering mellem fagforeninger og arbejdsgivere?

57 Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her er det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)

58 Aftalemodellen (OK) - tilslutning Tabel 3.1 Regulering ved overenskomstsystemet, efter hovedområder (%) Løn og ansættelsesvilkår bør reguleres gennem overenskomster indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

59 Almengørelse Tabel 3.2 Regulering ved almengørelse, efter hovedområder (%) Myndighederne bør hjælpe til at sikre, at aftalte overenskomster udbredes til ikkeoverenskomstdækkede arbejdspladser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

60 Almengørelse - fordeling 44 % helt eller delvis enig i, at almengørelse bør udbredes (samlet er 26 % imod) 45 % af LO-medlemmerne er enige 47 % af FTF-medlemmerne er enige Bekæmpelse af social dumping en vigtig delbegrundelse

61 Mindsteløn? Tabel 3.3 Regulering ved lovfastsat minimumsløn, efter hovedområder (%) Folketinget bør ved lov vedtage en minimumsløn for hele arbejdsmarkedet Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

62 Konfliktretten Tabel 3.6 Strejke- og konfliktretten, efter hovedområder (%) Retten til at etablere strejker og sympatikonflikter skal bevares som middel til at indgå overenskomster Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N Enig Enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

63 Viden om aftaleforhold og alder Kollektiv Privat Kombination Ingen aftale Ved ikke år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem år, medlem år, ikke-medlem Total

64 Kollektiv organisering Aftaleregulering vigtigste reguleringsform (stærkt opbakning bag OK-modellen) Almengørelse og mindsteløn kan supplere aftalemodel Løn et kollektivt aftaleprodukt (ikke et lokalt anliggende) * Unge mangler information og erfaring

65 Velfærdssikringer - velfærdsstat Tabel 5.1 Universelle velfærdssikringer, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om følgende: 1. Det offentlige sundhedssystem skal udbygges, så ventelister undgås (1) 2. Sundhedsvæsenet bør primært drives af det offentlige (2) 3. Brugerbetaling bør indføres ved besøg hos lægen (3) 4. Folkepensionen skal forbedres, så de ældre får bedre levevilkår (4) N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

66 Sikring ved arbejdsløshed Tabel 5.2 Offentlig sikring ved arbejdsløshed, efter hovedområder (%) Hvordan synes du, at det offentlige sikre dig ved arbejdsløshed 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt 4. Dårligt 5. Meget dårligt Forskel i andel, der svarer 4 eller 5 fra N sikret sikret eller dårligt sikret sikret sikret 2002 til 2014 LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

67 Dagpengesystem Tabel 5.3 Holdninger til arbejdsløshedsdagpenge, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om arbejdsløshedspengene? Det skal gøres nemmere at få dagpenge Arbejdsløshedsdagpengene er for lave Der er for meget kontrol med dagpengene De arbejdsløse skal yde en samfundsindsats, mens de modtager dagpenge LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer Ledige I alt N

68 Samfundsudviklingen 5.5 Holdninger til samfundets indretning, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover? Solidaritet skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen Demokratiet skal udbredes til flere områder af samfundet Den sociale retfærdighed skal øges: forskellene mellem rig og fattig skal nedbringes Markedsmekanismerne skal udbredes også indenfor den offentlige sektor LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt N

69 Samfundsudviklingen Solidariteten skal udbredes: 52 % helt eller delvis enig LO: + 6 procentpoint siden 2002 FFT: + 6 procentpoint siden 2002 AC: + 10 procentpoint siden 2002 gule : + 13 procentpoint siden 2002 Den sociale retfærdighed skal øges: 52 % helt eller delvis enig AC: + 14 procentpoint siden 2002 Markedsmekanismer skal udbredes: 39 % helt eller delvis enig LO: minus 6 procentpoint siden 2002 FTF: minus 9 procentpoint siden 2002 AC: minus 11 procentpoint siden 2002

70 Solidariteten skal udbredes - unge ) Helt enig Delvis enig Hverken /eller Delvis uenig Helt uenig Medlem Ikkemedlem

71 Politik og velfærd Kollektive velfærdsarrangementer skal styrkes Solidaritet i vækst siden 2002 Demokratiet skal udbredes Faldende tilslutning til brug af brugerbetaling opgør med NPM LO- og FTF-medlemmerne ligger også tæt op ad hinanden i synet på velfærdsstaten

72 Samlet hovedpejling APL III Lønmodtagere er ikke blevet individualister: Kollektivitet og solidaritet i vækst Tilslutning til reguleringsmodellen (aftalesystemet) Fagforeningerne meget nødvendige. Men de skal have større indflydelse i arbejdsliv og politik Fællesskabs-værdier skal sættes i højsædet Unge er solidariske - mangler information og kontakt Stadig delinger, hvad angår værdier og politisk holdning Neo-liberale løsningsmodeller afvises i velfærdsstaten

73 På vej mod fjerne horisonter? 73

74 Det afhænger af jer! 74

75 Stop grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere og mobilisere, også de unge * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 75

76 Magtformer Strukturel magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 76

77 Brug af magtressourcer Fortællinger Forståelser Forklaringer II Medlemmer Midler Demokrati Intern solidaritet III I Netværk Alliancer IV 77

78 78