Landbrugsrådgivning Syd

Transkript

1 Landbrugsrådgivning Syd Nyhedsbrev 2021 Nr april 1 Registreringsnet I hvede og rug er der pt. svage angreb af svampesygdomme. I vinterbyg er der udløst bygrustbekæmpelse i nogle marker med KWS Kosmos. I modtagelige sorter af triticale er fundet gulrust. Vinterbyg Skoldplet og dernæst bygrust er mest udbredt. Der er fundet skoldplet i knap 60 procent af observationerne og bygrust i ca. 30 procent af observationerne. Mest skoldplet er fundet i Neptun, KWS Higgins og KWS Hawking. Mest bygrust er fundet i KWS Kosmos, KWS Meridian og KWS Higgins. Meldug er mindre udbredt, men mest er fundet i Comeback og KWS Patriot. Evt. svampebekæmpelse i vinterbyg er tidligst aktuel i vækststadie 32 (2 knæ udviklet). I den ekstrem bygrustmodtagelige sort KWS Kosmos (modtagelighedsgruppe 4) anbefales bekæmpelse af bygrust dog fra vækststadie 30 ved over 10 procent angrebne planter. Der er nu udløst bekæmpelse af bygrust flere steder i KWS Kosmos. I modtagelige sorter kan bekæmpelse af skoldplet også være aktuel fra vækststadie 31 (1 knæ udviklet) ved over 10 procent angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør optalt fra vækststadium 31. Vær især opmærksom på evt. skoldplet ved forfrugt byg og samtidig reduceret jordbearbejdning. Af midlerne Proline/Proline Xpert/Prosaro/Folicur Xpert/Orius Max har de førstnævnte midler bedst effekt mod skoldplet. Mod rust er rækkefølgen omvendt. Er der både meget bygrust og meget skoldplet vælges Proline Xpert eller Prosaro. Foto 1. Bygrust i vinterbygsorten KWS Kosmos ved Ringsted fotograferet 19. april 2021 af Irene Skovby Rasmussen, VKST. KWS Vinterhvede Der er ikke fundet gulrust eller brunrust. Der er kun fundet meldug på en enkelt lokalitet ved Sejet ved Horsens i flere sorter og mest i Chevignon og KWS Extase, hvor der er udløst en bekæmpelse. Der er også fundet svage angreb i Sheriff hhv. KWS Extase på to andre lokaliteter. Meldug bekæmpes i modtagelige sorter fra vækststadie 30 (begyndende strækning af hovedskud) ved over 10 procent angrebne planter. Til bekæmpelse kan anvendes 0,15 l Talius. Fra vækststadie 31 (1 knæ udviklet) anbefales bredspektede løsninger dvs. Prosaro, Proline Xpert, Folicur Xpert eller Orius Max. Der kan evt. tilsættes 0,1 l Talius, hvis der er behov for en ekstra god effekt mod meldug. Foto 3. Meldug i KWS Extase ved Vejle fotograferet 14. april 2021 af Kasper Holm Kristensen, Velas. Brunfarvningen viser, at melduggen ikke er frisk, men hold øje med nyt hvidt frisk meldug. Indhold 1 Registreringsnet Ukrudt i majs Husk at føre sprøjtejournal IPM-point skema er åbent til midt i maj Ændrede regler for pligtige- og husdyrefterafgrøder i planperioden 2021/

2 Triticale I triticale er pt. kun foretaget meget få registreringer. Der er fundet gulrust (50 procent angrebne planter) i Cappricia ved Sejet ved Horsens og ved Nr. Åby (0,1 procent angrebne planter). I Neogen er kun foretaget 1 registrering, og her er fundet gulrust (5 procent angrebne planter) ved Randers. Evt. gulrustbekæmpelse er aktuel fra vækststadie 30. Bekæmpelse anbefales i modtagelige sorter ved konstateret forekomst eller ved angreb i området. Rug I rug er pt. kun foretaget få registreringer. Skoldplet findes i flere marker, mens der er fundet brunrust på en enkelt lokalitet i to sorter (0,1-5 procent angrebne planter). Evt. bekæmpelse af skoldplet er tidligst aktuel i vækststadie 32 (2 knæ udviklet). Brunrust udvikler sig erfaringsvis langsomt først i sæsonen. Lys bladplet i raps Der er fundet angreb af lys bladplet i de fleste marker, men dækningsprocenterne er meget lave i de fleste af markerne (0,01-3,0 procent dækning). Der er dog fundet mere udbredte angreb i 6 af de 30 marker. Der er fundet 10 procent dækning i en mark med sorten Architect, som er meget modtagelig. Der er fundet 5 procent dækning i samlet 5 marker med SY Iowa (2 marker), Artemis, Dariot hhv. en sortsblanding. De 3 sidstnævnte sorter er middel modtagelige. Svampen trives bedst under fugtige forhold, og 16 C er optimum. Ved afsluttet strækning anbefales bekæmpelse ved 20 procent angrebne planter. Når behovet for bekæmpelse vurderes, skal dækningsprocenterne også inddrages. På nuværende sene tidspunkt vurderes det, at der skal være over 5 procent dækning for at udløse en bekæmpelse. Til bekæmpelse kan anvendes 0,4-0,5 l Folicur Xpert eller 0,4-0,5 l Prosaro (tilladt, hvis der samtidig er angreb af andre svampe). Er der meget lys bladplet i marken, kan senere ved svampebekæmpelse under blomstring vælges løsninger, som yderligere har effekt mod lys bladplet. Bladribbesnudebiller i raps Der er fundet bladribbesnudebiller på 17 af 33 lokaliteter (1-129 biller pr. fangbakke), og kun i to tilfælde over bekæmpelsestærsklen. På den ene lokalitet ved Sorø er der også tidligere fundet mange bladribbesnudebiller, og i den forløbne uge er fundet 129 bladribbesnudebiller pr. fangbakke. På en lokalitet på Stevns er fundet 18 bladribbesnudebiller pr. fangbakke i den forløbne uge. Bladribbesnudebillen er det tidligste skadedyr i rapsen, og tidspunktet for fremkomsten er meget styret af temperaturen. Bekæmpelse anbefales ved bladribbesnudebiller pr. fangbakke, men bekæmpelsestærsklen er ikke sikker. Der er både set tilfælde af små fangster og efterfølgende kraftige angreb og tilfælde af meget store fangster og efterfølgende svage angreb. Årsagen hertil er, at æglægningsintensiteten er meget afhængig af temperaturforholdene. Ved høje temperaturer lægger hver hun flere æg. Fangsterne skal derfor sammenholdes med temperaturdata. Ved bekæmpelsesbehov skal bekæmpelse tidligst udføres ca. 10 dage efter, at de første bladribbesnudebiller er observeret i fangbakkerne, da bladribbesnudebillerne ikke straks lægger æg. Bekæmpelse skal ske, før bladribbesnudebillerne lægger æg. I meget varmt vejr sker æglægning tidligere end efter 10 dage. Bekæmpelse af bladribbesnudebiller anbefales kun, såfremt der er udsat gule fangbakker i marken med fangster af bladribbesnudebiller over tærsklen. Der skal samtidig være relativ høje temperaturer. Godkendte pyrethroider (excl. Mavrik) anbefales til bekæmpelse. Hvis der samtidig er behov for bekæmpelse af glimmerbøsser, skal der anvendes en blanding af to midler, da pyrethroider (excl. Mavrik) ikke har effekt mod glimmerbøsser grundet resistensudvikling hos glimmerbøsser mod pyrethroider. Mod glimmerbøsser anbefales kun Avaunt 150 EC og Mavrik. 2 Ukrudt i majs Rettidighed er vigtigt ved bekæmpelse af ukrudt i majs, ikke mindst hvor hanespore, ærenpris, snerlepileurt og storkenæb optræder. Bliver det optimale tidspunkt for første sprøjtning forpasset, er det vigtigt at øge dosis tilstrækkeligt i forhold til ukrudtets størrelse. Hvor der afhængig af ukrudtsbestand satses på én eller to ukrudtssprøjtninger og efterfølgende radrensning, er det vigtigt at tilpasse middelvalg og dosis, så ukrudt inde i rækken bliver bekæmpet effektivt.

3 Ved pløjefri etablering er det vigtigt at nedvisne ukrudt inden jordbearbejdningen begynder. Inden majsens fremspiring kan tidligt fremspiret ukrudt og ukrudt, eksempelvis puder af enårig rapgræs eller efterafgrøde, som har overlevet tilberedningen af såbedet, sprøjtes bort med omkring 360 g glyphosat pr. ha. Sprøjtningen skal være gennemført inden de første majsspirer bryder gennem jordoverfladen. Mod ærenpris er DFF/Legacy godkendt til mindre anvendelse før fremspiring. Er målet alene ærenpris, er DFF/Legacy tilstrækkelig. Den sikreste strategi vil være at sprøjte på småt ukrudt ud fra princippet om hellere at komme en dag for tidligt end en dag for sent. Brug følgende retningslinjer for sprøjtetidspunkter: - Sprøjt første gang inden ukrudtet har mere end 1-2 løvblade, dvs. på helt småt ukrudt. - Sprøjt anden gang ca dage efter første sprøjtning, når et nyt hold ukrudt er spiret frem med højst 1-2 løvblade. Er det meget koldt, kan der gå længere tid. Græsser vil have 2-3 blade, hvis MaisTer ikke er med i første sprøjtning. Hvis der er kvik, vil de nye kvikskud have nået at få 3-4 blade, som er nødvendig for at opnå god effekt af MaisTer. - Efter yderligere ca. 14 dage vurderes behovet for en tredje sprøjtning. Hanespore og grøn skærmaks må ikke få mere end 2 blade og samtidig skal der sprøjtes så sent som muligt i forhold til majsens 8-bladstadie, så mest muligt er spiret frem og majsen hurtigt lukker over rækkerne. Derfor kan det være en god løsning at medtage MaisTer i både 1. og 2. sprøjtning. En vigtig forskel mellem grøn skærmaks og hanespore er, at kun MaisTer har effekt, og ikke mesotrion-midler som Tocalis. Bekæmpelsesmuligheden er dermed begrænset til 2 gange sprøjtning med MaisTer. Billede: Hanespore. Frø af hanespore og grøn skærmaks har en levetid i jorden på 6-7 år, og nogle få op til år. Derfor er det vigtigt at få majs ind i sædskifte, inden bestandene har opformeret sig til et niveau, hvor de er svære at bekæmpe effektivt. Frøene bliver primært spredt med jord på maskiner og med planterester på majssnitteren og vogne. Det gør det vanskeligt at undgå spredning, men det er værd at gøre så meget så muligt for undgå at slæbe jord og afgrøderester fra inficerede marker videre til rene marker. Sædskifte er bedste middel mod opformering, fordi begge arter er skyggefølsomme og klarer sig på grund af den sene fremspiring ikke godt i græs, vinter- og vårkorn samt andre afgrøder, der giver konkurrence på deres fremspiringstidspunkt. Når radrensning i majs uden udlæg af efterafgrøde erstatter den eller de sidste sprøjtninger, bør det sket så sent, at majsen efter sidste kørsel hurtigt lukker rækkerne. Det sikrer at ukrudt, som spirer frem som følge af radrensningen bliver undertrykt af afgrøden. Når der skal sås efterafgrøde, må tidspunkt for sprøjtninger og radrensning tilpasses, hvor tidligt efterafgrøden skal sås. Se vedhæftede pdf-fil med bekæmpelsesforslag i majs. 3 Husk at føre sprøjtejournal Du skal kunne fremvise en opdateret sprøjtejournal med det samme, Landbrugsstyrelsen skulle komme forbi til uanmeldt kontrol. Det er ikke muligt at fremsende sprøjtejournalen inden for 3 dage.

4 Vi oplever stadig mange landmænd der ikke har ført sprøjtejournal i løbet af sæsonen, når vi skal til at indberettet SJI for den forgange planperiode. Derfor opfordrer vi til at få det gjort, så I ikke får problemer ved en evt. kontrol. Ny kontrolinstruks for udlevering af sprøjtejournal Såfremt jordbruger har en nabo eller en maskinstation til at sprøjte, skal jordbrugeren efterfølgende, og inden 3 dage, indsende sprøjtejournalen eller en kopi heraf til Landbrugsstyrelsen. I alle øvrige tilfælde skal sprøjtejournalen foreligge på bedriften, og den skal fremvises for kontrolløren. Der er dermed tale om en stramning i forhold til tidligere praksis, hvor det var muligt for jordbrugeren at fremsende sprøjtejournalen indenfor 3 dage. Det betyder, at kontrolløren vil medtage en kopi eller et foto af den sprøjtejournal, du kan fremvise under kontrolbesøget, og det er den, som kontrolløren foretager sin vurdering ud fra. Krav til sprøjtejournal Der er krav til, at din sprøjtejournal indeholder følgende: Identifikation af marken (marknummer eller markens navn) Afgrøde eller kultur Marken/arealets størrelse i ha med en decimal eller m 2 Angivelse af anvendt plantebeskyttelsesmiddel Dosering Dato for anvendelse Ejers eller brugers CVR-nummer Dokumentation for brug af afdriftsreducerende dyser ved reduktion i afstandskrav og ved brug af pesticider med krav om brug af afdriftsreducerende udstyr i hele marken, f.eks. produkter med indhold af prosulfocarb (dokumentation heraf behøver ikke være en del af sprøjtejournalen) Sprøjtejournalen kan føres på papir, i elektronisk form, eller det kan være en dækkende samling af dokumentation f.eks. behandlingsplaner, fakturaer eller lignende. 4 IPM-point skema er åbent til midt i maj Deadline for udfyldelse af IPM pointskema var 31. marts Skemaet er dog åbent for udfyldelse frem til 14. maj Så hvis du endnu ikke har udfyldt skemaet, kan du nå det endnu ved at logge ind på det her link: Skemaet udfyldes via miljøstyrelsens SJI-system. Du logger ind med virksomhedens Nem-ID. Der er ikke mulighed for at give fuldmagt til andre, heller ikke din planteavlskonsulent. Se mere i nyhedsbrev nr. 2 vedr. IPM-skema. 5 Ændrede regler for pligtige- og husdyrefterafgrøder i planperioden 2021/2022 Der er kommet to nye alternativer til efterafgrøder, nemlig præcisionslandbrug og efterafgrødeblandinger med op til 25 pct. kvælstoffikserende arter. Plantedækkebekendtgørelsen træder i kraft 1. august Ud over de to ny alternativer er kvotereduktionen reduceret ved sen etablering, altså etablering efter 20. august. Blomster- og bestøverbrak kan efterfølge efterafgrøder på linje med forårssået afgrøder fra foråret Desuden er der tilføjet 3 nye arter til listen over godkendte efterafgrøder, nemlig Klinte, Hjulkrone og Morgenfrue. To nye alternativer til efterafgrøder Der er kommet to nye alternativer til efterafgrøder til planperioden 2021/22. 1: Præcisionslandbrug Som noget nyt kan der fra indeværende år anvendes præcisionslandbrug som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder. Det kræver overholdelse af en række tiltag. Præcisionslandbrug skal være udført på markerne i indeværende planperiode, altså planperioden

5 2020/2021, for at de kan bruges til opfyldelse af efterafgrødekravet i planperioden 2021/2022. Det er en forudsætning, at der dyrkes korn eller raps som hovedafgrøde i renbestand på markerne, og der anvendes udstyr med sektionskontrol, kilespredning og positionsbestemt variabel tildeling af kunstgødning. For at der kan bruges præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder, skal der udføres følgende tiltag: Tiltag 1: Fastsættelse af kvælstofbehovet for hver mark Tiltag 2: Udførelse af positionsbestemt gradueret gødningstildeling Tiltag 3: Bestemmelse af indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning Dokumentation af tiltag Der skal fremvises dokumentation for, at tiltagene er udført korrekt. Dokumentationen skal ikke indsendes i forbindelse med indberetningen i GKEA 2021 i Tast selv-service, men skal udelukkende sendes ind til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med en eventuel kontrol. Landmanden skal opbevare dokumentationen på bedriften i 5 år fra udløbet af planperioden 2021/22. Tiltag 1: En detaljeret gødningsplanlægning for de marker, der er udført præcisionslandbrug på. Gødningsplanlægningen skal indeholde en beregning af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og skal tage udgangspunkt i en anerkendt metode. Tiltag 2: Logfiler i SHAPE-format for den positionsbestemte graduerede gødningstildeling. Tiltag 3: En virksomhed skal tillige kunne dokumentere bestemmelsen af indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, inden udspredning på arealer, hvor der udføres præcisionslandbrug. Analysen skal være repræsentativ for hele indholdet af lagertanken. Er der anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning fra flere lagertanke, skal der foretages en analyse pr. tank. Akkrediteringskravet til de laboratorier, som skal forestå gylleanalyserne for præcisionslandbrug vil først være gældende fra planperioden 2022/2023, det vil sige ved brug af alternativet præcisionslandbrug fra næste år. Så frem til 1. august 2021 er der ikke krav om, at gylleanalyser skal udføres på et akkrediteret laboratorium. Omregningsfaktoren for præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder er 11:1. Det betyder, at der skal anvendes præcisionslandbrug på 11 ha med korn eller raps i renbestand for at erstatte 1 ha efterafgrøder. For at kunne anvende præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder skal arealerne indberettes i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet (GKEA) i Tast selv-service senest 10. september Et areal dyrket med præcisionslandbrug i planperioden 2020/2021 må gerne anvendes til etablering af alle typer af efterafgrøder, mellemafgrøder eller tidlig såning af vintersæd i efteråret Det vil sige, at det samme areal kan anvendes både til alternativet præcisionslandbrug og til fysisk udlægning af efterafgrøder/alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder i efteråret : Efterafgrødeblandinger med op til 25 pct. godkendte kvælstoffikserende plantearter Der gælder følgende betingelser for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter til opfyldelse af efterafgrødekravet: Der skal anvendes en færdigblandet efterafgrødeblanding med et dokumenterbart indhold fra en foderstofforretning, frøfirma eller lignende virksomhed. Blandingen må højst indeholde 25 pct. kvælstoffikserende arter, beregnet ud fra frøantal. Den resterende del af blandingen skal bestå af godkendte arter af efterafgrøder, dog ikke cikorie Der må kun bruges udvalgte vinterfaste kvælstoffikserende arter, som fremgår af oversigt 1 Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal senest etableres den 20. august Det er muligt at udskyde etableringstidspunktet frem til og med 7. september med en korrektion i kvælstofkvoten Arealet må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden vis destrueres 1. februar 2022 Arealet skal efterfølgende benyttes til en forårssået afgrøde i Alternativet må ikke efterfølges af blomster- eller bestøverbrak, det skal være en forårssået afgrøde Kontrollen af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter omfatter dels en kontrol af dækningsgraden, som kendt for efterafgrøder, og dels en kontrol af tilladte arter på marken - samt en bilagskontrol af frøblandingen

6 Eftervirkning af kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger Ved brug af alternativet efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, bliver der trukket en eftervirkning på 50 kg N pr. ha dyrket i efteråret 2021 fra den samlede kvælstofkvote for planperioden 2021/2022 i gødningsplanen i GKEA uanset udbragt mængde organisk gødning. 1. Oversigt over godkendte kvælstoffikserende arter, der kan anvendes sammen med godkendte arter af efterafgrøder: 1. Alsikkekløver (Trifolium hybridum) 2. Blodkløver (Trifolium incarnatum) 3. Esparsette (Onobrychis viciifolia) 4. Gul rundbælg (Anthyllis vulneraria) 5. Gul stenkløver (Melilotus officinalis) 6. Hvidkløver (Trifolium repens) 7. Hvid stenkløver (Melilotus alba) 8. Kællingetand (Lotus corniculatus) 9. Lucerne (Medicago sativa) 10. Rødkløver (Trifolium pratense) 11. Vintervikke (Vicia villosa) Omregningsfaktoren for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til efterafgrøder er 1:1. Det betyder, at der skal etableres 1 ha med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter for at erstatte 1 ha efterafgrøder. Alternativet Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter kan samtidig anvendes til opfyldelse af krav om 5 pct. MFO. Det vil sige, at i ansøgningsåret 2021 kan et areal med efterafgrødeblandinger med godkendte kvælstoffikserende arter anvendes til at opfylde kravet om etablering af 5 pct. MFO samtidigt med, at arealet indgår i opfyldelse af kravet om pligtige og husdyreftergrøder. Kravene i begge ordninger skal overholdes. Mindre kvotereduktionen ved etablering af efterafgrøder efter fristen 20. august Reduktionen af kvælstofkvoten ved brug af sen etablering af hhv. pligtige og husdyrefterafgrøder er justeret til landmandens fordel. Udbragt organisk gødning i 2020/21 Efterafgrøder sået i perioden Kvotekorrektion i planperioden 2021/22 Reduktion ift. 2020/21 Under 80 kg N/ha 21. august august 15 kg N pr. ha - 2 kg N pr. ha 25. august august 26 kg N pr. ha - 4 kg N pr. ha 29. august - 7. september 40 kg N pr. ha - 5 kg N pr. ha Over 80 kg N/ha 21. august august 24 kg N pr. ha - 3 kg N pr. ha 25. august august 42 kg N pr. ha - 6 kg N pr. ha 29. august - 7. september 65 kg N pr. ha - 7 kg N pr. ha Fra foråret 2022 er muligt at etablere blomsterbrak eller bestøverbrak efter efterafgrøder Som noget nyt kan der etableres blomsterbrak eller bestøverbrak efter pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder. Det vil sige, at disse to braktyper træder i stedet for kravet om etablering af en forårssået afgrøde fra foråret Landbrugsstyrelsen arbejder på, at de to braktyper også kan bruges i stedet for en forårssået afgrøde efter målrettede efterafgrøder etableret i Redaktion: Marianne Lorenzen. Landbrugsrådgivning Syd - Planteavl, Natur og Miljø - tlf lrs@lrs.dk - Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster Helsingørvej 6, 7100 Vejle - Rugårdsvej 197, 5210 Odense NV Industrivænget 7, 5700 Svendborg - Nordre Boulevard 95, 6800 Varde - Parallelvej 9, 8680 Ry.