Tved Skole. Målsætningen på Tved Skole er at ingen skal føle sig mobbet og at alle skal reagere hvis en elev føler sig mobbet.

Transkript

1 Antimobbestrategi for Tved Skole Gældende fra den 1. februar 2015 FORMÅL Hvad vil vi med vores Antimobbestrategi. Arbejde med trivsel hos den enkelte og skabe optimal lyst til læring. Undgå mobning ved at : 1. forebygge at mobning opstår 2. bevidstgøre børnene om at arbejde imod mobning 3. give børn og voksne værktøjer og opbakning til at komme mobning til livs, når det forekommer 4. mindske uløste konflikter og 5) se gladere elever der gerne vil i skole Målsætningen på Tved Skole er at ingen skal føle sig mobbet og at alle skal reagere hvis en elev føler sig mobbet. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Alle elever skal have de optimale muligheder for at leve op til Svendborg kommunes vision for folkeskolen: Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv løftet af læring og trivsel. Trivsel er et mangfoldigt begreb. Den nye udviklingspsykologi lægger vægt på, at trivsel er mere end velvære og tryghed. Det er også udvikling af interesser og færdigheder, som forbereder én til voksenlivet. Det modsatte af trivsel er mistrivsel, og et kendetegn ved børn og voksne, der mistrives er netop, at de ikke er værdsat af omgivelserne. Selvom mistrivsel er mindre synligt end mobning, er det lige så vigtigt at bekæmpe. Det er vigtigt at trivslen er i top for at skabe optimal læring Trivsel er på mange niveauer: den personlige trivsel den faglige trivsel, udvikling og læring, den sociale trivsel i fællesskaber og Side 1 af 8

2 den sundhedsmæssige trivsel. dannelse at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter Hvad forstår vi ved mobning? Vi siger, at et barn bliver mobbet, når andre børn eller voksne udsætter ham eller hende for negative handlinger og vedvarende overskridelse af barnets personlige grænser. Mobning er, når andre: 1. siger grimme eller ubehagelige ting, gør nar eller bruger sårende øgenavne 2. fortæller løgne, spreder negative rygter, sender ubehagelige beskeder f.eks. via SMS eller chat 3. tvinger én til noget, man ikke vil være med til, 4. helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeratskaber 5. slår, sparker, river i håret, skubber eller låser én inde 6. stjæler eller ødelægger andres ting. Ved mobning foregår en eller flere af ovenstående ting, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. Det er ikke mobning, når man med gode intentioner om at være søde overfor andre, bliver misforstået i sin handling eller adfærd. Mobning er når modparten ikke synes, at drilleriet er i orden. Mobning er noget der skal stoppes med det samme og som ikke accepteres. Mobning er skadeligt for skoletrivsel (Professor Bjørn Holstein, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed). Hvad forstår vi ved konflikter? Uoverensstemmelse mellem mennesker. Når man f.eks. er to, der er oppe at toppes. En konflikt er ikke systematisk, som mobning. Konflikter og interesseforskelle er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til respekt og nyt syn på hinanden. Forskellige konflikttyper kræver forskellige slags handlinger fra de voksne. Side 2 af 8

3 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Der er i november 2014 lavet en undersøgelse af trivsel iblandt eleverne, den viste nedennævnte: Hvis ja: Hvad er status? 0. A: 7 elever mener de mobbes tit. 6 elever enkelte gange. (20 elever) 0. B: 4 elever mener de mobbes tit. 6 elever enkelte gange (17 elever). 1. A: 4 elever mener de mobbes tit. 6 elever enkelte gange (18 elever). 1. B: 4 elever mener de mobbes tit. 8 elever enkelte gange (20 elever). 2. A: 8 elever enkelte gange (22 elever) 2. B: 4 elever mener de mobbes tit. 9 elever enkelte gange (20 elever) 3. A: 1 elev mener at han/hun mobbes tit.3 enkelte gange (21 elever) 3. B: 2 elever mener de mobbes tit. 12 elever enkelte gange (19 elever) 3. C: 1 elev mener at hun/han mobbes tit. 9 personer enkelte gange (16 elever) 4. A: 2 elever mener de bliver mobbet et par gange om måneden. (13 elever) 4. B: 4 elever mener at der er mobning i klassen. 1 elev mener han/hun bliver mobbet et par gange ugentligt. 1 elev mener han/hun bliver mobbet dagligt.( 15 elever) 5. A: 5 elever mener at der er mobning i klassen. 8 elever mener der bliver mobbet nogle få gange.(22 elever) 5. B: 2 elever mener der er mobning i klassen. 1 mener det er et gange om måneden, og 3 mener der bliver mobbet nogle få gange. (23 elever) 6. A: 4 mener der er mobning i klassen. 2 mener et par gange ugentligt og 2 et par gange månedligt.(22 elever). 6. B. 4 elever mener der er mobning i klassen. 1 mener et par gange ugentligt, 1 mener et par gange om måneden, 2 mener få gange. (20 elever) Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? Side 3 af 8

4 FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? - Udvikler elevernes forståelse for andre menneskers følelser - Synliggør skolens værdier, målsætning og holdninger - Lære eleverne, at der er plads til alle og at respektere vores forskelligheder - Bruge en pædagogik, som befordrer tryghed og åbenhed i skolen - Gøre forældrene bevidst om deres rolle i forebyggelse af mobning - Have trivselsforløb i klasser, hvor der er fokus på sociale spilleregler - Tage konflikter og mobning seriøst og tale med de involverede lige efter, at det er sket Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Vi forventer, at : 1. eleven er en god kammerat 2. eleven taler pænt til andre Elevernes egne udsagn: 1. Lege mere med nogle, som man ikke plejer at lege med, fx med en dag om ugen, hvor der er 2 lege, som alle skal vælge sig ind på 2. Se hinanden i øjnene og sige godmorgen 3. Ikke sparke, ikke slå, ikke sladre og sige grimme ting om hinanden 4. Skolen skal være et sted, hvor vi taler pænt til hinanden og ikke siger bandeord 5. Trøste hinanden 6. Passe på skolens ting Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Vi forventer at: 1. Forældrene tager medansvar for fællesskabet ved at støtte op om klassens arrangementer samt regler for samvær 2. Forældrene betragter fællesskabet som en resurse 3. Evt. problemer løses i konstruktivt samarbejde med de involverede parter Forældrenes egne udsagn fra årsmødet 2015: 1. Legeaftaler (ikke altid lege med de samme)/legegrupper 2. Behandle og snakke pænt til og om hinanden/indbyrdes respekt 3. Okay at ringe til de andre forældre i klassen ved problemer/konflikter (det kræver dog en god ånd hos forældrene i klassen) 4. God/bedre opbakning til arrangementer + deltag aktivt for dit barns skyld 5. Kaffeaftaler mellem forældre/vær mere sammen privat 6. Tænk én årgang i stedet for A og B 7. Bak op om skolens regler og samværsregler; fx ingen tyggegumme, saftevand, sko i klassen 8. Fremme god opførsel og irettesæt hvis man oplever det modsatte 9. Ikke sige NEJ til legeaftaler, sig i stedet for: ikke i dag, men jeg kan på! 10. Involver sig i konflikter og HUSK at der er altid to sider af samme sag 11. Tal ALTID ordentligt om skolen 12. At blive holdt ajour går begge veje 13. Vise forståelse for at ikke alle familier har lige meget overskud hele tiden som andre måske har/dele ud af eget overskud Side 4 af 8

5 14. Forståelse for kulturelle forskelle 15. Støt op om lektier/hjemmeopgaver og overhold de aftaler, der bliver lavet 16. Forældre skal tage ansvar for, at ens barn lære at være ELEV på skolen 17. Fødselsdage skal være for alle piger, drenge eller for hele klassen Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (Socialpædagogen, Inklusionslærere, Familieklassen) I det forebyggende arbejde? Socialpædagog bruges til: - sætte sociale forløb i gang i klasserne - følge op på sociale forløb - mægling mellem enkelte elever eller grupper - brandslukning og samtaler ved konflikter - status samtaler med elever - observationer af elever eller klasser til sparing med lærer Inklusionslærere bruges til: - støtte elever, stærke som svage, til at få optimalt udbytte af undervisningen Familieklassen bruges til: - at opstille og arbejde med kompetencemål hos elever med behov for at blive guidet til at blive bedre skoleelever - Tale med forældre om hvordan de støtter optimalt op omkring deres barns trivsel og udvikling Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? - Står ofte isoleret i frikvartererne eller under leg - Beder om lov til at være inde i frikvartererne - Har ofte mavepine eller hovedpine - Ofte helt eller delvist fraværende - Er på steder, hvor man ikke må være - Undgår fællesskabet - Kaldes øgenavne - Generel forandret adfærd - Tilkøber sig opmærksomhed og accept - Ofte i konflikter og har et grimt sprogbrug Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Ved at alle elever eller medarbejdere har viden om mistrivsel Ved at der er et trygt og tillidsfuld miljø hvor både elever, forældre og ansatte kan hjælpe hinanden med at være opmærksomme på den enkeltes trivsel og gør skolen opmærksom på problemet INDGRIBEN Side 5 af 8

6 Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Der skal være en hurtig indgriben ved mistrivsel og hurtig forældreinddragelse. Den enkelte lærer/pædagog, forældre er forpligtiget til at gribe ind, når man iagttager at en elev ikke trives. Herefter involveres klasselæreren/kontaktlæreren, socialpædagogen, lederen for Inklusionsområdet, evt. skolens ledelse samt forældre. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Tager kontakt til klasselæreren/kontaktlæreren - SFO Skolens socialpædagog- leder for inklusionsområdet- Ledelsen. evt. den tværfaglige gruppe og PPR/ personer udefra med faglig kompetence. Laver samværsregler/ sætter fokus på Samværsregler og synliggør dem i klassen Synliggør "Sådan er vi sammen her hos os", ordensreglerne som vedrører adfærden på skolen. Taler med eleverne og giver dem redskaber til konfliktløsning Tager kontakt til skolens socialpædagog og evt. andre relevante personer Det tages jævnligt op i klassen, at mobning er et fælles problem som ikke accepteres. Herved brydes tabuer og det undgås at tabuer opstår. Børnene bliver medansvarlige for hinandens trivsel. Vær bevidst om en god sprogtone Venskabsklassen inddrages For de direkte involverede? Parterne bringes sammen og skolens resursepersoner inddrages. Vi vil bestræbe os på, at få talt med alle involverede, så de føler, at de er blevet lyttes til og får muligheden for at fortælle deres version. Skolens vision er, at der skal tales med alle parter så snart vi har fået kendskab til episoden. Dette betyder, at ingen bør gå hjem fra skole, uden at have talt med nogen fra skolen, så de ved, at skolen har kendskab til det og vil handle hurtigst muligt I det tilfælde at mobningen er af grov karakter, vil den eller de, der står for det, blive hjemsendt og forældrene vil blive kontaktet For hele klassen eller årgangen? Klassen eller årgangen vil blive involveret, hvis det skønnes, at mobningen skyldes den kultur, der er i klassen. Der kan fx arbejdes med fortællekreds, trivselsbud eller andre lignende ting For forældrene? Synliggør skolens holdninger, herunder orientering om antimobbe-strategi. - Inddrager forældre som medansvarlige for adfærdsregler. - Kontakter forældrene, når mobning er konstateret, så de er klar over, at der er et problem. - Holder ekstraordinære forældremøder efter behov. - Opfordrer til åbenhed og positiv hjælp frem for "pegefingre" og negativ kritik. Side 6 af 8

7 For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Løbende udvikling af kompetencer, herunder deltagelse i kurser. - Støtter op om initiativer og forfølger "konflikten". - Afholder interne møder, hvor man kan diskutere eksempler og holdninger. Evt. temadag. Det er vigtigt at der gives plads til et debatforum mellem kolleger, hvor forskellige ansatte/synsvinkler bliver diskuteret. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Forebygger ved: Løbende udvikling af personalets kompetancer, herunder deltagelse i kurser. Støtter op om initiativer og forfølger konflikten. Afholder interne møder, hvor man kan diskutere eksempler og holdninger. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Ved 1. Dialog mellem elev/lærer/forældre. 2. Ledelsen kan konfliktmægle og beslutte. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Klasselærer/kontaktlærer Andre lærer i teamet Socialpædagogen Lederen for inklusion Skole eller vicelederen Hvem den enkelte vil kontakte er helt individuelt. Vi som skole ønsker at besvare alle spørgsmål og vil til en hver tid stå til rådighed med vores viden og observationer LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens ledelse holder sig ajour med elevernes sociale trivsel ud fra samtaler med skolens personale samt fra forældre og elever. Det er vigtigt at hele tiden at have den nyeste viden inden for området og ledelsen vil derfor forsøge at holde personalet opdateret gennem uddannelse og kurser. Skolens ledelse sikrer, at trivsel sættes på dagsordnen både i personalesammenhæng, klassekonference, forældresammenhæng (Skolebestyrelse, forældreråd mm.) og ikke mindst i elevsammenhæng (fx undervisningsmiljøundersøgelse) Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Når der kommer henvendelse fra personale, elever eller forældre, undersøges sagen og ledelsen sikrer, at de nødvendige tiltag føres ud i livet. Side 7 af 8

8 Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? 1. Sørger for at personalet deltager på kurser 2. Ved dialogmøder 3. Ved individuelle samtaler Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Samarbejdet udvikles fortsat i teams, på SFO-møder samt på ledelsesmøder. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? SB udarbejder principper for Skole- Hjemsamarbejdet, et Ordens og Værdiregelsæt samt en Antimobbestrategi. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbe-strategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? - Ordens- og Værdiregelsæt samt Trivselserklæring udbredes. Der gives oplysning alle relevante steder, herunder på hjemmesiden og der sendes en kopi med hjem til forældrene. Den udleveres endvidere i forbindelse med "Velkommen i skole". Socialpædagogen besøger hver enkelt klasse, fortæller om sig selv og sin funktion og "viser sit ansigt", så børnene kender til, at han findes. - Der bruges tid på forældremøderne til at præsentere og snakke om emnet. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Ved jævnlige trivselsundersøgelser, på bestyrelsesmøder og pædagogisk rådsmøde min. 1 gang pr.år. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Ved Trivselsundersøgelse Side 8 af 8