MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. I vores vækstmodeller: L t = udbud af arbejdskraft = efterspørgsel efter arbejdskraft = beskæftigelse.

Transkript

1 STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 I vores vækstmodeller: L t = udbud af arbejdskraft = efterspørgsel efter arbejdskraft = beskæftigelse. Arbejdsløsheds-% på årsbasis, USA og DK, 20. årh.: 2. årsprøve Forelæsning 9 Kapitel 11/12 LANGT SIGT: Ingen trend, gravitationsniveau 5-7%. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro KORT SIGT: Fluktuationer, nogle gange store. Vækstteori er langsigtsteori: Tænke på L t som fx 95% af arbejdsstyrken. Nu: Forstå den strukturelle, langsigtede, naturlige ledighed.

2 KONJUNKTURLEDIGHED OG STRUKTUREL LEDIGHED NOGLE MULIGE ÅRSAGER TIL STRUKTUREL LEDIGHED Ufrivillig arbejdsløshed = kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder reallønningerne ikke bare? 1. Kortsigtet, nominel lønstivhed: Nominelle lønninger ligger fast i en vis periode. Bidrager til forklaring af konjunkturmæssig ledighed. 2. Langsigtet, real lønstivhed: Arbejdsløshed af en vis størrelse giver ikke pres nedad på reallønningerne, sameksistens af en vis ledighed og fuldt tilpassede lønninger og priser muligt. Hvordan det? = forklaringer af langsigtet lønstivhed = forklaring af sameksistents af arbejdsløshed og tilpassede lønninger: Hvordan arbejdsløshed i størrelsesordenen 5-7% og intet pres nedad på lønningerne? Friktionsledighed: Det tager tid at gå fra et job til et andet. Søgeledighed: Der er usikkerhed omkring senere ledige jobs, derfor vælger den ledige at søge en tid. Effektivitetslønninger: Kompetitivt arbejdsmarked, men arbejdsproduktivitet afhænger af løn. Forklarer strukturel/naturlig/langsigtet/vedvarende ledighed. Fagforeninger: Ikke kompetitivt arbejdsmarked.

3 EFFEKTIVITETS-LØNNINGER Minimal afvigelse fra det kompetitive arbejdsmarked: Mange købere (virksomheder) og sælgere (arbejdere), homogen type af arbejdskraft osv., betingelser som vi normalt antager skaber fuldt kompetitiv løntilpasning. EN SIMPEL PARTIEL LIGEVÆGTSMODEL Se på virksomhed med omsætningsfunktion: zr(l), R 0 (L) > 0, R 00 (L) < 0, fx zr(l) =z p(f(l)) f(l). Først: Virksomheden monopsonist på arbejdsmarkedet, sætter reallønnen w og beskæftigelsen L. Men vi antager: Arbejdsproduktivitet afhænger positivt af (real-) løn. Løn fremmer effektivitet og bliver dermed effektivitetsløn. Arbejdsudbudskurve L s (w). Profit = zr(l) wl. Restriktion L L s (w). Ét eksempel på at kvalitet kan afhænge af pris. Der kan være gode grunde til dette. Og det kan have vigtige implikationer. Først: En illustration af implikationerne i... Optimal (w, L) er på arbejdsudbudskurven. Ingen arbejdsløshed!

4 I dette argument ligger som skjult forudsætning, at produktivitet ikke afhænger af løn. Antag produktivitet/effektivitet = a(w), a 0 > 0, såman får en... Ny omsætningsfunktion: Virksomheden vælger w og L med henblik på at maximere zr(a(w)l) wl, under bbt. L L s (w). Førsteordensbetingelser uden bibetingelsen L L s (w): zr 0 (a(w)l) a 0 (w)l = L, og: zr(a(w)l), zr 0 (a(w)l) a(w) =w. Profit = zr(a(w)l) wl Argumentet om, at virksomheden nødvendigvis vil lægge sig på arbejdsudbudskurven bryder sammen! Kan fuldt optimum indebære, at virksomheden ligger over arbejdsudbudskurven? Fra den anden er zr 0 (a(w)l) =w/a(w). Indsætiden første: a 0 (w)w =1. a(w) Solow-betingelsen! Intuition:

5 Uden effektivitetsløn: Profit =zr(l) wl. Uanset hvad det optimale L er, skal w sættes så lavt som muligt. Med effektivitetløn: Profit =zr(a(w)l) w a(w) a(w)l. Uanset hvad den optimale a(w)l er, skal w/a(w) sættes så lavt som muligt. Er optimum (uden bibetingelse), w, indre (0 <w < ) og dermed givet ved førsteordensbetingelserne? Afhænger af a kurvens udseende. Fx: Tæller i w/a(w): Prispr. timesarbejdevedlønw. Nævner i w/a(w): Effektivitetsenheder pr. time ved løn w. Brøken: Pris pr. effektivitetsenhed. Den skal selvfølgelig minimeres. At minimere w/a(w) kræver, at en én-procents stigning i w øger a med én procent (hvis a steg mere ville w/a(w) falde osv.). Dvs. da/a dw/w =1 a0 (w)w a(w) =1. Her indre w. Indsat i en af førsteordensbetingelserne: zr 0 (a(w )L) a(w )=w. Giver indre L, hvis fx R 0 (0) = og R 0 ( ) =0.Fuldt optimum (w,l ) uden bibetingelsen er da indre. Hvis L < L s (w ), så er det også optimum med bibetigelsen, og der er arbejdsløshed og ingen tendens til lavere realløn.

6 Har vi ved at gøre virksomheden til lønfastsætter brudt med de objektive karakteristika for kompetitivt arbejdsmarked? Hvad nu hvis der er mange købende virksomheder? Fører normalt (uden effektivitetsløn) til løntagende adfærd. Med effektivitetsløn kan virksomheden have en interesse i at sætte lønnen over markedsniveauet, og intet forhindrer dette. Virksomheden lader blot være med at hyre al den arbejdskraft, der tilbyder sig. Mange, fx n, virksomheder kan hver have optimum (w,l ) uden bibetingelse. Arbejdskraftefterspørgsel uden bibetingelse er så nl. Hvis nl <L s (w ), er der igen arbejdsløshed ved fuldt tilpasset realløn. Om der er mange eller få virksomheder i den partielle ligevægtsmodel for effektivitetsløn: Ligevægt med arbejdsløshed og tilpasset realløn er en mulighed(menikkeennødvendighed). MODELLENS IMPLIKATIONER 1. Mulighed for ægte ufrivillig arbejdsløshed i ligevægt med tilpasset realløn w. Virksomhederne driver, for at få optimal produktivitet ud af hver ansat, lønnen op til et niveau, hvor de ikke ønsker at ansætte alle de, der gerne vil have arbejde. 2. Skift i udbuds-/efterspørgselsstøddet z påvirker ikke reallønen w, men de påvirker L. Passer godt med (bidrager til at forklare) et af konjunkturbevægelsernes vigtigste stylized facts : Over konjunkturcyklen er beskæftigelsen langt mere (og i øvrigt positivt) korreleret med BNP, end reallønnen er. Passer dårligt med et af den økonomiske væksts stylized facts : På langt sigt følges reallønen opad med produktiviteten. Problem for effektivitetslønsmodellen? Nej!

7 ÅRSAGER TIL EFFEKTIVITETSLØN Den enkelte arbejders/arbejdstimes effektivitet afhænger af reallønnen: a = a(w) fx a(w) =ã(w v) med ã(0) = 0, ã 0 > Helbredssynspunktet. 1. Fastholdelsessynspunktet: Relativt høj løn reduceret turnover, sparede rekrutterings- og optræningsomkostninger. 2. Tiltrækningssynspunktet: Relativt høj løn bedre ansøgerfelt. Asymmetrisk information om dygtighed ved ansættelser, dygtigere arbejdere har højere reservationsløn. 3. Shirking -synspunktet: Relativt høj løn incitament til at undgå fyring. Derfor arbejdes mere intenst. 4. Gaveudvekslings- eller reciprocitets-synspunktet: Relativt høj løn loyalitet, arbejdsglæde mm. og derfor høj effort-sådanerfolkbare. SHIRKING-MODELLEN En virksomhed har et vist antal (ens) medarbejdere. For hver ansat er nytten, når der ydes en effort/indsats a 0, og reallønen er w: w c(a), hvor c(0) = 0, c 0 > 0, c 00 > 0, c 0 (0) = 0. Hvis man ikke er ansat (bliver fyret) er nytten v, her eksogen. Virksomheden tilbyder hver ansat en kontrakt (w, â) med løn w og krævet indsats â (< maksimalt mulig indsats ā). Shirking er a<â. Hver arbejder stikprøve-observeres med ssh. q (uahængigt), 0 <q<1. Herved afsløres evt. shirking. Konsekvensen er fyring ( nytte på v).

8 For a<â er forventet nytte (1 q)[w c(a)] + qv. Kan lige så godt sætte a =0 nytte = (1 q)w + qv. For a â er forv. nytte w c(a). Kan lige så godt sætte a =â nytte = w c(â). No-shirking : w c(â) (1 q)w + qv w v + c(â) q. (*) Med w således sat vil alle ansatte yde â: Højerew muliggør højere â. Højereâ kræver højere w. Man kan sætte lighedstegn i no-shirking-betingelsen! Med c(a) =βa 1/η, β > 0, 0 <η<1 giver (*): a(w) = " # η q (w v). β Typisk effektivitetsfunktion: a(w) =k(w v) η,hvor v er outside option, og 0 <η<1. EN MAKRO-, GENEREL LIGEVÆGTS-MODEL MED EFFEKTIVITETSLØN Monopolistisk konkurrence: Hver virksomheds produkt (lidt) forskelligt fra andre produkter. Hver virksomhed er lokal monopolist og sætter prisen, men produkterne er i konkurrence via substitutionsmuligheder. Der er n virksomheder og produkt-typer. Efterspørgselsfunktionen for produkt i: D(P i )= µ Pi P σ Y n, σ > 1, hvor Y er indikator for total efterspørgsel, P i er pengeprisen på produkt i, ogp er prisindeks: P = P (P 1,...,P n ) og P (x,..., x) =x. Den enkelte virksomhed tager P, Y og n for givne. Den er stor på eget marked, men lille i økonomien. Specielt er den lille på arbejdsmarkedet.

9 Efterspørgselskurven D(P i ) er iso-elastisk: D 0 i (P i)p i /D i (P i )=σ. Efterspørgselskurverne kommer fra en maksimerende forbrugerside, som i alt efterspørger Y enheder, når P 1 =... = P n = P.DetteY er økonomiens BNP. Elasticiteten σ måler graden af substituerbarhed mellem produkttyperne. Større σ betyder mindre monopolmagt hos virksomhederne, og σ svarer til kompetitiv (pristagende) adfærd. Alle virksomheder bruger samme type arbejdskraft, alle har produktionsfunktion: Y i = a i L i, a i = a( W i P )=a(w i)=(w i v) η, hvor v er outside option. 0 <η<1, PRIS- OG LØN-FASTSÆTTELSE I DEN ENKELTE VIRKSOMHED Real profit i virksomhed i: Π i (P i Y i W i L i )/P = Y i [P i /P (W i /P )/(Y i /L i )] Π i = µ Pi P σ Y n Ã! Pi P W i /P (W i /P v) η. Med p i P i /P og w i W i /P : Ã! Π i = p σ Y w i p i i n (w i v) η Max Π i medhensyntilp i og w i! Velkendt at for p i giver dette: p i = σ σ 1 w i (w i v) η m w i (w i v) η..

10 Fra sidste gang skal w i være givet ved Solow-betingelsen: a 0 (w i )w i =1 a(w i ) ηw i w i v =1 w i (1 η) =v w i = v 1 η >v. [Kontrol: FOB for max Π i mht. w i er: (w i v) η ηw i (w i v) η 1 =0 (w i v) η 1 [w i v ηw i ]=0 som giver samme w i ]. w i (1 η) =v Den optimale realløn på virksomhedsniveau er en markup over normal- eller alternativindkomsten v, med større markup jo større η er! LØNKURVEN Normalindkomst / outside option v må være: v = ub +(1 u)w, hvor w er generelt realt lønniveau, u er arbejdsløshedsprocenten, og b er arbejdsløsheds-understøttelsen incl. værdi af fritid og hjemmeproduktion. Da v er den samme for alle virksomheder, sætter de alle samme w i.såmåw være lig med dette fælles w i. Indsættes i optimal løn: w = v 1 η = ub +(1 u)w 1 η w = u u η b = 1 1 η b>b. u (u >ηer egenskab ved samlet ligevægt). Den optimale realløn på økonominiveau er en mark-up over understøttelsesraten b, med større markup jo større η og jo mindre u er.

11 w = u u η b = 1 1 η b>b. u Den faldende sammenhængen fra u til w er lønkurven : Højere u lavere v i hver virksomhed lavere krævet w i foratskabesammeproduktivitet mindre lønpres. Lønkurven udtrykt i beskæftigelsesgraden: w = 1 e 1 e η b = 1 1 η b. 1 e Denne er naturligvis voksende (højere e højere v større lønpres). Højere b skifter lønkurven opad. Det samme gør højere η.

12 PRISKURVEN Den enkelte virksomheds prisfastsættelse: Udtrykket mw =(1 e) η (w b) η giver ikke en eksplicit løsning for w givet e, men: p i = m w i (w i v) η hvor m σ σ 1. Alle virksomheder har jo sat samme w i = w. Derfor sætter de også samme relative pris p i = P i /P. Da P er den samme for hver virksomhed, kræver dette samme pengepris P i. Dvs. prisindekset P bliver lig med denne fælles pengepris, så p i = P i /P =1for alle virksomheder: 1=m w (w v) η mw =(w v) η. Indsæt v = ub +(1 u)w: mw =[u(w b)] η =(1 e) η (w b) η. Reallønen w skal opfylde denne for at være i overensstemmelse med virksomhedernes pris-beslutninger. Den faldende sammenhæng fra e til w er priskurven : Højere e (lavere u) større v lavere produktivitet givet w i (husk: a i =(w i v) η ) højere grænseomkostning w i /a i højere reale priser p i i alle virksomheder mindre realløn w.

13 Priskurven er altså: som grafisk ser sådan ud: mw =(1 e) η (w b) η, MAKROØKONOMISK LIGEVÆGT Man skal ligge både på løn- og priskurven: w = 1 e b, (WS) 1 e η mw =(1 e) η (w b) η. (PS) Højere b og højere m (lavere σ) skifter priskurven nedad. Samlet makroligevægt: e og w afhænger kun af η, σ (via m) og b.

14 Bestemmer BNP: Med totalt (uelastisk) arbejdsudbud L, bliver samlet beskæftigelse e L. Beskæftigelse i hver virksomhed er så e L/n. Produktivitet i hver virksomhed er: a =[w (1 e )b e w ] η =[(1 e )(w b)] η. KONKLUSIONER Der er nødvendigvis en vis ufrivillig arbejdsløshed i samlet makro-økonomisk ligevægt, og i denne ligevægt er alle priser og lønninger fuldt tilpassede. Produktion i hver virksomhed er så a e L/n. Totalproduktion Y = a e L,somerdetY, der stod i efterspørgselskurverne D(P i ). BNP er udbudsbestemt. Hvis det er kompensationsgraden, der ligger fast, b = cw, 0 c<1, fås direkte fra lønkurven: w = 1 e 1 e η cw e = 1 c η 1 c u =1 e = η 1 c. Fx: η =0.02 og c =1/2 giver u =0.04. I partiel ligevægtsmodel: Ufrivillig arbejdsløshed i ligevægt var en mulighed. Hvorfor nu en nødvendighed? Hænger på makromekanismen : v = ub +(1 u)w. Hvis u =0,dav = w. Hver virksomhed ønsker at drive lønnen over v, som er det øjeblikkelige lønniveau, når u =0. Så længe u =0 må w stige over sit øjeblikkelige niveau. Først når u>0, kan vi have w>v, som krævet i ligevægt. Pga. den decentrale struktur drives reallønnen op, indtil u>0.

15 MHT. STRUKTURPOLITIK Stærkere konkurrence på produktmarkederne betyder lavere strukturel ledighed og højere realløn. Højere arbejdsløshedsunderstøttelse betyder højere strukturel ledighed og uændret realløn.