ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved handel i en simpel model for et marked med én køber og én sælger Hvad forstår vi ved et marked? Hvad hvis der er mange købere og sælgere? Hvad bestemmer køb og salg af en vare samt prisen på et frit marked? Hvordan virker markedsmekanismen? 1

2 Markeder Definition: Marked En gruppe af købere (efterspørgere) og sælgere (udbydere) af et gode eller en serviceydelse Eksempler på forskellige typer af markeder Fuldkommen konkurrence Definition: Kompetitivt marked/fuldkommen konkurrence marked Et marked hvor der er mange købere og mange sælgere af den samme vare, således at hver enkel har en ubetydelig indflydelse på markedsprisen (dvs. de er pristagere) Kapitel 4 fokuserer udelukkende på fuldkommen konkurrence, som er lettest at analysere Ikke alle markeder er kendetegnet ved fuldkommen konkurrence, men modellen kan alligevel være en god approksimation 2

3 Andre konkurrenceformer Definition: Monopol Et marked med kun én udbyder Definition: Oligopol Et marked med kun få sælgere Definition: Monopolistisk konkurence Et marked med mange sælgere, men som hver sælger et produkt som er lidt anderledes fra konkurrenterne I alle 3 tilfælde har sælger markedsstyrke Vi vender tilbage til dette i kapitel Efterspørgsel Definition: Efterspurgt mængde Den mængde af en vare, som købere ønsker at købe og har råd til at købe ved en given pris. Loven om aftagende efterspørgsel Den efterspurgte mængde falder, alt andet lige, hvis prisen på varen stiger Efterspørgselskurven/funktionen Angiver hvordan den efterspurgte mængde afhænger af prisen (når alt andet holdes fast) 3

4 Eksempel: Individuel efterspørgselskurve Mængde Eksempel: Individuel efterspørgselskurve 5 D Mængde 4

5 Eksempel: Individuel efterspørgselskurve 5 D Mængde Egenskaber ved individuel efterspørgsel Hvis der ikke er perfekt delelighed, vil efterspørgselskurven være hakket Hvis der er perfekt delelighed, vil efterspørgselskurven typisk være glat Efterspørgselskurven vil ofte have en blød L-form Vi vil typisk forsimplende antage, at efterspørgselskurven er glat Der er ingen grund til at efterspørgselskurven skal være lineær, men ofte er det bekvemt at skitsere lineære efterspørgselskurver 5

6 Lars + Louise = I alt D D Mængde Mængde Mængde Fra individuel efterspørgsel til aggregeret efterspørgsel Efterspørger 1 Efterspørger 2 I alt D1 D2 = 5 D Mængde Mængde Mængde 8 6

7 Fra individuel efterspørgsel til aggregeret efterspørgsel Definition: Markedsefterspørgsel Angiver den samlede efterspurgte mængde som funktion af prisen (når alt andet holdes fast) Samlede efterspurgte mængde = summen af alle individers efterspurgte mængde ved den pågældende pris Markedsefterspørgselskurven findes grafisk ved at Bemærk, at den aggregerede efterspørgselskurve er mere flad end de individuelle kurver Eksempel: Is pålægges en afgift 5 A Mængde 7

8 Eksempel: 5 A B Mængde Ændring i efterspørgsel Vigtigt at skelne mellem: Ændring i efterspurgt mængde o bevægelse langs efterspørgselskurven o Sker hvis prisen alene ændres Ændring i efterspørgsel o Efterspørgselskurven flytter sig, dvs. ændring i efterspurgt mængde ved et given prisniveau o Kan forårsages af ændringer i en række forhold UNDTAGEN prisændringer 8

9 Skift i efterspørgselskurven Individuelle efterspørgselskurver kan rykke pga. ændring i: o Indkomst (og formue) o er på relaterede varer osmag o Forventninger Den aggregerede efterspørgselskurve kan rykke pga. ændring i: o Individuelle efterspørgselskurver o Antallet af købere/efterspørgere Skift i efterspørgselskurven En højere indkomst bevirker: 1. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler: 2. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler: 9

10 Skift i efterspørgselskurven En højere pris på en relateret vare bevirker: 1. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler: 2. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler: Skift i efterspørgselskurven Individuelle efterspørgselskurver kan rykke pga. ændring i: o Indkomst (og formue) o er på relaterede varer o Smag o o Forventninger o Den aggregerede efterspørgselskurve kan rykke pga. ændring i: o Individuelle efterspørgselskurver o Antallet af købere/efterspørgere o

11 Udbud Definition: Udbudt mængde Den mængde af en vare, som sælgere ønsker at sælge, og som de faktisk kan sælge ved en given pris. Loven om stigende udbud Den udbudte mængde stiger, alt andet lige, hvis prisen på varen stiger Udbudskurven/funktionen Angiver hvordan den udbudte mængde afhænger af prisen (når alt andet holdes fast) Eksempel: Individuel udbudskurve S Mængde 11

12 Eksempel: Individuel udbudskurve S Mængde Eksempel: Individuel udbudskurve S Mængde 12

13 Egenskaber ved individuel udbud Hvis der ikke er perfekt delelighed, vil udbudskurven være hakket Hvis der er perfekt delelighed, vil udbudskurven typisk være glat Udbudskurven vil ofte bue op ad Vi vil typisk forsimplende antage, at udbudskurven er glat Der er ingen grund til at udbudskurven skal være lineær, men ofte er det bekvemt at skitsere lineære kurver Fra individuel udbud til aggregeret udbud Udbyder 1 Udbyder 2 I alt 5 S1 5 S2 + = 5 S Mængde Mængde Mængde 8 13

14 Fra individuel udbud til aggregeret udbud Definition: Markedsudbud Angiver den samlede udbudte mængde som funktion af prisen (når alt andet holdes fast) Samlede udbudte mængde = summen af alle individers udbudte mængde ved den pågældende pris Markedsudbudskurven findes grafisk ved vandret addition af de individuelle udbudskurver Bemærk, at den aggregerede udbudskurve er mere flad end de individuelle kurver Ændring i udbud Vigtigt at skelne mellem: Ændring i udbudt mængde o bevægelse langs udbudskurven o Sker hvis prisen alene ændres Ændring i udbud o Udbudskurven flytter sig, dvs. ændring i udbudt mængde ved et given prisniveau o Kan forårsages af ændringer i en række forhold UNDTAGEN prisændringer 14

15 Skift i virksomheders udbudskurven Individuelle virksomheders udbudskurver kan rykke pga. ændring i: o Inputpriser (råvarepriser, lønninger, leje af maskiner etc.) o Produktionsteknologi o Forventninger Den aggregerede udbudskurve kan rykke pga. ændring i: o Individuelle udbudskurver o Antallet af sælgere/udbydere Samspil mellem udbud og efterspørgsel Hvad forstås ved Ligevægt? 15

16 Samspil mellem udbud og efterspørgsel Definition: Markedsligevægt En situation, hvor prisen har netop det niveau, hvor den udbudte mængde er identisk med den efterspurgte mængde Lad S(P) og D(P) betegne hhv. udbudt og efterspurgt mængde som funktion af prisen P: Ligevægtsprisen/markedsclearingsprisen er da det prisniveau, P*, hvor S(P*) = D(P*). Ligevægtsmængden, X*, er mængden købt/solgt ved ligevægtsprisen, dvs. X* = S(P*) = D(P*) Ligevægten (P*,X*) findes hvor den aggregerede udbudskurve krydser den aggregerede efterspørgselskurve Samspil mellem udbud og efterspørgsel S 5 Ligevægt P* D X* Mængde 16

17 Samspil mellem udbud og efterspørgsel S 5 Overskudsudbud P* D X* Mængde Samspil mellem udbud og efterspørgsel S 5 Overskudsefterspørgsel D Mængde 17

18 Samspil mellem udbud og efterspørgsel Hvordan bliver prisen lig ligevægtsprisen p*? Markedsmekanismen (udbud-efterspørgsels-loven) en på en vare tilpasser sig for at bringe udbudt mængde og efterspurgt mængde i overensstemmelse med hinanden (Adam Smith s usynlige hånd) Når der er overskudsefterspørgsel presses prisen opad, og når der er overskudsudbud, presses prisen nedad Bemærk dog, at i modellen er selve processen som skulle etablere p* helt ubeskrevet Samspil mellem udbud og efterspørgsel Hvad bestemmer allokeringen af begrænsede ressourcer i et frit marked? Dvs. hvem producerer varen, hvor stor bliver den samlede produktion, og hvem forbruger varen? 18

19 Ændringer i ligevægten Komparativ statik = sammenlign ligevægt før ændring med ligevægt efter ændring Analyseres i 3 skridt: 1. Ændring på udbudssiden eller på efterspørgselssiden (eller begge dele) 2. Find ud af om kurven(erne) skifter til venstre eller til højre 3. Anvend udbuds-efterspørgsels-diagrammet til at udlede implikationerne for ligevægtsprisen og ligevægtsmængden Eksempel: Ændringer i ligevægten S A S B 5 A B D Mængde 19

20

21 Ændringer i ligevægten Antag udbuddet af en vare pludselig falder, mens efterspørgslen stiger. Hvad bliver konsekvenserne? Vi observerer, at både prisen og mængden købt/solgt på et marked er faldet. Hvad er sket? Diskussion af model 21