MAKRO 1 STRUKTUR-LEDIGHED. 1)Teori: Medfuldkommenkonkurrencepåarbejdsmarkedet er der fuld beskæftigelse og nul ledighed. 1.

Transkript

1 STRUKTUR-LEDIGHED MAKRO 1 1. årsprøve 1)Teori: Medfuldkommenkonkurrencepåarbejdsmarkedet er der fuld beskæftigelse og nul ledighed. Hvorfor? Arbejdsmarkedet i den klassiske model: Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 6 Ligevægtsarbejdsløshed Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Reallønnen tilpasser sig indtil udbud = efterspørgsel. 2) Empiri:

2 Ledighedspct., USA og DK, : Ledighedspct., DK, : Percent Unemployed, percent of labor force 14 USA Denmark Year Year

3 Arbejdsløsheden er aldrig nul procent! I100års-perspektiv: Gravitations -niveau på 5-6%, store svingninger omkring dette. I 50 års-perspektiv: Samme tendens, men synligt at der forekommer skift i grundniveauet. Grundniveauet Den strukturelle/naturlige/langsigtede ledighed. Fluktuationerne Den konjunkturmæssige/kortsigtede ledighed. Selv på langt sigt (når vi ser bort fra fluktuationerne) er der arbejdsløshed af en betragtelig størrelse. Om noget burde beskæftigelsen i den klassiske model svare til grundniveauet, fordi den er en langsigtsmodel. 3) Puzzle : Teori: I den klassiske langsigtsmodel med fleksible priser og lønninger er der nul arbejdsløshed. Empiri: Også på langt sigt betragtelig arbejdsløshed. Løsning: Fleksible priser betyder ikke nødvendigvis kompetitivt fleksible priser (pristilpasning i overensstemmelse med fuldkommen konkurrence). Konklusion: Teori for den strukturelle ledighed er teori for ikke-kompetitiv, men stadig fleksibel (endogen, tilpasset) realløn, eller mao.: Teorien skal forklare, hvordan der kan være arbejdsløshed uden et nedadgående pres på reallønnen. Naturlig ledighed: Det ledighedsniveau som følger af, at reallønnen er tilpasset iom. økonomiens pris/lønfleksibilitet. (I klassisk model behøver L = L ikke betyde fuld beskæftigelse, men kan fortolkes som beskæftigelsen ved naturlig ledighed).

4 4) Økonomer mener, at der er forskellige forklaringer på strukturel ledighed og konjunkturmæssig ledighed. 5) Former for strukturel ledighed, rubriceret efter denne årsag til at reallønnen ikke falder, selv om der er ledighed: Strukturel ledighed: Skal være forenlig med tilpassede priser og lønninger. Skyldes, at pris- og løntilpasningen selv på langt sigt ikke er kompetitiv. Har rod i strukturerne på arbejdsmarkedet (og evt. på andre markeder). Strukturpolitik Konjunkturledighed: Skyldes (bl. a.) endnu ikke tilpassede priser og lønninger. Stabiliseringspolitik. Mankiw kapitel 6 handler om strukturel, langsigtet ledighed, dvs.: Friktionsarbejdsløshed (ufrivillig). Søgeledighed (frivillig). Rigtig strukturledighed: Arbejdsløshed som skyldes: Minimumslønninger. Fagforeninger og kollektiv lønforhandling. Årsager til, at reallønnen ikke tilpassser sig nedad, selv omdererarbejdsløshed. Effektivitetsløn (efficiency wages). Nogle siger: Ligevægtsarbejdsløsheden kan opdeles i friktions/søge-ledighed og strukturledighed.

5 EN MODELRAMME FOR STRUKTUREL LEDIGHED L er arbejdsstyrken, E er antal beskæftigede, U er antal arbejdsløse: L = E + U. L, E og U er kon- Antag stationært miljø, dvs. stante. Arbejdsløshed og beskæftigelse er konstant, hvis strøm ind i arbejdsløshed svarer til strøm ud af arbejdsløshed: Tiden løber i perioder, tænk på måneder s (seperationsraten): Andel af beskæftigede, som mister deres job frem til næste periode. f (jobfinderaten): Andel af arbejdsløse, som finder et job frem til næste periode. Pga. den almindelige udvikling er s>0. Fx i USA, januar maj 1986, månedlig separationsrate s = 2, 9%. Normalværdi for s måske omkring 2%. Indsæt E = L U: se = fu s (L U) =fu µ s 1 U = f U L L s =(s + f) U L u U L = s s + f.

6 u U L = s s + f Fx: s =0, 02 og f =0, 3 u = 6%. EGENTLIG STRUKTURLEDIGHED (Andre) strukturelle forhold på arbejdsmarkedet bevirker, at reallønnen ikke tilpasser sig nedad, selvom udbud er større end efterspørgsel: Modelrammen er nok særlig velegnet som teori for: Friktionsledigheden: s på normalt niveau, s = 0, 02, og f forklaret alene ved institutionelle forhold m.v., fx f = 1. Giver friktionsledighed u = 2%. Strukturpolitik: Effektivisering af jobfindeprocessen. Søgeledigheden: s på normalt niveau, s =0, 02, og f også forklaret af, at folk vælger at søge efter nyt job et stykke tid, fx f =0, 6 0, 8. Giver friktions- plus søgeledighed u = 2, 4 3, 2%. Til dels ønskelig. Strukturpolitik: Understøttelse er subsidium til søgning. Der er stadig noget tilbage at forklare for rigtig strukturledighed. Ikke-kompetitiv bestemmelse af reallønnen. (Ledigheden er ufrivillig!) Tre begrundelser: 1. LOVGIVNINGSBESTEMT MINIMUMSLØN.

7 2. FAGFORENINGER OG LØNFORHANDLING Ikke nødvendigvis optimalt for en fagforening (gruppe af lønmodtagere) at kræve den kompetitive realløn. EN SIMPEL MODEL Fagforening med M medlemmer fastsætter reallønnen w. Virksomhedernes bestemmer beskæftigelsen E, hvor E (w) =zw ε (ε>1). Dagpengesats til arbejdsløse er b. Antag fagforeningen ønsker at maksimere: we +(M E) b =(w b) E + bm. Maksimér: (w b) E(w). Løsning: w = b 1 1/ε. Arbejdsløshed, hvis w >w c, og det kan let ske. Bemærk: b w og z w uændret. Fagforeningen vil altid vælge w w c. Strukturpolitik: Handler om b.

8 3. EFFEKTIVITETSLØN Virksomheden er villig til at betale mere end den kompetitive løn, fordi det øger effektiviteten hos virksomhedens ansatte. Virksomhedens produktion er ikke givet ved F (K, E) men ved F (K, e (w) E), hvor e (w) er den enkelte arbejders effektivitet, som er stigende i reallønnen. Antag den kompetitive realløn (reallønnen, hvis virksomhederne blot var løntagere) ville være w c.normalt vil ingen virksomhed ønske at sætte w over w c,for allerede ved w c kan den få aldenarbejkdskraft,den vil. Men hvis højere løn giver højere produktivitet, kan der være profitmæssig grund til w>w c.giver arbejdsløshed. Helt centralt for denne forklaring af strukturel ledighed, at e 0 (w) > 0. Årsager: (i) Ernæring: Raske arbejdere er mere effektive. (ii) Fastholdelse: Høj løn fastholder lønmodtageren i virksomheden, hvorved virksomheden sparer omkostninger til oplæring, rekrutering mv. (iii) Ufavorabel sortering (Adverse Selection): Virksomheden ved ikke, hvem der er de bedste, og hvem der er de mindre gode. Hvis lønnen er lav, vælger de bedste at søge andre jobs, hvorved virksomheden ender med kun at have mindre gode ansat. (iv) Indsats (Moral Hazard): Virksomheden kan ikke observere de ansattes indsats perfekt, hvilket giver incitament til at dovne. Ved at betale en høj løn, er alternativomkostningerne ved fyring høj, hvilket øger incitamentet til at bestille noget. (v) Gaveudvekslingssynspunktet (reciprocity). Case: Ford s $5 workday.

9 LIDT OM UDVIKLING I ARBEJDSLØSHED OG TEORI DE SIDSTE 20 ÅR I 1960erne og start 70erne: Meget lav arbejdsløshed, 2-3%. Vi har lært at styre konjunkturen! Men begyndende stigende inflation. Olieprischok (1973 og 1979) stigende arbejdsløshed og (endnu mere) stigende inflation. Forsøg med ekspansiv finanspolitik, fx mimsen i 1975, og arbejdsudbudsreduktion, efterlønnen fra Arbejdsløsheden vender ikke tilbage til 2-3% eller bare til 5-6%. Fx 1987: Meget kraftig reallønsvækst på trods af,at arbejdsløsheden fortsat var oppe på 7, 7%. Skift i fokus fra konjunkturarbejdsløshed og stabiliseringspolitik til strukturarbejdsløshed og strukturpolitik. Fra fokus på finanspolitik og arbejdsudbudsreduktion til fokus på lønfastsættelse, ansættelsesregler, dagpengeregler, aktivering mv. Arbejdsmarkedsreformer i 90 erne, fx fremrykkelse af aktiveringstidspunktet, ungdomspakken, gradvist fald i kompensationsgraden. Faldende arbejdsløshed fra 1993 (også igangsat af ekspansiv finanspolitik) uden voldsomt forøget inflation. Tilbage til stabiliseringspolitik? Fx forårspakken Skabte formening om, at ikke blot den konjunkturmæssige, men også den naturlige/strukturelle ledighed var steget siden 60erne.