Slides til Makro 2 Forelæsning 12 (Forelæsning 11 ved Ulrik Nødgaard) 8. december Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Transkript

1 Slides til Makro 2 Forelæsning 12 (Forelæsning 11 ved Ulrik Nødgaard) 8. december 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0

2 STRUKTUREL LEDIGHED Ivoresvækstmodeller: L t = udbud af arbejdskraft = efterspørgsel efter arbejdskraft = beskæftigelse. Arbejdsløshedsprocenter på årsbasis USA og DK i det 20. århundrede: Percent of labour force USA Denmark Year LANGT SIGT: Ingen trend, gravitations- eller naturligt niveau 5-7%. KORT SIGT: Fluktuationer, nogle gange store. 1

3 Vækstteori er langsigtsteori. Vi kan bare tænke på L t som 93-95% af arbejdsstyrken og i øvrigt lade teorien stå uændret. Den udtaler sig så blot ikke om den naturlige ledighedsgrad. Men for samfundet er det af stor interesse at forstå det naturlige ledighedsniveau, og om det er 8% eller 4%, bl. a. fordi: Ufrivillig arbejdsløshed repræsenterer et samfundsøkonomisk spild. Som i Chapter 1: Forskellige teorier til forklaring af den langsigtede og den kortsigtede ledighedsgrad. Her: Den strukturelle, langsigtede, naturlige ledighed. Empirisk: Gravitationsniveauet. 2

4 KONJUNKTURLEDIGHED OG STRUKTUREL LEDIGHED Ufrivillig arbejdsløshed er pr. definition næsten det samme som overudbud af arbejdskraft. Betragt et arbejdsmarked: Arbejdsløshed: Lønnen hænger på for højt niveau. Skulle det ikke give et pres nedad på lønnen, der i sig selv eliminerer arbejdsløsheden? Nøglespørgsmålet i al teori om arbejdsløshed. 3

5 Under fuld kompetitiv lønfleksibilitet (som pr. definition betyder, at den nominelle løn altid er tilpasset, så det implicerer en realløn, der bringer lighed mellem ubud og efterspørgsel af arbejdskraft) kan der ikke være arbejdsløshed! Eller med andre ord: For at der kan være arbejdsløshed på et bestemt tidspunkt må en eller anden faktor have forhindret real-lønnen i at tilpasse sig, så (det kompetitive) udbud af arbejdskraft er lig med efterspørgslen efter arbejdskraft. En sådan faktor kaldes en lønstivhed. For at der kan være arbejdsløshed, må der være lønstivhed. Hvorfor/hvordan lønstivhed? 4

6 FORMER FOR LØNSTIVHED Kortsigtet nominel lønstivhed og konjunkturledighed: Arbejdsløsheden skaber faktisk et pres nedad på den nominelle løn W (ogdermed pådenreale W/P), men tilpasningen tager tid. Der vil være en fase, hvor den nominelle løn endnu ikke har tilpasset sig,ogderderfor kan være arbejdsløshed. Dette er kortsigtet eller konjunkturmæssig (ventetids-) ledighed. Konjunkturmæssig ledighed skulle så forsvinde af sig selv med tiden, men tiden kan være lang, ogder kommer altid nye stød. Vigtigt:Hvor langvarig er kortsigtet lønstivhed? Reallønnen W/P kan på kort sigt være være fleksibel, pga. tilpasninger i P, men ikke på en måde, der tenderer at elimenere ledigheden. 5

7 Langsigtet real lønstivhed og strukturel ledighed: Betragt et sigt så langt, at kortsigtet nominel lønstivhed ikke er relevant (i fravær af nye stød). Hvordan ledighed? Arbejdsløsheden skaber ikke et pres nedad på reallønnen. Situationen med arbejdsløshed er i overensstemmelse med den løn- og prisfleksibilitet økonomien har - denne fleksibilitet er bare ikke kompetitiv. Økonomiens generelle ligevægstsytem, som skaber de relative/reale priser er ikke kompetitivt. Den resulterende ledighed er langsigtet, strukturel eller naturlig. Forklaring af langsigtet lønstivhed = forklaring af sameksistents af arbejdsløshed og tilpassede lønninger. 6

8 ÅRSAGER TIL STRUKTUREL LEDIGHED = forklaringer af langsigtet lønstivhed: Hvordan arbejdsløshed i størrelsesordenen 5-7% og intet pres nedad på lønningerne? - Friktionsledighed. (Det tager tid at gå fra et job til et andet). - Søgeledighed. (Der er usikkerhed omkring senere ledige jobs, derfor vælges at søge en tid). -Effektivitetslønninger. ( Kompetitivt arbejdsmarked, men arbejdsproduktivitet afhænger af løn). - Fagforeninger. (Ikke kompetitivt arbejdsmarked). 7

9 ALL UNEMPLOYMENT SHORT RUN OR CYCLICAL UNEMPLOYMENT REASON: Short run nominal wage rigidity LONG RUN OR STRUCTURAL OR NATURAL UNEMPLOY- MENT REASON: Long run real wage rigidity SUBDIVISION by cause of rigidity: FRICTIONAL unemployment (involuntary) SEARCH unemployment (voluntary) Unemployment due to EFFICIENCY WAGES (involuntary) Unemployment due to TRADE UNIONS (involuntary / voluntary) POLICY: STABILIZATION POLICIES, e.g. fiscal and monetary policy POLICY: STRUCTURAL (LABOUR MAR- KET) POLICIES, e.g. reforms of the unemployment benefit system, the educational system, or the tax system 8

10 EFFEKTIVITETS-LØNNINGER Minimal afvigelse fra det kompetitive arbejdsmarked: Mange købere (virksomheder) og mange sælgere (arbejdere), homogen type af arbejdskraft osv., som vi normalt antager skaber kompetitiv løntilpasning. Men vi antager: Arbejdsproduktivitet afhænger positivt af (real-) løn. Løn fremmer effektivitet og bliver dremed effektivitetsløn. Der er gode grunde til dette. Det kan have vigtige implikationer. Først: En illustration af implikationerne i... 9

11 EN SIMPEL PARTIEL LIGEVÆGTSMODEL Virksomhed: Omsætningsfunktion zr(l), R 0 (L) > 0, R 00 (L) < 0, fx zr(l) =z p(f(l)) f(l). Først: Virksomheden er monopsonist på arbejdsmarkedet, sætter reallønnen w og (som sædvanligt) beskæftigelsen L. Arbejdsudbudskurve L s (w). RestriktionL L s (w). Profit= zr(l) wl. Optimal (w, L) er på arbejdsudbudskurven. Ingen arbejdsløshed! 10

12 Argumentet antager, at produktivitet ikke afhænger af løn. Antag produktivitet/effektivitet = a(w), a 0 > 0, så man får en... Ny omsætningsfunktion: zr(a(w)l) =z p(f(a(w)l)) f(a(w)l), og: Profit = zr(a(w)l) wl Argumentet om, at virksomheden nødvendigvis vil lægge sig på arbejdsudbudskurven bryder sammen! Kan fuldt optimum indebære, at virksomheden ligger over arbejdsudbudskurven? 11

13 Virksomheden vælger w og L med henblik på at maximere zr(a(w)l) wl, under bbt. L L s (w). Førsteordensbetingelser uden bibetingelsen L L s (w): zr 0 (a(w)l) a 0 (w)l = L, zr 0 (a(w)l) a(w) =w. Fra den anden er zr 0 (a(w)l) =w/a(w). Indsæt i den første: Solow-betingelsen! Intuition: a 0 (w)w a(w) =1. 12

14 Uden effektivitetsløn: Profit =zr(l) wl. Uanset hvad det optimale L er, skal w sættes så lavt som muligt. Med effektivitetløn: Profit = zr(a(w)l) a(w) w a(w)l. Uansethvad den optimale a(w)l er, skal w/a(w) sættes så lavt som muligt. Tæller i w/a(w): Pris pr. times arbejde ved løn w. Nævneriw/a(w): Effektivitetsenheder pr. time ved løn w. Brøken: Prispr. effektivitetsenhed. Den skal selvfølgelig minimeres. At minimere w/a(w) kræver, at en én-procents stigning i w øger a medénprocent(hvisa steg mere ville w/a(w) falde osv.). Dvs. da/a dw/w =1 a0 (w)w a(w) 13 =1.

15 Er optimum (uden bibetingelsen) indre og dermed givet ved førsteordensbetingelserne? Afhænger af kurvernes udseende. Fx: Her indre w. Indsat i førsteordensbet.: zr 0 (a(w )L) a(w )=w. Giver indre L,hvisfxR 0 (0) = og R 0 ( ) =0. Fuldt optimum (w,l ) uden bibetingelsen er da indre. Hvis L < L s (w ),såer det også optimum med bibetigelsen, og dererarbejdsløshed ogingen tendens til lavere realløn. 14

16 Har vi ikke ved at gøre virksomheden til lønfastsætter brudt med de objektive karakteristika for kompetitivt arbejdsmarked? Hvad nu hvis virksomheden ikke er alene på arbejdsmarkedet, men der er mange købende virksomheder? Fører normalt (uden effektivitetsløn) til løntagende adfærd. Uformelt argument bag dette: Ved markedslønnen kan virksomheden få al den arbejdskraft den vil have. Lavere løn? Arbejdskraft søger væk og de andre virksomheder kan absorbere den, fordi de er mange. Ingen arbejdskraft profit = nul. Højere løn? Virksomheden oversvømmes af arbejdskraft, men har ingen interesse i højere løn: Den kunne jo allerede få al den arbejdskraft, den ville. 15

17 Med effektivitetsløn kan virksomheden have en interesse iatsætte lønnen over markedsniveauet, og intet forhindrer dette. Virksomheden lader blot være med at hyre al den arbejdskraft, der tilbyder sig Mange, fx n, virksomheder kan hver have optimum (w,l ) uden bibetingelse. Arbejdskraftefterspørgsel uden bibetingelse er så nl. Hvis nl <L s (w ), er der igen arbejdsløshed ved fuldt tilpasset realløn. Mange eller få virksomheder i den partielle ligevægtsmodel: Ligevægt med arbejdsløshed og tilpasset realløn er en mulighed, men ikke en nødvendighed. 16

18 MODELLENS IMPLIKATIONER 1. Mulighed for ægte ufrivillig arbejdsløshed i ligevægt med tilpasset realløn w. Virksomhederne driver, for at få optimal produktivitet ud af hver ansat, lønnen op til et niveau, hvor de ikke ønsker at ansætte alle de, der gerne vil have arbejde. 2. Skift i udbuds-/efterspørgselsstøddet z påvirker ikke reallønen w, men de påvirker L. Passer godt med et af konjunkturbevægelsernes stylized facts : Over konjunkturcyklen fluktuerer beskæftigelse og BNP langt kraftigere end reallønnen. Passer dårligt med et af den økonomiske væksts stylized facts : På langt sigt følges reallønen opad med produktiviteten. Problem for effektivitetslønsmodellen? 17

19 ÅRSAGER TIL EFFEKTIVITETSLØN Den enkelte arbejders/arbejdstimes effektivitet afhænger af reallønnen: a = a(w) fx a(w) =ã(w v). 0. Helbredssynspunktet. 1. Fastholdelsessynspunktet. 2. Tiltrækningssynspunktet: Ufuldkommen information ved ansættelser, arbejdere med højere produktivitet har højere reservationsløn. 3. Shirking -synspunktet: Indsats på arbejdspladsen (= effort) er en valg-variabel, som virksomheden kun ufuldstændigt kan observere. 4. Gaveudvekslings- eller reciprocitets-synspunktet: Godt gengældes med godt, for sådan er nu engang folk. 18

20 SHIRKING-MODELLEN Envirksomhedharetvistantal(ens)medarbejdere. Forhveransat er nytten, når der ydes en effort/indsats a 0, og reallønen er w: w c(a), hvor c 0 > 0, c 00 > 0, c 0 (0) = 0, c 0 (a) for a ā og c(0) = 0. Hvis man ikke er ansat (bliver fyret) er nytten v, her eksogen. Virksomheden tilbyder hver ansat en kontrakt (w, â) med løn w og krævet indsats â<ā. Shirking er a<â. Shirking opdages med ssh. q, 0 <q<1, uahængigt for hver arbejder. Konsekvensen er fyring. 19

21 For a<â er forventet nytte (1 q)[w c(a)] + qv. Sætter a =0 nytte = (1 q)w + qv. For a â er forv. nytte w c(a). Sættera =â nytte = w c(â). No-shirking-betingelsen er w c(â) (1 q)w + qv, eller: w v + c(â) q. Med denne løn vil alle ansatte yde â: Højere w muliggør højere â. Højere â kræver højere w. Man kan sætte lighedstegn i no-shirking-betingelsen. Med c(a) = ba 1/η,hvorb>0 og 0 < η < 1 fås: a =â(w, v, q) = altså formen a(w) =k(w v) η. 20 q b (w v) η,