MAKRO årsprøve. Forelæsning 12. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

Transkript

1 MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Peter Birch Sørensen

2 SRAS-KURVEN Y = Ȳ + α(p P e ). 1. P = P e Y = Ȳ. SRAS-kurven går igennem punktet (Ȳ,P e ). 2. Højere P e giver højere SRAS-kurve. Hvorfor? 3. VedjævnvækstiP e (konstant inflation) skubbes SRAS-kurven jævnt opad.

3 SAMLET AS-AD MODEL (LUKKET ØKONOMI) Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) samt på langt sigt: Y = Ȳ (LRAS) men på kortsigt: Y = Ȳ + α(p P e ) (SRAS) Endogene: Y, r og P. Blandt eksogene: Ȳ. I modellen for kort sigt er P e blandt de eksogene, men man kan ræsonnere over dannelsen af P e...

4 ET EFTERSPØRGSELSSTØD 1. Antag initial overensstemmelse mellem ligevægt på langtogkortsigt(y = Ȳ, P = P = P e ): 2. Herefter kommer positivt efterspørgselsstød: ADkurven rykker til højre med effekten fra IS-LM-modellen. 3. Effekt på kortsigt: Y og P, så P > P e. Tilpasningen Langsigtet tilpasning: P>P e fører til revision af forventet prisniveau opad, SRAS-kurven rykker opad P videre, mensy tilbage mod Ȳ.

5 STOP FOR JÆVN INFLATION: SACRIFICE RATIO Udgangspunkt: Konstant (høj) forudset inflation, π = P P 1 = π e = P e P 1,medY = Ȳ. Adaptive forventninger: π e = π 1. SRAS-kurven rykker jævnt opad. Det samme gør ADkurven pga. akommoderende pengepolitik (M vokser med prisniveauet):

6 Hvad sker der, hvis pengemængdevæksten stopper i en bestemt periode? AD-kurven stopper sin flugt opad, men SRAS-kurven fortsætter i den pågældende periode opad som hidtil. Hvorfor? Derfor Y < Ȳ i perioden. Men også π<π e! Derfor holder SRAS-kurven op med at rykke så hurtigt opad osv. frem mod ny langsigtsligevægt med Y = Ȳ og π =0. Men i nogle perioder er der et outputtab: Sacrifice ratio. Ét %-point lavere inflation koster 5% af BNP ietår. Tabet skyldes forventningernes inerti. Fravær af forventningsinerti: Rationelle (modelkonsistente) forventninger. Rationelle forventninger og fuld troværdighed ipengepolitikken giver smertefrit inflationsstop! (Barro-synspunkt fra WSJ 1994 nu på hjemmeside).

7 PHILLIPS-KURVEN og hvad den har med AS-kurven at gøre. Phillips-kurven er en empirisk konstateret negativ sammenhæng mellem (løn-) inflation og arbejdsløshed. A. W. Phillips fandt i 1958 over perioden 1861 til 1913 en forbavsende stabil sammenhæng:

8 Og endnu mere imponerende: Økonomiens missing link var fundet. Men,... Friedman forudsagde i 1968 Phillipskurvens sammenbrud.

9 Heraf: den moderne forventningsudvidede Phillips-kurve: π = π e β (u u n )+v Faktisk inflationsrate π givet ved: Fuld indlejring af forventet inflationsrate π e, negativ påvirkning fra cyklisk arbejdsløshed u u n, påvirkning fra udbudsstød v.

10 FRA SRAS- TIL PHILLIPS-KURVE: Y = Ȳ + α(p P e ) P = P e + 1 (Y Ȳ ). α 1) Fratræk P 1 påbeggesider: P P 1 =(P e P 1 )+ 1 (Y Ȳ ). α 2) Definér π P P 1 og π e P e P 1 (inflation bagud) π = π e + 1 (Y Ȳ ). α 3) Fra Okun s lov: I det omfang Y er over naturligt niveau Ȳ, er arbejdsløsheden u under naturligt niveau u n (og omvendt), dvs. 1 α (Y Ȳ )= β(u un ): π = π e β(u u n ). 5) Udvid ligning med eksogent udbudschok: π = π e β(u u n )+v.

11 BASALE ÅRSAGER TIL INFLATION π = π e β(u u n )+v. Forventet inflation indlejres, fordi lønninger skubbes med op: Løn-pris-spiralen. Lav arbejdsløshed trækker inflationen opad: Demand-pull inflation. Negative udbudschok (fx stigende oliepriser) skubber inflationen opad: Cost-push inflation.

12 ADAPTIVE FORVENTNINGER OG INFLATIONSINERTI Husk: π = π e β(u u n )+v. Simplest mulige adaptive model for forventningsdannelsen: π e = π 1, fører til: π = π 1 β(u u n )+v. Så længeu = u n lever inflationen videre uændret: Inflationsinerti eller inflationsprocessens momentum. Men også: u < u n fører til stigende inflation, og u>u n fører til faldende inflation. Derfor kaldes u n også fornairu:non-accelerating Inflation Rate of Unemployment. Hvad siger empirien?

13 Den gamle Phillips-kurve brød sammen! Den moderne med adaptive forventninger, π e = π 1, siger: π = π 1 β(u u n )+v π π 1 = β(u u n )+v USA, :

14 TRADE-OFF INFLATION/ARBEJDSLØSHED Antag: På kort sigt ligger forventet inflation π e fast. Så giver Phillips-kurven: π = π e β(u u n )+v mulighed for at opnå lavere arbejdsløshed mod accept af mere inflation. Initial situation: u = u n og π = π e. Ekapansiv politik (fx G, M ) vil i AS-AD model betyde højere Y,dermedu<u n og så fra Phillipskurven højere inflation (end π e ). Trade off!

15 Men: Da nu π>π e, begynder folk at korrigere deres inflationsforventninger opad, og Phillips-kurven rykker derfor opad. Og det gør den så længeu<u n! Lavere arbejdsløshed end u n betyder accelererende inflation og til sidst hyperinflation! Phillips-kurven er lodret på langt sigt. Der er ikke noget trade-off lavere arbejdsløshed mod højere inflation på det længere sigt. Derimod: Klassisk dikotomi: Ledighed på naturligt niveau, ikkestrukturel politik påvirker kun inflationsraten. Inflationsbekæmpelse og scarifice ratio én gang til:

16 EN UDFORDRING TIL TESEN OM NATURLIG ARBEJDSLØSHED: TEORIEN OM HYSTERESE Hysterese: Den aktuelle ligevægtsledighed afhænger af den historiske udvikling i ledigheden høj arbejdsløshed kan bide sig fast, således at ledigheden ikke automatisk vender tilbage til et lavere naturligt niveau. Mulige mekanismer bag hysterese: - Langvarigt arbejdsløse mister kvalifikationer og eventuelt også motivation. Dermed bidrager de efterhånden mindre effektivttilatdæmpelønpresset. - Insider-outsider teorien: De arbejdsløse bliver efterhånden outsidere, og deres interesse i at finde beskæftigelse tilgodeses ikke af dem, der forhandler løn. Lønnen fastsættes alene med henblik på atsikre,at insid- erne (de i forvejen beskæftigede) kan fastholde deres jobs.

17 PERSISTENS I ARBEJDSLØSHEDEN Hysterese er en ekstrem grad af persistens (træghed, vedholdenhed) i arbejdsløsheden. En høj grad af persistens betyder, at den naturlige arbejdsløshed ikke er konstant over tid. Hysterese i rendyrket form betyder, at der slet ikke er en naturlig arbejdsløshed i traditionel forstand. Vi vil nu illustrere disse pointer i en simpel version af den såkaldte insider-outsider model. Antag, at efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed beskæftigelsen (L) ergivetved µ W L = A P η, hvor η er den numeriske reallønselasticitet i arbejdskraftefterspørgslen, og A opfanger produktivitetsstød og efterspørgselsstød, der påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft. Antag endvidere for enkelheds skyld, at η = 1. Hvis vi tager den naturlige logaritme på begge sider af ligningen ovenfor og benytter små bogstaver

18 tilatangivelogaritmiskestørrelser,får vi med η =1 at l = a (w p) w = p l + a (1) Vi antager, at stødvariablen a svinger omkring en middelværdi på nul: E [a] =0 (2) De såkaldte insidere på arbejdsmarkedet består af dem, der er inde i varmen, dvs. dem der var beskæftigede i den foregående periode (l 1 ). Insiderne repræsenteres af fagforeninger, der fastlægger et pengelønkrav w med henblik på at sikre, at alle, der var beskæftigede i foregående periode, også forventes at være beskæftiget i den aktuelle periode. Fagforeningerne ved, at arbejdskraftefterspørgslen er givet ved (1), og at E [a] = 0. Desætterderforpengelønkravetw således at w = p e l 1 (3) Arbejdsgiverne har dog også mulighed for at (true med at) ansætte outsidere, dvs. arbejdsløse der er villige til

19 at arbejde for en lavere pengeløn w R, som er fastsat udfraønsketomatopnå en realløn ω R,dvs. w R = ω R + p e (4) (husk at vi stadig måler alt i logaritmer). Det faktisk realiserede lønniveau w bliver et gennemsnit af insidernes og outsidernes lønkrav, hvor vægten β afspejler insidernes relative styrke på arbejdsmarkedet: w = βw +(1 β) w R, 0 <β<1 (5) Indsættelse af (1), (3) og (4) i (5) giver w z } { p l + a = β w z } { (p e l 1 )+(1 β) w R z } { (ω R + p e ) p = p e + l βl 1 +(1 β) ω R a (6) Arbejdsløshedsgraden u er givet som u N L N =1 L µ L N ln = n l, (7) N hvor N er den eksogene arbejdsstyrke. Hvis vi normerer denne til 1, har vi at n ln N =0,således at u = l. Ved brug af dette kan vi omskrive (6) til p = p e u + βu 1 +(1 β) ω R a

20 p p 1 = p e p 1 u +βu 1 +(1 β) ω R a π = π e (1 β) u β (u u 1 )+(1 β) ω R a (8) π p p 1, π e p e p 1 hvor π og π e er hhv. den faktiske og den forventede inflationsrate. Vi ser af (8), at inflationsraten både afhænger af niveauet for og af ændringen i arbejdsløsheden. Ofte antages det at hvorved(8)kanskrives π e = π 1 (9) π = π 1 u + βu 1 +(1 β) ω R a (10) Den naturlige ledighed u identificeres ofte med den såkaldte NAIRU, dvs. den ledighed, der er forenelig medenstabilinflationsrate (π = π 1 ). Indsættes denne betingelse i (10), får man u = βu 1 +(1 β) ω R a (11) Vi ser altså, at den naturlige ledighed i en given periode afhænger af foregående periodes faktiske ledighed.

21 Hvis insiderne ikke har total markedsmagt, dvs. så længe β < 1, og hvis der ikke er stød til udbud eller efterspørgsel (dvs. a = 0), får man dog ved at indsætte langsigtsligevægtsbetingelserne π = π 1 og u = u 1 i (10), at den naturlige ledighed på langt sigt konvergerer mod niveauet u = ω R (12) Men: Hvis insiderne har total magt (β =1),får man af (11) at u = u 1 a (13) Den naturlige ledighed vil da hele tiden ændre sig, når der kommer stød til økonomien (a 6= 0), uden at blive trukket tilbage mod et fast forankringspunkt, dvs. begrebet mister i realiteten den betydning og relevans, det tillægges i mainstream makroteori. Empirien tyder på, at β er mindre end, men relativt tæt på 1 (typisk omkring 0.9 eller mere i Vesteuropa), dvs. der er en meget høj grad af persistens

22 i ledigheden. Det betyder, at den naturlige ledighed (NAIRUen) på kortogmellemlangtsigtharentendens til at følge udviklingen i den faktiske ledighed. Dermed kan recessioner have store sociale omkostninger, da det kan være svært at presse ledigheden ned igen uden(stærkt) inflationære bivirkninger, når først arbejdsløsheden er kommet højt op.