Slides til Makro 2, Forelæsning november 2004 Chapter 11, 12

Transkript

1 STRUKTUREL LEDIGHED Slides til Makro 2, Forelæsning november 2004 Chapter 11, 12 I vores vækstmodeller: L t = udbud af arbejdskraft = efterspørgsel efter arbejdskraft = beskæftigelse. Arbejdsløsheds% på årsbasis, USA og DK, 20. årh.: Percent of labour force USA Denmark 10 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Year November 12, 2004 LANGT SIGT: Ingen trend, naturligt niveau 5-7%. KORT SIGT: Fluktuationer, nogle gange store.

2 Vækstteori er langsigtsteori: Vi kan tænke på L t som 93-95% af arbejdsstyrken. Teorien udsiger blot ikke noget om den naturlige ledighedsgrad. For samfundet er det af stor interesse at forstå det naturlige ledighedsniveau (er det 8% eller 4%?): KONJUNKTURLEDIGHED OG STRUKTUREL LEDIGHED Ufrivillig arbejdsløshed er pr. definition næsten det samme som overudbud af arbejdskraft. Betragt et arbejdsmarked: Ufrivillig arbejdsløshed indebærer et samfundsøkonomisk spild. Ufrivillig ledighed der er ubeskæftigede med: MRS < W/P. Profitmax for den marginalt beskæftigede er: W/P MP. Dvs., under ufrivillig arbejdsløshed er der ubeskæftigede med MRS < MP. Samfundsøkonomisk spild! Som i Chapter 1: Forskellige teorier til forklaring af den langsigtede og den kortsigtede ledighedsgrad. Her: Den strukturelle, langsigtede, naturlige ledighed. Empirisk: Gravitationsniveauet. Arbejdsløshed: Lønnen hænger på for højt niveau. Skulle det ikke give et pres nedad på lønnen, der i sig selv eliminerer arbejdsløsheden? Nøglespørgsmålet i al teori om arbejdsløshed.

3 Under fuld kompetitiv lønfleksibilitet (som pr. definition betyder, at den nominelle løn altid er tilpasset, så det implicerer en realløn, der bringer lighed mellem ubud og efterspørgsel af arbejdskraft) kan der ikke være arbejdsløshed! Eller med andre ord: For at der kan være arbejdsløshed på et bestemt tidspunkt må en eller anden faktor have forhindret real-lønnen i at tilpasse sig, så (det kompetitive) udbud af arbejdskraft er lig med efterspørgslen efter arbejdskraft. En sådan faktor kaldes en lønstivhed. For at der kan være arbejdsløshed, må der være lønstivhed. Hvorfor/hvordan lønstivhed? FORMER FOR LØNSTIVHED Kortsigtet nominel lønstivhed og konjunkturledighed: Arbejdsløsheden skaber faktisk et pres nedad på den nominelle løn W (og dermed på den reale W/P), men tilpasningen tager tid. Der vil være en fase, hvor den nominelle løn endnu ikke har tilpasset sig, og der derfor kan være arbejdsløshed. Dette er kortsigtet eller konjunkturmæssig ledighed. Konjunkturmæssig ledighed skulle så forsvinde af sig selv med tiden, men tiden kan være lang, ogder kommer altid nye stød. Reallønnen W/P kan godt på kort sigt være fleksibel under kortsigtet nominel lønstivhed pga. tilpasninger i P, men ikke på en måde, der tenderer at elimenere ledigheden: P bestemmes ikke på arbejdsmarkedet.

4 Langsigtet real lønstivhed og strukturel ledighed: Antag fravær af nye stød og et sigt, der er så langt, at kortsigtet nominel lønstivhed ikke er relevant. Hvordan ledighed? Kun ved at arbejdsløsheden ikke skaber et pres nedad på reallønnen: Situationen med arbejdsløshed skal være i overensstemmelse med den løn- og prisfleksibilitet økonomien har (på langt sigt uden nye stød) - denne fleksibilitet kan så bare ikke være fuldt kompetitiv. Økonomiens generelle ligevægstsytem, som skaber de relative/reale priser, er ikke fuldt ud kendetegnet ved fuldkommen konkurrence. Den resulterende ledighed er langsigtet, strukturel eller naturlig. Forklaring af langsigtet lønstivhed = forklaring af sameksistents af arbejdsløshed og tilpassede lønninger. ÅRSAGER TIL STRUKTUREL LEDIGHED = forklaringer af langsigtet lønstivhed = forklaring af sameksistents af arbejdsløshed og tilpassede lønninger: Hvordan arbejdsløshed i størrelsesordenen 5-7% og intet pres nedad på lønningerne? Friktionsledighed: Det tager tid at gå fra et job til et andet. Søgeledighed: Der er usikkerhed omkring senere ledige jobs, derfor vælges at søge en tid. Effektivitetslønninger: Kompetitivt arbejdsmarked, men arbejdsproduktivitet afhænger af løn. Fagforeninger: Ikke kompetitivt arbejdsmarked.

5 ALL UNEMPLOYMENT EFFEKTIVITETS-LØNNINGER SHORT RUN OR CYCLICAL UNEMPLOYMENT REASON: Short run nominal wage rigidity POLICY: STABILIZATION POLICIES, e.g. fiscal and monetary policy LONG RUN OR STRUCTURAL OR NATURAL UNEMPLOY- MENT REASON: Long run real wage rigidity SUBDIVISION by cause of rigidity: FRICTIONAL unemployment (involuntary) SEARCH unemployment (voluntary) Unemployment due to EFFICIENCY WAGES (involuntary) Unemployment due to TRADE UNIONS (involuntary / voluntary) POLICY: STRUCTURAL (LABOUR MAR- KET) POLICIES, e.g. reforms of the unemployment benefit system, the educational system, or the tax system Minimal afvigelse fra det kompetitive arbejdsmarked: Mange købere (virksomheder) og mange sælgere (arbejdere), homogen type af arbejdskraft osv., som vi normalt antager skaber kompetitiv løntilpasning. Men vi antager: Arbejdsproduktivitet afhænger positivt af (real-) løn. Løn fremmer effektivitet og bliver dremed effektivitetsløn. Der er gode grunde til dette. Det kan have vigtige implikationer. Først: En illustration af implikationerne i...

6 EN SIMPEL PARTIEL LIGEVÆGTSMODEL Se på virksomhed med omsætningsfunktion: zr(l), R 0 (L) > 0, R 00 (L) < 0, fx zr(l) =z p(f(l)) f(l). Først: Virksomheden monopsonist på arbejdsmarkedet, sætter reallønnen w og beskæftigelsen L. Arbejdsudbudskurve L s (w). Profit = zr(l) wl. w Restriktion L L s (w). Argumentet antager, at produktivitet ikke afhænger af løn. Antag produktivitet/effektivitet = a(w), a 0 > 0, såman får en... Ny omsætningsfunktion: og: zr(a(w)l) =z p(f(a(w)l)) f(a(w)l), Profit = zr(a(w)l) wl Argumentet om, at virksomheden nødvendigvis vil lægge sig på arbejdsudbudskurven bryder sammen! L Kan fuldt optimum indebære, at virksomheden ligger over arbejdsudbudskurven? Optimal (w, L) er på arbejdsudbudskurven. Ingen arbejdsløshed!

7 Virksomheden vælger w og L med henblik på at maximere zr(a(w)l) wl, under bbt. L L s (w). Førsteordensbetingelser uden bibetingelsen L L s (w): zr 0 (a(w)l) a 0 (w)l = L, zr 0 (a(w)l) a(w) =w. Fra den anden er zr 0 (a(w)l) =w/a(w). Indsætiden første: a 0 (w)w =1. a(w) Solow-betingelsen! Intuition: Uden effektivitetsløn: Profit = zr(l) wl. Uanset hvad det optimale L er, skal w sættes så lavt som muligt. Med effektivitetløn: Profit =zr(a(w)l) w a(w) a(w)l. Uanset hvad den optimale a(w)l er, skal w/a(w) sættes så lavt som muligt. Tæller i w/a(w): Prispr. timesarbejdevedlønw. Nævner i w/a(w): Effektivitetsenheder pr. time ved løn w. Brøken: Pris pr. effektivitetsenhed. Den skal selvfølgelig minimeres. At minimere w/a(w) kræver, at en én-procents stigning i w øger a med én procent (hvis a steg mere ville w/a(w) falde osv.). Dvs. da/a dw/w =1 a0 (w)w a(w) =1.

8 Er optimum (uden bibetingelsen) w indre (0 <w < ) og dermed givet ved førsteordensbetingelserne? Afhænger af kurvernes udseende. Fx: Har vi ikke ved at gøre virksomheden til lønfastsætter brudt med de objektive karakteristika for kompetitivt arbejdsmarked? Hvad nu hvis virksomheden ikke er alene på arbejdsmarkedet, men der er mange købende virksomheder? Fører normalt (uden effektivitetsløn) til løntagende adfærd. Uformelt argument bag dette: Ved markedslønnen kan virksomheden få al den arbejdskraft den vil have. Her indre w. Indsat i førsteordensbetingelen: zr 0 (a(w )L) a(w )=w. Giver indre L, hvis fx R 0 (0) = og R 0 ( ) =0.Fuldt optimum (w,l ) uden bibetingelsen er da indre. Hvis L < L s (w ), så er det også optimum med bibetigelsen, og der er arbejdsløshed og ingen tendens til lavere realløn. Lavere løn? Arbejdskraft søger væk og de andre virksomheder kan absorbere den, fordi de er mange. Ingen arbejdskraft profit = nul. Højere løn? Virksomheden oversvømmes af arbejdskraft, men har ingen interesse i højere løn: Den kunne jo allerede få al den arbejdskraft, den ville.

9 Med effektivitetsløn kan virksomheden have en interesse i at sætte lønnen over markedsniveauet, og intet forhindrer dette. Virksomheden lader blot være med at hyre al den arbejdskraft, der tilbyder sig. Mange, fx n, virksomheder kan hver have optimum (w,l ) uden bibetingelse. Arbejdskraftefterspørgsel uden bibetingelse er så nl. Hvis nl <L s (w ), er der igen arbejdsløshed ved fuldt tilpasset realløn. Om der er mange eller få virksomheder i den partielle ligevægtsmodel: Ligevægt med arbejdsløshed og tilpasset realløn er en mulighed, men ikke en nødvendighed. MODELLENS IMPLIKATIONER 1. Mulighed for ægte ufrivillig arbejdsløshed i ligevægt med tilpasset realløn w. Virksomhederne driver, for at få optimal produktivitet ud af hver ansat, lønnen op til et niveau, hvor de ikke ønsker at ansætte alle de, der gerne vil have arbejde. 2. Skift i udbuds-/efterspørgselsstøddet z påvirker ikke reallønen w, men de påvirker L. Passer godt med (bidrager til at forklare) et af konjunkturbevægelsernes vigtigste stylized facts : Over konjunkturcyklen er beskæftigelsen langt mere (positivt) korreleret med BNP end reallønnen er. Passer dårligt med et af den økonomiske væksts stylized facts : På langt sigt følges reallønen opad med produktiviteten. Problem for effektivitetslønsmodellen? Nej!

10 ÅRSAGER TIL EFFEKTIVITETSLØN SHIRKING-MODELLEN Den enkelte arbejders/arbejdstimes effektivitet afhænger af reallønnen: a = a(w) fx a(w) =ã(w v) med ã(0) = 0, ã 0 > Helbredssynspunktet. 1. Fastholdelsessynspunktet. 2. Tiltrækningssynspunktet: Ufuldkommen information ved ansættelser, arbejdere med højere produktivitet har højere reservationsløn. 3. Shirking -synspunktet: Indsats på arbejdspladsen (= effort) er en valg-variabel, som virksomheden kun ufuldstændigt kan observere. 4. Gaveudvekslings- eller reciprocitets-synspunktet: Godt gengældes med godt, for sådan er nu engang folk. En virksomhed har et vist antal (ens) medarbejdere. For hver ansat er nytten, når der ydes en effort/indsats a 0, og reallønen er w: w c(a), c 0 > 0,c 00 > 0,c 0 (0) = 0,c 0 (a) for a ā og c(0) = 0. Hvis man ikke er ansat (bliver fyret) er nytten v, her eksogen. Virksomheden tilbyder hver ansat en kontrakt (w, â) med løn w og krævet indsats â<ā. Shirking er a<â. Shirking opdages med ssh. q, 0 <q<1, uahængigt for hver arbejder. Konsekvensen er fyring.

11 For a<â er forventet nytte (1 q)[w c(a)] + qv. Sætter a =0 nytte = (1 q)w + qv. For a â er forv. nytte w c(a). Sætter a =â nytte = w c(â). No-shirking : w c(â) (1 q)w + qv w v + c(â) q. Med w således sat vil alle ansatte yde â: Højerew muliggør højere â. Højereâ kræver højere w. Man kan sætte lighedstegn i no-shirking-betingelsen! Med c(a) =ba 1/η, b > 0, 0 <η<1, fås: a =â(w, v, q) = h q b (w v)i η, altså følgende form på effektivitetsfunktionen : a(w) =k(w v) η.