Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Transkript

1 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i 2008/2009 over for ufaglærte ledige

2 Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i 2008/2009 over for ufaglærte ledige kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2011 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\kbj\5100\5100 notat beskæftigelsesrettet indsats.docx December 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i 2008/2009 over for ufaglærte ledige AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Virksomhederne flytter flere og flere ufaglærte arbejdspladser ud af landet. Samtidig påvirker den stigende ledighed i høj grad også de ufaglærte. Man må forvente, at den udvikling fortsætter, og at ufaglært arbejdskraft får det sværere på fremtidens arbejdsmarked. Af den grund ønsker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland at få mere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark og herunder at få belyst den beskæftigelsesrettede indsats over for ledige ufaglærte. Dette er baggrunden for undersøgelsen, hvis resultater præsenteres i dette notat. Undersøgelsen er gennemført for perioden 2008/2009 og omfatter således perioden før den nye refusionsordning trådte i kraft. Undersøgelsen er gennemført for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland som en opfølgning på en større undersøgelse af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark. Resultater og konklusioner derfra præsenteres i en rapport med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Resultater og konklusioner, som er tilgængelig på både AKF s og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands hjemmeside. Et kortfattet notat med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, der beskriver det anvendte datagrundlag i undersøgelsen, er også tilgængeligt på AKF s hjemmeside.

5 Indhold Sammenfatning Om undersøgelsen Ledige i Østdanmark, der bliver ledige i Den beskæftigelsesrettede indsats rettet mod ufaglærte Beskæftigelsesrettede foranstaltninger ved ledighed Status et år efter, at ledighedsforløbet startede i Status i 2009, et år efter deltagelse i foranstaltningsforløb i Litteratur Bilag A: Foranstaltninger i løbet af ledighedsperioden Bilag B: Kommuner og delregioner i Østdanmark... 27

6

7 Sammenfatning Denne undersøgelse kigger på ufaglærte på år, der bor i Østdanmark, og som blev ledige i 2008, og besvarer følgende spørgsmål: Hvilke beskæftigelsesrettede foranstaltninger har de ledige deltaget i? Hvordan er de lediges arbejdsmarkedssituation et år efter, at de blev ledige? Endvidere ser undersøgelsen på ledige ufaglærte, som deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i løbet af 2008, uafhængigt af hvornår de påbegyndte deres ledighedsforløb, og besvarer følgende spørgsmål: Hvordan er de lediges arbejdsmarkedssituation et år efter, at de i 2008 hhv. påbegyndte eller afsluttede en beskæftigelsesrettet foranstaltning? Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret kvantitativ undersøgelse med beskrivende analyser og omfatter perioden 2008/2009, dvs. før den nye refusionsordning trådte i kraft. Den er udarbejdet for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland som en opfølgning på en større undersøgelse af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark. Hovedresultater Undersøgelsen peger på, at de ufaglærte har større behov for hjælp til at komme i arbejde igen end ikke-ufaglærte: Ufaglærte med grundskoleuddannelse deltog oftere i beskæftigelsesforanstaltninger end ufaglærte med gymnasial uddannelse og ikke-ufaglærte. Da beskæftigelsesindsatserne rettet mod ufaglærte ofte er af længere varighed, og da de ufaglærte generelt deltager i flere beskæftigelsesindsatser, brugte de samlet set en større del af deres tid som ledige på beskæftigelsesforanstaltninger end ikke-ufaglærte. Lidt under 40% af de ufaglærte har fået arbejde igen, et år efter at de blev ledige. Lavest er andelen blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse. For ikke-ufaglærte er det ca. 51%, der har fået arbejde igen, et år efter at de blev ledige. Lidt mere end 8% er i støttet beskæftigelse, et år efter at de blev ledige. For ufaglærte med grundskoleuddannelse er det 9%, som er i støttet beskæftigelse, et år efter at de blev ledige, mens det for ufaglærte med gymnasial uddannelse kun er lidt mere end 5%. Blandt ledige som deltager i foranstaltninger i 2008, er der for de enkelte foranstaltningstyper stor forskel på andelen, der er i beskæftigelse ét år efter i Fx er en relativt stor andel af dem som deltager i løntilskud i 2008 i ordinær beskæftigelse ét år efter. Derimod er andelen lille blandt dem, som er i virksomhedspraktik eller deltager i særligt tilrettelagte projekter. 7

8 1 Om undersøgelsen I dette notat redegøres for en undersøgelse af den beskæftigelsesrettede indsats over for ufaglærte ledige i 2008/2009, og er således gennemført for perioden inden de nye refusionsregler trådte i kraft 1. Formålet med undersøgelsen er at belyse, i hvilket omfang ufaglærte, der blev ledige i 2008, deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger, mens de er ledige, og hvilken arbejdsmarkedssituation de befinder sig i et år efter, at de blev ledige. Undersøgelsen er gennemført som en opfølgning på undersøgelsen af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark. Undersøgelsen er gennemført for ufaglærte i aldersgruppen år, der blev ledige i Østdanmark i Der sondres imellem ufaglærte med gymnasial uddannelse og ufaglærte kun med grundskoleuddannelse. Kun personer, der var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som ikke flytter til en anden kommune, mens de er ledige, indgår i undersøgelsen. I definitionen af ledige er der ikke taget højde for matchkategorisering, og der sondres ikke mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. I undersøgelsen ses på bevægelser fra og til beskæftigelse, og det er derfor ikke relevant at udelukke nogen, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Undersøgelsen er en kvantitativ registerbaseret undersøgelse, hvor det registerbaserede datamateriale er anvendt til at konstruere sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for hver enkelt person. De sammenhængende arbejdsmarkedsforløb består for den enkelte person typisk af en række delforløb i hhv. Beskæftigelse som lønmodtager, Beskæftigelse som selvstændig, Ledighed, Uddannelse og Uden for arbejdsstyrken 2. De sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er grundlaget for undersøgelsen. I undersøgelsen er der fokus på, om de, der bliver ledige i løbet af 2008, er kommet i beskæftigelse igen efter et år eller laver noget helt andet, samt hvilke beskæftigelsesrettede foranstaltninger de deltog i, mens de var ledige 3. I undersøgelsen er der også fokus på de ledige som hhv. påbegynder eller afslutter en beskæftigelsesrettet foranstaltning i 2008, uafhængigt af hvornår den ledige påbegyndte sit ledighedsforløb (det kan være påbegyndt for lang tid siden, fx i 2006). For denne gruppe ses på deres arbejdsmarkedssituation et år efter at de hhv. påbegyndte eller afsluttede den beskæftigelsesrettede foranstaltning i I undersøgelsen opdeles Østdanmark i fem delregioner: København/Frederiksberg, Københavns omegn (inkl. Dragør og Tårnby Kommuner), Nordsjælland (inkl. Gentofte), Østsjælland og Vest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm og Christiansø). En oversigt over kommunerne i de enkelte delregioner er præsenteret i bilag B De nye refusionsregler er først trådt i kraft ved overgangen mellem 2009/2010. En detaljeret beskrivelse af genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb er beskrevet i Jensen & Christensen (2011). Hvis en person bliver ledig flere gange i løbet af 2008, indgår kun det senest påbegyndte ledighedsforløb i undersøgelsen. 8

9 I alt indgår ledige fra Østdanmark i undersøgelsen. Hovedparten af de ledige bor i delregionerne København/Frederiksberg (ca personer) og Vest- og Sydsjælland (ca personer). 9

10 2 Ledige i Østdanmark, der bliver ledige i 2008 I Østdanmark er 36% af de ledige ufaglærte, og blandt de ledige ufaglærte har fem ud af seks kun en grundskoleuddannelse, mens de resterende har en gymnasial uddannelse. I Vest- og Sydsjælland er der den største andel af ledige ufaglærte med grundskoleuddannelse. Her er det kun ca. hver tiende blandt de ledige ufaglærte, der har en gymnasial uddannelse, mens det er ca. hver fjerde i København/Frederiksberg. Alle ledige i Østdanmark går i gennemsnit ledig i ca. 31 uger. I gennemsnit går de ledige i lidt længere tid i København/Frederiksberg end i de øvrige delregioner. Tabel 2.1 beskriver, hvor mange ledige personer der indgår i undersøgelsen, og hvor længe de i gennemsnit går ledige. Ledighedens længde er af stor betydning, idet et længere ledighedsforløb øger sandsynligheden for, at den ledige deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger og giver generelt anledning til en mere omfattende beskæftigelsesrettet indsats. I gennemsnit går de ufaglærte ledige i længere tid end de ikke-ufaglærte, nemlig ca. 30 uger, hvis de har en gymnasial uddannelse, og ca. 36,5 uger, hvis de kun har grundskoleuddannelse. Forskellen er størst i delregion Østsjælland, hvor ufaglærte med grundskoleuddannelse går ledige, ca. 12 uger længere end ufaglærte med gymnasial uddannelse, mens forskellen er ca. 8 uger i København/Frederiksberg og ca. 4 uger i Vest- og Sydsjælland. 10

11 Tabel 2.1 Antal ledige og deres gennemsnitlige ledighedslængde Delregioner Gennemsnitlig varighed i uger Antal ledighedsperioder København og Frederiksberg Ikke-ufaglært 29, Ufaglært (Grundskole) 40, Ufaglært (Gymnasial) 31, Københavns omegn Ikke-ufaglært 29, Ufaglært (Grundskole) 36, Ufaglært (Gymnasial) 30,2 443 Nordsjælland Ikke-ufaglært 29, Ufaglært (Grundskole) 35, Ufaglært (Gymnasial) 29,9 442 Østsjælland Ikke-ufaglært 28, Ufaglært (Grundskole) 38, Ufaglært (Gymnasial) 26,3 199 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglært 27, Ufaglært (Grundskole) 34, Ufaglært (Gymnasial) 30,2 480 Østdanmark i alt Ikke-ufaglært 28, Ufaglært (Grundskole) 36, Ufaglært (Gymnasial) 30, Kilde: Egne beregninger Bem.: Omfatter påbegyndte ledighedsperioder i 2008 og kun ledighedsperioder, hvor personen kommer fra beskæftigelse. Omfatter også ledighedsperioder, der ikke er afsluttet ved udgangen af observationsperioden (højrecensurerede observationer). 11

12 3 Den beskæftigelsesrettede indsats rettet mod ufaglærte En stor del af de ledige deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger, mens de går ledige. Undersøgelsen udpeger, hvilke beskæftigelsesforanstaltninger de ledige deltager i 4. Der er syv foranstaltningstyper, der knytter sig til ledighed: 1 Vejledning og afklaring 2 Særligt tilrettelagte forløb/projekter 3 Særligt tilrettelagt uddannelse og selvvalgt uddannelse 4 Ordinær uddannelse 5 Virksomhedspraktik 6 Danskundervisning og samfundsforståelse 7 Revalidering (inkl. forrevalidering) Derudover er der forskellige former for støttet beskæftigelse: 1 Privat løntilskud 2 Offentligt løntilskud 3 Privat fleks-/skånejob 4 Offentligt fleks-/skånejob. 3.1 Beskæftigelsesrettede foranstaltninger ved ledighed Når man alene fokuserer på beskæftigelsesrettede foranstaltninger i forbindelse med ledighed, dvs. uden inddragelse af støttet beskæftigelse, ser man, at langt hovedparten af dem, der er ledige under 26 uger, ikke deltager i beskæftigelsesforanstaltninger (se tabel 3.1), mens det er noget færre blandt dem, der er ledige i mere end 26 uger. Dette peger på en begrænset brug af en tidlig indsats. Ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager umiddelbart hyppigst i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i forbindelse med ledighed. Det skyldes blandt andet, at de typisk går ledige i længere tid (jf. tabel 2.1). 4 Oplysninger om beskæftigelsesrettede foranstaltninger baseres på DREAM-registeret, som indgår i genereringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, der ligger til grund for undersøgelsen af de ufaglærtes arbejdsmarked (jf. Jensen & Christensen 2011). Bemærk at Kontaktsamtaler således ikke indgår i undersøgelsen. 12

13 Tabel 3.1 Antal foranstaltninger i løbet af ledighedsperioden påbegyndt i 2008 blandt årige (i bilag A præsenteres tabellen opdelt på delregioner inden for beskæftigelsesregionen) Antal foranstaltninger Korte ledighedsperioder (under 26 uger) Ikkeufaglærte Ufaglærte med grundskoleuddannelse Procent Ufaglærte med gymnasial uddannelse 0 foranstaltninger 86,3 79,2 84,6 1 foranstaltning 13,0 19,3 14,5 2 foranstaltninger 0,7 1,4 0,9 3 eller flere foranstaltninger - 0,1 - I alt 100,0 100,0 100,0 ANTAL Længere ledighedsperioder (26 uger eller længere) Procent 0 foranstaltninger 40,1 32,2 38,0 1 foranstaltning 42,0 43,8 44,1 2 foranstaltninger 15,4 19,9 15,7 3 eller flere foranstaltninger 2,7 4,2 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 ANTAL Kilde: Egne beregninger. Bem.: Omfatter påbegyndte ledighedsperioder i 2008 og kun ledighedsperioder, hvor personen kommer fra beskæftigelse. Omfatter også ledighedsperioder, der ikke er afsluttet ved udgangen af observationsperioden (højrecensurerede observationer). Ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager umiddelbart hyppigst i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i forbindelse med ledighed. Blandt dem, der er ledige i mere end 26 uger, deltager lidt mere 24% af de ufaglærte med grundskoleuddannelse i to eller flere foranstaltninger. For ufaglærte med gymnasial uddannelse og ikke-ufaglærte er det tilsvarende tal 18%. At ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager i flere foranstaltninger skyldes blandt andet, at de typisk går ledige i længere tid (jf. tabel 2.1). Idet deltagelse i foranstaltninger og deltagelsens omfang hænger sammen med, hvor længe den ledige går ledig, er det svært, på baggrund af tabel 3.1, at sige noget om, hvorvidt nogen deltager mere i foranstaltninger end andre. For at kunne sige noget om det det, skal deltagelse sættes i forhold til ledighedens længde, således at det er muligt at beskrive, hvor massiv deltagelsen i beskæftigelsesrettede foranstaltninger er for den enkelte. Dette kaldes i undersøgelsen for foranstaltningsintensiteten. Foranstaltningsintensiteten beskriver, hvor stor en andel af tiden den ledige har deltaget i en af de syv beskæftigelsesrettede foranstaltninger, mens personen har været ledig. En foranstaltningsintensitet på 100% betyder, at personen har deltaget i foranstaltninger hele tiden, mens personen har været ledig. Deltagelse i foranstaltninger og foranstaltningsintensiteten i forbindelse med ledighed er præsenteret i tabel 3.2. Kolonne (1) beskriver andelen af ledige, der deltager i beskæftigelses- 13

14 rettede foranstaltninger. Således viser tabel 3.2, at 35% af ledige ufaglærte med gymnasial uddannelse i København/Frederiksberg deltog i beskæftigelsesrettede foranstaltninger, mens de var ledige. I kolonne (2) præsenteres den samlede foranstaltningsintensitet for de ledighedsperioder, hvor der har været deltagelse i foranstaltninger. For eksempel er foranstaltningsintensiteten på 52% for ufaglærte med gymnasial uddannelse i København/Frederiksberg. Det betyder at ufaglærte med gymnasial uddannelse i København/Frederiksberg har deltaget i foranstaltninger i 52% af tiden, hvor de har gået ledige. De følgende kolonner (3)-(9) beskriver foranstaltningsintensiteten for hver af de enkelte foranstaltningstyper. Den samlede foranstaltningsintensitet i kolonne (2) er således lig med summen af foranstaltningsintensiteten for hver af de enkelte foranstaltningstyper i kolonne (3)- (9). Kolonne (10) beskriver, hvor mange personer, og dermed ledighedsperioder, der indgår i beregningerne. Foranstaltningsintensiteten for ufaglærte i hele beskæftigelsesregionen er på 49% (det vil sige, at de ufaglærte bruger 49% af deres ledighedsperiode på beskæftigelsesforanstaltninger), mens det er 45% for ikke-ufaglærte. Forskellen er dog størst i København/ Frederiksberg, hvor der er en forskel på ca. 8 procentpoint, og mindst i Nordsjælland, hvor der er en forskel på ca. 3 procentpoint. Foranstaltningsintensiteten er det samme for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. De ufaglærte deltager i højere grad i Særligt tilrettelagte forløb/projekter. Særligt i København/Frederiksberg er foranstaltningsintensiteten fra Særligt tilrettelagte forløb/projekter meget højt. Derimod er foranstaltningsintensiteten fra Vejledning og afklaring relativt beskedent i København/Frederiksberg. 14

15 Tabel 3.2 Foranstaltningsintensitet i forbindelse med ledighedsperioder påbegyndt i 2008 blandt årige (1) % af de ledige, der deltager i foranstaltninger (2) Samlede foranstaltningsintensitet for de ledige, som deltager i foranstaltninger (3) Foranstaltningsintensitet: Vejl. og afklaring (4) Foranstaltningsintensitet: Særlige projekter (5) Foranstaltningsintensitet: Særlig uddannelse (6) Foranstaltnings intensitet: Ordinær uddannelse (7) Foranstaltnings intensitet: Virk.somhedspraktik (8) Foranstaltnings intensitet: Dansk og samf.forst. (9) Foranstaltnings intensitet: Revalidering (10) Antal personer København og Frederiksberg Ikke-ufaglært 32% 45% 8% 19% - 11% 5% - 3% Ufaglært (Grundskole) 45% 54% 7% 34% - 6% 4% - 2% Ufaglært (Gymnasial) 35% 52% 7% 26% - 12% 3% - 3% Københavns omegn Ikke-ufaglært 29% 43% 16% 9% - 8% 5% - 4% Ufaglært (Grundskole) 40% 46% 19% 12% - 6% 6% - 3% Ufaglært (Gymnasial) 31% 47% 20% 13% - 7% 4% - 3% 443 Nordsjælland Ikke-ufaglært 27% 42% 16% 4% - 8% 6% 2% 6% Ufaglært (Grundskole) 37% 46% 20% 9% 1% 6% 6% - 4% Ufaglært (Gymnasial) 28% 44% 23% 7% - 7% 4% - 2% 442 Østsjælland Ikke-ufaglært 24% 43% 8% 8% 1% 9% 9% - 8% Ufaglært (Grundskole) 36% 43% 9% 13% - 7% 7% - 5% Ufaglært (Gymnasial) 21% 46% 13% 6% - 19% 5% - 4% 199 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglært 30% 47% 15% 11% - 7% 6% - 8% Ufaglært (Grundskole) 41% 51% 17% 16% - 5% 7% - 4% Ufaglært (Gymnasial) 36% 52% 13% 14% - 10% 8% - 7% 480 Østdanmark i alt Ikke-ufaglært 29% 45% 13% 12% - 9% 6% - 5% Ufaglært (Grundskole) 41% 49% 15% 19% - 6% 6% - 3% Ufaglært (Gymnasial) 32% 50% 13% 18% - 10% 4% - 4% Kilde: Egne beregninger. Bem.: Omfatter påbegyndte ledighedsperioder i 2008 og kun ledighedsperioder hvor personen kommer fra beskæftigelse. Omfatter også ledighedsperioder, der ikke er afsluttet ved udgangen af observationsperioden (højrecensurerede forløb). 15

16

17 3.2 Status et år efter, at ledighedsforløbet startede i % af dem, der blev ledige i løbet af 2008, er i beskæftigelse igen efter et år 5 (se tabel 3.3) 6. Der er dog samtidig en stor andel, der stadig er ledige eller er blevet ledige på ny efter et år. Det gælder især ufaglærte med grundskoleuddannelse, hvor det er ca. 43%, der stadig er ledige. For ufaglærte med gymnasial uddannelse er 35% stadig ledige, mens det er 32% for ikke-ufaglærte. Under 1% er i gang med en uddannelse et år efter, at de blev ledige, mens lidt over 2% har forladt arbejdsstyrken eller er fyldt 60 år 7. Andelen, der er i gang med en uddannelse et år efter, at de blev ledige, er lidt højere for ufaglærte med gymnasial uddannelse, end for ufaglærte med grundskoleuddannelse og ikke-ufaglærte. Andelen, der er kommet i beskæftigelse igen et år efter, at de blev ledige, er lavest i København/Frederiksberg med 52%, mens den er højest i Vest-/Sydsjælland med 57%. Derimod er andelen, der er i gang med en uddannelse, ca. dobbelt så høj i København/Frederiksberg sammenlignet med de andre delregioner. Der er også en større andel i København/Frederiksberg, der stadig er ledige, nemlig 37%. Her har Nordsjælland med 34% den laveste andel uger efter, at personen blev ledig. Bemærk, at ikke alle de tal, der refereres i det følgende, kan læses direkte ud af tabellerne, men de kan beregnes på baggrund af de tal, der fremgår af tabellerne. Personer, der fylder 60 år i 2009, falder for undersøgelsens aldersafgrænsning. 17

18 Tabel 3.3 Status et år efter, at ledighedsforløbet begyndte. Ledighedsperioder påbegyndt i 2008 blandt årige (1) Beskæftigelse som lønmodtager (2) Beskæftigelse som selvstændig (3) Uddannelse (4) Fortsat ledig (eller ledig på ny) (5) Uden for arbejdsstyrken (6) Uoplyst (7) Alle i % (8) Antal personer København og Frederiksberg Ikke-ufaglært 56,0-0,9 32,9 1,9 8,4 100, Ufaglært (Grundskole) 41,7 0,1 0,9 46,7 2,0 8,7 100, Ufaglært (Gymnasial) 48,5-2,0 37,7 2,2 9,7 100, Københavns omegn Ikke-ufaglært 58,3-0,5 31,8 2,6 6,9 100, Ufaglært (Grundskole) 47,8-0,3 42,8 2,4 6,8 100, Ufaglært (Gymnasial) 55,8-0,2 34,1 1,6 8,4 100,0 443 Nordsjælland Ikke-ufaglært 59,2-0,3 31,3 2,2 6,9 100, Ufaglært (Grundskole) 47,9-0,6 42,2 3,2 6,2 100, Ufaglært (Gymnasial) 54,3 0,2 0,9 31,9 2,3 10,4 100,0 442 Østsjælland Ikke-ufaglært 61,3-0,3 30,2 3,0 5,2 100, Ufaglært (Grundskole) 45,0-0,4 46,0 2,4 6,3 100, Ufaglært (Gymnasial) 57,8-1,0 29,6 2,0 9,5 100,0 199 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglært 60,8-0,5 31,1 2,6 4,9 100, Ufaglært (Grundskole) 51,7-0,4 40,1 3,0 4,8 100, Ufaglært (Gymnasial) 54,9-1,7 34,8 2,5 6,3 100,0 480 Østdanmark i alt Ikke-ufaglært 58,8-0,6 31,7 2,3 6,6 100, Ufaglært (Grundskole) 47,5-0,5 42,8 2,6 6,3 100, Ufaglært (Gymnasial) 52,4-1,4 35,1 2,1 9,0 100, Kilde: Egne beregninger. Bem.: Omfatter påbegyndte ledighedsperioder i 2008 og kun ledighedsperioder, hvor personen kommer fra beskæftigelse. Omfatter også ledighedsperioder, der ikke er afsluttet ved udgangen af observationsperioden (højrecensurerede observationer). 18

19 Blandt de ca. 55% der er kommet i beskæftigelse igen et år efter at de blev ledige, er ca. 47% kommet i ordinær beskæftigelse, mens ca. 8% er kommet i støttet beskæftigelse (se tabel 3.4). 9,3% af de ufaglærte med grundskoleuddannelse er i støttet beskæftigelse mod kun 5,5% af de ufaglærte med gymnasial uddannelse. 8,1% af de ikke-ufaglærte er i støttet beskæftigelse et år efter, at de blev ledige. Det er især offentligt løntilskud og privat fleks-/skånejob der bliver brugt som støttet beskæftigelse. Samlet set er 3,1% af de ledige i offentligt løntilskud, et år efter at de blev ledige, mens 3,0% er i privat fleks-/skånejob, og kun 0,8% er ansat i privat løntilskud. Ufaglærte med gymnasial uddannelse er hyppigere i privat løntilskud end de andre ledighedsgrupper. Ikke-ufaglærte er hyppigere i fleks-/skånejob end ufaglærte. Overordnet set er andelen, som er i støttet beskæftigelse, langt mindre i København/Frederiksberg med 4,6% sammenlignet med de øvrige delregioner, mens den er højest i Vest-/ Sydsjælland med 10,3% og næsthøjest i Københavns omegn med 10,0%. En stor del af baggrunden for, at mange er kommet i beskæftigelse i Vest-/Sydsjælland, som det blev nævnt ovenfor, skyldes altså, at flere end i de øvrige delregioner er kommet i støttet beskæftigelse, og det gælder især blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse, hvor det er hele 11,4%. Samtidig er der også regionale forskelle i brugen af de forskellige former for støttet beskæftigelse. I København/Frederiksberg er der relativt flere, der er i privat løntilskud, end i de andre delregioner og det gælder især ufaglærte med gymnasial uddannelse. For denne gruppe er det hver femte blandt dem, der er i støttet beskæftigelse et år efter, at de blev ledige, som er i privat løntilskud. I København/Frederiksberg er det endvidere en noget lavere andel, der er i fleks-/skånejob et år efter, at de blev ledige, sammenlignet med de øvrige delregioner, hvor især Nordsjælland har relativt flere, der er i fleks-/skånejob, offentligt såvel som privat. 19

20 Tabel 3.4 De, som er i beskæftigelse som lønmodtagere et år efter, at de blev ledige, fordelt på ordinær beskæftigelse og forskellige typer af støttet beskæftigelse Ordinær beskæftigelse Privat løntilskud Offentligt løntilskud Privat Fleks-/skånejob Offentligt Fleks-/skånejob Beskæftigelse som lønmodtager i alt Antal København og Frederiksberg Ikke-ufaglært 51,6 0,7 1,9 1,3 0,5 56, Ufaglært (Grundskole) 36,1 0,6 2,4 2,2 0,4 41, Ufaglært (Gymnasial) 45,1 0,7 1,7 0,9 0,1 48, Københavns omegn Ikke-ufaglært 48,1 0,7 4,2 3,5 1,8 58, Ufaglært (Grundskole) 38,0 1,0 4,7 2,8 1,3 47, Ufaglært (Gymnasial) 47,6 0,7 4,1 2,9 0,5 55,8 443 Nordsjælland Ikke-ufaglært 51,5 0,8 1,9 3,5 1,5 59, Ufaglært (Grundskole) 37,9 1,1 3,0 4,5 1,4 47, Ufaglært (Gymnasial) 48,4 0,5 1,8 2,5 1,1 54,3 442 Østsjælland Ikke-ufaglært 51,0 0,8 3,0 4,3 2,2 61, Ufaglært (Grundskole) 35,5 1,0 2,5 4,6 1,4 45, Ufaglært (Gymnasial) 51,8-4,0 1,5 0,5 57,8 199 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglært 51,0 0,9 3,5 3,4 2,0 60, Ufaglært (Grundskole) 40,3 1,1 4,5 4,4 1,4 51, Ufaglært (Gymnasial) 47,1 1,3 2,7 1,9 1,9 54,9 480 Østdanmark i alt Ikke-ufaglært 50,7 0,8 2,9 2,9 1,5 58, Ufaglært (Grundskole) 38,2 0,9 3,7 3,6 1,1 47, Ufaglært (Gymnasial) 46,9 0,7 2,4 1,7 0,7 52, Kilde: Egne beregninger. Bem.: Omfatter påbegyndte ledighedsperioder i 2008 og kun ledighedsperioder, hvor personen kommer fra beskæftigelse. Omfatter også ledighedsperioder, der ikke er afsluttet ved udgangen af observationsperioden (højrecensurerede observationer). 3.3 Status i 2009, et år efter deltagelse i foranstaltningsforløb i 2008 Hvis man fokuserer på ledige, som deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i 2008, uden at tage hensyn til, hvor længe de på det tidspunkt havde været ledige, er det relevant at belyse de lediges arbejdsmarkedssituation i 2009, et år efter at de var i gang med den beskæftigelsesrettede foranstaltning 8. 8 Hvis en ledig har deltaget i flere beskæftigelsesrettede foranstaltninger i 2008, fokuseres alene på den senest påbegyndte foranstaltning, Bemærk at der ikke er tale om nogen effektmåling, og det er således ikke muligt at angive foranstaltningen som den direkte årsag til den efterfølgende arbejdsmarkedssituation. Der tages endvidere ikke højde for, at den ledige kan have deltaget i yderligere foranstaltninger i den mellemliggende periode. 20

21 Tabel 3.5 beskriver arbejdsmarkedssituationen i 2009, et år efter at den ledige påbegyndte en beskæftigelsesrettet foranstaltning i 2008 opdelt på forskellige typer af foranstaltninger. Tabel 3.5 Arbejdsmarkedssituationen i 2009, et år efter påbegyndt foranstaltning i 2008 Vejledning og afklaring Ledig Ordinær beskæftigelse Støttet beskæftigelse Andet I alt Antal Ikke ufaglært 57,7 24,2 3,6 14,5 100, Ufaglært (Grundskole) 70,3 14,0 2,4 13,2 100, Ufaglært (Gymnasial) 62,0 18,9 2,0 17,1 100,0 936 Særligt tilrettelagte projekter Ikke ufaglært 74,3 11,4 1,8 12,5 100, Ufaglært (Grundskole) 77,8 9,5 1,5 11,2 100, Ufaglært (Gymnasial) 72,4 12,0 0,9 14,7 100, Særligt tilrettelagt udd. inkl. selvvalgt udd. Ikke ufaglært 72,4 15,8 0,7 11,2 100,0 152 Ufaglært (Grundskole) 81,1 9,1 0,0 9,8 100,0 143 Ufaglært (Gymnasial) 75,9 6,9 0,0 17,2 100,0 29 Ordinær uddannelse Ikke ufaglært 38,6 43,6 5,0 12,9 100, Ufaglært (Grundskole) 46,0 36,9 4,9 12,3 100, Ufaglært (Gymnasial) 42,4 35,7 3,5 18,4 100,0 521 Virksomhedspraktik Ikke ufaglært 52,6 26,6 6,6 14,2 100, Ufaglært (Grundskole) 68,7 17,2 4,4 9,7 100, Ufaglært (Gymnasial) 54,3 25,0 4,3 16,3 100,0 300 Danskundervisning og samfundsforståelse Ikke ufaglært 79,8 9,6 0,0 10,6 100,0 208 Ufaglært (Grundskole) <10 Ufaglært (Gymnasial) <10 Privat løntilskud Ikke ufaglært 29,3 50,4 10,7 9,6 100,0 916 Ufaglært (Grundskole) 38,8 41,2 10,0 10,0 100,0 611 Ufaglært (Gymnasial) 26,2 51,4 9,3 13,1 100,0 107 Offentligt løntilskud Ikke ufaglært 27,6 40,0 21,0 11,4 100, Ufaglært (Grundskole) 29,6 33,6 26,2 10,6 100,0 804 Ufaglært (Gymnasial) 27,5 43,7 17,6 11,3 100,0 142 Revalidering Ikke ufaglært 73,7 18,1 0,9 7,2 100, Ufaglært (Grundskole) 77,8 13,2 1,2 7,9 100,0 661 Ufaglært (Gymnasial) 79,0 11,3 0,0 9,7 100,0 186 Fleksjob/skånejob privat Ikke ufaglært 16,2 14,7 66,5 2,6 100, Ufaglært (Grundskole) 19,2 15,9 61,0 4,0 100, Ufaglært (Gymnasial) 13,8 11,7 71,1 3,3 100,0 239 Fleksjob/skånejob offentligt Ikke ufaglært 5,4 22,3 70,3 1,9 100, Ufaglært (Grundskole) 7,4 21,4 68,6 2,6 100, Ufaglært (Gymnasial) 4,6 16,8 75,7 2,9 100,0 173 Alle foranstaltningstyper Ikke ufaglært 45,0 24,5 20,2 10,2 100, Ufaglært (Grundskole) 59,3 16,8 13,6 10,2 100, Ufaglært (Gymnasial) 54,6 20,6 10,6 14,3 100,

22 Som det fremgår af tabel 3.5 er andelen der stadig er ledige ét år efter de har påbegyndt en beskæftigelsesrettet foranstaltning i 2008, højest blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse og lavest blandt ikke-ufaglærte. Endvidere er andelen som er kommet i ordinær beskæftigelse ét år efter de har påbegyndt en beskæftigelsesrettet foranstaltning i 2008, højest blandt de som påbegyndte et løntilskudsforløb. Dette kan hænge sammen med at det i mange tilfælde vil være bedst kvalificerede der kommer i løntilskudsjob, og tilsvarende, at denne foranstaltningstype typisk ligger et stykke henne i ledighedsforløbet. Også blandt ledige som påbegynder et ordinært uddannelsesforløb i 2008, synes andelen der er i beskæftigelse ét år efter, at være relativt høj. Blandt ledige som påbegynder et særligt tilrettelagt projekt er det kun en relativt lille andel der er i beskæftigelse ét år efter. Tilsvarende gør sig gældende for ledige som har påbegyndte en virksomhedspraktik i Ledige som påbegynder et flexjob/skånejob i 2008 er i relativt stor udstrækning stadig i støttet beskæftigelse ét år efter. Tabel 3.6 beskriver arbejdsmarkedssituationen i 2009, et år efter at den ledige afsluttede en beskæftigelsesrettet foranstaltning i 2008, opdelt på forskellige typer af foranstaltninger. Tabel 3.6 viser stort set de samme resultater som tabel 3.5. Eneste væsentlige forskel er, at blandt personer som har afsluttet et revalideringsforløb i 2008, er en relativt stor andel i ordinær beskæftigelse, ét år efter i Dette var ikke tilfældet i tabel 3.5, der jo fokuserede på påbegyndte forløb i 2008, og dette peger blot på at revalideringsforløb typisk er af længere varighed. 22

23 Tabel 3.6 Arbejdsmarkedssituationen i 2009, et år efter afsluttet foranstaltning i 2008 Vejledning og afklaring Ledig Ordinær beskæftigelse Støttet beskæftigelse Andet I alt Antal Ikke ufaglært 56,3 22,9 5,0 15,8 100, Ufaglært (Grundskole) 67,7 14,0 3,6 14,7 100, Ufaglært (Gymnasial) 60,2 18,5 3,1 18,2 100, Særligt tilrettelagte projekter Ikke ufaglært 68,0 13,8 2,4 15,8 100, Ufaglært (Grundskole) 71,8 11,6 1,9 14,7 100, Ufaglært (Gymnasial) 67,8 14,2 1,2 16,8 100, Særligt tilrettelagt udd. inkl. selvvalgt udd. Ikke ufaglært 54,2 26,4 0,5 19,0 100,0 216 Ufaglært (Grundskole) 74,3 13,9 1,4 10,4 100,0 144 Ufaglært (Gymnasial) 66,7 10,0 6,7 16,7 100,0 30 Ordinær uddannelse Ikke ufaglært 32,2 47,9 5,8 14,0 100, Ufaglært (Grundskole) 41,3 37,7 7,7 13,3 100, Ufaglært (Gymnasial) 35,2 39,6 4,7 20,5 100,0 644 Virksomhedspraktik Ikke ufaglært 47,2 27,1 12,1 13,6 100, Ufaglært (Grundskole) 61,5 19,7 8,3 10,5 100, Ufaglært (Gymnasial) 50,5 27,0 7,3 15,2 100,0 315 Danskundervisning og samfundsforståelse Ikke ufaglært 59,4 25,8 1,3 13,5 100,0 155 Ufaglært (Grundskole) <10 Ufaglært (Gymnasial) <10 Privat løntilskud Ikke ufaglært 28,7 56,5 3,4 11,4 100,0 991 Ufaglært (Grundskole) 40,0 45,2 2,8 12,0 100,0 608 Ufaglært (Gymnasial) 26,9 57,7 1,9 13,5 100,0 104 Offentligt løntilskud Ikke ufaglært 24,5 53,9 7,7 13,8 100, Ufaglært (Grundskole) 32,3 45,6 11,4 10,7 100,0 579 Ufaglært (Gymnasial) 26,7 55,2 1,7 16,4 100,0 116 Revalidering Ikke ufaglært 28,5 54,5 2,7 14,3 100, Ufaglært (Grundskole) 52,1 28,2 2,8 16,9 100,0 634 Ufaglært (Gymnasial) 53,8 25,0 1,0 20,2 100,0 208 Fleksjob/skånejob privat Ikke ufaglært 19,0 17,1 57,1 6,8 100, Ufaglært (Grundskole) 23,0 18,2 50,0 8,8 100, Ufaglært (Gymnasial) 11,0 18,1 63,7 7,1 100,0 182 Fleksjob/skånejob offentligt Ikke ufaglært 6,0 24,2 66,6 3,3 100, Ufaglært (Grundskole) 8,7 21,4 63,8 6,1 100, Ufaglært (Gymnasial) 3,8 19,2 71,2 5,8 100,0 156 Alle foranstaltningstyper Ikke ufaglært 40,4 29,8 17,1 12,8 100, Ufaglært (Grundskole) 56,2 19,0 11,8 13,0 100, Ufaglært (Gymnasial) 50,4 24,0 8,6 16,9 100,

24 Litteratur Jensen, K.B. & V.T. Christensen (2011): Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. København, AKF. 24

25 Bilag A: Foranstaltninger i løbet af ledighedsperioden Tabel A.1 Antal foranstaltninger i løbet af ledighedsperioden. Ledighedsperioder påbegyndt i 2008 blandt årige (opdelt på delregioner) København/Frederiksberg Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Ikkeufaglært Antal foranstaltninger Ufaglært- Grundsk. Ikkeufaglært UfaglærtGymnas. Ufaglært- Grundsk. Ikkeufaglært UfaglærtGymnas. Ufaglært- Grundsk. Ikkeufaglært UfaglærtGymnas. Ufaglært- Grundsk. Ikkeufaglært UfaglærtGymnas. Ufaglært- Grundsk. UfaglærtGymnas. Korte ledighedsperioder (under 26 uger) 0 85,5 78,0 83,3 86,0 78,8 85,6 88,9 81,9 86,2 90,2 84,1 95,0 84,7 78,3 80,5 1 13,9 21,0 16,2 13,0 19,9 13,3 10,6 16,6 13,1 9,4 15,5 5,0 14,4 19,7 16,9 2 0,6 1,0 0,4 1,0 1,2 1,1 0,5 1,5 0,7 0,4 0,3-0,8 1,9 2, ,1 0, , ,1 - I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 ANTAL Længere ledighedsperioder (26 uger eller længere) 0 35,5 28,8 35,2 43,7 33,4 41,8 43,5 36,7 46,3 47,3 37,1 43,3 38,8 31,3 31,7 1 45,2 49,3 49,2 41,2 44,7 38,8 39,4 40,4 34,4 37,9 42,0 38,3 41,5 41,1 47,3 2 17,2 19,3 14,0 12,7 17,8 16,4 14,8 19,3 16,9 11,9 17,8 18,3 16,3 22,0 17,4 3+ 2,1 2,6 1,6 2,5 4,0 3,0 2,2 3,6 2,5 3,0 3,1-3,3 5,6 3,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 ANTAL Kilde: Egne beregninger. Bem.: Omfatter påbegyndte ledighedsperioder i 2008 og kun ledighedsperioder, hvor personen kommer fra beskæftigelse. Omfatter også ledighedsperioder, der ikke er afsluttet ved udgangen af observationsperioden (højrecensurerede observationer). 25

26

27 Bilag B: Kommuner og delregioner i Østdanmark Delregion København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Kommuner København Frederiksberg Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rødovre Tårnby Vallensbæk Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Frederiksværk-Hundested Furesø Gentofte Gribskov Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Bornholm Christiansø Faxe Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg 27

28 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i 2008/2009 over for ufaglærte ledige Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Det har også været tilfældet for ufaglært arbejdskraft. Men efter 2007 er flere, også ufaglærte, i stigende grad blevet berørt af ledighed. Undersøgelsen sætter fokus på ufaglærte i Østdanmark, som blev ledige i 2008, og belyser den beskæftigelsesrettede indsats over for denne gruppe. Undersøgelsen peger bl.a. på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i højere grad end ufaglærte med gymnasial uddannelse, samt at støttet beskæftigelse anvendes i større udstrækning i nogle delregioner end i andre. Undersøgelsen er gennemført for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland som en opfølgning på en større undersøgelse af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark.