AMK-Øst 18. januar Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

Transkript

1 AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016

2 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Langtidsledigheden falder i de fleste kommuner (figur 1) Langtidsledigheden for dagpengemodtagere er faldet med 14 % fra oktober 2014 til oktober 2015 i Hovedstaden. Hovedparten af kommuner i Hovedstaden har haft et fald. Det største procentvise fald er sket i Allerød (-48 %). I tre kommuner er langtidsledigheden stort set uændret, det gælder Hvidovre, Albertslund og Gentofte. Langtidsledigheden er steget 38 % i Hørsholm. Faldet i langtidsledigheden på 48 % i Allerød dækker over, at antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er reduceret fra 50 personer i oktober 2014 til 26 i oktober Stigningen på 38 % i Hørsholm dækker over, at antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er steget fra 42 personer i oktober 2014 til 58 personer i oktober 2015 (jf. Jobindsats.dk). Tidlig og intensiv indsats for dagpengemodtagere (figur 2) I august 2015 fik 66 % af alle dagpengemodtagere i Hovedstaden deres første samtale inden for den første måned af deres ledighedsperiode. Andelen spænder fra 49 % i Allerød til 92 % i Hørsholm. Med beskæftigelsesreformen skal ledige have mindst 6 samtaler inden for det første halve år heraf den første samtale senest efter 6 ugers ledighed. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte i kraft 1. juli Fokus på virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering (figur 3) Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere individuel indsats for dagpengemodtagere med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Samtidig er uddannelsesmidlerne målrettet ledige, der mangler kompetencer, og til områder med mangel på arbejdskraft. Der er stor forskel på, hvor meget virksomhedsrettede tilbud fylder i jobcentrenes indsats for dagpengemodtagere. Rudersdal og Gribskov er de kommuner i Hovedstaden, hvor virksomhedsrettede tilbud udgør den største andel af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere, mens bl.a. Fredensborg har en relativ lav andel. Fredensborg har samtidig et relativt lille fald i langtidsledigheden. Andelen af langtidsledige dagpengemodtagere (figur 4) I Hovedstaden udgør de langtidsledige dagpengemodtagere 20 % af samtlige dagpengemodtagere i RAR- Hovedstaden, hvilket er højere end andelen på landsplan (17 %). Andelen varierer en del mellem jobcentrene i Hovedstaden med den laveste andel i Allerød (13 %) og den højeste andel (25 %) i Albertslund og Hørsholm. Allerød har samtidig det højeste fald i langtidsledigheden, mens Hørsholm har den største stigning. Andelen af arbejdsstyrken, der er på dagpenge (figur 5) Tilsvarende varierer andelen af kommunernes arbejdsstyrke, der er på a-dagpenge. Således har Allerød den laveste andel af arbejdsstyrken, der er ledige dagpengemodtagere (1,6 %), mens Vallensbæk/Ishøj har den højeste andel (4,3 %). Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem andelen af arbejdsstyrken, der er på a-dagpenge og andelen af a- dagpengemodtagere, der er langtidsledige. Således har København en relativ høj andel af arbejdsstyrken, der er på a- dagpenge (4 %), men kommunens andel langtidsledige a-dagpengemodtagere (19,6 %) er tæt på gennemsnittet for Hovedstaden (20,1 %). Omvendt har Hørsholm en relativ lav andel af arbejdsstyrken, der er a-dagpengemodtagere (2 %), men en relativ høj andel af a-dagpengemodtagerne, der er langtidsledige (25 %). 2

3 Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed for dagpengemodtagere, okt. 14 okt. 15. Fig. 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, august

4 Fig. 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, okt. 15. (antal personer i aktivering) Fig. 4. Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer (a-dagpenge), okt

5 Fig. 5 Fuldtidspersoner på a-dagpenge som andel af arbejdsstyrken (16-66 år), okt

6 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Udviklingen i kontant- og uddannelseshjælp (figur 6) Fra kontanthjælpsreformen trådt i kraft i januar 2014 og frem til efteråret 2014 faldt antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere både unge og voksne - i Hovedstaden. Fra efteråret 2014 steg antallet, særligt for de unge under 30 år, og stigningen fortsatte frem til foråret 2015, hvorefter antallet, særligt for de helt unge faldt. Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har dog hele tiden ligget på et lavere niveau end ved reformens start. Udviklingen i unge på kontant- og uddannelseshjælp (figur 7) I Hovedstaden er antallet af unge under 30 år, der modtager enten kontant- eller uddannelseshjælp, faldet knap 3 % fra oktober 2014 til oktober Udviklingen dækker over, at 13 kommuner har haft et fald i antallet af unge på ydelse, mens 13 kommuner har haft et stigende antal unge på ydelse. Størst fald i antal unge på kontant- eller uddannelseshjælp ses i Vallensbæk/Ishøj (-17 %). Modsat har Egedal (+39 %), Hørsholm (+26 %) og Allerød (+24 %) haft de største procentvise stigninger i antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp. Det skal bemærkes, at for alle tre kommuner kan der være tale om relativt små målgrupper, hvor til- og afgang af få personer vil betyde store procentvise ændringer. I Egedal er antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp dog forøget med 60 fuldtidspersoner (152 til 212). I Hørsholm er antallet forøget med 26 fuldtidspersoner (96 til 122), mens antallet i Allerød er steget med 30 fuldtidspersoner (120 til 150), jf. Jobindsats.dk. Udviklingen i voksne på kontanthjælp (figur 8) Antallet af voksne (over 30 år) på kontanthjælp er faldet 1,4 % i Hovedstaden fra oktober 2014 til oktober I alt har 11 kommuner haft et fald i antallet af voksne kontanthjælpsmodtagere, mens 15 kommuner har haft en stigning. Udviklingen spænder over et fald i Ballerup på 10 % til en stigning i Egedal på 19 %. Egedal har således stigninger for både unge og voksne, mens Ballerup har fald for begge grupper. Langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering (figur 9) I Hovedstaden er 29 % af kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, ikke i aktivering. Andelen spænder fra 17 % i Egedal til 39 % i Tårnby/Dragør. Opgørelsen tager ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i perioder, mens de modtager kontanthjælp. Det kan eksempelvis være perioder med barsel eller længerevarende sygdom. Aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere (figur 10) For alle jobcentre i Hovedstaden er vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet indsats de to mest benyttede aktiveringsredskaber for kontanthjælpsmodtagere. Relativt få kontanthjælpsmodtagere får tilbud med ordinær uddannelse. Høje Taastrup (10 %) og Albertslund (6 %) har de højeste andele af kontanthjælpsmodtagere, der modtager ordinære uddannelsestilbud. En kortlægningsanalyse fra 2014 af jobparate kontanthjælpsmodtagere viste, at en af de største jobbarrierer for målgruppen er manglende faglige kvalifikationer. Det kan derfor være relevant at inddrage ordinære uddannelsestilbud i aktiveringen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, så de også kan få del i beskæftigelsesfremgangen på arbejdsmarkedet. Høje Taastrup og København deltog i analysen. 6

7 Fig. 6. Udviklingen i kontant- og uddannelseshjælp i Hovedstaden, indeks 100 = oktober 14 Unge under 30 år (kontant- og uddannelseshjælp) Fig. 7. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, oktober 14 - oktober 15. 7

8 Kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fig. 8. Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover) på kontanthjælp, okt. 14 okt. 15. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere (alle aldre) Fig. 9. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, okt. 15 8

9 Fig. 10. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juli 2015, (antal personer i aktivering) 9

10 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Andel borgere i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (figur 11) Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i enten fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension varierer fra 3,3 % i Gentofte til 9,1 % i Brøndby. I alle kommuner udgør førtidspension den største andel. Samlet for Hovedstaden er 5,1 % af borgerne i den erhvervsaktive alder på en af de tre forsørgelsesydelser, mens andelen er 8 % for hele landet. Den væsentligt lavere andel i Hovedstaden sammenlignet med landsgennemsnittet skyldes primært, at København, der antalsmæssigt fylder meget, har en relativ lav andel af befolkningen på fleksjob, ressourceforløb eller førtsidspension (3,8 %). Tilsvarende har kommunerne nord for København lave andele. Aktiv indsats i ressourceforløb (figur 12) I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. For kommunerne i Hovedstaden under ét modtager 34 % af ressourceforløbsmodtagerne beskæftigelsesrettede tilbud, mens andelen for hele landet er 39 %. I Hovedstaden spænder andelen af ressourceforløbsmodtagere, der har et beskæftigelsesrettet tilbud, fra 8 % i Furesø til 76 % i Lyngby-Taarbæk. En evaluering fra Deloitte viser, at kommunernes implementering af ressourceforløb i henhold til FØP-reformen er gået godt, men at der fortsat er behov for at udvikle indholdet i ressourceforløbene. Faldende tilgang til førtidspension (figur 13) For 16 kommuner i Hovedstaden er tilgangen til førtidspension faldet i den 2-årige-periode fra oktober 2013 til okober Mens ni kommuner har haft - antalsmæssigt små - stigninger i forhold til året før. Frederikssund har et uændret antal fra Stigningerne kan være udtryk for, at personer, der har været i ressourceforløb, efterfølgende har fået tilkendt førtidspension. Fig. 11. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, oktober

11 Fig. 12 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, nov Fig. 13 Tilgang til førtidspension, nov og nov

12 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres til sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Udviklingen i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb (figur 14) For hele RAR-Hovedstaden er antallet af fuldtidspersoner i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb stort set uændret fra oktober 2014 til oktober Udviklingen dækker over, at 15 kommuner har haft et fald, mens 11 kommuner har haft en stigning. Brøndby har haft det største fald i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb fra oktober 2014 til oktober 2015 med et fald på 17 %, mens Høje-Taastrup har haft den største stigning på 16 %. Brøndby har i årsperioden reduceret antallet af sygedagpenge- og jobafklaringsforløb med 91 forløb, mens Høje-Taastrup har haft en forøgelse på 85 sygedagpenge-og jobafklaringsforløb i perioden, (jf. Jobindsats.dk). Andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb (figur 15) Samlet for RAR-Hovedstaden udgør personer på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb 2,4 % af arbejdsstyrken. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet på 2,8 %. Andelen i Hovedstaden svinger mellem 1,8 % i Gentofte, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk til 3,4 % i Ballerup. Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb (figur 16) Jobafklaringsforløbene udgør godt 12 % af de sygemeldte i Hovedstaden. Andelen varierer fra 5,4 % i Gentofte til 24,5 % i Herlev. Brugen af delvise rask- og sygemeldinger (figur 17) Delvise rask- og sygemeldinger kan i en række tilfælde være et brugbart redskab til at genetablere sygemeldtes kontakt til arbejdsmarkedet. Der er stor forskel på i hvilken udstrækning jobcentrene anvender delvise rask- og sygemeldinger. Andelen spænder fra ca. 10 % i Glostrup og Brøndby til 23 % i Allerød. Fig. 14 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, okt. 14 til okt

13 Fig. 15 Andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, okt. 15 Fig. 16 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, okt

14 Fig. 17 Andel sygedagpengeforløb med delvise rask- og sygemeldinger, okt

15 Jobcentrenes målgrupper Forsørgerbyrden i kommunerne (figur 18) Når man betragter kommunernes udvikling i de enkelte ydelsesgrupper, er det vigtigt også at have for øje, at der er stor forskel på forsørgerbyrden kommunerne imellem. Samlet for kommunerne i Hovedstaden er 15 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (folkepension og SU indgår ikke). Men andelen for de enkelte kommuner spænder fra 10 % i Gentofte til 23 % i Brøndby. Udviklingen i antal på offentlig forsørgelse (figur 19) I Region Hovedstaden er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet knap 5 % fra oktober 2014 til oktober Faldet er sket for alle kommuner i Hovedstaden på nær Allerød, hvor antallet af offentlig forsørgede er steget en anelse (0,5 %) i perioden. Det er primært antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere i Allerød, der er steget i perioden. Det største procentvise fald i antallet af ydelsesmodtagere er sket i Lyngby-Taarbæk (-6,7 %), selvom kommunen har et af RAR-områdets laveste andele af befolkningen på offentlig forsørgelse. Den samlede målgruppe i RAR-Hovedstaden (tabel 1) Den største målgruppe i jobcentrene i RAR-Hovedstaden når der ses bort fra de permanente ydelser som førtidspension og efterløn er borgere på kontanthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er uændret fra oktober 2014 til oktober 2015, mens der har været tale om fald for de fleste andre målgrupper, herunder dagpengemodtagere. Fig. 18. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), oktober

16 Fig. 19. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse okt. 14 okt.15 Tabel 1.. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i oktober 2015 og udviklingen ift. året før RAR-Hovedstaden Antal fuldtidspersoner Okt Okt Ydelsesgrupper i alt % A-dagpenge % Arbejdsmarkedsydelse % Kontanthjælp % Uddannelseshjælp % Revalidering % Forrevalidering % Sygedagpenge % Jobafklaringsforløb % Ressourceforløb % Ledighedsydelse % Fleksjob % Førtidspension % Efterløn % Kilde: Jobindsats.dk 16

17 Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig. 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 6). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig. 9). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 11). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 12). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode. Tilgang til førtidspension (fig. 13). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig. 14). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 16 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 17