Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole

Transkript

1 Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole Historie, kultur og særkende for Bjerregrav Skole Rent historisk er Bjerregrav Skole én af landets ældste skoler. Hvor den danske folkeskole i 2014 fylder 200 år, så fylder Bjerregrav Skole 375 år i Dette skyldes den fremsynede adelsfrue Berthe Friis, der i 1640 skænkede den nødvendige kapital for at kunne starte en skole i Bjerregravområdet. Bjerregrav Skole har haft til huse forskellige steder i lokalområdet, og i 1952 blev den nuværende skole bygget. Siden er den blevet udbygget talrige gange og fremstår i dag som en moderne og meget velholdt skole med 252 elever (pr ) fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. Aktuelt er der 12 klasser på skolen. I øjeblikket pågår der politiske forhandlinger om den fremtidige skolestruktur i Randers kommune, og pt. er det sandsynligt, at Bjerregrav Skole mister udskolingen fra august 2015, hvorefter skolen bliver en klasses skole. Eleverne på Bjerregrav Skole er børn fra eget skoledistrikt og de tilstødende distrikter. Det er typisk børn, hvis forældre har følgende baggrund: Håndværkere, selvstændige, landmænd, mellem- og videregående uddannelser med vægt på førstnævnte. Bjerregrav Skole rummer 90 % af børnene fra eget skoledistrikt. Organisering Bjerregrav Skole er delt i to afdelinger fra klasse og fra klasse. Bjerregrav Skole og SFO beskæftiger ca. 40 medarbejdere fordelt på ledelse, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, sekretær og servicemedarbejdere. I afdeling 1 arbejdes der med sociale kompetencer, inklusion, læseindlæring og læringsparathed samt individuelle læringsprocesser og den gode overgang fra henholdsvis daginstitutioner til skole og fra 5. årgang til 6. årgang.

2 I afdeling 2 er målet, at eleverne i højere grad udnytter deres potentiale og bliver mere motiverede. Desuden vægtes et tæt lærer/elev samarbejde med tydelig forventningsafklaring samt elevinddragelse. Dette for at skabe større engagement, glæde og positivitet hos eleverne med det formål at skærpe deres fordybelse i det faglige arbejde. Endelig vægtes det også, at der bliver lavet en løbende evaluering af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling her indtænkes også brugen af en dynamisk elevplan, der skal sikre dialogen mellem elev, skole og hjem. Skolens vision Alle børn skal indgå i inkluderende fællesskaber og have lige muligheder for at lære og deltage Eleverne skal opleve, at: Være en del af et fællesskab Være motiveret igennem hele skoleforløbet De voksne får forrest Sproget skaber vores virkelighed Denne vision tilstræbes via skolens daglige praksis i sammenhæng med den skolepolitiske virkelighed, vi er en del af. Her indtænkes arbejdet med ny skolereform, inklusion etc. Skolens mål for inklusion Inklusionen er også central i den måde, vi tænker undervisning på. Vores mål er: Undervisningen vil være organiseret, udviklet og tilrettelagt ud fra elevernes forudsætninger og behov. Eleverne vil være aktive deltagere i alternative læringsmiljøer og fællesskaber. Eleverne indgår i skiftende fællesskaber og organisationsformer.

3 Medarbejderne anvender pædagogik, der er tilrettelagt ud fra elevernes behov for læring og udvikling og med udgangspunkt i elevernes ressourcer. Medarbejderne deltager i diverse faglige netværk og kurser internt og eksternt. Forældre udviser tolerance, respekterer og har medansvar for at alle børn deltager i sociale fællesskaber. Skolen er indrettet sådan, at den både lokalemæssigt og pædagogisk tager hensyn til alle elever, hvilket der fortsat arbejdes på, så læringsmiljøet fordrer inklusion. Skolen inddrager PPR, PU og familieafdelingen herunder fremskudt rådgiver i dens arbejde med inklusionen Skolens indsatsområder og udviklingsmål Vi arbejder med følgende indsatsområder og udviklingsmål: Implementering af skolereformen Inklusion Læringsmiljøer med specielt henblik på LP-modellen Udvikling af skolens kultur i alle afdelinger af organisationen Målet er en udvikling, hvor det gode læringsmiljø kan understøttes og udvikles til gavn for alle i organisationen. De gyldne samværsregler Skolen vægter et godt og trygt undervisningsmiljø med vægt på både det sociale og det faglige. Vi har i samarbejde med eleverne vedtaget disse gyldne samværsregler som en retningsviser for alle i organisationen: Start med dig selv Lad alle være med i fællesskabet Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig Tal ordentligt det koster ikke noget

4 Pas godt på din skole Praktikkens organisering Bjerregrav Skole har været praktikskole i ca. 8 år, og alle praktikniveauer kan gennemføres på skolen. Skoleleder Søren Jørgensen har det overordnede ansvar for praktikken og sørger bl.a. for det rent skematekniske. I samarbejde med mentor Torben Boje og praktiklærere søger lederen at tilrettelægge den bedst mulige praktik for de studerende. På Bjerregrav Skole bliver praktiklærerne udvalgt efter, hvilke undervisningsfag (linjefag), som de studerende kommer med. Selv om Bjerregrav Skole er en lille skole med få lærere, søger vi at skabe den bedst mulige praktik for de studerende. I forhold til forberedelse og planlægning af undervisningsforløb er det praktiklæreren, der er sparringspartner for de studerende, og det er også praktiklæreren, der vejleder om de konkrete forløb. Mentor står naturligvis også til rådighed med gode råd og vejledning. I løbet af praktikken får de studerende vejledning af både praktiklærere og mentor. Når de studerende er på skolen, bliver de opfattet som kolleger, og alle skolens ressourcepersoner kan efter behov blive en del af de studerendes erfaringsbase. Vi ser vores skole som et uddannelsessted, hvor vi giver de studerende tid og rum til at udøve og reflektere over egen praksis. Vi lægger vægt på de studerendes kompetenceområder og mål og praktiklærere og mentor vil indgå i det reflekterende arbejde om didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Vi forventer, at de studerende, udover undervisningen, indgår aktivt i skolens liv med hensyn til f.eks. mødeaktivitet, teamsamarbejde, forældresamarbejde samt er en del af det kollegiale fællesskab. De studerende har med mindre andet er aftalt en 37-timers arbejdsuge på skolen. Indholdet af arbejdsugen kan bl.a. være disse: Undervisning (i samarbejde med praktiklærer)

5 Forberedelse af undervisning Observation af andre læreres undervisning (efter aftale med disse) Vejledning med praktiklærer Vejledning med mentor Reflektionstid Teamsamarbejde Mødevirksomhed Arbejde med portefolio Arbejde med prøvesynopsis Skolens praktiklærere og mentor vil via vejledning samarbejde med de studerende om kompetencemålene og udmøntningen af disse via det enkelte praktikniveaus vidensmål og færdighedsmål. Eksamen i praktik De studerende skal til eksamen i praktik, og denne varetages på Bjerregrav Skole af mentor sammen med en underviser fra LIA. De studerende vil i forhold til udarbejdelse af synopsis deltage i møde med mentor og underviser fra LIA. Hvis der i løbet af praktikken er tegn på, at en studerende måske ikke består eksamen i praktik, inddrages mentor og skolens leder med det formål at ændre på de forhold, der peger mod ikkebestået. Evaluering af praktikken foregår sammen med praktiklærere, mentor og skolens leder.

6 Hvordan arbejdes der med kompetencemålene under praktikken på 1. praktikniveau 1. praktikniveau Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om: kan: 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, c) observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. c) analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.

7 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde. kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave.

8 Ad 1 Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Da de studerende lige er startet på deres uddannelse forventer vi ikke, at de står for undervisningssekvensers gennemførelse i starten. Omvendt vil det være en god idé, at de studerende i løbet af praktikken prøver at forberede, gennemføre og evaluere en undervisningssekvens. Krav til studerende: efter at have observeret den erfarne lærer i starten og gennem vejledning om undervisningens planlægning, undervisningsmetoder og elevforudsætninger, bør de studerende prøve at lave lektionsplaner for hver time med henblik på tydelig mål- og rammesætning. Ad 1 Praktiklærer: skal vejlede de studerende i vigtigheden af at evaluere samt vise, hvordan man kan evaluere i forhold til undervisningens indhold og en given elevgruppe. Krav til studerende: det forventes af de studerende, at de evaluerer den undervisning, de kommer til at stå for samt observerer, hvorledes eleverne reagerer på undervisningen. Ad 1c) Praktiklærer: i forhold til de studerendes undervisning observerer praktiklæreren og i forbindelse med vejledningen vil disse observationer bliver anvendt som redskab til at udvikle den studerendes undervisningskompetence. Krav til studerende: det forventes af de studerende, at de observerer hinandens undervisning for gennem efterfølgende samtale at kvalificere undervisningen yderligere.

9 Ad 2 Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes. De studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: de studerende kan lave lektionsplaner for hver time med henblik på tydelig mål- og rammesætning. De studerende bør være i dialog med praktiklæreren for at sikre, at vejledningen italesætter klasseledelsens vigtighed. Ad 3 Praktiklærer: via egne erfaringer med undervisning italesætter praktiklæreren relationsarbejdets indhold og vigtighed. Gennem vejledningen gives der bud på, hvorledes de kommunikative kompetencer kan styrkes i forhold til elever, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere. Krav til studerende: det er vigtigt for de studerende at fornemme vigtigheden af relationsarbejdets betydning i forhold til elever, forældre, kolleger og andre. De studerende opfordres til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer på skolen. Ad 3 Praktiklærer: lad gerne de studerende stå for en forældrekontakt i form af f.eks. et forældrebrev om undervisningens indhold og struktur. Hvis der er mulighed for det, så lad de studerende deltage i samråd eller forældremøde. Krav til studerende: de studerende spørger praktiklæreren, hvorledes forældrekontakten kan foretages. Hvordan arbejdes der med kompetencemålene under praktikken på 2. praktikniveau

10 Kompetenceområder Kompetencemål 2. praktikniveau Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om: kan: 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, formative og summative evalueringsmetoder samt test, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, c) observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. c) observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen.

11 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Kommunikation. kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Ad 1 Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis støttes studerende i udformning af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskellige metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Det betyder, at læreren kan vise konkrete skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierede metoder og læremidler.

12 Krav til studerende: der skal lave en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Ad 1 Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. Ad 1c) Praktiklærer: praktiklæreren skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen og medstuderendes praksis med henblik på udvikling af undervisning. Ad 2 Praktiklærer: praktiklæreren skal italesætte betydningen af klasseledelse og via vejledningen give de studerende inspiration til, hvorledes undervisningen kan organiseres, så det højner det sociale og faglige læringsmiljø. Krav til studerende: de studerende skal have fokus på betydningen af klasseledelse og være bevidste om forskellige virkemidler til at fremme et godt læringsmiljø.

13 Ad 3 Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer dialogisk i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: skal kommunikere dialogisk med kolleger, medstuderende og elever med henblik på elevernes aktive deltagelse. Ad 3 Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, de studerende har planlagt og vil gennemføre. Krav til studerende: at studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.