Aktionærinformation 1/2011

Transkript

1 Aktionærinformation 1/2011

2 2010: Svære valg Året blev på mange måder brutalt, ikke kun på grund af nedjusteringen i august, men også fordi en ændring af regnskabsreglerne, der krævede tilpasning af vores regnskabspraksis, skabte usikkerhed og forvirring. Til gengæld var det store positive element i 2010 de historisk mange nye ordrer, som vidner om en stærk tillid blandt kunderne og deres finansieringskilder. Så samlet set befinder Vestas sig i dag et helt andet sted, end for bare et år siden og står nu stærkere end nogensinde før i den globale konkurrence. Ditlev Engel, koncernchef For at forstå udviklingen i 2010 er det nødvendigt at se tilbage på 2009, som var et meget specielt år. På den ene side leverede vi i 2009 et økonomisk godt resultat, mens vi på den anden sluttede året med en udfordrende lav ordrebeholdning. Vi vidste derfor på forhånd, at 2010 ville blive året, hvor virkningerne af finanskrisen for alvor ramte Vestas netop på grund af de få ordrer vi havde med os fra Man kan sige, at hvor den økonomiske bundlinje i 2010 blev kraftigt udfordret, så forholdt det sig lige omvendt med den ordremæssige toplinje. Den har aldrig været større. Og det er i sig selv et stort lyspunkt i et meget svært år, fordi det siger noget om både konkurrencekraften og fremtidsperspektiverne for Vestas. Det kommer jeg tilbage til. Men uanset hvad resultatet viser, og lige meget hvilke forklaringer vi kan komme op med i dag, ændrer det ikke ved det faktum, at Vestas ikke kom i mål som oprindeligt forventet. Det fik aktionærerne alt for tydeligt at mærke, idet året var præget af markante kursudsving, som endte med et samlet fald på 44 procent i forhold til slutkursen i Nedjustering gav skår i troværdigheden Det er til enhver tid min og den øvrige ledelses opgave at indrette Vestas efter det, vi ser foran os ikke efter det, der skete for et år siden. Men var det så også det, vi gjorde i 2009 altså dengang det stod klart, at finanskrisen og dermed den globale økonomiske krise var en realitet? Ja, det var det faktisk: Vi tilpassede kapaciteten i begrænset omfang frem for i en grad, der afspejlede, at krisen ville komme til at vare så længe, som den viste sig at gøre og altså også længere, end vi selv havde regnet med. Man kan sige, at vi skal lære af fortiden og det gør vi bestemt også mens det er fremtiden, vi skal leve af. Og uanset hvordan man i dag betragter Vestas, er det gode budskab, at vores forventninger til fremtiden er langt højere end for et år siden, jf. også min indledning i Aktionærinformation i februar sidste år: Og skal jeg kort sammenfatte situationen, så vil finanskrisen først for alvor påvirke Vestas i 2010, fordi sidste års lavere ordre indgang først rammer os nu. Denne forudsigelse var baseret på kolde fakta nemlig, at vi for et år siden kiggede på en ordrebeholdning, der som nævnt var meget beskeden, og som uundgåeligt satte sit præg på indtjeningsmarginalen (EBIT) i Kort fortalt kan problemet isoleres til, at vi i første halvår ikke havde ordrer nok til at holde produktionen gående alle steder i 02 Vestas aktionærinformation 1/2011

3 Vestas. Jeg har tidligere sagt, at første og andet halvår af 2010 var som nat og dag, hvilket bedst illustreres ved, at antallet af afskibede megawatt var tre gange større i andet halvår end i første: I første halvår var tallet 975 megawatt, i andet halvår megawatt. En på alle måder markant stigning i aktivitetsniveauet på 216 procent. Da vi aflagde regnskabet for første halvår stod det os derfor klart, at en nedjustering af forventningerne til hele året var uundgåelig. Ikke på grund af uforudsete hændelser i årets første seks måneder, men fordi ikke alle ordrer kunne nå at blive effektueret i En del af dem skal således eksekveres i 2011, hvorved indtægterne på disse så at sige følger med over i det nye år. Nedjusteringen slog skår i Vestas troværdighed. Ansvaret er ledelsens mit og vi vurderede fejlagtigt. Punktum. Men hvad værre var det ramte aktionærerne hårdt. Samtidig blev nedjusteringen starten på en periode, der satte markante aftryk i Vestas, og da vi i oktober præsenterede resultatet for tredje kvartal, var især to ting i fokus: For det første var kvartalet rent økonomisk uhyre stærkt. Samtidig kunne vi offentliggøre, at ordreindgangen for hele 2010 så ud til at ville sætte rekord og dét i et meget svært marked. Konkurrencekraften var med andre ord mere end intakt. For det andet kunne de relativt pæne udsigter for 2011, vi havde indregnet i vores oprindelige interne forventninger, ikke længere forsvares. På den baggrund skred vi til en større afskedigelsesrunde, hvor medarbejdere fik besked om, at vi ikke længere havde arbejde til dem. Ansvarlighed og anstændighed De mange afskedigelser skabte naturligvis en trist stemning i virksomheden, og udmeldingen medførte tillige et vist pres på Vestas udefra, idet journalister og analytikere ville vide hvorfor det først kom nu det måtte vi da have kunnet forudse? Men for det første kom det ikke først nu i 2009 afskedigede vi som bekendt næsten medarbejdere. Så tilpasninger, opad eller nedad, sker hele tiden. I 2010 kom afskedigelserne tilmed efter et økonomisk stærkt kvartal og oven på den førnævnte ordre rekord. Jeg ved godt, at det enkleste i verden havde været at afskedige en masse dygtige kolleger allerede i begyndelsen af Men at afskedige en masse kompetente og loyale kolleger umiddelbart efter udgangen af 2009, hvor vi havde haft det travleste kvartal nogensinde, gav ikke mening med de forventninger, vi dengang havde til udviklingen på de europæiske markeder i Dertil kommer, at Vestas skal være kendetegnet ved en høj grad af ansvarlighed ikke alene over for de ansatte, men også for Vestas aktionærinformation 1/

4 de samfund, vi er en del af rundt omkring i verden. Vi mener, at disse forhold skal veje meget tungt, når måden, hvorpå man driver virksomhed, skal bedømmes. Social ansvarlighed, virksomhedskultur og måske især anstændighed indgår således som centrale elementer, når bestyrelse og direktion drøfter afskedigelser netop fordi konsekvenserne er så store, ikke kun for den enkelte, men også for de lokalsamfund, Vestas er en integreret del af. Jeg har den største respekt for den måde, de berørte medarbejdere har modtaget og loyalt accepteret denne beslutning på. Ny regnskabspraksis gav mistillid I november kom endnu en meddelelse, som markedet reagerede stærkt på: Ændring af regnskabspraksis. Det er vigtigt at sige, at disse ændringer ikke kom, fordi direktion eller bestyrelse havde et ønske om det; tværtimod er vi fuldt bevidste om, at sådanne ændringer kan føre til spekulationer om, hvorvidt noget skal tones ned eller måske forsøges sløret. Sagen er, at vi ikke havde noget valg. Både vores egen revisor, PricewaterhouseCoopers, og andre vi spurgte til råds, svarede samstemmende, at Vestas var omfattet af IFRIC 15, der er et nyt såkaldt fortolkningsbidrag til den internationale regnskabslovgivning. (De kan læse mere om baggrunden for ændringerne i erklæringen fra PricewaterhouseCoopers på side 8, ligesom De på vestas.dk/investor/regnskaber kan se en video af cirka en times varighed, hvor min med direktør, Henrik Nørremark, giver en udførlig gennemgang af IFRIC 15 s konsekvenser for Vestas). Bestyrelse og direktion er meget kede af de mange frustrationer, meddelelsen gav anledning til. Men ændringerne var et krav, der som nævnt ikke kunne ignoreres. Praksis er ændret. Ikke Vestas! IFRIC 15 er i høj grad bestemmende for, hvornår ordrer rammer bundlinjen og dermed bliver til indtjening. Ændringerne medfører derfor, at regnskabet fra og med 2010 skal læses med andre briller end hidtil. IFRIC 15 har virkning for de såkaldte supply-and-installation - ordrer, som sidste år tegnede sig for 40 procent af det samlede ordreindtag. Det nye er, at denne ordretype først skal fremgå af resultatopgørelsen, når risikoen for møllen er endeligt overgået til kunden. Det ændrer ikke ved forhold omkring salg, produktion eller drift, men det betyder, at de mange nye møller, vi har i produktion eller under installation (med V100 og V112 i spidsen), kun for et fåtals vedkommende er så langt i forløbet, at de når at blive til indtjening i Generelt fører IFRIC 15 derfor til, at indtjeningen på de nye produkter kommer senere, end vi har været vant til. Ikke, at den forsvinder! Dette er meget vigtigt at holde sig for øje, når regnskaber fra Vestas fremover skal granskes: For det er regnskabspraksis, der er ændret ikke den måde, Vestas fungerer eller drives på. En kendsgerning, der også understøttes af, at IFRIC 15 på ingen måde påvirker pengestrømmene i selskabet. På side 15 kan De læse mere om de konkrete forventninger til 2011, som jeg derfor ikke vil kommentere yderligere her. Markante udsving Lad mig fremhæve nogle få tal for at vise nogle af udfordringerne i I 2009 producerede og afskibede vi en samlet kapacitet på megawatt. I 2010 var det tilsvarende tal megawatt. Vi taler med andre ord om et fald på 34 procent var præget af det, pressen kaldte ordretørke, og når man ser på ordreindgangen i 2009, nåede de faste og ubetingede ordrer kun op på megawatt, svarende til godt halvdelen af det, vi producerede samme år. Et fald af dette omfang i ordrebeholdningen giver naturligvis anledning til stor utryghed, og derfor var udmeldingen i efteråret 2009 om et boom i nye ordrer i 2010 måske endnu mere overraskende for omverdenen. Verdens største ordre Mængden af ordrer er i sagens natur bestemmende for den fremtidige omsætning og indtjening i Vestas. De er imidlertid ikke kun af økonomisk betydning, også rent mentalt var det meget vigtigt for alle i Vestas, at vi lykkedes med at få rekord mange ordrer i hus i et svært år som Også rent mentalt var det meget vigtigt for alle i Vestas, at vi lykkedes med at få rekord mange ordrer i hus i et svært år som En enkelt ordre skilte sig ud, nemlig Vestas og verdens største onshore-ordre nogensinde: megawatt, tilmed med mulighed for yderligere 600 megawatt. Ordren blev indgået med Energias de Portugal Renováveis (EDPR), der er et af verdens førende forsyningsselskaber inden for vedvarende energi. Med denne ordre blev det slået fast, at verdens største forsynings selskaber vælger Vestas, når helt store opgaver skal løftes. Da vi i sin tid offentliggjorde vores forventning til en ordreindgang i størrelsesordenen megawatt, var det udtryk for nogle meget store ambitioner, som ikke mange troede kunne indfris. Men med underskrevne aftaler på i alt mega watt nåede vi i mål. Samarbejde og opbakning Jeg erkender gerne, at de store krav om nye ordrer har været udfordrende at leve med gennem hele Så har jeg ikke sagt for meget. Og selvom det måske er upassende i en information som denne, ønsker jeg, at vores aktionærer skal vide, at samarbejdet med selskabets bestyrelse har været særdeles frugtbart og inspirerende for ledelsen. Bestyrelsen er i sagens natur blevet stillet over for en række meget svære valg, herunder om under en krise at holde fast i 04 Vestas aktionærinformation 1/2011

5 vigtige investeringer af afgørende betydning for fremtiden. Det kræver mod. Dette mod var til stede. Det er ikke svært at få opbakning, når det går godt straks meget sværere i modgang. Derfor gjorde et sådant rygstød det også lettere for hele Vestas, inkl. den daglige ledelse, at stå et hårdt år igennem. I mål uden prisdumping Der er skrevet meget om, at alle i branchen var påvirket af et markant prispres. Med den aggressivt tiltagende konkurrence, især fra verdens lavprisområder, er tanken naturligvis meget nærliggende: Mon de har solgt det hele for det halve? Disse spekulationer er vi også blevet præsenteret for, men måske til overraskelse for mange har Vestas ikke dumpet priserne for at få de mange ordrer i hus. Det ville være forkert at sige, at Vestas slet ikke har mærket presset det gør vi alle. Men når dét er sagt, er det vigtigt at pointere, at når man har sin dokumentation i orden, er det nu engang lettere at overbevise kunderne om, at prisen er rigtig. Samarbejdet med kunderne var igen i 2010 godt. Kunderne sætter pris på såvel produkterne som samarbejdet. Det ved vi, fordi vi spørger dem en gang om året. Efter et betydeligt spring fremad i 2009, landede kundetilfredsheden på 64. Dette niveau holdt vi fast i i 2010 sådan at forstå, at næsten alle markeder gik frem, mens nogle ganske få gik tilbage. 64 er dog ikke godt nok, idet målet var 70 i I 2011 er målet 72, og i 2012 skal vi nå minimum 75. Udskilningsløb Konkurrencedygtige produkter og serviceydelser er fundamentet for vores fremtidige indtjening. Og selv om udfordringerne har været mange, er jeg sikker på, at Vestas i 2010 har øget forspringet i det udskilningsløb, der med stor aggressivitet er i gang i vindmøllebranchen. Hvis De samtidig deler min opfattelse af, at det hverken er rimeligt eller retvisende kun at betragte vindenergi med kvartalsøjne, så er dette udskilningsløb nok det, der siger mest om fremtidens vindervirksomheder i vores branche. Og at Vestas er en vindervirksomhed, har jeg aldrig tvivlet på heller ikke når Vestas har fået kritik af aktieanalytikere og journalister, for det er naturligvis berettiget, når man nedjusterer. Men ikke, mener jeg, når man ser overordnet på Vestas. Jeg ved nemlig, hvad Vestas er klar til at løfte på de indre linjer. Med tanke på udskilningsløbet og med en stigning i antallet af overleverede megawatt fra i 2009 til i 2010 altså en stigning på 23 procent har vi samtidig en forventning om, at dette vil kunne aflæses positivt på markedsandelen for Ordreindgang (MW) Den gennemsnitlige prisudvikling per MW (mio. EUR) , ,2 1, ,0 0,88 0,98 1,06 1,04 1,03 0,86 0, , ,6 0, , , Q1 Q2 Q3 Q Ovennævnte illustration viser det kraftige fald i antallet af ordrer, der skulle effektueres, da finanskrisen satte ind. Billedet vendte i første kvartal 2010, og året sluttede med en historisk stor ordreindgang, som Vestas nu efterfølgende skal producere og levere. På grund af vores kraftige satsning på kvalitet og driftsikker hed har Vestas formået at fastholde et stabilt prisniveau. Og i modsætning til det indtryk, man har kunnet få af medie omtalen, er prisen per megawatt ikke blevet nævneværdigt påvirket af den stadigt mere aggressive konkurrence. Vestas aktionærinformation 1/

6 Store investeringer Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg bygger mine positive forventninger til fremtiden på. Her fremhæver jeg flere ting: Først ordreindgangen, da den vidner om en stor tillid til Vestas og til møllernes kvalitet og pålidelighed. Vores stadig mere synlige innovationskraft, som kommer til udtryk i de mange nye produkter, er et andet punkt, ligesom den forudsigelighed, der ligger i, at kunderne rent faktisk får den indtjening og den el-produktion som de og deres bankforbindelser baserer investeringen på, også bør fremhæves. En meget tilfredsstillende udvikling, som er en følge af de senere års store investeringer i udvikling, test og overvågning af vindkraftværker. Samtidig har fokus på kvalitetsstyring haft den positive sidegevinst, at garantihensættelserne (til håndtering af opståede fejl) i 2010 nåede et historisk lavt niveau. Den grønne dagsorden går bedre tider i møde Mine positive forventninger til fremtiden får også næring helt andre steder fra. For eksempel fra Kina, som demonstrerer en vilje til vedvarende energi, som få havde forestillet sig for bare få år siden. Kina vil vindenergi, og når verdens folkerigeste land sætter sig noget for, så sker det i stor målestok. Også Nordamerika, hvor vi i 2010 færdiggjorde opbygningen af vores produktionsapparat, tegner mere og mere lovende. Naturligvis er det ikke forbigået min opmærksomhed, at ikke alle amerikanske politikere er glødende tilhængere af vedvarende energi. Alligevel er det opmuntrende at se de bevægelser, som finder sted i USA det ser jeg som en gradvis erkendelse af, at den grønne dagsorden ikke længere bliver fejet til siden med et måske senere lige nu er det finanskrisen, vi skal have styr på. Og med Præsident Obamas seneste State of The Union-tale i frisk erindring stiger humøret nogle grader. Den grønne dagsorden går afgjort bedre tider i møde det signal er ikke til at tage fejl af. For vidste De, at de gamle energi kilder som kul og olie modtager statsstøtte i et ganske ufatteligt omfang? Ifølge Det internationale Energiagentur (IEA) var tallet i 2009 astronomiske 312 milliarder dollars... Altså bare på et enkelt år. Så når den amerikanske præsident gør sig til talsmand for, at der på bekostning af de traditionelle energiformer nu skal fokuseres på ren energi, så påvirker det naturligvis også forventningerne positivt. Emnet var også oppe på G20-topmødet i Seoul, Sydkorea, i november, hvor jeg som formand for arbejdsgruppen om nye, grønne jobs fremlagde en række konkrete forslag, herunder også om udfasning af støtte til fossile brændsler et forslag, som også indgik i topmødets afsluttende kommuniké. Min optimisme har det også godt med, at Vestas ved udgangen af året ingen kortfristet bankgæld havde, men alene en nettogæld på 579 millioner Euro, svarende til vores langsigtede obligationslån på 600 millioner Euro. Den har det også godt med, at vi ingen tab fik på dårlige betalere. Og med, at vi trods meget store investeringer på næsten 800 millioner Euro i 2010 formåede at slutte året fornuftigt med hensyn til de samlede pengestrømme. Og med, at vi forventer at finansiere vores vækst ved egen kraft, selv om vi også i 2011 påtænker massive investeringer i fremtiden: I forskning og udvikling, i produktionsfaciliteter og ikke mindst i nye produkter for eksempel 6 megawatt offshore-møllen, som vi har omtalt et par gange tidligere. Vestas forbliver dybt involveret i offshore-markedet. Dette signal har markedet helt klart taget til sig, ligesom det er blevet bemærket, hvem der i 2010 førte an med indvielsen af hele tre nye offshore-vindkraftværker! En ny bevægelse Som De måske har bemærket, var Vestas for nylig initiativtager til verdens første miljømærke inden for vindenergi. Umiddelbart kunne dette lede tanken hen på et nyt, smart markedsføringstiltag. Det er det ikke hvilket de partnere, der sammen med Vestas har sagt ja til at være medstiftere, er det bedste bevis på: Den mest fremtrædende partner er FN, som med deres verdensomspændende Global Compact -organisation for første gang nogensinde er gået ind i et sådant partnerskab. Det er vi meget taknemmelige for, idet det viser, hvilke perspektiver WindMade rummer. Derudover indgår Verdensnaturfonden, ligesom den globale vindenergi sammenslutning GWEC, (hvor også vores konkurrenter er med), er partner. Under stor opmærksomhed blev WindMade lanceret på topmødet i Davos i januar Det samme gør den internationale analyse- og medievirksomhed Bloomberg, og verdens førende revisions- og rådgivningsvirksomhed, PricewaterhouseCoopers, er også en af stifterne begge skal stå for den uvildige certificeringsproces af de deltagende virksomheder. Endelig er et andet verdenskendt varemærke med som partner, nemlig LEGO. Store ambitioner bliver større WindMade er et eksempel på de ambitioner, Vestas har for fremtiden. Hvis vi tænker globalt, og det gør vi i Vestas, bliver dette initiativ til stor glæde for verdenssamfundet og dermed for Vestas og Vestas ejere. Jeg erkender, at mine personlige ambitioner for Vestas er store. Og at det skal gå stærkt, når alle forsøger at indtage Vestas' posi tion! Siden Vestas i 2005 lancerede "The Will to Win"-strategien, har vi stilet højere og højere. Vores vision Vind, Olie og Gas er nok det bedste eksempel på dette: At vind reelt er eneste mulighed for at sikre verden en ny energikilde på lige fod med TM 06 Vestas aktionærinformation 1/2011

7 olie og gas. Med den væsentlige forskel at vindenergi (i modsætning til de fossile brændsler) er både konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig at sætte i drift og helt ren. Altså ingen udledning af CO 2, og heller intet forbrug af vand mens møllen er i drift, hvilket gør vindenergi til den suveræne vinder blandt samtlige energikilder, som ellers forbruger tusinder af liter af denne knappe ressource på at producere elektricitet til blot en enkelt husstand. Energiverdenens Nobelpris I midten af januar 2011 blev Vestas tildelt energiverdenens Nobelpris The Zayed Future Energy Pri ze. Det skete under et enormt presseopbud i Abu Dhabi og under overværelse af notabiliteter fra hele verden med FNs generalsekretær i spidsen. Når jeg omtaler denne anerkendelse, er det ikke for at prale (selv om jeg godt kunne finde på det med netop den pris)! Nej, jeg gør det af helt andre årsager: For det første modtog Vestas den ikke bare for et produkt eller et udviklingsprojekt. Vi fik den for at være den virksomhed, vi er udvalgt blandt 391 kandidater fra 69 lande. Og som formanden for juryen, den tidligere modtager af Nobels fredspris, Dr. R.K. Pachauri udtrykte det: Vestas lever til fulde op til de tre kriterier om innovation, lederskab og en langsigtet vision, som har været afgørende for juryen i dens valg. Dette skulderklap til mine flere end kolleger glædede mig overordentligt meget, ligesom jeg håber, at det glæder selskabets aktionærer. Vi ser fremad Selv om det har været økonomisk udfordrende, og selv om vi endnu ikke er helt ude af eftervirkningerne af finanskrisen, er det mit håb, at tilliden til Vestas kan genoprettes, og at vi gennem 2011 får mulighed for igen at bevise, at Vestas tilhører fremtidens vindervirksomheder. Endelig både håber og tror jeg, at vi i 2011 kan vende tilbage til en normal dagligdag, og derved kan lægge afstand til den stribe af svære valg, vi i både 2009 og 2010 var stillet overfor, og som tærede voldsomt på ressourcerne overalt i Vestas. Tak for Deres fortsatte støtte, som vi vil gøre, hvad vi kan for at forvalte til størst mulig glæde for alle aktionærer. Med venlig hilsen Ditlev Engel Koncernchef Dr. Pachauri sagde også, at ikke alene har Vestas tilmed næsten egenhændigt været pioner inden for vindkraft; man er samtidig lykkedes med det på trods af, at virksomheden er hjemmehørende i et lille land. Vestas aktionærinformation 1/

8 Hvorfor ændring af regnskabspraksis? Af PricewaterhouseCoopers Vestas har ændret regnskabspraksis for indtægtsregistrering i Som revisorer for selskabet mener vi, at denne ændring var påkrævet, og vi har således anbefalet bestyrelse og direktion at indarbejde den nye regnskabspraksis med virkning for regnskabsåret For kontrakter, hvor Vestas såvel leverer som installerer vindmøller, foretages indtægtsregistrering efter den nye praksis ved levering af de færdiginstallerede vindmøller til kunderne. Omsætning og indtjening medtages dermed først i regnskabet, når risikoen for de færdiginstallerede vindmøller er overgået til kunden. Tidligere blev omsætning og indtjening for disse kontrakter indregnet i takt med arbejdets udførelse. Hvorfor ændres regnskabspraksis? Vestas er som dansk børsnoteret selskab forpligtet til at følge de internationale regnskabsstandarder (IFRS) og tilhørende fortolkningsbidrag (IFRIC). Den gennemførte ændring af regnskabspraksis skyldes udviklingen i de internationale regnskabsstandarder og et konkret fortolkningsbidrag (IFRIC 15), der regulerer, hvornår indtægter kan indregnes i regnskabet. Vi har foretaget en vurdering af fortolkningsbidraget (IFRIC 15) sammenholdt til koncernens kontrakter, og det er vores opfattelse, at fortolkningsbidraget har relevans for Vestas, og at koncernens kontrakter for levering og installation af vindmøller omfattes af den ændrede regnskabsregulering. Fortolkningsbidraget er gældende fra 1. januar 2010, og det er på dette grundlag, vi har anbefalet, at ændringen implementeres for I juni 2010 er der offentliggjort udkast til ny international regnskabsstandard (IFRS) for indtægtsregistrering med høringsfrist frem til 22. oktober I sin nuværende form understøtter udkastet de principper for indtægtsregistrering, som Vestas nu har besluttet med den ændrede regnskabspraksis. Den endelige standard forventes udstedt i første halvår Grundlæggende er kravet i den ændrede regnskabsregulering, at der ikke kan foretages indtægtsregistrering, før risiko og fordele til vindmøllerne overgår til kunden, og kunden dermed får kontrol over vindmøllerne. Dette sker typisk først, når vindmøllerne er færdiginstalleret. Hvilken indvirkning har det på regnskabet? Ændringen har den konsekvens, at indtægterne indregnes på et senere tidspunkt, end det var tilfældet under den tidligere praksis. Et andet element i ændringen er, at produktgarantierne nu udskilles fra servicekontrakterne, hvilket forøger hensættelserne til garantier. Dermed indregnes de forventede fremtidige garantiomkostninger på et tidligere tidspunkt end efter hidtidig regnskabspraksis og nu i tilknytning til indregning af indtægter fra salg af vindmøllerne. Ændringerne påvirker ikke koncernens pengestrømme, men alene hvornår indtægter og omkostninger indregnes i årsrapporten. Idet indtægterne for de berørte kontrakter indregnes senere og garantiomkostningerne tidligere, er koncernens egenkapital reduceret som følge af den ændrede regnskabspraksis. Den økonomiske effekt af den ændrede regnskabspraksis for de første tre kvartaler fremgår af Vestas selskabsmeddelelse nr. 44/2010 af 22. november Idet koncernen har ændret registreringssystemer som følge af implementering af den ændrede regnskabspraksis, kan den samlede indvirkning for regnskabsåret 2010 ikke opgøres. Med ændringen bliver princippet for indtægtsregistrering sammenfaldende med de kontrakter, hvor Vestas alene leverer vindmøller, og hvor omsætning og indtjening uændret indregnes ved levering og risikoovergang af vindmøllerne til kunden. Fremadrettet vil Vestas således alene opretholde indtægtsregistrering i takt med arbejdets udførelse for turnkey-kontrakter, hvor Vestas leverer et nøglefærdigt kundetilpasset projekt, der blandt andet inkluderer entreprenør- og infrastrukturarbejde. Den ændrede praksis er indarbejdet i årsrapporten for 2010 med tilpasning af sammenligningstal og hoved- og nøgletal i femårsoversigten. PricewaterhouseCoopers Lars Holtug statsautoriseret revisor Claus Lindholm Jacobsen statsautoriseret revisor 08 Vestas aktionærinformation 1/2011

9

10 Hoved- og nøgletal for koncernen mio. EUR ) ) ) ) FINANSIELLE HOVEDTAL RESULTATOPGØRELSE Omsætning Bruttoresultat Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før engangsposter Resultat af primær drift (EBIT) før engangsposter Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) Resultat af primær drift (EBIT) Resultat af finansielle poster (72) (48) 46 0 (40) Resultat før skat Årets resultat BALANCE Balancesum Egenkapital Hensatte forpligtelser Gennemsnitlig rentebærende position (netto) (593) (55) (299) Nettoarbejdskapital (NWC) (73) (411) 11 Investeringer i materielle anlægsaktiver PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømme fra driftsaktivitet 56 (34) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (789) (808) (680) (317) (144) Frit cash flow (733) (842) (403) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (91) (54) (101) Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld (165) 233 (494) FINANSIELLE NØGLETAL 2) REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL Bruttomargin (%) 17,0 16,5 19,1 15,3 11,1 EBITDA -margin før engangsposter (%) 10,8 9,2 12,7 8,8 7,9 EBIT-margin før engangsposter (%) 6,8 4,9 10,4 5,3 4,9 EBITDA-margin (%) 9,9 9,2 12,7 8,8 7,9 EBIT-margin (%) 4,5 4,9 10,4 5,3 4,9 Forrentning af investeret kapital før engangsposter (ROIC) (%) 10,8 9,5 43,4 21,3 14,4 Soliditetsgrad (%) 39,0 31,9 25,1 22,4 30,0 Nettorentebærende gæld/ebitda før engangsposter 0,8 (0,3) (0,1) (1,8) (0,8) Forrentning af egenkapital (%) 5,9 6,1 33,9 9,0 11,6 Gearing (%) 33,2 13,8 7,8 12,6 15,5 AKTIERELATEREDE NØGLETAL Resultat pr. aktie (EUR) 0,8 0,6 2,5 0,6 0,6 Indre værdi pr. aktie (EUR) 13,5 12,5 8,6 6,4 6,1 Kurs / indre værdi (EUR) 1,7 3,4 4,7 11,5 5,3 P / E-værdi (EUR) 30,8 71,0 16,3 123,3 53,3 Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie (EUR) 0,3 (0,2) 1,5 3,8 3,2 Udbytte pr. aktie (EUR) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udbytteandel (%) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børskurs 31. december (EUR) 23,6 42,6 40,7 74,0 32,0 Gennemsnitligt antal aktier Antal aktier ved periodens udløb ) Sammenligningstal er tilpasset ny regnskabspraksis, jf. note 40 til koncernregnskabet. 2) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2010-vejledning), jf. note 1 til koncernregnskabet. 10 Vestas aktionærinformation 1/2011

11 IKKE-FINANSIELLE HOVEDTAL 1) ARBEJDSMILJØ Ulykker (antal) heraf dødsulykker (antal) PRODUKTER MW produceret og afskibet Antal møller produceret og afskibet RESSOURCEUDNYTTELSE Forbrug af metaller (tons) Forbrug af øvrige råvarer mv. (tons) Forbrug af energi (MWh) heraf vedvarende energi (MWh) heraf vedvarende elektricitet (MWh) Forbrug af vand (m 3 ) heraf vand af ikke-drikkevandskvalitet (m 3 ) AFFALDSBORTSKAFFELSE Bortskaffelse af affald (tons) heraf genanvendelse (tons) EMISSIONER Direkte udledning af CO 2 (tons) LOKALSAMFUNDET Miljøuheld (antal) Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) MEDARBEJDERE Gennemsnitligt antal medarbejdere Antal medarbejdere ultimo IKKE-FINANSIELLE NØGLETAL 1) ARBEJDSMILJØ Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer 5,0 8,1 15,6 20,8 25,3 Sygefravær for timelønnede (%) 2,6 2,8 3,3 3,6 3,2 Sygefravær for funktionærer (%) 1,3 1,3 1,1 1,4 1,5 PRODUKTER CO 2-besparelse over 20 år af de producerede og afskibede MW (millioner tons CO 2) RESSOURCEUDNYTTELSE Vedvarende energi (%) Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) MEDARBEJDERE Kvinder på ledelsesniveau (%) I/B 2 ) I/B Ikke-danskere på ledelsesniveau (%) I/B I/B LEDELSESSYSTEM OHSAS arbejdsmiljø (%) 98 3) ISO miljø (%) 98 3) ISO 9001 kvalitet (%) ) Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 74 i årsrapport Kommentering af ikke-finansielle forhold for koncernen, se side i årsrapport ) Ikke beregnet (I/B) for det pågældende år. 3) Produktionsanlægget i Xuzhou, Kina, og teknologicentret i Chennai, Indien, er endnu ikke certificeret. Vestas' mål er, at alle nye enheder er certificeret senest seks måneder efter ibrugtagelse.

12 IFRIC 15 Vestas' generalforsamlingsvalgte revisor mente, at en ændring af regnskabspraksis var påkrævet. Det betyder, at hovedparten af projekterne nu indtægtsføres, når disse overleveres endeligt til kunderne. COP 16 COP 16 i Cancun, Mexico, var endnu et skridt i den rigtige retning med hensyn til at mindske klima- og miljøbelastningen samt afhængigheden af knappe ressourcer. G20 Ved G20 i Seoul, Syd korea, præsenterede Vestas sammen med andre erhvervsvirksomheder forslag til sikring af bæredygtig vækst og grønne jobs. N40 Vestas-aktien blev den ottende mest handlede aktie i OMX Nordic 40-indekset med en omsætning på EUR 14,3 mia. 12 Vestas aktionærinformation 1/2011

13 Overblik Helår 2010 Årets indgang af faste og ubetingede ordrer steg til MW fra MW i Målt i værdi var stigningen EUR 5,4 mia. fra EUR 3,2 mia. til EUR 8,6 mia. Målt på MW udgjorde Europa og Afrika 49 pct., mens Nord- og Sydamerika samt Asien og Oceanien udgjorde henholdsvis 29 pct. og 22 pct. Ordrebeholdningen udgjorde ultimo 2010 EUR 7,7 mia. mod EUR 5,4 mia. ultimo I 2010 producerede og afskibede Vestas møller med en samlet kapacitet på MW mod møller og MW i Nedgangen skyldes den lave ordreindgang i I alt blev MW overleveret til kunderne. Vestas omsatte i 2010 for EUR mio. mod EUR mio. i Bruttoresultatet blev EUR mio. svarende til en bruttomargin på 17,0 pct. I 2009 var resultatet og marginen henholdsvis EUR 836 mio. og 16,5 pct. EBIT før engangsposter steg til EUR 468 mio. fra EUR 251 mio., svarende til EBIT-marginer på henholdsvis 6,8 pct. og 4,9 pct. Justeret for engangsposter på EUR 158 mio., som relaterer sig til lukning af fabrikker og afskedigelser, blev EBIT EUR 310 mio. Serviceforretningen øgede omsætningen med 24 pct. til EUR 623 mio. EBIT-marginen på serviceforretningen udgjorde 14 pct. Årets samlede garantihensættelser blev EUR 194 mio. mod EUR 292 mio. i Nettoarbejdskapitalen ultimo 2010 steg til EUR 672 mio. mod EUR 317 mio. ved udgangen af Det frie cash flow steg til EUR (733) mio. fra EUR (842) mio. i 2009 på grund af en stigning i pengestrømme fra driftsaktiviteter og et lavere investeringsniveau. Afkastet på den investerede kapital før engangsposter blev 10,8 pct. mod 9,5 pct. i Vestas samlede balance faldt fra EUR mio. til EUR mio. Egenkapitalen udgjorde EUR mio. ved årets udgang og den netto rentebærende gæld var EUR 579 mio., svarende til 0,8 gange årets EBITDA på EUR 747 mio. før engangsposter. Vestas har en målsætning om at have en nettogæld/ebitda, der ikke overstiger 2:1 ved udgangen af hvert regnskabsår. Ikke-finansielle forhold Vestas fortsatte arbejdet med at bringe ulykkesfrekvensen ned i Målt som antallet af hændelser pr. en millioner arbejdstimer nåede ulykkesfrekvensen ned på 5,0. I 2009 var den 8,1, og i 2006 var den 25,3. Medarbejderne har krav på en sikker arbejdsplads, hvilket også er et kundekrav. Indsatsen for at nå nul ulykker intensiveres i Vindmøller producerer grøn strøm. Vestas vil producere så grønne vindmøller som muligt. I 2010 kom 74 pct. af Vestas eget elforbrug fra vedvarende energikilder. 42 pct. af det samlede energiforbrug hos Vestas var grønt mod henholdsvis 85 pct. og 49 pct. i Den faldende andel skyldes Vestas' øgede produktionskapacitet i områder, hvor det ikke er muligt at købe grøn elektricitet. Vestas leverandører, der tegner sig for godt 90 pct. af det samlede energiforbrug ved møllens fremstilling fra vugge til grav, tilskyndes til at bruge vedvarende energi. Ultimo 2010 havde Vestas medarbejdere mod ultimo For at nå sine strategiske mål skal Vestas bl.a. blive mindre dansk og flere chefer skal være kvinder. Ved udgangen af 2010 var 49 pct. af de ledende stillinger besat af ikke-danskere, og der var 19 pct. kvinder i top Kvalifikationer har altid førsteprioritet. Blandt de 17 deltagere i Vestas seneste graduate program var der 11 nationaliteter og tre kvinder. Programmet havde ansøgere. Omsætning og EBIT (mio. EUR) Pengestrømme fra drift og investeringer (mio. EUR) (144) (34) (317) (680) (808) (789) Omsætning EBIT Pengestrømme fra drift Investeringer Vestas aktionærinformation 1/

14 182% Ordreindgangen blev på MW en stigning på 182 pct. Fjerde kvartal 2010 Ordreindgangen i fjerde kvartal blev MW med en samlet værdi på EUR 2,6 mia. Offentliggjorte ordrer udgjorde 72 pct. af MW-ordreindgangen. Vestas producerede og afskibede 845 møller med en samlet kapacitet på MW i kvartalet mod møller og MW året før. I alt blev MW overleveret til kunderne mod MW i I oktober offentliggjorde Vestas planerne om at nedlægge stillinger, hovedsagelig i Danmark, hvor omkostningsniveauet er højest. Tiltaget skyldes, at det europæiske marked i 2011 ikke bliver så stort, som tidligere forventet. Lukning af fabrikker og afskedigelse af medarbejdere medførte engangsposter på EUR 158 mio. Omsætningen i fjerde kvartal 2010 steg til EUR mio. fra EUR mio. i 2009 på grund af stigning i overleveringerne. Europa og Afrika udgjorde 61 pct. af omsætningen, mens Nord- og Sydamerika samt Asien og Oceanien udgjorde henholdsvis 21 pct. og 18 pct. Serviceomsætningen nåede EUR 169 mio. Bruttoresultatet blev EUR 613 mio. svarende til 19,6 pct. af omsætningen mod henholdsvis EUR 111 mio. og 7,5 pct. i fjerde kvartal EBIT før engangsposter steg til EUR 416 mio. fra EUR (56) mio. i fjerde kvartal EBIT-marginen steg til 13,3 pct. fra (3,8) pct. EBIT efter engangsposter på EUR 158 mio. afholdt i fjerde kvartal blev EUR 258 mio. De samlede garantihensættelser udgjorde EUR 60 mio. svarende til 1,9 pct. af omsætningen. Pengestrømme fra driften blev forbedret med EUR 55 mio. til EUR 401 mio. Kvartalets investeringer på EUR 254 mio. var mindre end planlagt. Det frie cash flow faldt til EUR 145 mio. fra EUR 181 mio. Hvorfor ændring af regnskabspraksis? Uddrag af notat fra selskabets revisor PricewaterhouseCoopers. Se den fulde tekst på side 8. "Vestas har ændret regnskabspraksis for indtægtsregistrering i Som revisorer for selskabet mener vi, at denne ændring var påkrævet, og vi har således anbefalet bestyrelse og direktion at indarbejde den nye regnskabspraksis med virkning for regnskabsåret For kontrakter, hvor Vestas såvel leverer som installerer vindmøller, foretages indtægtsregistrering efter den nye praksis ved levering af de færdiginstallerede vindmøller til kunderne. Omsætning og indtjening medtages dermed først i regnskabet, når risikoen for de færdiginstallerede vindmøller er overgået til kunden. Tidligere blev omsætning og indtjening for disse kontrakter indregnet i takt med arbejdets udførelse. Hvorfor ændres regnskabspraksis? Vestas er som dansk børsnoteret selskab forpligtet til at følge de internationale regnskabsstandarder (IFRS) og tilhørende fortolkningsbidrag (IFRIC). Den gennemførte ændring af regnskabspraksis skyldes udviklingen i de internationale regnskabsstandarder og et konkret fortolkningsbidrag (IFRIC 15), der regulerer, hvornår indtægter kan indregnes i regnskabet. Vi har foretaget en vurdering af fortolkningsbidraget (IFRIC 15) sammenholdt til koncernens kontrakter, og det er vores opfattelse, at fortolkningsbidraget har relevans for Vestas, og at koncernens kontrakter for levering og installation af vindmøller omfattes af den ændrede regnskabsregulering. Fortolkningsbidraget er gældende fra 1. januar 2010, og det er på dette grundlag, vi har anbefalet, at ændringen implementeres for 2010." Ordreindgang og afskibninger (MW) Ulykkesfrekvens (antal ulykker pr. en million arbejdstimer) ,3 20, , , , Ordreindgang Afskibninger 14 Vestas aktionærinformation 1/2011

15 Forventninger til 2011 Årets indgang af faste og ubetingede ordrer forventes at blive MW. Også i 2011 venter Vestas, at hovedparten af ordrerne vil indeholde korte eller længere servicekontrakter af forskelligt omfang. Afskibningerne ventes at stige fra MW i 2010 til MW i 2011, hvorfor Vestas ved udgangen af 2011 forventes at ville have installeret omkring MW. Vestas forventer i 2011 at realisere en EBIT-margin på 7 pct. og en omsætning på EUR 7 mia. inklusive serviceomsætningen, der ventes at stige til EUR 700 mio. med en EBIT-margin på 15 pct. Omsætning og indtjening ventes at fordele sig forholdsvis jævnt mellem første og andet halvår. Første kvartal ventes at udvise et mindre underskud. Nettofinansposter og selskabsskatteprocenten ventes at blive henholdsvis EUR (60) mio. og 28 pct. De samlede garanti- og produkthensættelser ventes at udgøre mindre end 3 pct. af årets forventede omsætning, da vindkraftværkernes ydelse fortsat forbedres til gavn for kundernes indtjening og Vestas omkostninger. Indtjeningen påvirkes af, at der i 2011 kun forventes et beskedent indtjeningsbidrag fra de nye produkter, at enkelte fabrikker ligger stille, mens de bygges om til V MW-produktion, at afskrivninger og amortiseringer forventes at stige med omkring EUR 100 mio., og at Vestas organisation og hermed samlede omkostningsniveau afspejler forventningerne om en væsentlig stigning i forretningsvolumen inklusive service i årene frem mod Investeringerne i materielle anlægsaktiver ventes at blive EUR 550 mio. mod tidligere udmeldt EUR 400 mio., hvilket væsentligst skyldes, at enkelte tiltag er blevet udskudt fra 2010 til Årets investeringer ventes især at ligge i første halvår Immaterielle investeringer forventes at udgøre EUR 300 mio. og afspejler Vestas uændrede fokus på forskning og teknologiudvikling. Den tidligere forventning var EUR 250 mio. Det frie cash flow ventes at blive på mere end EUR 0 fra EUR (733) mio. i Ulykkesfrekvensen skal fastholdes på maks. 5,0 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer. Den grønne andel af Vestas energiforbrug ventes at blive 40 pct. Tilbagegangen i forhold til 2010 skyldes den stigende produktion uden for Europa, hvor adgangen til grøn elektricitet ofte er begrænset. Målet for kundetilfredshedsindekset er 72, og Sigma niveauet skal være mindst 5. Forventninger til 2012 vil blive offentliggjort i februar Finanskalender 28. marts 2011 Generalforsamling 04. maj 2011 Offentliggørelse af kvartalsrapport (Q1) 17. august 2011 Offentliggørelse af kvartalsrapport (Q2) 09. november 2011 Offentliggørelse af kvartalsrapport (Q3) Kundetilfredshedsindeks Forventninger til 2011 (mio. EUR) Ordreindgang, faste og ubetingede ordrer (MW) Produktion og afskibninger (MW) Omsætning heraf serviceomsætning 700 EBIT-margin (%) 7 EBIT-margin, service (%) 15 Finansielle poster, netto (60) Skatteprocent (%) 28 Investeringer, materielle aktiver 550 Investeringer, immaterielle aktiver 300 Frit cash flow > 0 Garantihensættelser (%) < 3 Ulykkesfrekvens 5,0 Kundetilfredshed (indekstal) 72 Vedvarende energiandel (%) 40 Vedvarende elektricitet (%) 95 Kvalitetsniveau, ultimo (Sigma) Vestas aktionærinformation 1/

16 Vestas Wind Systems A/S Alsvej Randers SV. Danmark Tlf.: Fax: vestas.com Vestas 2011 This document was created by Vestas Wind Systems A/S and contains copyrighted material, trademarks and other proprietary information. All rights reserved. No part of the document may be reproduced or copied in any form or by any means such as graphic, electronic or mechanical, including photocopying, taping or information storage and retrieval systems, without the prior written permission of Vestas Wind Systems A/S. All specifications are for information only and are subject to change without notice. Vestas does not make any representations or extend any warranties, expressed or implied, as to the adequacy or accuracy of this information. 02/2011-DK