Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
|
|
|
- Emilie Carlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4
2 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene de seneste år har synet på ledelse og værdien af god ledelse ændret sig markant. Der er i dag langt mere fokus på værdibaseret ledelse, motivation, dialog og samarbejde. Alligevel er der langt mellem studierne af, hvilken betydning det har for virksomhederne, om de vælger den ene eller anden ledelsesstil. Ledernes Hovedorganisation har derfor ønsket at analysere, hvilke faktorer der påvirker virksomhedernes resultater, når det gælder blandt andet overskud, medarbejdertilfredshed, sygefravær, medarbejdergennemstrømning og effektivitet. Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med virksomhedskultur, strategi og visioner. Der er allerede udkommet tilsvarende rapporter om lederuddannelse, ledelsesstil og løn som ledelsesværktøj, og der forventes at komme rapporter om virksomhedens organisation samt konflikt/samarbejde. Derudover vil der komme en særlig rapport om ledelse i den offentlige sektor. I rapporten bruges ordet virksomhed både for private virksomheder og offentlige institutioner med mindre andet er nævnt. Kultur og værdier Lederne i undersøgelsen er blevet bedt om at karakterisere virksomhedskulturen. Spørgsmålene er koncentreret omkring medarbejdernes vilje og evne til at handle og omstille sig. Svarene er vist i tabel 1. Tabel 1: Hvordan er virksomhedskulturen? Der er en udbredt frygt for at begå fejl Den er præget af en vi gør, som vi plejer kultur Der er modvilje mod forandringer blandt medarbejderne Der langt fra tanke til handling I meget høj grad 1% 4% 3% 3% I høj grad 9% 16% 13% 11% I nogen grad 27% 36% 32% 3% I mindre grad 42% 3% 36% 34% Slet ikke 21% 14% 16% 21% I alt 1% 1% 1% 1% For at kunne analysere omstillingsevnen på virksomhederne, er der dannet tre grupper af virksomheder. Den første gruppe er kendetegnet ved høj. Konkret er det defineret som de virksomheder, hvor lederne svarer slet ikke til alle de fire udsagn, der er vist i tabel 1. De mener altså ikke, at der på deres virksomhed hverken er udbredt frygt for at begå fejl, er en vi-gør-som-vi-plejer-kultur, er modvilje mod forandringer eller er langt fra tanke til handling. Omvendt er der en anden gruppe af virksomheder, der tilsyneladende er en meget lille. På de virksomheder nikker lederne genkendende til alle fire udsagn i høj eller i nogen grad. Den tredje og sidste gruppe er mellemgruppen, hvor der er nogen, men ikke så meget som i gruppen med høj. Med de definitioner har 19 procent af virksomhederne en høj, mens der omvendt er 12 procent, som er meget lidt omstillingsparate. 2
3 Tabel 2: Virksomhedernes Høj 19% Middel 69% Lav 12% I alt 1% Et andet fokusområde, når det drejer sig om virksomhedskulturen, er arbejdet med mål og værdier. Det må formodes at virksomheder, hvor målene er uklare for større eller mindre dele af leder- og medarbejdergruppen, kan have sværere ved at gennemføre større omstillinger lige som de kan være sværere at motivere medarbejderne, hvis de ikke ved hvilke mål, de arbejder hen imod. Et udtryk for virksomhedskulturen er også, om der arbejdes med værdier. Stadig flere virksomheder supplerer de mere forretningsorienterede ledelsesprincipper med bløde værdier og værdibaseret ledelse i erkendelse af, at arbejdsklima samt motivation og engagement blandt medarbejderne afhænger af de værdier, der er i virksomheden. Samtidig kan klare værdier have stor værdi for virksomhedens image eller brand og dermed dens relationer til omverdenen i form af kunder, myndigheder og potentielle medarbejdere. Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt om mål- og t på deres virksomhed. Svarene er vist i tabel 3. Tabel 3: Har virksomheden mål og strategier? Det er klart for Man har diskuteret hvilke værdier, Virksomheden har ledere og medarbejdere, hvilke formuleret en vision og strategi der gælder for virksomheden mål virksomheden arbejder efter I høj grad 61% 51% 52% I nogen grad % 24% 3% I ringe grad 19% 26% 18% I alt 1% 1% 1% I denne undersøgelse er der valgt at definere meget aktive virksomheder med hensyn til målog som dem, der både har formuleret vision og strategi, har diskuteret hvilke værdier, der gælder for virksomheden, og hvor det er klart for ledere og medarbejdere, hvilke mål virksomheden arbejder efter. Som det fremgår af tabel 4, gælder dette for 35 procent af virksomhederne. Omvendt er der defineret en gruppe af passive virksomheder, der udgør 19 procent af virksomhederne i undersøgelsen. Tabel 4: Virksomhedernes arbejde med mål og værdier Meget aktive 35% Middel 46% Passive 1 19% I alt 1% Sammenhæng mellem virksomhedskulturen og virksomhedens resultater 1 Svarer i ringe grad til to ud af de tre udsagn i tabel 3, og som ikke svarer i høj grad til nogen af udsagnene. 3
4 Et af hovedformålene med denne undersøgelse har været at analysere sammenhængen mellem, hvordan virksomhederne handler og en række resultater. De resultater, der behandles nærmere, er spørgsmålet om medarbejdertilfredshed, medarbejdergennemstrømning, sygefravær, effektivitet og indtjening. Medarbejdertilfredshed Figur 1 viser sammenhængen mellem virksomhedernes og medarbejdertilfredsheden. På virksomheder med lille evne til omstilling er der væsentlig flere utilfredse medarbejdere. Man kan selvfølgelig diskutere, hvad der kom først: Utilfredsheden blandt medarbejderne eller den ringe. Formentlig er det en selvforstærkende proces, hvor en arbejdskultur med få udfordringer og langt fra tanke til handling giver mindre motiverede medarbejdere, som bliver sværere at engagere i at lave om på det bestående. Dermed er grunden lagt til en arbejdskultur med uengagerede medarbejdere, der ikke er klar til de omstillinger, som flere og flere virksomheder møder oftere og oftere. Det betyder formentlig også at virksomheder, der ikke er i stand til at engagere deres medarbejdere og skabe større medarbejdertilfredshed, også vil have sværere ved at klare konkurrencen i en verden med stigende globalisering. Figur 1: Sammenhæng mellem virksomhedens og medarbejdertilfredsheden Virksomheder med lav *Lederens bedømmelse af den generelle medarbejdertilfredshed på arbejdspladsen Netop det at skabe engagerede medarbejdere, der ved, hvilke mål virksomheden styrer efter, kan være en vigtig del af virksomhedens arbejde med mål og værdier. Figur 2 viser sammenhængen mellem virksomhedernes mål- og og medarbejdertilfredsheden. Billedet må siges at være meget klart. Af de virksomheder, der aktivt arbejder med mål og værdier, er der 76 procent, der generelt har en meget tilfreds medarbejderstab, og kun 2 procent hvor medarbejderne er decideret utilfredse. I den anden gruppe af virksomheder, med en passiv tilgang til arbejdet med mål og værdier, er der kun 3 procent af virksomhederne, som kan prale af stor medarbejdertilfredshed. 1 Virksomheder med høj Lille tilfredshed Middel tilfredshed Stor tilfredshed 4
5 Figur 2: Sammenhæng mellem virksomhedens mål- og og medarbejdertilfredsheden Virksomheder med passivt mål - og 2 22 Virksomheder med aktivt mål- og Lille tilfredshed Middel tilfredshed Stor tilfredshed *Lederens bedømmelse af den generelle medarbejdertilfredshed på arbejdspladsen Medarbejdergennemstrømning En høj medarbejdergennemstrømning risikerer at dræne virksomheden for dygtige medarbejdere og betyder samtidig store omkostninger til annoncering og oplæring af nye medarbejdere. Samtidig kan der være kortere eller længere perioder, hvor virksomheden ikke er i stand til at præstere, hvad den plejer, fordi der enten er ubesatte stillinger, eller fordi de nyansatte ikke er så effektive som de medarbejdere, der forlod virksomheden. På den anden side kan det være sundt med en vis medarbejderudskiftning for at tilføre virksomheden dynamik og inspiration. Figur 3: Sammenhæng mellem virksomhedens og medarbejdergennemstrømningen* Virksomheder med lav Virksomheder med høj Lav gennemstrømning Middel gennemstrømning Høj gennemstrømning *Lav medarbejdergennemstrømning er, når under 5 procent af medarbejderne siger op i løbet af et år, høj medarbejdergennemstrømning er, når over 1 procent af medarbejderne siger op i løbet af et år. 5
6 Undersøgelsen viser, at der tilsyneladende er en snæver sammenhæng mellem virksomhedens arbejdskultur, og i hvilket tempo medarbejderne vælger at søge væk. Af de virksomheder, der har en høj grad af, er det 71 procent, hvor det er mindre end 5 procent af medarbejderne, som søger væk i løbet af et år. Omvendt er det kun 1 procent af virksomhederne, som har sagt farvel til mere end 1 procent af medarbejderne inden for det seneste år. På de virksomheder, hvor omstillingsevnen er lav, er det næsten hver fjerde virksomhed, som har en høj medarbejdergennemstrømning. Evnen til omstilling og arbejdspladskulturens påvirkning af medarbejdergennemstrømningen understreges af, at virksomheder med lav medarbejdertilfredshed som forventet har meget stor udskiftning i medarbejderstaben. Sammenhængen mellem medarbejdertilfredshed og medarbejdergennemstrømning fremgår af tabel 5. Tabel 5: Sådan påvirker medarbejdertilfredsheden medarbejdergennemstrømningen Høj tilfredshed Lav tilfredshed Så mange virksomheder har høj gennemstrømning 14% 48% Så mange virksomheder har middel gennemstrømning 22% 18% Så mange virksomheder har lav gennemstrømning 64% 34% I alt 1% 1% Lav medarbejdergennemstrømning er, når under 5 procent af medarbejderne siger op i løbet af et år, høj medarbejdergennemstrømning er, når over 1 procent af medarbejderne siger op i løbet af et år. Også sammenhængen mellem virksomhedens mål- og er tydelig om end knap så markant som de tidligere resultater. Svarene fra lederne i undersøgelsen peger kun i én retning, nemlig at et aktivt mål- og kan være med til at engagere medarbejderne og dermed også nedsætte medarbejdergennemstrømningen. Figur 4: Sammenhæng mellem virksomhedens mål- og og medarbejdergennemstrømningen* Virksomheder med passivt mål - og Virksomheder med aktivt mål- og Lav gennemstrømning Middel gennemstrømning Høj gennemstrømning *Lav medarbejdergennemstrømning er, når under 5 procent af medarbejderne siger op i løbet af et år, høj medarbejdergennemstrømning er, når over 1 procent af medarbejderne siger op i løbet af et år. 6
7 Sygefravær Et højt sygefravær er en betydelig omkostning for omkostning for danske virksomheder i både den private og offentlige sektor. I blev udgifterne til løn eller offentlig forsørgelse i forbindelse med sygefravær skønnet til 34 mia. kroner 2. En betydelig del af de udgifter betales af virksomhederne. Derudover har virksomhederne indirekte omkostninger ved sygefravær i kraft af mindre produktion og forringet konkurrenceevne. Disse udgifter lader sig vanskeligt opgøre. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig en række personlige omkostninger i forbindelse med længerevarende sygefravær. Her kan eksempelvis nævnes psykiske problemer, forringede sociale netværk og generel nedsat livskvalitet. Derfor må virksomhederne også have et selvstændigt mål i at nedbringe sygefraværet. En tidligere undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation 3 har vist, at virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø har et markant højere sygefravær. Figur 5: Sammenhæng mellem virksomhedens og sygefraværet* Virksomheder med lav 12 Virksomheder med høj 1 Lavt sygefravær Middel sygefravær Højt sygefravær * Højt sygefravær: Når medarbejderne er væk fra arbejdet over 1% af arbejdstiden. Lavt sygefravær: Når medarbejderne højst er væk fra arbejdet 5% af arbejdstiden. Som det fremgår af figur 5, har virksomheder med en lav væsentlig større risiko for at have et højt sygefravær. 49 procent har et årligt sygefravær på mellem 5 og 1 procent, mens 12 procent har et sygefravær på over 1 procent om året. Af de virksomheder med en høj er det kun 23 procent, som har et sygefravær mellem 5 og 1 procent. Groft sagt peger resultaterne på, at en stivnet og uengageret arbejdskultur på virksomheden er medvirkende til et højere sygefravær. 2 Arbejdsmarkedsrapport, Dansk Arbejdsgiverforening, 2 3 Psykisk Arbejdsmiljø, august 3. Ledernes Hovedorganisation 7
8 Resultaterne fra figur 6 nedenfor viser også, at de virksomheder der arbejder aktivt med mål og værdier, også er dem, der har det laveste sygefravær. Der er flere mulige forklaringer. For det første vil tydelige mål og inddragelse af medarbejderne i værdidiskussionerne formentlig skabe flere engagerede medarbejdere. For det andet kan en del af de værdier, der opstilles for virksomheden, rette sig mod det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, og dermed ad den vej give lavere sygefravær. Man kunne for eksempel forestille sig en værdi, hvor der kom mere fokus på gensidig respekt for andres arbejde eller anden værdi, hvor man forpligtiger sig til en bedre omgangstone. Figur 6: Sammenhæng mellem virksomhedens mål- og og sygefraværet* Virksomheder med passivt mål - og Virksomheder med aktivt mål- og 3 Lavt sygefravær Middel sygefravær Højt sygefravær * Højt sygefravær: Når medarbejderne er væk fra arbejdet over 1% af arbejdstiden. Lavt sygefravær: Når medarbejderne højst er væk fra arbejdet 5% af arbejdstiden. Effektivitet Effektiviteten på virksomheden afhænger af mange forhold, og det er ikke denne undersøgelses formål at kortlægge, hvad der er bestemmende for, hvor effektive medarbejderne er. Hvad denne analyse kan bidrage med er at dokumentere, at der tilsyneladende er en markant højere effektivitet på virksomheder, hvor der er en omstillingsparat arbejdskultur. Med udgangspunkt i ledernes vurdering af effektiviteten på deres egen virksomhed, viser det sig, at det er forsvindende få (én procent) af de forandringsparate virksomheder, som bliver betegnet som ineffektive og kun 14 procent har en effektivitet på middel. Samme mønster gør sig gældende, når det drejer sig om virksomhedens arbejde med mål og værdier. Ledere ansat på virksomheder med en mere passiv tilgang til mål- og t betegner også i væsentlig højere grad arbejdspladsen som ineffektiv (jvf. figur 8). 8
9 Figur 7: Sammenhæng mellem virksomhedens og effektiviteten* på arbejdspladsen Virksomheder med lav *Lederens bedømmelse af den generelle effektivitet på arbejdspladsen Figur 8: Sammenhæng mellem virksomhedens mål- og og effektiviteten* på arbejdspladsen 1 Virksomheder med høj Lille effektivitet Middel effektivitet Høj effektivtet Virksomheder med passivt mål - og *Lederens bedømmelse af den generelle effektivitet på arbejdspladsen 1 Virksomheder med aktivt mål- og Lille effektivitet Middel effektivitet Høj effektivtet Indtjening Undersøgelsen har hidtil vist ganske tydelige sammenhænge mellem arbejdskultur og forhold som medarbejdertilfredshed, medarbejdergennemstrømning, sygefravær og effektivitet. Når det gælder ledere i den private sektor, vil mange ledere formentlig især være interesseret i det endelige resultat på bundlinien. 9
10 Derfor er det også ekstra interessant at undersøge sammenhængen mellem virksomhedens og indtjeningen. Som det fremgår af figur 9, har de fleste virksomheder været i stand til at tjene penge i løbet af de seneste tre år uanset deres. Alligevel er der en klar tendens til, at de virksomheder, hvor omstillingsevnen er høj, også klarer sig bedre. Det fremgår således, at af de virksomheder med lille er det 24 procent, som kan fremvise et overskud på over 5 procent, mens det er 56 procent af de virksomheder med høj, som kan præstere et stort overskud. Tilsvarende fremgår det af figur 1, at de virksomheder, som arbejder aktivt med mål og værdier, også er dem der har mindst risiko for at ende med røde tal på bundlinien. Figur 9: Sammenhæng mellem virksomhedens og indtjeningen de seneste tre år Virksomheder med lav Virksomheder med høj Underskud Lille overskud Stort overskud *Lille overskud er under 5% om året, stort overskud er over 5% om året Figur 1: Sammenhæng mellem virksomhedens mål- og og indtjeningen de seneste tre år Virksomheder med passivt mål - og Virksomheder med aktivt mål- og Underskud Lille overskud Stort overskud *Lille overskud er under 5% om året, stort overskud er over 5% om året 1
11 Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har et fast panel af ledere, som er bredt sammensat med hensyn til brancher, ledelsesniveau og virksomhedens placering i landet. Der er 1882 deltagere i Lederpanelet. I denne undersøgelse er der kommet 952 svar, hvilket giver en svarprocent på 51. Bilag 1: Opsummering af sammenhængen mellem de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Virksomhedens overskud Medarbejdergennemstrømning Medarbejdertilfredshed Sygefravær Effektivitet på virksomheden Der er en udbredt frygt for at begå fejl Virksomheden er præget af en vi gør som vi plejer Der er modvilje mod foran- dringer blandt medarbejderne Der er langt fra tanke til handling Virksomheden har formuleret en vision og strategi Man har diskuteret og af- talt hvilke værdier der gælder for virksomheden Det er klart for ledere og medarbejdere hvilke mål virksomheden arbejder efter 11
Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Velkommen ORIENTERING MANGEL PÅ FOKUS I LEDELSESKVALITETEN. om ledelse I DETTE NUMMER
ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Mangel på fokus i ledelseskvaliteten 1 - Hvad betyder ledelsesstilen? 3 - Det stof topchefen er gjort af 4 - Fokus på virksomhedens kultur og værdier 6 2014-2. MANGEL
Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken
Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange
Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder
Fusioner Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Ledernes Hovedorganisation August 2004 Indledning Eksemplerne på mislykkede fusioner mellem store virksomheder er mange og
Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen
Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det
Rygning på arbejdspladsen
Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse
Rekruttering og evaluering af ledere
Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning
Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering
Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Integration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?
i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Faktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten
Hvor bevæger HR sig hen?
Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab
Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Kvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår
Sygefravær og arbejdsmiljø. En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet
Sygefravær og arbejdsmiljø En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet Ledernes Hovedorganisation November 2006 Indledning Med udsigt til en stigende del af befolkningen på pension og
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Trivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver
Trivselsundersøgelse BRK 2016
Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
