5.2 Aftaler på DA/LO-området

Transkript

1 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, som udløber i På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige område blev der i foråret 2005 indgået nye overenskomster. På de to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen i foråret Alle lønmodtagere på DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 5.2. Figur 5.2 Løn under sygdom for arbejdere Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller mere ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster

2 Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2005 var der knap 500 strejker på DA-området, jf. figur 5.3. Figur 5.3 Overenskomststridige strejker Antal strejker ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). 2

3 Tabel 5.8 Lønsystemer på DA/LO-området Pct Normalløn Minimalløn/ mindstebetaling Heraf uden lønsats I alt Tabel 5.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af ansatte, pct. 9,9 pct. 7 10,8 pct. 93 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. Tabel 5.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af arbejdere, pct. 4 uger 23 5 uger uger 16 9 uger eller mere 61 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel

4 Tabel 5.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 2 uger 6 uger uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel

5 Tabel 5.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid, timer pr. uge Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 5 5 ANM.: Se anm. til tabel

6 Tabel 5.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. Tabel 5.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang uger ½-4 måneder måneder måneder måneder eller mere ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Se desuden anm. til tabel

7 Tabel 5.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Se anm. til tabel 5.9. Tabel 5.16 Arbejdstid og ferie 2004 Arbejdstid Ferie Ekstra ferie-/ fridage Helligdage Normal arbejdstid Timer pr. Dage pr. år Timer pr. år uge Japan USA 40,0 12,0-10, Holland 38,5 25,3 4,2 7, Finland 40,0 25,0 12,5 8, Norge 37,5 25,0-7, Sverige 37,5 25,0-9, UK 37,1 24,4-8, Danmark 37,0 25,0 5,0 7, Frankrig 35,0 25,0-7, Tyskland, vest 35,9 30,0-9, ANM.: Se anm. til tabel Tallene for Tyskland, vest henviser til det tidligere Vesttyskland, da der gælder forskellige arbejdstidsaftaler i det tidligere Øst- og Vesttyskland. KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 7

8 Tabel 5.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h 8

9 Tabel 5.18 Overenskomststridige strejker på DA-området Antal strejker Antal personer (gennemsnit) Varighed i dage (gennemsnit) 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 1,2 Antal tabte arbejdsdage (1.000) 44,0 77,9 34,0 70,8 42,7 66,1 35,2 Konfliktårsag Procent Løn 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 33,5 Afskedigelse og ansættelse 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 12,0 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 5,1 Andre årsager 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 32,1 49,4 Dage pr arbejdsdage Tabte arbejdsdage 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 2,2 Fremstilling 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 4,3 Bygge og anlæg 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 1,2 Service 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 1,0 Heraf lønkonflikter 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 0,9 Fremstilling 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 2,1 Bygge og anlæg 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 0,6 Service 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 9

10 Tabel 5.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr. år pr beskæftigede Norge Finland Danmark Sverige Frankrig UK USA Tyskland Japan ANM.: Tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. Det seneste tal for Frankrig dækker perioden og for Japan og USA KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 2004), OECD (Annual Labour Force Statistics) samt egne beregninger. 10