Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Transkript

1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet Side 236 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed..... Side 243 Fravær fra arbejdsmarkedet Side 250 Uddannelse og rekruttering Side 255 Løn og indkomst Side 261

2 10.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer fastlægger gennem kollektive aftaler rammerne for lønfastsættelsen på virksomhederne, ansættelsesvilkår i øvrigt samt en lang række forhold vedrørende bl.a. uddannelse og arbejdsmiljø. På arbejdsgiversiden er de enkelte virksomheder som hovedregel organiseret branchevist. De enkelte arbejdsgiverorganisationer er medlem af en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er de største hovedarbejdsgiverorganisationer Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Finanssektorens Arbejdsgivere (FA). På det offentlige ansættelsesområde er stat, amter og kommuner arbejdsgivere for de offentligt ansatte. Figur 10.1 Organisationernes udbredelse Arbejdsgiverorganisationer DA 44,3 pct. Lønmodtagerorganisationer LO 60,6 pct. FA 4,1 pct. SALA 4,3 pct. Uorganiserede 12 pct. Ikke organiserede 47,3 pct. Uden for fællesorganisationerne FTF 13,8 pct. AC 4,8 pct. Ledernes 5,7 pct. Hovedorganisation 3,1 pct. ANM.: Arbejdsgiverorganisationernes beskæftigelse i pct. af den private beskæftigelse og de organiserede lønmodtagere i pct. af alle lønmodtagere. KILDE: DA, FA, SALA, Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik. Dansk Arbejdsgiverforening er den største hovedarbejdsgiverorganisation på det private arbejdsmarked. Medlemsorganisationerne inden for DA-fællesskabet repræsenterer virksomheder med i alt 44 pct. af den samlede private beskæftigelse, jf. figur På lønmodtagersiden er den enkelte lønmodtager organiseret i fagforbund, f.eks. Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) eller Danmarks 236

3 Lærerforening. De enkelte fagforbund samarbejder i branchevise karteller, som repræsenterer lønmodtagere på tværs af fagforbund. Fagforbundene er ligesom arbejdsgivernes organisationer organiseret i hovedorganisationer. De største hovedorganisationer på lønmodtagersiden er Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ledernes Hovedorganisation (LH) 88 pct. af samtlige lønmodtagere er organiseret i en lønmodtagerorganisation heraf udgør LO-medlemmerne størstedelen. Det er brancheorganisationerne på arbejdsgiverside og fagforbundene/kartellerne på lønmodtagerside, som er hovedaktører, når der forhandles kollektive overenskomster. På DA-området er 90 pct. af lønmodtagerne dækket af en kollektiv overenskomst. På DA/LO-området anvendes primært tre forskellige lønsystemer nemlig normalløn, minimalløn og mindsteløn. Dertil kommer en række overenskomster uden lønsatser. I mange brancher og især på DA/LO-området finder væsentlige dele af lønfastsættelsen dog sted på de enkelte virksomheder. Når de overordnede rammer f.eks. vedrørende pension, arbejdstid og mindstebetalinger er forhandlet på plads i de branchevise overenskomster, indgås der på de enkelte arbejdspladser aftaler om medarbejdernes faktiske løn. Det danske aftalesystem er medvirkende til at sikre roen på de danske arbejdspladser. Antallet af tabte arbejdsdage på DA-området som følge af konflikter udgjorde i ,05 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage. Til sammenligning var sygefraværet i ,3 pct. 237

4 Tabel 10.1 Fordelingen af DA s lønsum 1998 Arbejdsgiverorganisation Pct. Dansk Industri (DI) 51,69 Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS) 11,09 Dansk Handel og Service (DH&S) 8,17 Entreprenørforeningen 5,34 Byggeriets Arbejdsgivere 4,16 Danske Vognmænd 3,32 Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) 2,76 Hotel- Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) 2,77 Grafisk Arbejdsgiverforening 2,59 Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) 1,76 Dansk Tekstil og Beklædning 1,64 Dansk VVS 1,62 Danske Malermestre 0,99 Benzin og Oliebranchens Arbejdsgiverforening 0,86 Sammenslutningen af mindre Arbejdsgivere (SAMA) 0,44 Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening 0,36 Rederiforeningerne 0,28 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland (FADVIG) 0,16 Ialt 100 KILDE: DA. Tabel 10.2 Beskæftigelsesstruktur Virksomhedsstørrelse, antal ansatte I alt DA fuldtidsbeskæftigede Råstofudvinding 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 1,8 Fremstilling 6,1 11,0 29,2 32,3 42,9 142,7 264,4 Bygge og anlæg 20,7 17,7 21,0 10,8 5,7 17,3 93,2 Serviceprægede erhverv 23,9 20,3 35,9 26,6 24,3 111,5 242,5 Alle 50,9 49,3 86,4 70,0 73,4 271,9 601,8 Privat sektor i alt fuldtidsbeskæftigede Råstofudvinding 23,6 4,5 4,7 1,6 0,9 2,1 37,3 Fremstilling 32,1 30,0 52,7 48,1 58,9 202,3 424,0 Bygge- og anlæg 37,8 23,9 25,7 13,2 6,9 24,0 131,5 Serviceprægede erhverv 166,6 77,3 102,6 68,3 59,2 291,6 765,6 Alle 260,0 135,7 185,7 131,1 125,8 520, ,4 DA i pct. af privat sektor Procent Råstofudvinding 0,8 4,6 7,4 16,2 46,9 16,1 4,7 Fremstillingsvirksomhed 19,2 36,8 55,4 67,2 73,0 70,5 62,3 Bygge- og anlæg 54,7 74,3 81,4 82,2 83,0 72,1 70,9 Serviceprægede erhverv 14,4 26,2 35,0 39,0 41,1 38,2 31,7 Alle 19,6 36,3 46,5 53,4 58,3 52,3 44,3 KILDE: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik. 238

5 Tabel 10.3 Lønmodtagerorganisationerne i Danmark medlemmer pr. 1. januar 1997 Mænd Kvinder I alt Landsorganisationen i Danmark (LO) 772,1 723,8 1495,9 HK 89,6 267,2 356,9 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 262,4 44,4 306,8 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 24,5 180,1 204,6 Dansk Metalarbejderforbund 141,4 2,0 143,4 Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) 0,0 90,6 90,6 Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) 62,5 8,7 71,2 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder 27,9 14,5 42,5 Forbundet (NNF) Teknisk Landsforbund (TL) 19,7 13,5 33,2 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 4,6 26,7 31,3 Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet 13,4 17,8 31,1 (RBF) El-Forbundet 29,6 0,3 29,9 Grafisk Forbund 16,9 6,6 23,5 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 6,0 17,4 23,4 Dansk Funktionærforbund 17,7 4,0 21,7 Beklædnings- og tekstilarb. Forbundet 4,1 13,1 17,2 Malerforbundet i Danmark 11,8 2,2 14,0 Telekommunikationsforbundet 8,1 5,7 13,8 Dansk Postforbund 9,3 2,4 11,8 Andre foreninger 22,3 6,6 28,9 Funktionærernes og Tjenestemændenes 119,1 221,9 341,0 Fællesråd (FTF) Danmarks Lærerforening 22,4 37,3 59,7 Dansk Sygeplejeråd 1,7 48,9 50,6 Finansforbundet 19,1 25,4 44,5 Børne- og Ungdomspædagogernes 6,2 35,8 42,0 Landsorganisation CO II-gruppen i FTF 21,6 7,9 29,6 Andre foreninger 48,0 66,6 114,7 Ledernes Hovedorganisation 65,4 11,2 76,6 Lederne 57,5 11,2 68,7 Andre foreninger 7,9 0,1 8,0 Akademikernes Centralorganisation 93,2 47,9 141,2 Ingeniørforbundet i Danmark 34,0 4,4 38,4 Danmarks Jurist- og Økonomforbund 11,3 7,0 18,3 Dansk Magisterforening 9,1 6,6 15,7 Den alm. Danske Lægeforening 7,9 3,9 11,8 Gymnasieskolernes Lærerforening 5,8 5,2 11,0 Foreningen af Danske Civiløkonomer 6,7 2,2 8,9 Andre foreninger 18,4 18,5 37,0 Uden for fællesorganisationerne 71,6 44,7 116,2 Kristelig Fagforening 15,6 12,6 28,2 Kristelig Funktionær-Organisation 8,0 15,8 23,8 Danmarks Aktive Handelsrejsende 20,7 2,3 23,0 Andre foreninger 27,3 14,0 41,2 I alt 1121,3 1049,5 2170,9 KILDE: Danmarks Statistik. 239

6 Tabel 10.4 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering Med overenskomst Uden overenskomst Alle Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede procent Privat sektor DA FA SALA Andre/uorganiserede Offentlig sektor Stat Amter og Kommuner Off. Virksomheder Alle KILDE: Egne beregninger på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik og oplysninger fra FA og SALA. Tabel 10.5 Lønsystemernes udbredelse Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt ANM.: Inden for DA/LO-overenskomstområdet. KILDE: DA. 240

7 Tabel 10.5 Overenskomstforhandlinger 1952 til 1998 År Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Centrale forhandlinger mellem DA og LO Decentrale forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb KILDE: DA. 241

8 Tabel 10.6 Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser Konfliktårsag 96/3 96/4 97/1 97/2 97/3 97/4 Løn Antal Personer (gennemsnit) 48,9 45,7 58,6 67,4 41,9 46,1 Varighed (gennemsnit) 1,5 1,5 1,7 1,4 0,9 1,6 Tabte arbejdsdage Arbejdsforhold Antal Personer (gennemsnit) 103,0 158,1 361,0 35,8 34,5 94,0 Varighed (gennemsnit) 0,6 0,9 1,1 1,4 0,5 1,0 Tabte arbejdsdage Afskedigelse og ansættelse Antal Personer (gennemsnit) 77,2 127,2 414,9 75,0 39,4 55,2 Varighed (gennemsnit) 0,9 0,9 1,9 1,3 1,6 0,8 Tabte arbejdsdage Lokalaftalers opsigelse Antal Personer (gennemsnit) - 54,0 85,0 70,0 14,0 - Varighed (gennemsnit) - 2,0 1,7 2,0 2,0 - Tabte arbejdsdage Politiske/fagpolitiske spørgsmål Antal Personer (gennemsnit) 19,8 47,6 100,7 237,3 23,8 47,9 Varighed (gennemsnit) 1,4 0,9 0,9 1,4 0,9 4,4 Tabte arbejdsdage Samarbejdsforhold Antal Personer (gennemsnit) 141,0 281, ,5 34,8 Varighed (gennemsnit) 0,5 1, ,7 0,9 Tabte arbejdsdage Sympatikonflikt Antal Personer (gennemsnit) 31,3-81,2 23,3 56,7 129,0 Varighed (gennemsnit) 0,9-1,2 1,1 1,0 1,0 Tabte arbejdsdage Andet Antal Personer (gennemsnit) 35,4 40,2 53,8 54,8 29,2 57,2 Varighed (gennemsnit) 1,0 1,1 0,9 0,9 1,0 0,9 Tabte arbejdsdage I alt Antal Personer (gennemsnit) 62,8 82,0 99,7 65,5 35,6 54,3 Varighed (gennemsnit) 1,0 1,1 1,6 1,3 1,0 1,2 Tabte arbejdsdage KILDE: DA LønStatistik. 242

9 10.2 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Den samlede beskæftigelse er siden 1994 vokset med godt 5 pct. hvilket svarer til ca personer. I de private erhverv ligger beskæftigelsen dog stadig lavere end ved afslutningen af den seneste højkonjunktur i 1988, jf. figur Den offentlige beskæftigelse er siden 1995 vokset med godt personer efter at have ligget stabilt omkring personer i en årrække. Væksten i den offentlige beskæftigelse er i perioden højere end væksten i den private beskæftigelse. Den offentlige beskæftigelse udgør derfor i dag en større andel af den samlede beskæftigelse end for 10 år siden. Figur 10.2 Beskæftigelse Indeks 1988 = 100, sæsonkorrigeret Offentlig sektor I alt Privat sektor KILDE: Danmarks Statistik. 92 Der er endvidere sket en række forskydninger mellem hovedbrancherne i den private sektor. Beskæftigelsen i de private serviceerhverv er i dag højere end for 10 år siden, mens beskæftigelsen er faldet i bygge- og anlægssektoren, fremstillingssektoren og de primære erhverv (landbrug og fiskeri mv.). 243

10 Både i de private serviceerhverv, fremstillingserhvervene og bygge- og anlægssektoren er beskæftigelsen dog steget i de seneste år. Arbejdsløsheden er faldet siden foråret Da arbejdsløsheden toppede i marts 1994, var personer ledige i december 1997 var tallet personer Målt i forhold til arbejdsstyrken var arbejdsløsheden i gennemsnit knap 8 pct. i Ledigheden er faldet mest blandt årige, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med den særlige ungeindsats. Men også blandt de årige er arbejdsløsheden faldet markant. Det skyldes blandt andet, at det indtil udgangen af 1996 var muligt for ledige i denne aldersgruppe at gå på overgangsydelse. Reduktionen i arbejdsløsheden skyldes dels stigningen i beskæftigelsen, dels at mange ledige har valgt at benytte mulighederne for at gå på orlov eller overgangsydelse. Medregnes ledige, som er gået på orlov eller overgangsydelse til arbejdsløsheden, reduceres arbejdsløshedsfaldet. Målt på denne måde er arbejdsløsheden på omkring personer ved udgangen af 1997, hvilket er højere end for ti år siden, jf. figur

11 Figur 10.3 Ledige helårspersoner Ledige inkl. overgangsydelse og orlov Ledige ANM.: Kvartalstal. Orlov indeholder uddannelses- og børnepasningsorlov fra ledighed. KILDE: Danmarks Statistik. Parallelt med de seneste års stigning i beskæftigelsen og faldet i arbejdsløsheden er omfanget af de arbejdsmarkedspolitiske ordninger tiltaget. I 1997 var der i gennemsnit personer, som ikke stod aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet pga. orlov, støttet uddannelse, overgangsydelse og efterløn hvilket er en stigning på personer siden

12 Tabel 10.7 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed personer Arbejdsstyrke Ledighed Beskæftigelse 1 Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Adskiller sig fra RAS-arbejdsstyrken jf. appendiks 1.1. KILDE: Danmarks Statistik. Tabel 10.8 Privat beskæftigelse personer I alt Landbrug mv. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering, post, bolig, mv. KILDE: Danmarks Statistik. 246

13 Tabel 10.9 Ledighed fordelt på A-kasser Ledige i pct. af arbejdsstyrken Selvstændige 4,7 5,5 6,0 6,2 5,4 5,7 6,8 6,7 5,4 4,7 Akademikere 7,0 7,5 8,0 9,3 9,9 10,6 10,2 8,7 7,6 7,2 Funktionærer og tjenestemænd 6,9 7,2 7,5 6,9 6,4 6,4 6,0 5,5 4,9 4,7 HK 10,8 11,9 12,5 13,6 14,3 15,4 15,1 12,9 10,6 9,6 Tekn.funktionærer 6,2 7,2 7,3 8,2 8,7 9,6 9,9 8,6 7,0 6,4 Byggefagene 10,2 11,9 12,9 15,3 15,7 17,3 12,1 8,5 7,6 6,3 Metalarbejdere 8,2 8,5 7,8 9,2 10,2 13,3 11,4 7,8 7,3 6,4 Specialarbejdere 17,5 17,9 18,2 19,8 20,4 22,8 21,6 17,0 15,2 12,9 Kvindelige arbejdere 19,9 19,8 19,3 21,5 22,4 23,7 23,0 18,3 15,3 14,5 Fremstilling 12,5 13,3 13,3 14,7 15,3 17,3 16,4 14,0 12,6 12,0 Forsikrede i alt 10,5 11,2 11,3 12,4 12,5 13,5 13,0 11,0 9,4 8,5 Ej forsikrede i alt 4,3 5,5 6,0 6,2 8,0 9,0 9,7 8,2 6,7 5,9 Alle 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 KILDE: Danmarks Statistik. Tabel Ledighed fordelt på amter Ledige i pct. af arbejdsstyrken Københavns Kom. 12,1 13,0 13,5 14,6 15,4 16,2 17,1 15,8 13,8 12,3 Frederiksberg Kom. 10,0 10,7 11,2 12,0 12,3 12,8 13,0 12,0 10,1 9,2 Københavns Amt 7,0 7,7 8,1 9,1 9,7 10,6 10,9 9,7 8,3 7,4 Frederiksborg Amt 7,3 7,8 8,2 9,2 9,4 10,3 10,4 9,1 7,4 6,5 Roskilde Amt 7,0 7,8 8,0 9,2 9,4 10,4 10,3 9,2 7,5 6,5 Vestsjællands Amt 11,9 12,6 12,4 13,2 13,3 14,1 13,9 11,4 9,7 8,8 Storstrøms Amt 12,9 13,4 13,0 13,9 14,1 15,2 15,3 12,8 10,9 9,8 Bornholms Amt 11,6 12,1 11,8 12,6 13,3 15,2 14,4 12,8 12,1 12,5 Fyns Amt 12,4 12,8 12,3 13,5 13,3 14,4 13,8 11,0 9,3 8,5 Sønderjyllands Amt 10,5 11,0 10,9 12,0 11,7 12,6 11,9 8,9 7,7 7,2 Ribe Amt 10,8 11,2 10,5 11,1 11,2 12,4 10,9 8,6 7,7 6,8 Vejle Amt 9,7 10,4 10,7 11,7 11,8 12,9 11,8 9,1 7,7 7,1 Ringkøbing Amt 8,8 9,7 9,6 10,5 10,1 11,5 9,8 7,7 7,1 6,5 Århus Amt 11,3 12,0 12,0 13,3 13,4 14,3 13,8 11,6 10,1 9,1 Viborg Amt 9,9 10,7 10,5 11,3 11,0 12,0 10,5 8,3 7,5 6,4 Nordjyllands Amt 13,3 14,5 14,7 16,1 15,9 16,7 15,8 13,4 11,2 9,8 Alle 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 KILDE: Danmarks Statistik. 247

14 Tabel Ledighed fordelt på alder år år år år pct personer pct personer pct personer pct personer ,5 54,9 9,7 146,3 10,2 34,3 11,8 7, ,0 58,7 10,3 161,2 10,9 37,8 13,9 8, ,2 58,8 10,3 163,2 11,2 39,8 15,9 9, ,4 59,0 11,2 182,6 12,4 45,6 16,0 8, ,4 59,5 11,3 197,4 13,2 51,5 16,1 8, ,0 60,3 12,2 218,4 14,7 60,8 16,0 8, ,3 55,5 11,3 205,3 16,1 69,8 20,0 11, ,5 42,6 9,4 169,8 13,6 60,1 23,9 14, ,9 32,9 8,6 154,3 9,3 42,2 22,8 13, ,2 24,5 7,9 140,4 8,9 43,1 18,7 10,5 KILDE: Danmarks Statistik. Tabel Arbejdsstyrke og arbejdsmarkedsordninger helårspersoner Ordinær beskæftigelse Støttet beskæftigelse Beskæftigelse (1+2) Ledige Arbejdsstyrke (3+4) Orlov Støttet uddannelse Efterløn Overgangsydelse Ordninger i alt ( ) Brutto arbejdsstyrke (5+10) KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 248

15 Tabel Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger helårspersoner Støttet beskæftigelse 59,9 49,5 47,5 47,8 heraf: Jobtræning 36,6 25,1 20,5 16,8 Særlig/individuel jobtræning 7,4 10,3 12,7 13,0 Etablering/igangsætning 15,6 13,7 12,0 11,1 Frivilligt ulønnet arbejde 0,2 0,5 0,4 0,3 Puljejobs 0,0 0,0 1,9 6,6 Orlov 50,8 79,7 62,8 47,4 heraf: Uddannelse fra ledighed 8,3 23,7 22,2 14,2 Uddannelse fra beskæftigelse 3,9 8,6 9,3 9,3 Børneorlov fra ledighed 17,3 21,5 14,9 10,0 Børneorlov fra beskæftigelse 18,5 20,5 15,4 13,3 Sabbat 2,8 5,4 1,0 0,6 Støttet uddannelse 1 23,4 13,9 21,5 22,4 Efterløn 111,1 114,3 120,5 127,5 Overgangsydelse 8,3 23,4 46,1 42,7 Andet 2,4 3,6 3,3 3,8 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alt 255,9 284,5 301,7 291,7 Ledige 342,3 287,3 243,2 219,7 1. Personer der modtager AMU-godtgørelse indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. KILDE: Danmarks Statistik, kvartalsvis AMFORA og specialkørsel samt egne beregninger. 249

16 10.3 Fravær fra arbejdsmarkedet De beskæftigedes fravær fra arbejdsmarkedet på DA-området udgjorde i pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage. Omregnet til hele arbejdsmarkedet svarer fraværet til fuldtidspersoner eller 80 pct. af den samlede arbejdsløshed. Sygdom er den mest udbredte årsag til fravær fra arbejdsmarkedet. Sygefraværet er højest blandt kvindelige arbejdere og lavest blandt mandlige funktionærer. Omkring 36 pct. af alle sygeperioder varer kun 1 dag, og 90 pct. af alle sygeperioder er kortere end 1 uge, jf. figur Alligevel kan blot halvdelen af det samlede sygefravær henføres til de korte sygeperioder. Selv om længerevarende sygeperioder ikke er så hyppige, bidrager de meget til det samlede fravær. Figur 10.4 Sygeperiodernes længde 40 Andel af perioder, pct KILDE: DA FraværsStatistik. Dage Arbejdsgiverne betaler sygeløn til medarbejderne under deres sygefravær. Funktionærer får fuld løn i hele perioden, og arbejdere får typisk sygeløn i 2-4 uger efter kollektiv aftale. Efter de første to ugers fravær får arbejdsgiveren delvis kompensation fra det offentlige i form af sygedagpenge. 250

17 I alt bærer arbejdsgiverne alle omkostningerne for 75 pct. af det samlede antal fraværsdage, som er forårsaget af egen sygdom. Heraf stammer godt 64 pct. fra perioder af op til 2 ugers varighed, mens de resterende 11 pct. kommer fra de 2 første uger af længerevarende sygefravær, jf. figur Ud over fravær som følge af sygdom bidrager især fravær som følge af barsel til det samlede fravær. Også barselsperioder betales delvist af arbejdsgiverne. Ud af det samlede fravær skyldes kun en meget lille del arbejdsulykker. Og samtidig har antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget været faldende i gennem en årrække. Figur 10.5 Fravær Egen sygdom Arbejdsulykker 11,4 pct. 25,0 pct. 46,5 pct. 63,6 pct. 21,5 pct. 32,0 pct. Dage fra perioder af op til 2 ugers varighed KILDE: DA FraværsStatistik. Første 2 uger fra perioder af over 2 ugers varighed Dage ud over første 2 uger 251

18 Tabel Hovedresultater fra FraværsStatistikken Procent Sygefravær Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel mv. Andet fravær Fravær i alt Alle 4,43 4,28 0,14 0,15 0,27 0,23 0,67 0,79 0,32 0,51 5,83 5,95 Arbejdere 5,41 5,15 0,12 0,14 0,40 0,34 0,62 0,70 0,42 0,60 6,97 6,92 Mænd 4,92 4,66 0,08 0,09 0,41 0,37 0,16 0,15 0,37 0,56 5,94 5,83 Kvinder 6,90 6,67 0,25 0,27 0,38 0,27 2,03 2,38 0,59 0,71 10,14 10,30 Funktionærer 2,44 2,50 0,17 0,18 0,00 0,01 0,76 0,97 0,12 0,32 3,49 3,97 Mænd 1,87 1,94 0,11 0,11 0,00 0,00 0,06 0,12 0,09 0,31 2,13 2,48 Kvinder 3,36 3,40 0,26 0,28 0,01 0,01 1,88 2,33 0,16 0,34 5,66 6,35 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA FraværsStatisitk. Tabel Fravær fordelt på brancher Fravær fordelt på brancher, Arbejdere Funktionærer Alle procent Mænd Kvinder Mænd Kvinder Sygdododododom I alt Syg- I alt Syg- I alt Syg- I alt Syg- I alt 1996 Fremstillingsvirksomhed 4,8 6,0 6,7 10,7 2,0 2,6 3,4 6,4 4,2 5,9 Nærings- og nydelsesmidler 4,8 6,0 6,7 10,6 2,0 2,6 3,3 5,2 4,7 6,7 Tekstil- og beklædning Træ- og papirindustri 5,1 5,9 6,2 9,5 0,6 1,0 1,6 2,5 4,4 5,4 Grafisk industri 6,5 6,6 7,3 7,7 2,7 3,1 3,9 4,4 5,1 5,4 Kemisk industri, mv. 6,3 8,4 7,3 13,2 0,8 1,0 3,2 11,6 5,0 8,3 Sten-, ler- og glasindustri 3,9 5,3 5,2 8,5 1,1 1,4 1,8 6,4 3,4 5,0 Jern- og metalindustri 4,2 5,3 5,0 9,4 2,1 2,3 3,5 4,9 4,0 5,4 Maskin- og elektronikindustri 4,3 5,3 6,7 10,6 1,9 2,7 3,1 7,5 4,1 6,0 Transportmiddelindustri 6,2 8,0 7,0 11,1 1,8 2,8 1,4 2,8 5,4 7,2 Anden fremstillingsvirksomhed 3,6 5,1 7,5 12,1 1,9 2,1 3,9 5,9 3,7 5,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,4 5,0 2,5 3,4 1,2 1,4 1,8 7,4 3,0 4,7 Serviceprægede erhverv 3,2 3,5 2,9 4,2 2,0 2,3 3,5 6,1 2,9 3,9 Engroshandel 3,2 3,5 2,5 2,7 1,2 1,4 2,7 4,8 2,2 2,8 Detailhandel 3,2 3,4 0,2 0,2 2,5 2,5 6,5 6,5 3,8 3,8 Hotel og restauration 0,3 0,3 1,2 1,3 1,1 1,1 0,8 0,9 0,9 0,9 Transportvirksomhed 4,0 4,1 6,1 8,8 2,9 3,1 4,4 7,3 3,9 4,8 Forretningsservice mv. 4,1 5,1 6,5 6,5 1,9 2,5 3,3 6,2 4,8 5,5 I alt 4,7 5,8 6,7 10,3 1,9 2,5 3,4 6,4 4,3 6,0 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA FraværsStatistik. 252

19 Tabel Fraværets struktur Arbejdere Funktionærer Alle 1996 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal beskæftigede Antal beskæftigede med fravær, 68,3 74,3 69,7 52,2 69,1 58,0 65,9 pct. Fraværsdage pr. beskæftiget Egen sygdom 10,6 15,1 11,6 4,3 7,7 5,7 9,7 Børns sygdom 0,2 0,6 0,3 0,2 0,6 0,4 0,3 Arbejdsulykker 0,8 0,6 0,8 0,0 0,0 0,0 0,5 Graviditet og fødsler 0,3 5,4 1,6 0,3 5,3 2,2 1,8 Andet fravær 1,3 1,6 1,4 0,7 0,8 0,7 1,2 Fravær i alt 13,2 23,3 15,7 5,6 14,4 9,0 13,5 Fraværsdage pr. fraværsperiode Egen sygdom 3,9 4,6 4,1 3,1 3,2 3,1 3,8 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 7,3 10,0 8,0 4,5 17,4 9,5 8,5 Graviditet og fødsler 8,3 63,0 21,7 8,9 79,6 36,2 26,5 Andet fravær 1,8 1,7 1,7 1,6 1,7 1,6 1,7 Fravær i alt 3,6 4,9 3,9 2,7 4,1 3,2 3,7 Sygefravær efter varighed, pct. 1 dag 8,2 7,5 8,1 14,2 14,2 14,2 10,1 2 dage 12,7 10,5 12,2 17,4 16,8 17,2 13,8 3-5 dage 30,0 22,9 28,3 27,2 24,1 26,0 27,5 2. uge 14,8 11,8 14,1 8,4 8,0 8,2 12,2 3. uge 6,2 5,7 6,1 3,9 3,1 3,6 5,2 4. uge 4,3 4,0 4,3 2,7 3,0 2,8 3,8 Over 4 uger 23,7 37,7 27,1 26,2 30,9 28,0 27,4 Fordeling efter sygeperiodens længde, pct. 1 dag 32,1 34,7 32,7 43,6 45,4 44,3 36,5 2 dage 24,7 24,0 24,5 26,8 26,8 26,8 25,2 3-5 dage 31,1 28,0 30,4 23,3 21,4 22,6 27,8 2. uge 7,5 7,1 7,4 3,4 3,4 3,4 6,1 3. uge 1,9 2,0 1,9 0,9 0,8 0,9 1,6 4. uge 0,9 1,0 0,9 0,5 0,5 0,5 0,8 Over 4 uger 1,9 3,2 2,2 1,5 1,8 1,6 2,0 Sygefravær opdelt på alder, pct år 3,6 3,7 3,6 2,6 2,5 2,6 3, ,1 6,5 5,4 1,6 3,1 2,2 4, ,8 6,9 5,3 1,7 3,7 2,5 4, ,2 6,1 4,7 2,0 3,2 2,5 3,9 50-4,5 7,2 5,2 2,4 3,7 2,9 4,4 KILDE: DA FraværsStatistik. 253

20 Tabel Arbejdsskader og erhvervssygdomme Antal anmeldelser Arbejdstilsynet Arbejdskadestyrelsen Arbejdsulykker pr. beskæftiget 1 Arbejdsulykkesygdomme Erhvervs- Erhvervs- 1984= ulykker sygdomme indeks , , , , , , , , , , , , ,7 1. Beregnet som arbejdsulykker anmeldt til arbejdstilsynet pr. beskæftiget. KILDE: Arbejdstilsynet (1994 og 1997), Arbejdsskadestyrelsen, specialkørsler 4. kvartal 1997 og Danmarks Statistik. 254

21 10.4 Uddannelse og rekruttering Befolkningens alderssammensætning er under forandring. Færre unge vil i de kommende år forlade folkeskolen, flere ældre vil forlade arbejdsmarkedet og samtidig vil arbejdsstyrkens gennemsnitsalder stige. Grundlaget for rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft ændres. 61 pct. af arbejdsstyrken havde i 1997 gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf godt halvdelen en erhvervsfaglig uddannelse og en noget mindre del en videregående uddannelse. Personer med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund er især beskæftiget i de private erhverv. Den offentlige sektor beskæftiger i højere grad personer med en videregående uddannelsesbaggrund. Arbejdsløsheden er forholdsvis høj blandt personer uden en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Figur 10.6 Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund 1. januar 1996 Beskæftigede 37,5 pct. Arbejdsløse 50,4 pct. 7,2 pct. 10,3 pct. 8,8 pct. 35,2 pct. 20,1 pct. 30,5 pct. Ingen kompetencegivende uddannelse Erhvervsgym. uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse KILDE: Danmarks Statistik. Selv om de årgange, som forlader folkeskolen, siden slutningen af 1980 erne er blevet mindre, er tilgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser steget. Til gengæld påbegynder færre unge en erhvervsfaglig uddannelse. 255

22 Det videregående uddannelsessystem er igennem det sidste årti blevet udbygget. Elevtal og -tilgang på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser voksede med hhv. 39 og 37 pct. i perioden De lange videregående uddannelser tegner sig for over halvdelen af det samlede elevtal og -tilgang på det videregående uddannelsesområde. Det er især de humanistiske, pædagogiske og samfundsfaglige uddannelsesområder, som har været i vækst, jf. figur Figur 10.7 Tilgang til videregående uddannelser 1985 = Pædagogik og humaniora mv Samfundsvidenskabelige Videregående uddannelser i alt Tekniske og naturvidenskabelige Øvrige KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 80 Mere end 1 million personer deltog i 1996 i voksen- og efteruddannelse på en offentlig uddannelsesinstitution. Knap deltog i erhvervsrettet efteruddannelse, mens godt deltog i almen voksen- og efteruddannelse. På de erhvervsrettede efteruddannelser er der generelt en overvægt af beskæftigede. Personer med en svagere arbejdsmarkedstilknytning ledige og personer uden for arbejdsstyrken deltager i højere grad i almene kurser. 256

23 Tabel Befolkningsudviklingen personer Aldersgruppe Niveau Ændring i forhold til ,9 106, ,9 14, ,1-2 38,7 51,8 51, ,7-68,7-44,6 4,8 17, , ,7-62,6-13, ,6-40,2-77,5-126, ,3 35,1 9,7-27,4-75, ,8 30,8 45,5 20,4-16, ,4-1,3 28,6 43,2 18, ,9-42,3-37,7-8 6, ,8 51,7 56,6 85, ,6 79,3 161,6 125,6 126,3 Over ,8 13,3 114,1 169,1 I alt ,6 134,5 204,3 247,3 282,0 KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund 1. januar 1996 Ingen afsluttet erhvervsrettet udd. Erhvervsgym. basisudd. Erhvervsfaglig udd. Videregående uddannelser Kort mellem lang pct. antal Beskæftigede i alt 37,5 7,2 35,2 6,1 9,1 4, Heraf: Primære erhverv 54,3 10,0 30,0 2,5 2,0 1,2 106 Fremstilling 41,1 8,4 39,4 4,3 4,8 2,1 481 Energi- og vandforsyning 25,9 3,8 43,8 13,4 9,3 3,8 18 Bygge og anlæg 29,2 8,4 53,6 4,6 3,6 0,6 152 Privat service 41,3 7,7 37,4 3,4 5,7 4, Offentlige erhverv 29,7 5,4 26,6 11,5 18,3 8,6 780 Uoplyst erhverv 44,6 4,1 33,4 4,7 8,0 5,3 14 Arbejdsløse i alt 50,4 10,3 30,5 3,3 3,1 2,4 223 Arbejdsstyrke i alt 38,5 7,5 34,8 5,9 8,6 4, Uden for arbejdsstyrken 85,2 2,5 9,3 1,0 1,4 0, Befolkning i alt 56,3 5,6 25,1 4,0 5,9 3, Ialt Anm.: Alene personer under 67 år. Voksen og efteruddannelse er ikke medtaget. Kilde: Danmarks Statistik. 257

24 Tabel Tilgang til uddannelserne personer Folkeskolens 9.klasse 64,6 67,6 67,8 64,6 63,9 65,0 59,5 56,7 56,2 53,8 52,7 Gymnasiale uddannelser 36,3 36,5 38,0 39,8 41,0 41,9 43,8 43,2 44,5 45,0 40,4 Alment gymnasium 19,7 19,7 20,8 21,3 20,1 20,1 20,6 20,2 20,6 21,3 21,0 HF 6,3 6,2 6,1 6,3 7,4 7,9 8,2 7,4 8,2 7,7 6,4 HHX 9,0 9,3 9,6 10,3 11,1 11,6 12,7 12,8 12,8 11,3 10,3 1 HTX 0,4 0,4 0,7 1,2 1,3 1,4 1,5 2,0 2,1 3,9 2,2 Studenterkurser mv. 0,9 0,9 0,8 0,8 1,1 1,0 0,9 0,6 0,8 0,7 0,5 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 56,8 59,2 59,5 59,5 56,8 56,0 52,7 63,8 63,2 59,7 59,0 Erhvervsuddannelser 53,0 55,3 55,6 55,6 52,9 52,9 47,5 57,0 55,9 52,1 49,4 Sundhedsuddannelser 3,8 3,9 4,0 3,9 3,8 3,1 5,2 6,8 7,3 7,7 9,7 Korte videregående uddannelser 8,7 8,5 9,2 9,4 9,5 11,2 12,8 10,4 9,4 9,6 9,4 Pædagogik og humaniora mv. 4,5 4,2 4,3 4,6 4,3 4,5 5,3 1,6 1,3 1,2 1,0 Samfundsvidenskabelige 0,3 0,3 0,5 0,4 0,5 1,6 2,8 3,5 3,0 2,7 2,8 Tekniske 1,8 2,0 2,4 2,5 2,8 3,4 3,1 3,7 3,7 4,0 3,2 Øvrige 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,7 1,6 1,5 1,4 1,7 2,2 Mellemlange videregående uddannelser 18,0 17,8 18,9 19,3 19,8 20,9 20,2 21,9 24,9 24,1 25,2 Pædagogik og humaniora mv. 4,1 3,8 3,9 4,0 4,7 4,9 4,9 7,1 9,9 10,3 11,4 Samfundsvidenskabelige 7,5 7,0 7,8 8,1 8,1 8,5 8,5 7,3 7,6 6,4 6,8 Tekniske 2,6 2,9 3,1 3,3 3,2 3,3 3,1 3,2 2,9 2,5 1,9 Øvrige 3,8 4,1 4,1 3,9 3,8 4,3 3,6 4,3 4,4 5,0 4,9 Lange videregående uddannelser 15,1 14,6 16,3 16,7 18,0 20,7 20,5 23,4 20,4 22,0 22,7 Pædagogik og humaniora mv. 3,8 3,5 4,1 4,2 4,8 6,4 6,6 9,4 7,0 8,0 9,0 Samfundsvidenskabelige 5,1 5,3 6,0 6,0 6,8 7,1 7,0 6,9 6,7 7,1 6,9 Tekniske og naturvidenskabelige 4,6 4,5 4,7 5,0 4,8 5,6 5,2 5,1 4,9 4,9 5,0 Øvrige 1,5 1,3 1,4 1,5 1,6 1,6 1,6 2,0 1,8 2,0 1,8 Videregående uddannelser i alt 41,8 40,9 44,4 45,4 47,3 52,8 53,5 55,6 54,7 55,8 57,2 Pædagogik og humaniora mv. 12,4 11,4 12,4 12,7 13,8 15,8 16,8 18,2 18,3 19,5 21,5 Samfundsvidenskabelige 12,9 12,7 14,3 14,5 15,4 17,2 18,4 17,7 17,3 16,2 16,6 Tekniske og naturvidenskabelige 9,0 9,4 10,2 10,8 10,8 12,2 11,4 12,0 11,4 11,4 10,1 Øvrige 7,5 7,4 7,6 7,4 7,3 7,6 6,8 7,8 7,6 8,6 9,0 ANM.: Elever på den nye 3 årige HHX-uddannelse indgår under erhvervsuddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DA. 258

25 Tabel Elever i uddannelsessystemet 1000 personer Folkeskolens 9.klasse 64,6 67,5 67,8 64,5 63,9 64,9 59,7 56,9 56,3 54,0 52,8 Gymnasiale uddannelser 87,9 85,0 86,8 90,8 95,4 97,3 98,0 99,6 101,3 103,3 99,3 Alment gymnasium 58,8 56,2 56,8 58,6 58,8 57,3 57,4 58,0 58,2 59,0 58,9 HF 12,2 11,4 11,4 11,6 12,9 14,3 15,3 14,5 15,3 15,4 13,3 HHX 14,7 15,1 16,1 17,4 19,8 21,6 20,9 22,4 22,7 21,8 19,6 1 HTX 0,5 0,6 1,0 1,7 2,2 2,4 2,7 3,4 3,7 5,8 6,2 Studenterkurser mv. 1,7 1,6 1,6 1,5 1,7 1,7 1,6 1,3 1,5 1,5 1,2 Erhvervsrettede ungdomsudd. 126,2 132,2 131,7 128,8 118,8 113,4 115,7 123,9 117,7 120,9 126,1 Erhvervsuddannelser 121,6 127,5 126,9 124,1 114,8 109,9 110,4 117,3 109,5 112,4 115,7 Sundhedsuddannelser 4,6 4,7 4,8 4,7 4,0 3,4 5,3 6,6 8,2 8,4 10,4 Korte videregående uddannelser 19,4 18,6 19,0 19,7 20,6 22,5 24,9 23,5 20,6 17,6 18,4 Pædagogik og humaniora mv. 11,8 10,9 10,8 11,1 11,4 11,6 12,3 9,5 6,4 2,9 2,5 Samfundsvidenskabelige 0,5 0,7 0,9 0,9 1,1 2,1 4,3 6,2 6,1 6,1 6,0 Tekniske 2,4 2,9 3,4 3,7 4,1 4,8 4,7 5,5 5,4 5,8 5,5 Øvrige 4,6 4,1 3,8 3,9 4,0 4,0 3,6 2,3 2,7 2,9 4,4 Mellemlange videregående uddannelser 44,0 45,6 47,0 49,7 52,9 53,9 54,9 59,0 63,4 66,6 71,6 Pædagogik og humaniora mv. 11,7 11,7 11,6 12,1 13,5 14,4 15,5 18,5 23,9 29,0 34,8 Samfundsvidenskabelige 14,8 15,4 16,0 17,8 19,2 18,9 18,9 18,5 17,4 15,0 14,9 Tekniske 7,4 8,0 8,8 9,5 9,9 10,1 10,1 10,0 9,6 8,8 7,5 Øvrige 10,1 10,4 10,6 10,4 10,3 10,5 10,4 12,1 12,6 13,8 14,4 Lange videregående uddannelser 62,3 63,0 65,9 68,0 72,7 77,4 81,2 85,0 86,6 86,4 85,0 Pædagogik og humaniora mv. 17,3 17,0 17,4 17,4 18,7 20,0 21,9 23,8 24,3 25,3 26,0 Samfundsvidenskabelige 19,0 20,2 22,0 23,2 25,4 26,9 27,8 28,8 29,2 28,3 27,3 Tekniske og naturvidenskabelige 16,9 17,2 18,1 19,0 19,9 21,7 22,6 23,4 23,6 23,0 21,8 Øvrige 9,1 8,6 8,3 8,3 8,7 8,8 9,0 9,0 9,4 9,8 9,8 Videregående uddannelser i alt 125,7 127,1 131,9 137,3 146,2 153,8 161,0 167,5 170,5 170,6 175,0 Pædagogik og humaniora mv. 40,8 39,6 39,8 40,6 43,6 46,1 49,6 51,8 54,6 57,2 63,3 Samfundsvidenskabelige 34,3 36,3 39,0 42,0 45,7 47,8 51,1 53,4 52,7 49,3 48,2 Tekniske og naturvidenskabelige 26,8 28,1 30,3 32,2 34,0 36,6 37,3 38,8 38,6 37,5 34,9 Øvrige 23,8 23,1 22,8 22,6 23,0 23,3 23,0 23,4 24,6 26,5 28,5 ANM.: Elever på den nye 3 årige HHX-uddannelse indgår under erhvervsuddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DA. 259

26 Tabel Deltagelse i offentlig voksen- og efteruddannelse 1996 Kursister Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Kursister pr. årselev Antal Procent fordeling Antal Erhvervsrettede kurser ,0 24,0 3,0 16,0 Industriel produktion og teknik ,0 30,0 2,0 24,5 Bygge- og anlægsområdet ,0 35,0 4,0 19,4 Jordbrug og fiskeri ,0 22,0 2,0 22,8 Hotel og restauration mv ,0 29,0 5,0 11,0 Handel, kontor og samfundskundskab ,0 18,0 3,0 13,8 Naturvidenskab og teknik i øvrigt ,0 16,0 4,0 10,9 Transport og kommunikation ,0 33,0 7,0 23,7 Social- og sundhedsområdet ,0 2,0 1,0 5,3 Offentlig sikkerhed ,0-2,0 26,2 Det pædagogiske område ,0 4,0-15,8 Kultur, humaniora og teologi ,0 11,0 10,0 6,1 Erhvervsforberedelse ,0 72,0 11,0 20,6 Øvrige erhvervsrettede kurser ,0 26,0 7,0 19,3 Almene kurser ,0 34,0 32,0 7,4 Almen voksenuddannelse, VUC ,0 35,0 35,0 9,5 Hf- og studentereksamensfag, VUC ,0 26,0 39,0 7,5 Folkehøjskolernes korte kurser ,0 7,0 32,0 33,0 Folkehøjskolernes lange kurser ,0 26,0 41,0 2,6 Produktionsskoler ,0 69,0 26,0 3,4 Daghøjskoler ,0 69,0 21,0 3,5 Øvrige ,0 36,0 6,0 17,2 I alt ,0 28,0 14,0 11,3 KILDE: Danmarks Statistik. 260

27 10.5 Løn og indkomst Væksten i de danske arbejdsomkostninger har siden 1996 ligget over væksten i udlandet. Virksomhedernes konkurrenceevne er dermed blevet forringet. I årene lå den danske omkostningsudvikling lavere end i udlandet. I 1994 vendte billedet, og på det seneste er tendensen til en hurtigere dansk lønudvikling blevet endnu mere markant. Udviklingen i de danske arbejdsomkostninger opgjort pr. time har de senere år ligget stabilt omkring 4 pct. Omkostningsudviklingen i udlandet er i perioden aftaget fra et niveau omkring knap 4 pct. til under 3 pct., jf. figur Figur 10.8 Arbejdsomkostninger i ind- og udland Procentvis årlig ændring, fremstilling Danmark Udland ANM.: Fremstillingsvirksomhed. For 1997 viser figuren udviklingen i fortjeneste som indikator for udviklingen i arbejdsomkostninger. KILDE: SAF, OECD og DA. 0 De samlede arbejdsomkostninger består af lønmodtagernes fortjeneste samt øvrige arbejdsomkostninger, som især dækker over forskellige lovbestemte omkostninger. Den enkelte lønmodtagers indkomst bestemmes af udviklingen i fortjenesten. I fortjenesten indgår alle betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, herunder løn, pension, løn under sygdom og betaling for overarbejde mv. (genebetaling). Selv om der er visse variationer, er udviklingen i timefortjenesten i perioden forløbet ret ensartet i hovedbrancherne og i de forskellige regioner. 261

28 Lønudviklingen har resulteret i en stigning i den reale lønindkomst for alle hovedarbejdsfunktioner uanset placering i lønfordelingen, jf. figur For eksempel har en typisk salgs- og servicearbejder i perioden haft en gennemsnitlig stigning i den reale lønindkomst på 2,4 pct. om året. Figur 10.9 Almindelige lønmodtagere Andel af almindelige lønmodtagere 1996, pct. Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gns., i alt Typisk mindstesats Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde KILDE: DA LønStatistik og egne beregninger. Højt kvalifikationsniveau Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time En del af indkomststigningen skyldes, at der er sket en fortsat udbygning af pensionsordningerne. Pensionsindbetalinger bliver udbetalt ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og indregnes derfor ikke i den disponible indkomst. Den gennemsnitlige stigning i den disponible reale lønindkomst er i perioden på 1,6 pct. årligt. Løndannelsen og beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet påvirkes blandt andet af forholdet mellem den disponible indkomst som beskæftiget og den disponible indkomst som ledig (nettokompensationsgraden). En lav nettokompensationsgrad betyder, at der er et stort økonomisk incitament til at tage et arbejde. Nettokompensationsgraden er lavest for de højeste indkomstgrupper (f.eks. personer med højt kvalifikationsniveau og håndværksprægede arbejdsfunktioner). Og højest for personer med de laveste indkomster (f.eks. personer med arbejde tæt på arbejdsmarkedets mindstelønninger). En ansat nær mindstelønnen kompenseres med 92 pct. af den disponible indkomst under beskæftigelse, hvis vedkommende bliver ledig. 262

29 Tabel Årlig ændring i timefortjenesten Årlige ændringer i procent Brancher Fremstillingsvirksomhed 3,0 3,7 3,8 3,9 3,9 4,0 3,8 3,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,7 4,2 4,2 4,1 4,3 3,9 4,2 4,0 Serviceprægede erhverv 3,5 3,8 4,1 4,2 3,9 4,5 4,2 4,2 Hele DA 3,2 3,7 4,0 4,0 3,9 4,1 4,0 4,0 Hovedarbejdsfunktioner Ledelsesarbejde på højt niveau 3,5 3,2 3,4 3,6 3,5 3,4 3,6 3,7 Højt kvalifikationsniveau 2,9 4,2 4,1 4,3 4,4 4,2 4,3 4,3 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,6 3,5 3,8 3,7 3,8 3,8 3,6 3,6 Kontorarbejde 2,7 3,4 3,8 3,9 3,9 4,0 3,9 3,9 Salgs- og servicearbejde 3,3-4,7 4,5 3,8 5,2 4,2 4,2 Håndværkspræget arbejde 3,9 4,0 4,1 4,3 4,4 4,5 4,1 4,1 Proces- og maskinoperatørarbejde 3,2 3,8 3,8 4,0 3,6 4,3 4,0 4,0 Andet arbejde 3,2 3,9 3,8 3,9 3,9 4,1 3,8 3,8 Regioner Kbh. og Frederiksberg 3,7 3,4 4,2 4,2 4,1 4,3 4,2 4,3 Københavns Amt 2,9 3,5 4,0 3,6 3,8 3,4 3,6 3,6 Frederiksborg Amt 2,7 3,8 4,1 3,9 3,8 4,2 4,0 3,4 Roskilde Amt - 3,4 3,8 3,6 3,5 3,6 3,8 3,6 Vestsjællands Amt 2,8 4,5 4,0 4,0 3,9 3,7 4,1 4,3 Storstrøms Amt - 3,8 3,5 3,6 3,0 3,7 3,8 3,7 Bornholms Amt Fyns Amt 3,2 3,2 3,9 3,9 4,0 3,8 3,6 4,0 Sønderjyllands Amt - 4,4 3,8 3,6 3,7 3,4 3,5 3,6 Ribe Amt 2,9 4,7 3,7 4,5 4,4 5,0 4,5 4,1 Vejle Amt 3,3 4,4 4,0 3,9 3,9 4,4 3,5 3,8 Ringkøbing Amt 4,0 4,2 4,1 3,9 3,9 3,8 3,9 4,1 Århus Amt 3,0 4,0 4,0 4,0 4,2 4,0 3,9 4,0 Viborg Amt - 4,1 4,3-3, Nordjyllands Amt 4,0 3,5 3,5 3,8 4,1 3,9 3,7 3,6 KILDE: DA LønStatistik. 263

30 Tabel Løn og arbejdsomkostninger Niveau Årlige ændringer i procent Fremstilling Danmark omk ,0 3,9 4,0 3,4 3,7 løn 104 3,3 2,2 2,4 2,8 4,0 3,8 3,9 3,7 3,8 Tyskland omk. 40 8,2 4,9 2,8 2,7 4,7 løn 23 5,8 5,6 3,3 3,3 3,5 1,5 1,6 1,3 - Sverige omk ,7-3,3 5,1 5,7 6,8 løn 81 5,6 2,0 3,6 5,6 6,6 5,8 3,3 3,6 4,4 UK omk. 8 5,6 2,1-1,0 3,2 4,4 løn 6 6,4 3,5 4,4 4,5 4,5 4,4 4,2 4,1 - USA omk. 16 3,7 4,6 1,1 2,3 3,5 løn 11 2,5 2,6 2,6 2,6 3,3 3,6 2,9 2,7 3,5 Bygge & anlæg Danmark omk ,8-4,9 4,2 3,9 løn 109 1,4-2,6 3,7 4,0 4,0 3,7 3,9 3,7 Tyskland omk ,5 1,3 4,4 1,4 - løn 23 5,2 5,0 2,2 4,0 1,4 0,8-0,4-0,2 - Sverige omk løn 93 1,3 2,4-1,8 2,9 3,2 4,2 2,8 3,7 3,3 UK omk. 7-3,3-4,7-0,3 - - løn 6 7,3 1,2 2,9 2,9 3,5 3,4 4,0 5,4 - USA omk. 19 2,2 3,6 2,2 2,6 - løn 14 1,1 1,6 2,4 2,4 2,5 3,3 3,5 3,3 3,6 Handel Danmark omk ,4-4,8 4,4 3,0 løn 96 4,1-3,2 3,6 3,7 3,8 3,9 4,0 4,0 Tyskland omk. 31 2,6 3,9 2,2 3,6 - løn 24 8,2 4,7 3,0 3,0 2,9 2,1 2,2 2,2 - Sverige omk løn 73 5,8 0,5 2,9 4,5 5,1 5,1 4,0 4,7 4,9 UK omk. 6 3, løn 5 5,8 2,9 3,6 2,8 4,3 4,4 4,1 4,3 - USA omk. 10 2,8 1,8 2,3 2,7 - løn 8 2,4 2,1 2,7 2,8 3,8 4,5 4,2 4,4 4,6 ANM.: Løn- og omkostningsniveauet pr. time er angivet i landets egen valuta. KILDE: DA LønStatistik. 264

31 Tabel Indkomstudvikling Indkomsttype kroner pr. år Lønindkomst ekskl. pension 1 Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst inkl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst 2 Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Indkomsttype årlige pct. stigninger Lønindkomst inkl. pension Højt kvalifikationsniveau 4,2 4,1 4,3 Håndværkspræget arbejde 4,0 4,1 4,3 Salgs- og servicearbejde 4,4 4,7 4,5 Typisk mindsteløn 5,1 3,2 2,8 Real lønindkomst 3 Højt kvalifikationsniveau 2,2 2,0 2,1 Håndværkspræget arbejde 2,0 2,0 2,1 Salgs- og servicearbejde 2,4 2,6 2,3 Typisk mindsteløn 3,1 1,2 0,6 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,1 6,0 3,8 Håndværkspræget arbejde 3,4 3,8 3,3 Salgs- og servicearbejde 3,5 3,6 3,2 Typisk mindsteløn 4,0 2,1 2,5 Real disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,0 3,9 1,6 Håndværkspræget arbejde 1,4 1,8 1,1 Salgs- og servicearbejde 1,4 1,6 0,9 Typisk mindsteløn 1,9 0,1 0,2 1. Helårsfortjeneste baseret på 37 timers arbejdsuge hele året bortset fra ferie- og helligdage. 2. Disponibel lønindkomst er lønindkomst efter pensionsindbetaling og skat. 3. Ændringen i real lønindkomst er ændringen i lønindkomst inklusive pension fratrukket inflation. ANM.: Helårsfortjenesten for 1997 er ikke en observeret størrelse, men en fremskrivning af helårsfortjenesten KILDE: DA, Skatteministereiet og egne beregninger. 265

32 Tabel Nettokompensationsgrad ved ledighed Procent Indkomsttype Indkomst eksklusive pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Indkomst inklusive pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn ANM.: Nettokompensationsgraden ekslusive pension er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst i beskæftigelse. Nettokompensationsgraden inklusive pension er beregnet som indkomsten incl. pension for en forsikret ledig efter skat pensionsindbetalinger er indregnet som A-indkomst i procent af det tilsvarende beløb i beskæftigelse. KILDE: Se tabel