Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen
|
|
|
- Sigrid Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram Følgeforskningen Post doc, Ph.D., Lektor, Professionshøjskolen Metropol 1
2 Studie af udbredelsenr Nye organiseringsformer og pædagogiske muligheder Koblingen mellem skolehaven og hjemmet Udfordringerne i organiseringen Anbefalinger
3 De fem cases Assens: Ti skolenære skolehaver i et landområde Gentofte: Centralt skolehave placeret i en slotshave i byområde Gribskov: Central skolehave på et privatejet landbrug Roskilde: Skolehave placeret på en skole, drevet af lærerne og skoleledelsen Aarhus: Centralt-beliggende på kommunalt naturcenter, landbrugsskole og pædagogisk-ledet legeplads 3
4 Metoder Interviews Feltobservationer Methods Number Interviews garden educators 8 Interviews teachers 14 Interviews decision-makers Fokusgruppeinterviews and 9 project staff Focus group interviews - children 5 focus group interviews x Spørgeskemaundersøgelse 6 children per interview (+ individual interviews with special needs children) Observations garden activities Litteraturstudier 9 Observations competence 4 development/network workshops Photo: Dyg, P. Haver til Maver, Gribskov, Denmark 4
5 Skolehaver og politiske Research focus The effects on dagsordener Foto: Haver til Maver, Tommeru
6 Nye organiseringsformer og pædagogiske muligheder
7 De Centrale Skolehaver Kyndige eksperter men også nye professioner Anerkendende pædagogik og giver eleverne selvtillid og succesoplevelser Men højt niveau Bedre dialog mellem haveundervisere og lærere forbedre undervisningen og koblingen til fagenes læringsmål Udvikling af læringsmålstyret undervisning omkring de 8 besøg Nye forløb
8 De Skolenære- og Skolebaserede Haver Øger kvaliteten af undervisningen Direkte tilknytning til skolen gør det nemmere at integrere haveundervisningen i fagene Lærere står selv for undervisningen: fremmer ejerskab og kobling til fagene Lærerengagementet er stort blandt lærere, der selv har valgt skolehaven Nye måder at bruge skolehaven Det er jo et dejligt rum, vi har fået. Vi bruger det egentlig som et normalt eller ekstra rum. I matematik så går vi herud og finder former. [ ] Du kan bruge det til alt: finde former eller finde ting, der starter med et bestemt bogstav. Så jeg synes ikke, det er svært at få brugt rummet. (Interview med pædagog i 0. klasse).
9 Koblingen mellem skolehaven og hjemmet Research focus Min dreng, han plejer ikke at fortælle noget som helst om The effects on skolen. Han kommer hver gang fra Haver til Maver og har noget at fortælle. Han kan fortælle, hvad han har lært, og huske det det er ikke tit, at han kan det i skolen. Foto: Haver til Maver, Tommeru
10 Udfordringerne i organiseringen Bedre involvering og forberedelse af lærerne til haveforløbet Bedre og tydeligere arbejdsfordeling under elevernes gruppearbejde i haverne og struktur på besøgene Praktiske udfordringer og tidspres 10
11 Lektor, Ph.D. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Anbefalinger
12 Organisering Haveundervisere, lærere og pædagoger får mulighed for at udvikle eget have- og undervisningskoncept Kommunale beslutningstagere og skoledere støtter integrering af udeundervisning i skolens hverdag
13 Kompetenceudvikling Kommunale beslutningstagere og skoledere støtter eftervidereuddannelse af lærere og pædagoger. Fokus på samarbejdet om udvikling af læringsmålsstyret undervisning: brug af uderummet til opnåelse af de forskellige fags videns-, færdigheds- og kompetencemål.
14 Nye tilgange og forløb Læringsmålstyret haveundervisning bliver det bærende princip frem for aktivitetscentreret undervisning. Undervisningsforløb, der strækker sig over mere end én sæson, f.eks. valgfag
15 Samarbejde med forældre og skolen Lærere og haveundervisere sørger for mere information og feedback til forældre om, hvad eleverne lærer og laver, samt forventninger til forældrene. Dialogen mellem haveundervisere, lærere og pædagoger prioriteres, så koblingen mellem skolehaven og klasseundervisning styrkes
16 Samarbejde med skolen og andre partnere. Nye netværk på tværs af skoler og kommuner prioriteres kan styrke kvaliteten af haveundervisningen og ejerskabet blandt lærere og skoleledere Nye samarbejdspartnere i lokalsamfundet kan bidrage til at styrke forankringen og synergien mellem elever og andre borgergrupper
17 Tak for opmærksomheden
Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater
Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Pernille Malberg Dyg Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Pernille Malberg Dyg Post doc, Ph.d., Lektor, Professionshøjskolen
FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram
Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram Udarbejdet af Pernille Malberg Dyg, lektor,
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Forskning i Haver til Maver
Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I
Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad
Inspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen?
Synlig læring 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? 2. Hvordan arbejdes der med SL i - 4-kommune regi - Kommunalt regi - på Skovshoved Skole Synlig læring en læringsstrategi Synlig Læring hvorfor?
MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/
MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Nøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer
Workshop Implementering på tværs af sektorer vores erfaringer og fif! Lea Nørgaard Bek, Center for Telemedicin Anders Horst Petersen, Nære Sundhedstilbud Nøgleord og agenda Nøgleord: Vellykket implementering
Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Idéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke
Teknisk service et prioriteret valg: En analyse af 3 kommuners arbejdsorganisering i den tekniske service. Af Lars Ole Preisler, antropolog
Teknisk service et prioriteret valg: En analyse af 3 kommuners arbejdsorganisering i den tekniske service Af Lars Ole Preisler, antropolog Formål og baggrund At foretage en neutral undersøgelse af fordele
SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Sprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff ([email protected]) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed
Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer
Tværprofessionelt samarbejde i et uddannelsesperspektiv. Helle Walsted Samuelsen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde i et uddannelsesperspektiv Ikke TVÆR Ikke PÅ TVÆRS Men i fællesskab på tværs! Med fokus på bolden problemet opgaven sagen Søren skabes de gode løsninger og læring! Erfaringer
EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Green Care: Status from Denmark
AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen
Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen 20016/20017 Tovshøjskolen som uddannelsessted Tovshøjskolen er en 42 år gammel skole, som ligger i Aarhus Vest. Skoledistriktet omfatter
Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Pædagogfaglighed i fritid og skole
Pædagogfaglighed i fritid og skole Et inspirationshæfte til pædagoger, lærere, SFO- og skoleledere Pædagogfaglighed i fritid og skole // 1 Indhold Refleksionsredskab I samarbejdet med dine: Refleksionsredskab...2
Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE
1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder
Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, [email protected] Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
