Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Transkript

1 Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen?

2 Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2 At udvikle og forankre en ny didaktik og pædagogik Udfordring 3 At fremme et lokalt perspektiv på bæredygtig udvikling

3 Fra 2015: 6 skoler i 4 kommuner Filstedvejens Skole, Aalborg Kommune Tjørring Skole, Herning Kommune Strandgårdskolen, Ishøj Kommune Ørkildskolen, Svendborg Kommune Tved Skole, Svendborg Kommune Nymarkskolen, Svendborg Kommune

4 Mål Inden udgangen af 2017: Implementeret på 5 nye skoler - og 5 skoler yderligere startet op. Styrket sundhedsfremme for over 2000 elever Styrket tværfaglig læring og didaktik Fremme af bæredygtighed og social innovation

5

6 BAGGRUND USUNDE MADVANER Er udbredte Grundlægges tidligt i barndommen Fortsætter ind i voksenalder Medfører ofte overvægt Tidlig indsats er nødvendig dagtilbud og skole velegnede settings. Nødvendigt at forebyggelse er integreret i pædagogik og didaktik.

7

8 LOMA-EDU

9 Centrale pædagogiske og didaktiske modeller i LOMA-tilgangen

10 Fælles mål & Dannelse

11 Tilrettelæggelse af elevernes deltagelse og involvering via IVACe model:

12 Projektorienteret forløb

13 Samtidige dimensioner & interaktion - Giver synergi og social innovation

14

15 Hvad har det så ført til?

16

17 Resultater fra forskning i første LOMA projekt

18

19 Tværvidenskabelig teoretisk ramme Forskning i børn og unges ernæring (Sabinsky et al. 2010, EVIUS 2010) Sociologisk tilgang (Tilley and Parson, 2009; Tones and Green,2011; Morgan and Sonnino, 1986) Ecological Public Health multicomponent interventions (Lang and Rayner 2009) Teorier om helhedsskole og Sundhedsfremmende skoler (WHO 1986; SHE network 2009) Teorier om barndom og børns identitets arbejde (Brembeck 2009; Illeris 2003 og 2013) Teorier om børns læring (Illeris 2003; Benn and Carlsson, 2014) Teorier om børns madlandskaber (Foodscape studies: Dolphijn 2004; Ruge and Mikkelsen 2013; Ruge 2015)

20 Foreløbige resultater fra forskning i aktuelt LOMA projekt

21 Forskning i nuværende LOMA projekt. Case studie, komparativt Hver skole udgør en case og cases sammenlignes på udvalgte parametre Mixed methods: Kvalitativ metode (observationer, interviews, video, dokumenter) Foodscape metode til analyse og visioner Analyse via tematisk kodning i forhold til forskningsspørgsmål Nvivo for systematisk analyse og fremstilling Kvantitativ metode (survey for elever, lærere og forældre m.fl) Analyse via SPSS Statistiske metoder

22 Komponenter i LOMA-intervention: LOMA-EDU efteruddannelse for lærere, pædagoger og køkkenmedarbejdere Modul 1: Teori og metode i LOMA Modul II: Vi planlægger vores LOMA undervisningsforløb Modul III: Vi gennemfører vores LOM A undervisningsforløb - pilotprojekter Modul IV: Implementering af LOMA på alle skoler Modul VII: Midtvejsseminar, topmøde og slutseminar / Afsluttende topmøde Modul A: LOMA på tværs af forvaltninger Studieture i DK- Studietur til Food for Life Bristol i oktober 2016 Udbredelse til flere skoler og kommuner. Netværksdannelse sikring. og kvalitets

23 Forskningsspørgsmål Hvordan påvirkede LOMA elevernes mad- og sundhedsrelaterede handlekompetence? Hvordan påvirkede LOMA elevernes trivsel? Hvordan påvirkede LOMA skolens udvikling herunder forældre samarbejde Hvordan påvirkede LOMA udviklingen af en bæredygtig kommunal indkøbspraksis?

24 Fokus punkt: Handlekompetence Elevernes udvikling af mad- og sundhedsrelateret handlekompetence Indikation på udvikling af følgende komponenter: - Viden (i forhold til Fælles mål i flere fag, herunder Madkundskab) - Færdigheder - Medejerskab - Motivation - Erfaringer med virkelige handlinger og opgave løsninger - Begreber - Samarbejdsevne - Forbedrede relationer og trivsel - Kritisk tænkning - Demokratiske processer

25 Resultater et uddrag

26 Foreløbige resultater kvantitativ metode Positiv udvikling på flere områder. Overordnet tendens. Elever opnår - øget viden om grøntsager - øget viden om råvarer - øget viden om hvor maden kommer fra - bedre færdigheder i madlavning - bedre relationer - motivation Ruge

27 Figur 30: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér grøntsagerne. (Ruge, Puck & Hansen, 2017: p 27) % * 50 62* Procent før Procent efter

28 Figur 43: Spørgsmål: Hvad lærte du ved at lave mad til kammeraterne? Markér det du lærte. (Ruge, Puck & Hansen, 2017: p 38) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% At veje og måle det man skal bruge At tælle det op som man skal bruge At bage brød At læse en opskrift At skrive en opskrift At beregne en opskrift At arbejde sammen på tværs af klasser At fortælle de andre om hvad jeg havde lavet At tage billeder af det vi havde lavet At tegne det vi havde lavet At snakke om mad At præsentere maden At dække bord Hvor maden kommer fra Hvordan der er på en bondegård Hvordan man laver sund mad Hvordan mad og sundhed hænger sammen Jeg har mere forståelse for lokal produktion af fødevarer 5% 10% 24% 29% 33%* 37% 36% 28%* 25%* 21% 37%* 18% 40% 31% 32% 60% 64% 53% 54% 51% 58% 67% 73% 49% 55%* 56%* 58% 68% 49% 54% 52% 74%* 48%* 71% 72% 46% Procent før Procent efter

29 % * * Premåling 1 sprog Premåling 2 sprog Postmåling 1 sprog Postmåling 2 sprog

30 % * Premåling 1 sprog Premåling 2 sprog Postmåling 1 sprog Postmåling 2 sprog

31 De endelige resultater af UCL s følgeforskning Foreligger primo 2018 For mere information kontakt: Dorte Ruge, doru@ucl.dk, tlf