Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
|
|
|
- Karla Ipsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Du kan følge digitaliseringsindsatsen på nettet ved at klikke på nedenstående links: eller følge dem på facebook eller følge videndelingen af værktøjerne på Dato Henning Tjørnelund Tel Side 1 Formål Projekterne edidaktik og Den Digitale Skole har tilsammen det overordnede formål at bidrage til opnåelse af Region Midtjyllands målsætninger angående fastholdelse og inklusion, kvalitet og bedre uddannelseskultur på ungdomsuddannelserne i regionen. Projekterne vil bidrage til dette ved at sikre en kvalificeret udnyttelse af de digitale muligheder på ungdomsuddannelserne, bl.a. gennem en opkvalificering af undervisernes kompetencer til at gøre sig didaktiske overvejelser og vurdere forskellige teknologier, samt ved at understøtte undervisernes muligheder for at udforske og anvende teknologierne hensigtsmæssigt i undervisningen. Formålet opnås gennem 2 projekter: edidaktik og Den Digitale Skole: edidaktik har som mål, at underviserne i deres undervisningspraksis er kompetente til at gøre sig didaktiske overvejelser, så de på den baggrund kan inddrage teknologier i undervisningen på kvalificeret vis, i de sammenhænge hvor det er pædagogisk og didaktisk relevant. Den Digitale Skole har som mål, at underviserne kan bedømme og anvende forskellige typer af teknologier, og kan tilrettelægge undervisningen på en måde, så de valgte læremidlers pædagogiske potentialer udnyttes.
2 Projekternes organisering De to projekter udvikler, indsamler, dokumenterer og deler viden på disse områder gennem koordinering af en række udviklings- og forsøgsprojekter (del-projekter) på regionens ungdomsuddannelsesinstitutioner. Delprojekterne har sammenhæng til den enkelte institutions it- og kompetenceudviklingsstrategi, hvorved det sikres at projekterne implementeres bredt i institutionerne. De to overordnede projekter indledes med et fælles tværgående seminar, hvor der etableres et fælles sprog mellem samtlige projektdeltagere, og hvor sammenhængen mellem projekterne, delprojekterne og følgeforskningen præsenteres. Herudover beskrives de formelle rammer for del-projekterne, herunder kravene til dokumentation og videndeling. edidaktik projektet og Den Digitale Skole projektet fokuserer begge på at skabe sammenhæng mellem brugen af it i undervisningen og undervisernes didaktiske overvejelser. Hvor edidaktik projektet tager afsæt i undervisernes didaktiske overvejelser, tager Den Digitale Skole projektet afsæt i den praktiske anvendelse af teknologier i undervisningen. Den Digitale Skole teknologier edidaktik temaer Samarbejds- og kommunikationsværktøjer 1 Produktionsværktøjer 2 Digitale læremidler 3 Inklusion Differentiering Fleksibel læring 4 Tværfaglighed 5 Elevaktivering 6 Fleksibel vejledning 7 Nye organiseringsformer 8 Nye evalueringsformer 9 1 Samarbejds- og kommunikationsværktøjer dækker over teknologier, som understøtter samarbejde og kommunikation internt mellem eleverne og mellem elever og underviser. 2 Produktionsværktøjer dækker over teknologier, som understøtter produktion af tekst, video og andre artefakter. 3 Digitale læremidler dækker over didaktiserede materialer, som har iboende læringsmål og forslag til proces og metoder. 4 Herunder fx praksisforlagt undervisning eller fjernundervisning 5 Undervisning, som trækker på indhold og metoder fra flere fag. 6 Undervisningsaktiviteter som aktiverer eleverne 7 Herunder fx virtuelle/netbaserede vejledningsformer 8 Herunder fx Flipped Classroom 9 Herunder fx elektroniske test eller digital portfolie Side 2
3 edidaktik omfatter en række delprojekter, der hver for sig forankres på en eller flere skoler. Et delprojekt tager afsæt i en eller flere underviseres ønske om at understøtte et konkret pædagogisk formål, fx ved i højere grad at aktivere eleverne eller ved at anvende nye, fleksible former for vejledning. Omstruktureringen sker med afsæt i en didaktisk beskrivelse af undervisningsforløbet, og en efterfølgende afprøvning og evaluering af det. Den Digitale Skole omfatter en række delprojekter, der hver for sig forankres på en eller flere skoler. Et delprojekt tager afsæt i anvendelsen af en teknologi i en bestemt læringsmæssig sammenhæng og resulterer i en didaktisk analyse og evaluering af teknologien og måden hvorpå den bliver anvendt. På tværs af alle delprojekterne bidrages med og indsamles viden om digitaliseringens betydning for pædagogikken og didaktikken, og om digitaliseringens betydning for elevernes almene og digitale dannelse. Undervejs i projektperioden afholdes seminarer og webinarer med oplæg fra eksperter og forskere med viden om de problemstillinger delprojekterne omfatter, samt fra projektdeltagerne om de erfaringer, der høstes løbende. Projektdeltagerne deler desuden deres viden på en fælles web 2.0 platform. Projektets fælles aktiviteter organiseres og gennemføres af evidencenter. Forskningsaktiviteterne udføres i et samarbejde mellem DPU, Professionshøjskolen Metropol og evidencenter. Fælles kompetenceudvikling Begge projekter indeholder et fælles tværgående projekt, der har til formål at etablere et fælles sprog omkring e-didaktik og digitale læremidler mellem projektdeltagerne. Side 3
4 Dette tværgående projekt omfatter en fælles overordnet kompetenceudvikling af samtlige de undervisere, som indgår i projekterne. Kompetenceudviklingen introducerer til de grundlæggende begreber i Den e-didaktiske Overvejelsesmodel 10 samt grundlæggende begreber omkring forskellige typer teknologi, og har som formål at skabe et fælles sprog for de involverede undervisere. Kompetenceudviklingen vil dels være en del af et fælles indledende seminar, og vil derudover bestå af e-workshops og løbende sparring og vejledning i forhold til beskrivelse af didaktiske overvejelser og i forhold til analyse af forskellige typer af teknologier indenfor de enkelte delprojekter. Derudover indgår også de involverede skolers videndeling i kompetenceudviklingen. På det indledende seminar præsenteres de grundlæggende begreber i Den e-didaktiske Overvejelsesmodel, ligesom skabeloner til beskrivelse af didaktiske overvejelser og analyser af teknologier præsenteres. Seminaret vil blive afholdt af evidencenter i samarbejde med PH Metropol og DPU. I forlængelse af seminaret vil de deltagere, som har et delprojekt knyttet til edidaktik, have mulighed for at arbejde med beskrivelsen af deres didaktiske overvejelser. Deltagere som har et delprojekt knyttet til Den Digitale Skole vil efterfølgende have mulighed for at arbejde med analyse og vurdering af det valgte læremiddel. Samtlige deltagere vil have mulighed for at få løbende sparring og vejledning på deres arbejdsproces fra evidencenter. Gennem projektperioden vil de involverede skoler på skift holde oplæg på webinarer, hvor de præsenterer deres foreløbige resultater og overvejelser fra delprojekterne. Webinarerne er opdelt, så de henvender sig til deltagere på de to overordnede projekter. Webinarerne optages, og deles på en fælles Web 2.0 videndelingsplatform. Derudover vil der blive afholdt et årligt fælles seminar, hvor der er fokus på videndeling mellem de to overordnede projekter. edidaktik edidaktik projektet indeholder en række del-projekter, som tager afsæt i projektdeltagernes ønske om at opnå et specifikt pædagogisk formål, fx gennem differentiering eller elevaktivering. Delprojekterne under edidaktik tager afsæt i en didaktisk beskrivelse af undervisningsforløbet, og en efterfølgende afprøvning og evaluering af det. De didaktiske overvejelser beskrives indledningsvist ved hjælp af Den e-didaktiske Overvejelsesmodel, som er introduceret i den indledende fælles kompetenceudvikling. Der er mulighed for løbende sparring fra evidencenter omkring beskrivelsen af de didaktiske overvejelser. På baggrund af de beskrevne didaktiske overvejelser, udvikles der i projekterne en række undervisningsforløb, som understøtter de opstillede formål og læringsmål. Både de didaktiske overvejelser og de konkrete forløb præsenteres på den fælles web 2.0 platform, der kan tjene som inspirationskatalog for undervisere på andre skoler. Det er en forudsætning, at delprojekterne munder ud i konkrete undervisningsforløb eller digitale læremidler, og at de er funderet i didaktiske overvejelser ud fra Den e-didaktiske Overvejelsesmodel, at der er taget stilling til en bredere implementeringsplan på de(n) involverede skole(r), samt at der er opstillet mål for dokumentation og videndeling på tværs af regionen. Eksempler på delprojekter kunne være: Forløb som understøtter differentiering gennem brug af teknologi 10 Side 4
5 Forløb som understøtter nye evalueringsformer ved hjælp af teknologi Forløb som understøtter mobil/praksisforlagt undervisning gennem brug af teknologi Forløb som understøtter nye undervisningsformer (fx Flipped Classroom) gennem brug af teknologi Forløb som understøtter elevaktiviteten ved hjælp af teknologi Forløb som understøtter tværfaglighed gennem brug af teknologi Forløb som understøtter elevernes innovationskompetencer gennem brug af teknologi Forløb som understøtter fleksible vejledningsformer gennem brug af teknologi Den Digitale Skole Den Digitale Skole projektet indeholder en række delprojekter, som tager afsæt i projektdeltagernes arbejde med forskellige typer af teknologier. Det konkrete arbejde med teknologierne analyseres ud fra en kategorisering af dem i henholdsvis samarbejds- og kommunikationsværktøjer, produktionsværktøjer og digitale læremidler, og deres brug analyseres og beskrives med afsæt i denne kategorisering og Den edidaktiske Overvejelsesmodel. Læremidlerne og beskrivelserne af deres brugpræsenteres på den fælles web 2.0 platform, der kan tjene som inspirationskatalog for undervisere på andre skoler. Det er en forudsætning, at delprojekterne tager afsæt i en afprøvning af konkrete teknologier, og at brugen af den valgte teknologi undersøges og analyseres. Delprojekterne skal munde ud i, at de konkrete teknologier anvendes med afsæt i didaktiske overvejelser ud fra Den e- Didaktiske Overvejelsesmodel, og at der er taget stilling til en bredere implementeringsplan på de(n) involverede skole(r). Eksempler på delprojekter kunne være: Brug af interaktive tavler Brug af konkrete produktionsværktøjer Brug af konkrete elevaktiveringsværktøjer Udvikling og brug af simuleringer Brug af spil Brug af vodcast og podcast Side 5
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef [email protected] Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef [email protected] Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef [email protected] Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Flipped Classroom og didaktik Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Undervisningens form
Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere
Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
InnovationsSkoler Midt
InnovationsSkoler Midt evidencenter Tobias Kidde Skov Pædagogisk konsulent [email protected] Program kl. 12.00-16.00 12.00-12.30 Velkomst og sandwich 12.30-13.00 Introduktion til projektet iskolermidt 13.00-14.00
Fagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Mølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Videndeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Fjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund [email protected] Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Digitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
