Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod Arbejdsgruppens afrapportering Januar 2011

Transkript

1 Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 Arbejdsgruppens afrapportering Januar 2011

2 Udarbejdet af: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Foto: Velling Mærsk Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern Kommune Januar

3 PLANLÆGNING FOR TESTPLADSER TIL PROTOTYPEMØLLER FREM MOD SAMMENFATNING FORORD INDLEDNING RAPPORTENS OPBYGNING DEFINITION AF PROTOTYPEMØLLER OG KRITERIER FOR MØLLERNE PROTOTYPEMØLLER HVAD AFPRØVES? BESKRIVELSE AF EGNEDE LANDOMRÅDER VINDFORHOLD ADGANGSFORHOLD INDRETNING AF TESTOMRÅDE AREALKRAV VISUELLE KONSEKVENSER VURDERING AF FORSKELLIGE INTERESSER I FORBINDELSE MED UDPEGNING AF PLACERING TIL PROTOTYPEMØLLER SCREENING AF POTENTIELLE AREALER SCOPING SAMLET VURDERING AF AREALERNE KORT OVER DE 7 POTENTIELT EGNEDE AREALER TIL PROTOTYPEMØLLER FORSLAG TIL DEN VIDERE PROCES LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER IKKE TEKNISK RESUMÉ REFERENCER BILAG 1: KOMMISSORIUM FOR DEN TVÆRMINISTERIELLE ARBEJDSGRUPPE FOR PLANLÆGNING AF TESTMØLLEPLADSER FREM MOD

4 4

5 1. Sammenfatning Regeringen ønsker at bevare Danmarks førerposition på verdensplan, når det gælder udvikling og produktion af vindmøller. Samtidig har regeringen sat sig som mål, at Danmark på sigt skal blive uafhængig af fossile brændsler, og i stedet skal energiforsyningen leveres af vedvarende energikilder, herunder vindmøller. Begge mål kan man kun opnå, hvis vindmølleindustrien kan udvikle stadig mere effektive, sikre og pålidelige vindmøller. For at vindmølleindustrien fortsat kan gøre sig gældende globalt, har sektoren behov for at opfylde de skærpede krav omkring kvalitet, driftssikkerhed og fortsat teknologisk udvikling af møllerne. Hvis dette skal være muligt, er der løbende behov for test- og demonstrationsfaciliteter tæt på virksomhedernes udviklingsafdelinger. Der er på nuværende tidspunkt et begrænset antal afprøvningspladser for vindmøller. Der er pt. 5 prototypepladser ved Høvsøre i Lemvig Kommune og derudover vedtaget etablering af yderligere 7 pladser ved Østerild i Thisted Kommune. Disse pladser kan imidlertid ikke opfylde industriens behov, og der kan være en risiko for, at industrien søger til udlandet, hvis vilkårene ikke forbedres. Afledte effekter kan blive nedgang i eksporten samt tab af arbejdspladser. Planlægningsarbejdet er en del af den helhedsløsning for placering af testpladser for vindmøller, som blev indgået af aftaleparterne om placeringen af det nationale testcenter for vindmøller i Østerild d. 28. maj For at gennemføre dette planlægningsarbejde, er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe. I arbejdsgruppen deltager Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet (formand), som tillige har sekretariatsfunktionen. Arbejdsgruppen har undersøgt arealbehovet og opstillet kriterier for pladser til prototypevindmøller i samarbejde med Vindmølleindustrien samt kortlagt, hvorvidt der er konkrete placeringer, som opfylder kriterierne. Herefter er de identificerede arealer blevet vurderet i en den til rapporten tilhørende miljøvurdering, herunder arealets nuværende anvendelse i forhold til opsætning af prototypemøller for de konkrete arealer. En lang række af de potentielle arealer er desuden blevet besigtiget. Den foreløbige konklusion af arbejdsgruppens arbejde er, at 7 arealer vurderes potentielt egnede til opstilling af prototypemøller, med henblik på at imødekomme behovet for prototypemøller frem mod 2020, såfremt arealerne vurderes egnede i den videre proces. Områderne er beliggende i hhv. Ringkøbing-Skjern, Tønder, Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommune. Alle resterende arealer er indtil videre umiddelbart fundet uegnede af forskellige grunde: beskyttelseshensyn, hensyn til luftfart, forsvarets interesser mv. 5

6 Tabel 1. Sammenfatning af 7 potentielt egnede arealer. ID/Kommune Antal møller Ejerskab/anvendelse/naturinteresser ID-nr. 116, Tønder 2 x 200 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til EFfuglebeskyttelsesområde samt støjfølsom anvendelse særligt i forhold til campingplads og Møgeltønder skal undersøges. ID-nr. 80, Tønder 2 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Betydning for nærhed til Natura 2000-områder samt støjfølsom arealanvendelse (beboelse) skal vurderes. ID-nr. 19, Ringkøbing-Skjern 2-3 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser op til Natura 2000-områder (fugle og flagermus), er beliggende inden for kommende Nationalpark Skjern Å og udnyttes rekreativt. Støjfølsom arealanvendelse skal vurderes. ID-nr. 107, Ringkøbing-Skjern 2 x 200 m Privatejet landbrugsjord. Eksisterende vindmøllepark (66 stk.) opført i perioden (under nedtagning). Særlige opmærksomhedspunkter: Grænser op til EF-fuglebeskyttelsesområde og er fourageringsområde for svaner, og gæs. Støjfølsom arealanvendelse skal vurderes. ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 x 200 m Privatejet landbrugsjord. Gældende lokalplan for 11 møller op til 149,9 vil skulle ændres, således at antallet og placeringen af møllerne samtænkes med opstilling af 2 prototypemøller med en totalhøjde på 200 m. Særlige opmærksomhedspunkter: Beskyttet eng- og moseområde. Støjfølsom arealanvendelse samt nærhed til EF-fuglebeskyttelsesområde skal vurderes. ID-nr. 69, Vesthimmerlands 2-4 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Egnetheden er afhængig af, at de eksisterende 10 vindmøller fra 1999 med en forventet restlevetid på omkring 5 år tages ned. Særlige opmærksomhedspunkter: Arealet skal vurderes i forhold til Natura 2000-områder og støjfølsom arealanvendelse. ID-nr. 24, Jammerbugt 2-3 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Begrænsninger i forhold til indflyvningsplanen for Aalborg Lufthavn vil skulle drøftes med Trafikstyrelsen. Arealet skal vurderes i forhold til Natura 2000-områder og støjfølsom arealanvendelse. Det skal understreges, at som ved alle større anlæg skal der i forbindelse med de nye områder gennemføres en sædvanlig planproces efter planlovens regler, herunder udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), inden området kan tages i brug som testplads til test af prototypemøller. For samtlige 7 områder, der foreløbigt er vurderet egnet, vil en vurdering af overholdelsen af EU-naturbeskyttelsesbestemmelser samt af krav til støjfølsom arealanvendelse være særlige opmærksomhedspunkter i VVM-redegørelsen. Det bemærkes, at høringen af miljøvurderingen og den efterfølgende udarbejdelse af VVMredegørelse for de konkrete arealer kan medføre, at nogle arealer må udgå. 6

7 2. Forord Det er regeringens vision at udfase fossile brændsler som kul, olie og gas og at Danmark på sigt skal være fossil uafhængigt. Danmark skal herudover medvirke til at opfylde EU-målet for vedvarende energi ved at øge udbygningen, så den vedvarende energi kan dække 30 procent af energiforbruget i 2020 (Klima- og Energiministeriet, 2010). De væsentligste vedvarende energikilder frem mod 2020 forventes at blive biomasse og vindenergi. Den globale efterspørgsel efter vindmøller forventes at stige fremover som følge af den øgede fokus på global opvarmning, forsyningssikkerhed og økonomisk vækst. Vindmølleindustrien i Danmark har i dag en betydelig størrelse, men det må forventes, at den nuværende danske førerposition på globalt plan bliver sat under pres i de kommende år. Der er en tæt sammenhæng mellem adgangen til demonstration, tilstedeværelsen af virksomhedernes udviklingsafdelinger og fastholdelsen af stærke produktionsenheder. Er mulighederne for demonstration herhjemme ikke gode nok, bliver det vanskeligere at fastholde udviklingsafdelingerne i Danmark og tilsvarende risikerer produktionen i højere grad at blive flyttet andre steder hen. Vindmølleproducenter i Danmark har traditionelt været gode til at udvikle nye og større møller og levere møller med en tilstrækkelig høj driftssikkerhed. Udviklingen er samtidig gået fra opstilling af enkeltmøller til opstilling af parker vindkraftanlæg. Vindmøller er i dag ikke blot blevet større, men også langt mere teknologisk komplekse. Den teknologiske udvikling kombineret med øget konkurrence og større krav fra kunden medfører et øget fokus på test- og demonstrationsfaciliteter herunder afprøvning af nye mølletyper. Det afgørende for vindkraftindustrien er dermed at have adgang til afprøvningsfaciliteter, hvor vindkraftanlægget kan afprøves i samspil med de geofysiske forhold. Overordnet er der stor viden om, hvilke laster der påvirker møllen, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, når det gælder samspillet og den gensidige påvirkning mellem de forskellige dele og komponenter i vindkraftanlægget. På nuværende tidspunkt mangler der egnede pladser til opstilling af skiftende prototypemøller. Prototypen er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type og opstilles med henblik på teknisk verifikation af møllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation. Planlægning for vindmøller giver rammerne for investorerne. Og opstillingen af vindmøller giver grundlag for udvikling og fastholdelse af arbejdspladser for vindmølleindustrien i Danmark. Det giver samtidig kommunerne mulighed for en branding i form af grønne eller klimavenlige kommuner. Alle berørte borgere har mulighed for at deltage i planlægningsprocessen, både når de overordnede retningslinjer fastlægges i kommuneplantillægget, og når der planlægges for de konkrete områder i lokalplanen. Der kan kun stilles vindmøller op, hvis de pågældende lodsejere ønsker at lægge jord til. Høringen af nærværende rapport og miljøvurdering er tillige en mulighed for alle berørte myndigheder og offentligheden til at deltage i planlægningsprocessen for potentielle arealer til prototypemøller. Forud for miljøvurderingen er gennemført et arbejde, som kan skitseres i følgende hovedfaser: 7

8 Screening af private og offentlige arealer i hele landet ud fra objektive kriterier som testpladser til prototypemøller skal opfylde samt inddragelse af arealer foreslået af Vindmølleindustrien og kommunerne i alt 125 arealer. Scoping af 29 potentielt egnede arealer, som opfylder de objektive kriterier, og som Vindmølleindustrien og Risø DTU har vurderet egnede eller måske egnede ud fra vindtekniske krav. I scopingprocessen er berørte myndigheder anmodet om bidrag til miljøvurderingen af de 29 arealer. Offentlig høring af miljøvurdering af 7 potentielt egnede arealer. På baggrund af høringsbidragene vil der blive udarbejdet en samlet afrapportering med henblik på en afvejning mellem de forskellige forhold, som gælder for de 7 arealer, som er vurderet potentielt egnede med henblik på at identificere arealer til 8-10 prototypemøller. Høringen af vedlagte miljøvurdering kan medføre, at nogle arealer må udgå. Det forventes, at regeringen kan afrapportere den endelige rapport i foråret Herefter vil de udpegede arealer indgå i den almindelige kommunale planlægning. I denne fase kan udarbejdelsen af VVM-redegørelse for de konkrete arealer ligeledes medføre, at nogle arealer må udgå. Processen for det forudgående planlægningsarbejde for testpladser til prototypemøller frem mod den endelige udarbejdelse af VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for de enkelte områder er skitseret i figur 1. Figur 1: Proces for planlægningsarbejdet for testpladser til prototypemøller frem mod

9 3. Indledning Det planlagte nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage imødekommer ikke fuldt ud vindmølleindustriens behov for pladser til afprøvning af forsøgsmøller i de kommende år. Regeringen besluttede derfor at igangsætte et planlægningsarbejde for testmøller frem mod år 2020, og nedsatte i januar 2010 en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet. Opgaven for arbejdsgruppen har i første omgang været at identificere egnede placeringer til 8-10 prototypemøller på land fordelt over hele landet til dækning af industriens behov. Arbejdsgruppen havde sit første møde i februar 2010 og har foreløbigt afholdt 6 møder. Herudover er der i marts 2010 blevet afholdt en workshop med Risø DTU og Vindmølleindustrien, samt en workshop i september 2010 med aftaleparterne om placeringen af det nationale testcenter for vindmøller i Østerild, hvor også Risø DTU, Danmarks Naturfredningsforening, KL og Vindmølleindustrien var inviteret. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt som bilag 1. Landets kommuner blev i januar 2010 opfordret til at fremsende forslag til mulige arealer, hvor der ville kunne placeres testvindmøller. Kommunerne indsendte 20 forslag til arealer, som har indgået i det videre arbejde på lige fod med en række andre arealer. Vindmølleindustrien og Risø DTU er undervejs blevet bedt om at kvalitetssikre grundlaget for arbejdet, herunder behovet for de forskellige typer af forsøgsvindmøller og sikre, at de tekniske krav til arealerne er opfyldt. Planlægningsarbejdet for placering af testmøller frem mod 2020 er en del af regeringens politiske aftale med S, DF og SF om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild. Aftaleparterne er enige om, at etablering af et nationalt testcenter i Østerild skal ses som en del af en fremadrettet helhedsløsning for placering af testmølle-pladser frem mod Aftaleparterne har aftalt, at den videre proces sker i et samarbejde, som sikrer politisk balance og inddragelse af KL, Danmarks Naturfredningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien i en helhedsløsning for testpladser frem mod 2020 og har lagt en tidsplan for udpegningen af konkrete arealer til testpladser. Forligsparterne lægger til grund, at den efterfølgende planlægning skal følge de almindelige principper i den kommunale planlægning. 3.1 Rapportens opbygning Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i kommissoriet samt de kriterier og behov, som Vindmølleindustrien har opstillet for prototypemøller, jf. afsnit 4. Forskellige interesser i forbindelse med udpegning af placeringer til prototypemøller vurderes i afsnit 5 herunder en beskrivelse af de identificerede områder. Arbejdsgruppens forslag til egnede placeringer og den videre proces for arbejdet med udpegning af pladser er beskrevet i afsnit 6. 9

10 4. Definition af prototypemøller og kriterier for møllerne Vindmølleindustrien har oplyst, at forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til undersøgelse af forhold, der kan forbedre vindmøllers udnyttelse af vindens energi. Der kan være tale om prototyper, som er de første eksemplarer af en ny mølle, Serie 0-møller, der er møller fra den første produktionsserie, møller til demonstration, der opstilles med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaringer, eller møller der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter. Arbejdsgruppen har i første ombæring fået til opgave at identificere områder til opstilling af prototypemøller. Der ses i det følgende derfor bort fra de eventuelle specielle krav, som Serie 0- møller eller andre mølletyper kan stille. Det skal bemærkes, at hele afsnit 4 bygger på oplysninger fra Vindmølleindustrien. 4.1 Prototypemøller Prototypen er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny mølletype. Formålet med demonstrationen af prototypen er en teknisk verifikation af møllen som maskine. Prototypedemonstrationen foretages af vindmølleproducenterne og indgår som en helt central del af udviklingsarbejdet. Møllerne afprøves typisk på særlige prøvepladser med specielt gode og veldefinerede vindforhold, og hvor der er gode faciliteter til forsøg mm. På den nationale prøvestation Høvsøre afprøves de enkelte mølletyper typisk i en periode på 1-2 år, hvorefter møllen enten tilføres nye komponenter eller nedtages, således at en ny version af møllen eller en helt anden mølletype kan afprøves. 4.2 Hvad afprøves? Demonstration af prototypen er en central del af udviklingsarbejdet, og det er nødvendigt for udviklingsafdelingerne at have mulighed for at opstille og afprøve nye mølletyper relativt tæt på udviklingsenheden. Formålet med afprøvning af prototyper på fabrikantdrevne områder er at opnå teknisk verifikation af møllen, afprøve funktion, laster og sikkerhed. Formålet er samtidig at afprøve ydeevne og virkemåde, designgrundlag, netsystemkrav, sikkerhed/adgangsforhold samt opnå dokumentation af beregningsgrundlaget under veldefinerede og realistiske forhold. 4.3 Beskrivelse af egnede landområder Der er hovedsagelig tre parametre, der spiller ind ved beskrivelsen af egnede landområder: ruhed, støj og turbulens. Ruhed Prototyper skal opstilles og afprøves i områder, hvor landskabsruheden 1 skal være det dominerende element. Det vil sige, at der ønskes en enkel topografi, hvor der er komplekse og veldefinerede vindforhold. Det er nødvendigt med en høj middelvind for at få store belastninger på møllen, således at møllen som helhed kan afprøves grundigt under hårde betingelser. Det er samtidig ønskeligt, hvis der i et udvalgt område i visse vindretninger er komplicerede vindforhold med højere turbulens, så de kraftigere påvirkninger kan bidrage til at påvise eventuelle svagheder i dimensioneringen af prototypen. 1 se definition af ruhedsklasse på 10

11 De bedst egnede arealer er åbne vestjyske terræner /vestvendte kyster samt områder med stor ruhed. Disse arealer er typisk beliggende i et bælte langs den jyske vestkyst op til 40 km fra kysten. En ideel site er en site med én sektor fra vest med en ruhedsklasse på 1-1,3 og med en ruhedsklasse fra de øvrige sektorer på mellem 1-2. Havet som landskabstype har typisk en ruhedsklasse på 0, og vinden på havet giver derfor ikke den turbulens og kompleksitet, der er nødvendig for afprøvningen af en prototype. For flere af de potentielle arealer gælder det, at arealet har karakteristika svarende til de, som findes på Høvsøre Prøvestation, dvs. at vindfeltet er delvis over vand. Vindmølleindustrien har vurderet, at de i øvrigt egnede arealer med vindfeltet delvist over vand trods dette forhold er interessante som fabrikantdrevne testpladser. Et vindfelt delvist over vand gør således ikke arealer uinteressante, men der vil ikke kunne foretages alle typer målinger af samme høje kvalitet som på det nationale testcenter. Samlet set og som supplement til det nationale testcenter - finder Vindmølleindustrien arealerne interessante. Støj Der skal på prototyper foretages akkrediterede støjmålinger som led i udviklingsforløbet. Akkrediterede støjmålinger foretages i en given afstand fra prototypen og måles over 5-7 timer. Markant og varierende baggrundsstøj som eksempelvis trafikstøj kan tænkes at influere på støjmålinger. Det kan derfor være et problem, hvis prototypen placeres tæt på en større vej. Om en større vej vil udgøre en problemstilling i forhold til støjmålinger vil komme an på konkret vurdering af det givne område. Turbulens Afprøvning af prototype vindmøller er meget forskellig fra formålet med en almindelig vindmølleplacering, og derfor er de krav og forhold, der skal være opfyldt, meget forskellige fra normale lokaliteter, hvor der opstilles vindmøller til energiproduktion i typisk år. Hvis prototypen er opstillet i et område, hvor der fra fremherskende vindretning er skift imellem forskellige landskabstyper fx skov og landbrugsdrift, vil det give nogle storskala opbremsninger af vinden, hver gang den eksempelvis møder en lodret skovkant med træer, der er m høje. Dette skaber en masse turbulens og ændrer vinden i højden længere fremme, og derfor vil den vind, der rammer i rotorplanet på vindmøllen, være uforudsigelig. Elementer som fx læhegn, kraftværker og vindmøller må forventes at bremse vinden og påvirke vindprofilet bagved disse, hvorfor disse kan vanskeliggøre målinger på prototypen. Det er påkrævet, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den samlede topografi for at vurdere områdets egnethed. Enkeltstående elementer som fx master, bygninger og mindre grupper af træer udgør ikke et problem i forhold til prototypen. Der er derfor i forhold til prototypevindmøller behov for en analyse af landskab og forholdene foran møllen (fremherskende vindretning) for at kunne afgøre, om et område er velegnet til opstilling af prototyper. Måling og dokumentation af effektkurver på prototyper forudsætter, at området er indrettet i henhold til den internationale effektkurvestandard IEC (2005). Vindfeltet er defineret ved 20 * rotordiameter fra målemasten mod fremherskende vindretning (typisk vest) i måleområdet i en vinkel på 45 grader. Ved en prototype på 250 meter beregnes en rotordiameter på 200 meter. Nedstrøms bag prototypen skal det være muligt at foretage støjmålinger i en afstand på ½ * rotordiameter + navhøjde. 4.4 Vindforhold Der skal minimum være en middelvind på 8 m/s i 100 meters højde, men det vil være ønskeligt at have en middelvindhastighed på 9 m/s eller højere. (På Høvsøre er den 9,4 meter/sekund i 100 meters højde) 11

12 4.5 Adgangsforhold Afprøvning og test skal ske i et kontrolleret miljø, hvor der er nem adgang til møllerne. Derfor skal prototypemøller opstilles på land og med gode adgangsforhold. 4.6 Indretning af testområde En prototypeplads vil bestå af en prototype, en plads omkring fundamentet, master til henholdsvis måleudstyr og lysmarkering (principielt 1 pr. mølle), et koblingsanlæg/transformerstation, plads til opbevaring af jord og sand, veje m.v. Målemaster vil have den samme højde som møllens navhøjde. Der etableres en målemast for hver prototype opstrøms (mod fremherskende vindretning). Målemasten placeres opstrøms 2,5 * rotordiameter foran prototypen. Der skal være areal til rådighed omkring møllerne til remote sensing udstyr, støjmålinger mm. Der kan derudover i perioder være behov for opstilling af containere til måleudstyr m.v. ved møllen. Derudover forudsættes gode adgangsforhold (se ovenstående). Det skal i en radius på 250 meter fra prototypen være muligt at foretage støjmålinger. 4.7 Arealkrav Arealstørrelsen er afhængig af antal møllepladser pr. område. Prototyper opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. Ved flere møller pr. område bør der være ca. 3 * rotordiameter mellem møllerne i primært nord-syd retning. Følgende beskrivelse gælder områder til prototyper på op til 250 meter og med en rotordiameter på 200 meter: Ved en rotordiameter på 200 meter skal der være 600 meter mellem møllerne. Omkring hver mølle etableres en grusplads på 100 * 150 meter. Såfremt der er krav om lysmarkering i form af lysmaster etableres disse ca. 150 hhv. nord og syd for møllerækken. 4.8 Visuelle konsekvenser Der vil på prøvepladser være en sammensætning af forskellige mølletyper, og disse vil løbende blive forandret. Forandringer gælder typisk højde og rotordiameter. Meget ofte vil de gennemførte forandringer ikke have en visuel effekt, da de foretages internt i møllen f.eks. ny styringsformer, gear m.v. 5. Vurdering af forskellige interesser i forbindelse med udpegning af placering til prototypemøller 5.1 Screening af potentielle arealer By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har screenet landet ud fra en række objektive kriterier, som arealer for prototypemøller skal leve op til: En middelvind på min. 8 m/s Plads til minimum 2 vindmøller (dvs. en arealstørrelse på min. 54 hektar) på op til meter og krav om vindretning En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs meter for vindmøller med totalhøjde på 250 meter. Beliggenhed uden Natura 2000-områder Beliggenhed uden for fredede områder Beliggenhed uden for fredskov Udover disse arealer er en række arealer foreslået af Vindmølleindustrien og kommunerne. I alt er 125 arealer vurderet. 12

13 Heraf gik 29 arealer i hele landet videre i den samlede miljøvurdering. Af disse arealer var 3 arealer ved Kallesmærsk Hede i Varde Kommune og 5 arealer ved Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune underlagt en særskilt undersøgelse efter aftale med forligskredsen. Efter screeningen ud fra ovennævnte objektive kriterier, blev der foretaget en konkret vurdering af, om der er yderligere forhold af betydning for opstilling af prototypemøller, som gør sig gældende for de enkelte arealer. Endvidere har Vindmølleindustrien og Risø DTU frasorteret umiddelbart uegnede områder ud fra vindtekniske kriterier. 5.2 Scoping For at udpege de potentiel bedst egnede arealer til ca. 10 prototypemøller, har Naturstyrelsen udarbejdet en miljøvurdering af de 29 potentielle arealer, jævnfør reglerne i bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen har til formål at skaffe et overblik over de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kan få på nationalt plan. I miljøvurderingen er følgende forhold bl.a. indgået: Nærhed til Natura 2000-områder Naturbeskyttelse generelt Nærhed til lufthavne Vindfeltets beskaffenhed By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har anmodet berørte kommuner og øvrige myndigheder om at vurdere, om der er yderligere forhold for de 29 arealer, som bør indgå i miljøvurderingen jf. lovens 7, stk. 4 om berørte myndigheder. Kommunerne er blevet bedt om at bidrage med konkrete oplysninger om: Forhold til støjfølsom anvendelse Landskabelige hensyn Forhold til eksisterende vindmøller og eksisterende vindmølleplanlægning Forhold til anden planlægning i øvrigt Øvrige forhold Endvidere har forligspartierne bag Østerildaftalen påpeget, at GIS-screeningen kan betyde, at egnede arealer eventuelt er sorteret fra, fordi screeningen helt automatisk har taget højde for afstand til nærmeste bolig for at undgå ekspropriationer. Kommunerne kunne imidlertid være vidende om, at egnede arealer på den baggrund måske er sorteret fra, eller at et areal afgrænses uhensigtsmæssigt. Eksempler kunne være eksisterende projekter om nedrivning af ejendomme eller ønske om salg. Kommunerne er derfor i anmodningen om bidrag til miljøvurderingen bedt om at angive, hvis der er konkrete områder, som By- og Landskabsstyrelsen yderligere bør undersøge. I høringssvarene fra kommunerne, blev der ikke peget på eksempler for sådanne konkrete områder. Besigtigelse Vindmølleindustrien, Risø DTU og By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har d november 2010 besigtiget en række udvalgte arealer konkret primært med henblik på at vurdere vindfeltets beskaffenhed. Alle berørte kommuner var inviteret med i de konkrete besigtigelser. I alt blev 13 arealer i Tønder, Esbjerg, Holstebro, Vesthimmerlands, Jammerbugt og Hjørring Kommune besigtiget. Udvælgelsen af de 13 arealer til besigtigelse blev foretaget efter drøftelse med Vindmølleindustrien på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen, Miljøministeriets egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser. Flere forhold har således været af betydning i udvælgelsen af arealer til besigtigelse, bl.a.: Vindmølleindustrien vurderer arealet egnet eller måske egnet. 13

14 Arealets størrelse samt mulighed for opstilling af op til 250 m høje møller. Vindfeltets beskaffenhed Oplysninger om beskyttelseshensyn og rekreativ udnyttelse Desuden er 5 arealer ved Stauning besigtiget d. 11. oktober 2010 af Vindmølleindustrien, Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) som led i den særskilte undersøgelse af disse arealer. De 3 arealer ved Kallesmærsk Hede blev ikke vurderet relevant at besigtige, idet arealerne blev besigtiget i maj 2010 i forbindelse med placeringen af det nationale testcenter. Den særskilte undersøgelse af arealerne ved Kallesmærsk Hede har haft særligt fokus på, om kriterierne for de fabrikantdrevne pladser giver anledning til nye muligheder for opstilling af testmøller sammenlignet med de eksisterende undersøgelser fra foråret 2010 i forbindelse med placeringen af det nationale testcenter. Yderligere 8 arealer blev ikke besigtiget. Denne vurdering blev ligeledes taget i samråd med Vindmølleindustrien på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen, Miljøministeriets egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser: Område 94 i Lolland Kommune og område 119 i Thisted Kommune blev fravalgt bl.a. pga. områdernes afgrænsning, som indebærer at målemasterne ville skulle stå i EUfuglebeskyttelsesområder og dermed ikke leve op til de generelle kriterier om beliggenhed uden for EU-fuglebeskyttelsesområder. Område 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune blev ikke besigtiget grundet oplysninger om nyligt vedtagne lokalplaner for opstilling af vindmøller i det foreslåede testområde. Område 86 i Kerteminde (Fyns Hoved) og område 93 i Vordingborg Kommune (Møn) blev ikke besigtiget grundet indkomne oplysninger om landskabelige-, naturbeskyttelses- samt rekreative værdier. Regionalt har Fyns Hoved samme betydning som Skagen i Nordjylland og er således en publikumsmagnet for friluftsliv og rekreation med mange sommerhuse. Området er også et vigtigt trækfugleområde. Tilsvarende har område 93 regional betydning som rekreativt område med mange sommerhuse. Område 99 i Thisted Kommune blev ikke besigtiget grundet nærhed til Thisted Lufthavn, Vindmølleindustriens og Thisted Kommunes forbehold over for området. Område 124 i Tønder Kommune blev ikke besigtiget pga. nærhed til jernbane, sammenfald med vejinteressezone for forslag til ny vejlinje for en højklasset vejforbindelse for Rute 11 mellem Tønder og Esbjerg samt fredskov, bebyggelse og eksisterende vindmøller i vindfeltet. 5.3 Samlet vurdering af arealerne På baggrund af oplysningerne om hvert enkelt areal indsamlet dels som led i scopingen, dels ved en konkret besigtigelse af i alt 18 arealer, er der foretaget en samlet vurdering af arealerne. For hvert areal er der udarbejdet et oversigtsskema, hvoraf det fremgår: 1) hvilke forhold, som er blevet undersøgt i miljøvurderingen, 2) hvilke bemærkninger, berørte myndigheder har fremført 3) Vindmølleindustriens vurdering 4) Den samlede vurdering af arealets egnethed Skemaet er vedlagt som miljørapportens bilag I. Ikke-egnede arealer I alt er 22 arealer vurderet uegnede til opstilling af prototypemøller. 14

15 Individuelle forhold, som vurderes at gøre arealet uegnet Vindmølleindustrien vurderer arealet uegnet ud fra vindtekniske forhold Trafikstyrelsen vurderer, at arealet ligger inden for indflyvningsplan til lufthavn Nye vindmøller opstillet i det foreslåede testområde Sammenfald mellem naturgenopretningsprojekt og opstilling af testmøller Opstilling af testmøller vil indebære, at målemaster opstilles i Natura 2000-område Forhold, som i samspil med flere faktorer, vurderes at gøre arealet uegnet: Vindmølleindustrien har f.eks. forbehold over for forhold i vindfeltet, som vil skulle undersøges konkret samtidigt med, at kommunen f.eks. ikke kan bakke op om udnyttelse af arealet til prototypemøller (se også begrundelse for fravalg af konkret besigtigelse ovenfor) Opstilling af testmøller vil kunne påvirke EUbeskyttede arter på udpegningsgrundlagene eller ødelægge habitatnaturtyper, og Forsvarsministeriet vurderer arealerne uegnede af hensyn til forsvarets aktiviteter Areal Område 75, 79 i Tønder Kommune, område 65 i Esbjerg Kommune, område 90 i Hjørring Kommune, område 114 i Jammerbugt Kommune samt område 108 i Holstebro Kommune Areal 7 i Jammerbugt Kommune samt areal 71 og 123 i Ringkøbing-Skjern Kommune Område 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune samt område 115 i Holstebro Kommune Areal 101 i Vesthimmerlands Kommune Område 94 på Lolland Areal Areal 99 og 119 i Thisted Kommune, areal 86 i Kerteminde Kommune, areal 124 i Tønder Kommune og areal 93 i Vordingborg Kommune Areal 25, 72 og 74 ved Kallesmærsk Hede Egnede arealer I alt er 7 områder på det foreliggende grundlag vurderet potentielt egnede. Det er samspillet mellem flere forskellige faktorer, som har haft betydning for, at et areal er vurderet potentielt egnet. Forhold, som i samspil med flere faktorer, vurderes at gøre arealet egnet: Opbakning fra kommunen til opstilling af prototypemøller samt Vindmølleindustriens vurdering af arealet som egnet Vindmølleindustriens vurdering af arealet som egnet samt konkret vurdering af arealet ved besigtigelse Areal Areal 19, 100 og 107 i Ringkøbing-Skjern Kommune samt areal 80 i Tønder Kommune. Areal 116 i Tønder Kommune, areal 69 i Vesthimmerlands Kommune samt areal 24 i Jammerbugt Kommune For flere af de potentielle arealer gælder det, at arealet har karakteristika svarende til de, som findes på Høvsøre Prøvestation, dvs. at vindfeltet er delvis over vand. Vindmølleindustrien har vurderet, at de i øvrigt egnede arealer med vindfeltet delvist over vand trods dette forhold er interessante som fabrikantdrevne testpladser. Et vindfelt delvist over vand gør således ikke arealer uinteressante, men der vil ikke kunne foretages alle typer målinger af samme høje kvalitet som på det nationale testcenter. Samlet set og som supplement til det nationale testcenter - finder Vindmølleindustrien arealerne interessante (se også afsnit 4.3). Prototypemøllerne kan ikke placeres på vandet, fordi der skal være de rette vindforhold (turbulens og ruhed) i vindfeltet, og fordi der skal være let adgang til møllerne. 15

16 For samtlige 7 områder, der foreløbigt er vurderet egnet, vil en vurdering af overholdelsen af EUnaturbeskyttelsesbestemmelser samt af krav til støjfølsom arealanvendelse være særlige opmærksomhedspunkter i VVM-redegørelsen for de konkrete arealer. Disse forhold kan blandt andre forhold medføre, at arealerne eller dele heraf ikke er egnede. For alle 7 potentielt egnede arealer vil der være en påvirkning af landskabsforholdene, idet det ikke kan undgås, at store møller med en totalhøjde på m vil få en dominerende effekt på landskabet. Der er foretaget besigtigelser af samtlige 7 potentielt egnede arealer, hvor bl.a. de landskabelige forhold er vurderet. De 7 områder er alle vurderet mere egnede end de øvrige arealer, som er indgået i miljøvurderingen, og herunder har landskabets robusthed været en faktor i den samlede vurdering. Der er ikke gennemført visualiseringer af de enkelte arealer, da den endelige stillingtagen til, om områderne kan anvendes til prototypemøller, forudsætter en VVM-redegørelse, herunder en nøjere vurdering af møllernes landskabelige påvirkning og af de miljømæssige konsekvenser i øvrigt, jf. afsnit. 6. Det er en forudsætning, at eksisterende vindmøller, som ligger inden for testområdet samt møller, der er i konflikt med vindfeltet, vil forsvinde i takt med, at vindmøllerne bliver udfaset over den kommende 10 års periode frem mod

17 5.4 Kort over de 7 potentielt egnede arealer til prototypemøller 17

18 Testområde 19, Ganer (Skjern Enge) i Ringkøbing-Skjern Kommune I området kan opsættes 2-3 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugle- og flagermusforekomster. Beskyttelsen af 3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Vindmøllernes påvirkning af nationalt geologisk interesseområde. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. De rekreative kvaliteter, herunder landskabsoplevelsen. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Ringkøbing Skjern Kommune. Eventuelle afværgeforanstaltninger Møllerne bør opstilles uden for de spredte 3-områder i den sydlige del af testområdet. 18

19 Testområde 24, Syd for Brovst i Jammerbugt Kommune I området kan opsættes 2-3 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugleforekomster. Beskyttelsen af 3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Jammerbugt Kommune. Eventuelle afværgeforanstaltninger De militære og civile luftfartsmyndigheder skal varsles med henblik på tilrettelæggelse og eventuel ændringer af flyvemønstre i forhold til Aalborg Lufthavn. Ved en opstilling af møllerne ca. midt i testområdet opnås den største afstand til den nærliggende bebyggelse, og de spredte 3-områder i den østlige del af testområdet vil ikke blive berørt. Opstilling af møllerne længst mod nord berører det strandbeskyttede areal mindst muligt. De eksisterende vindmøller i vindfeltet skal evt. nedtages inden nye opstilles. 19

20 Testområde 69, Ullerup i Vesthimmerlands Kommune I området kan opsættes 2 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugleforekomster. Beskyttelsen af 3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Kulturmiljø omkring Aggersborg. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Vesthimmerlands Kommune. Eventuelle afværgeforanstaltninger Testområdet er afhængigt af, at de eksisterende vindmøller tages ned. Hvis det antages, at levetiden er ca. 15 år for vindmøller, vil de eksisterende vindmøller være udtjente om knap 5 år. Møllerne bør opstilles så langt mod øst som muligt, for at måle- og lysmaster kan opstilles uden for Natura 2000-området. 20

21 Testområde 80, Syd for Skærbæk i Tønder Kommune I området kan opsættes 2-3 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugleforekomster. Beskyttelsen af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Tønder Kommune. Eventuelle afværgeforanstaltninger Mølleopstillingen vil evt. skulle vinkles mod sydvest i forhold til den fremherskende vindretning, og således vil man også kunne undgå turbulens forbundet med beliggenheden af Mjolden by i yderkanten af vindfeltet mod nord. Effekten af vindmøllerne i vindfeltet skal vurderes konkret. Det åbeskyttede areal langs med Brede Å bør så vidt muligt friholdes for vindmøller. Ved en opstilling af møllerne ca. midt i testområdet vil testpladsen ikke være i konflikt med det registrerede fortidsminde. 21

22 Testområde 100, Nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune I området kan opsættes 2-4 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 200 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 480 meter for møller op til 200 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugleforekomster. Beskyttelsen af 3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Ringkøbing Skjern Kommune. Eventuelle afværgeforanstaltninger Pt. er der opstillet en prototypemølle på arealet. Området er egnet, såfremt der kan opstilles testmøller inden for området sammen med den eksisterende prototypemølle på 149,9 m. 22

23 Testområde 107, Velling Mærsk Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern Kommune I området kan opsættes 2 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 200 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 480 meter for møller op til 200 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugleforekomster. Beskyttelsen af 3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Ringkøbing Skjern Kommune. Eventuelle afværgeforanstaltninger De eksisterende vindmøller i testområdet er mere end 20 år gamle og under nedtagning, hvorfor der ikke formodes at være problemer i forhold til opstilling af nye prototypemøller. 23

24 Testområde 116, Møgeltønder Kog i Tønder Kommune I området kan opsættes 2 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 200 meter. Afstand mellem møllerne vil være ca. 480 meter for møller op til 200 meter. Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning. På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse: Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder herunder påvirkning af fugleforekomster. Beskyttelsen af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet. Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde. Vindmøllernes påvirkning af nationalt geologisk interesseområde. Vindmølleområdets påvirkning af landskabet. Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Tønder Kommune. Forholdet til bevaringsværdig bebyggelse og kulturhistorisk bebyggelse Eventuelle afværgeforanstaltninger Møllerne bør opstilles så langt mod nordøst som muligt, for at måle- og lysmaster kan opstilles uden for Natura 2000-området. 24

25 6. Forslag til den videre proces Det er Miljøministeriet, ved Naturstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for den videre proces i henhold til VVM-bekendtgørelsens 11 stk. 3, da der skal planlægges for vindmøller med en totalhøjde over 150 m. Naturstyrelsen udarbejder i samarbejde med de respektive kommuner en VVM-redegørelse for projektets indvirkning på miljøet for hvert af områderne samt et kommuneplantillæg med retningslinier for møllernes størrelse, placering og udseende. Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse sendes i offentlig høring. Projektet forudsætter udover kommuneplantillæg og VVM-redegørelse også en tilladelse jf. 2, stk. 3, nr. 2 i VVMbekendtgørelsen. På grundlag af kommuneplantillægget udarbejder kommunen en lokalplan med bindende bestemmelser for møllernes omfang, placering og udformning. Både kommuneplantillæg og lokalplan skal overholde bestemmelserne i vindmøllecirkulæret, herunder fastsatte afstandskrav i forhold til beboelse mv. Endvidere skal kommuneplantillæg og lokalplaner indeholde en miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, som beskriver den sandsynlige, væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer. 7. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge bekendtgørelse om lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) skal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen kan få væsentlig indflydelse på miljøet. Ved planer og programmer forstås dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse: a) Udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed eller udarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og b) Udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse. Planen for udpegningen af potentielle arealer til prototypemøller er omfattet af bekendtgørelsen. I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer er der derfor udarbejdet en tilhørende miljørapport. Ved miljøvurderingen af planen skaffes et samlet overblik over de miljøpåvirkninger, der kan fremkomme ved udpegningen af arealer til prototypemøller på nationalt plan. Da de udpegede potentielle arealer til prototypemøller sætter rammer for underliggende planer og programmer, der omfatter anlæg eller arealanvendelse, og dermed indgår i et hierarki, fremgår det af miljøvurderingslovens 7, stk. 2, at miljøvurderingen og miljørapportens vurderingsmetoder og detaljeringsniveau kan afpasses det trin i hierarkiet, som planen befinder sig. Eksempelvis vil en miljøvurdering skulle gennemføres mere detaljeret, når der er tale om en lokalplan, end når man laver de første arealudpegninger. Miljørapporten kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Miljøvurderingens Ikke teknisk resumé er medtaget i det følgende afsnit. 25

26 8. Ikke teknisk resumé Det er regeringens målsætning, at Danmark skal fastholde sin førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi i Danmark, herunder mere energi fra vindmøller. Vindmølleindustrien skal derfor have de bedste faciliteter til at udvikle og afprøve nye prototyper, der er stadigt mere effektive. Prototypen er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type og opstilles med henblik på teknisk verifikation af møllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation. I forbindelse med regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild blev det aftalt, at testcenteret i Østerild er en del af en helhedsløsning for placering af prototypemøller frem mod Der søges pladser til ca. 10 prototypemøller, der har en højde på meter. Endvidere søges plads til i alt serie-0-møller frem mod De udpegede områder skal have plads til minimum 2 prototypemøller. Dermed bliver områderne minimum 54 hektar eller ca. ½ km 2 (til sammenligning er det nationale testområde i Østerild ca. 4,6 km 2 eller 460 hektar). Modsat statens nationale testcenter for store vindmøller vil testpladserne være ejet af fabrikanterne. Rapport om planlægning for testpladser På baggrund af de overordnede udvælgelseskriterier har Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) screenet hele landet samt inviteret kommunerne til at byde ind med potentielle arealer, som efterfølgende er gennemgået sammen med Vindmølleindustrien og Risø DTU for så vidt angår de enkelte arealers egnethed jf. bilag II, Vindmølleindustriens notat af 7. juni 2010 vedr. kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller. Med denne rapport peges der på 7 potentielle arealer som mulige testpladser til opsætning af prototypemøller med en totalhøjde på op til meter. Den enkelte testplads kan som minimum rumme 2 prototypemøller. Det er en forudsætning, at eksisterende vindmøller, som ligger inden for testområdet samt møller, der er i konflikt med vindfeltet, vil forsvinde i takt med, at vindmøllerne bliver udfaset over den kommende 10 års periode frem mod Testmøllerne anlægges i en omtrentlig nord/sydgående retning afhængig af fremherskende vindretning, med henblik på at opnå de bedste vindhastigheder og minimere eventuelle forstyrrelser på nabomøllen. Omkring opstillingslinjen udlægges et testområde, der skal give plads til opstilling af forskellige master til henholdsvis måleudstyr og lysmarkering. Vest for opstillingslinjen udlægges et vindfelt på en afstand af op til 4 km fra opstillingslinjen. Vindfeltet er defineret ved 20 * rotordiameter fra målemasten mod fremherskende vindretning (typisk vest) i måleområdet i en vinkel på 45 grader. I vindfeltet skal terræn og vegetation tilpasses særlige krav i forhold til vind- og turbulensforhold. En testplads er ikke en konventionel vindmøllepark, hvor alle vindmøller er ens. En testplads er præget af aktivitet med henholdsvis målinger og servicearbejder samt færdsel med forskellige typer af kraner, der anvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøller samt udskiftning af vindmøllekomponenter. En kontinuerlig udskiftning af vindmølletyper betyder samtidig, at den visuelle påvirkning fra en testplads ændrer sig over tid. Status Det planlagte nationale testcenter ved Østerild Plantage vil rumme 7 prototypemøller op til 250 meter og den eksisterende Høvsøre Prøvestation rummer 5 prototypemøller med en højde op til 26