Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering af "Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020"

Transkript

1 Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering af "Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020" 1. Indledning Resume af høringssvar...3 Jammerbugt Kommune...3 Vesthimmerlands Kommune...3 Ringkøbing-Skjern Kommune...4 Tønder Kommune...5 Danmarks Naturfredningsforening...5 Dansk Ornitologisk Forening, DOF...7 DOF-Vestjylland...8 Energicenter Nord...8 Forsvarsministeriet...9 Friluftsrådet...9 Kulturarvsstyrelsen...10 Vindmølleindustrien...11 Niels Christian B. Pedersen...12 Peter Lundby Miljøhensyn, der er indarbejdet i planen Begrundelsen for den valgte plan Overvågningsprogram...20

2 1. Indledning Miljøvurderingen af forslag til Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 er gennemført som led i aftalen om en helhedsløsning for testpladser i Danmark (Østerildaftalen) om at bidrage til at identificere egnede pladser til test af prototypemøller, inden der er truffet beslutning om den endelige vedtagelse af plan, hvori staten udpeger potentielt egnede testpladser til prototypemøller. Miljøvurderingen skaffer et overblik over de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kan få. Planlægningen for testpladser til prototypemøller er foregået på grundlag af en tretrins-proces, hvor: Første trin har været at screene private og offentlige arealer i hele landet uden skelen til deres planstatus eller anvendelse for potentielt egnede arealer til opstilling af prototypemøller ud fra en række objektive kriterier, som testpladser til prototypemøller skal leve op til. Kriterierne omfatter dels tekniske krav til arealets størrelse og vindhastigheden, dels beskyttelseshensyn til fredninger, fredskov og Natura 2000-områder samt afstand til naboer. I alt indgik 125 arealer i screeningen, herunder forslag til arealer fra kommuner og Vindmølleindustrien. Screeningen viste, at en række arealer ikke levede op til de objektive kriterier. Desuden er der sket en yderligere indsnævring i antallet af egnede arealer til prototypemøller på baggrund af Vindmølleindustriens og Risø DTU s vurdering af arealerne samt fravalg af arealer ud fra nye oplysninger, f.eks. om sammenfald med nyt sommerhusområde udlagt med landsplandirektiv. Dermed fremkom 29 arealer. Andet trin bestod af en høring af de berørte kommuner og myndigheder, som blev bedt om at vurdere, om der var forhold på de 29 arealer, som burde indgå i miljøvurderingen jf. miljøvurderingslovens 7, stk. 4 om berørte myndigheder (scoping). På baggrund af disse oplysninger blev en række arealer udvalgt til besigtigelse af By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) og Vindmølleindustrien. Tredje trin har bestået i en miljøvurdering, hvor alle fremkomne oplysninger er indgået i en vurdering, hvorved 29 potentielt egnede arealer er indsnævret til 7 potentielt egnede arealer. Miljøvurderingen har været i offentlig høring frem til 16. marts Denne sammenfattende redegørelse indeholder et fyldigt referat af de modtagne høringsbidrag og danner grundlag for den endelige vedtagelse af Rapport om potentielle testpladser til prototypemøller frem mod Den sammenfattende redegørelse skal efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer 9 redegøre for: 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljøvurderingen og de udtalelser, der er indkommet i høringsperiode er taget i betragtning. 2) Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 2

3 2. Resume af høringssvar Naturstyrelsen har modtaget 14 høringssvar fra berørte myndigheder, samarbejdspartnere (KL, Danmarks Naturfredningsforening, Vindmølleindustrien), organisationer samt borgere. Miljøvurderingen pegede på 7 potentielt egnede arealer til prototypemøller. På baggrund af de oplysninger, som høringsparterne har bidraget med, har Naturstyrelsen vurderet, om disse oplysninger ændrer på resultatet af miljøvurderingen. Høringssvarene har bidraget til at kvalificere vurderingen af de miljømæssige påvirkninger for hvert areal. På den baggrund er det vurderingen, at alle 7 arealer fortsat er potentielt egnede til prototypemøller. Som det fremgår af den skematiske gennemgang af arealerne i afsnit 4, er der dog forskel på hvilke forhold (landskab, natur, kulturmiljø mv.) i de enkelte områder, som vil blive miljøpåvirket. Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune finder ikke område nr. 24 egnet til opstilling af prototypemøller og har ingen intentioner om at igangsætte planlægningsarbejdet herfor. Kommunen fremfører følgende begrundelser: - Området er prioriteret landskabeligt set, idet det ligger inden for kystnærhedszonen og en del af arealet er omfattet af standbeskyttelseslinjen. Møllerne vil være voldsomme for landskabet omkring Limfjorden, hvor der er mange møller i forvejen, herunder 13 stk. 127 meter høje møller med hvidt blinkende markeringslys i Nørrekær Enge sydvest for området. - Området ligger som en lav kile mellem særligt værdifulde kulturmiljøer ved Øland, Alsbjerg bakker ved Attrup og Kokkedal Slot. - Området er meget vådt. Det ligger i lavbundsområde og afvandes af en række kanaler. Etablering af den nødvendige infrastruktur vil være vanskelig. Jammerbugt Kommune har også fremsendt høringssvar til område 69, som for størstedelens vedkommende ligger i Vesthimmerlands Kommune. Den nordligste, smalle del af området strækker sig dog ind i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt finder heller ikke, at dette område bør anvendes til opstilling af prototypemøller og fremfører følgende begrundelser: - Området ligger tæt på nye møller, der er opstillet i Drøstrup (5 stk. 127 m. høje møller), og tæt på Klim Fjordholme, hvor Jammerbugt Kommune planlægger at udskifte 35 mindre møller med 24 store møller. - Området ligger i nærhed til Vejlerne med store fugleinteresser. - Nærhed til Aggersborg med store kulturhistoriske interesser. - Manglende sammenhæng til øvrige statslige tiltag omkring forskønnelse af Aggersund-området ved at nedtage højspændingsledninger. Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune finder ikke areal 69 egnet til opstilling af prototypemøller eller andre lignende mølleaktiviteter, ligesom det også er kommunens holdning at fremtidige større vindmøller bør placeres på havet. Kommunen fremfører følgende begrundelser: - Landskab: Vesthimmerlands Kommune anfægter Naturstyrelsens argument om, at området kendetegnes som et teknisk landskab, der er præget af mange eksisterende vindmøller og det således vil være en fordel at opstille testmøller i sådanne landskaber. Kommunen nævner projekter, som bidrager til, at området fremover vil fremstå mindre teknisk. Vesthimmerlands Kommune ønsker at fastslå vigtigheden af, at opførelse af testmøllerne ikke må udsætte områdets beboere for en yderligere lyspåvirkning end den, de allerede oplever fra vindmøllerne ved Nørrekær Enge. 3

4 - Støj: Kommunen undrer sig over, at der foreslås et område, hvor der i miljøvurderingen peges på, at der er risiko for, at støjbelastningen fra møllerne overstiger de tilladte grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse. Endvidere forventer Vesthimmerlands Kommune, at der ved udpegning af nye områder til prototypetestmøller tages højde for miljøministerens kommende regler for lavfrekvent støj. - Kulturmiljø: Aggersborg indgår som én af de trelleborge fra vikingetiden, som Kulturarvsstyrelsen arbejder på at få optaget som en serieudpegning på UNESCO s liste over Verdens Kulturarv. Vesthimmerlands Kommune er bekymret for udfaldet af nomineringen, hvis der skal planlægges for testmøller i umiddelbar nærhed af Aggersborg. - Turismeudvikling: Kommunen satser i stor grad på turismeudviklingen af Løgstør, som er baseret på at bevare og værne om et autentisk miljø i og omkring havneområdet. Kommunen vurderer, at opstilling af prototypemøller vil få en negativ påvirkning af Løgstørs mulighed for at videreudvikle sig som by, der skal leve af turister. Kommunen fremfører følgende forhold, som bør vurderes i en VVM-redegørelse: - Adgangsforhold. Transportruterne i området bør fastlægges og vurderes i en VVM. Området kan kun nås via mindre og snoede kommuneveje, og kommunen er bekymret for den uro/aktivitet, som en testplads medfører samt støj- og transportgener (vibrationer og rystelser) samt evt. skader på vejnettet i medfør af tung transport. - Landskab. Møllernes landskabelige påvirkning herunder også en synlighedsanalyse bør nøjere vurderes i en VVM-redegørelse. En testplads, der giver mulighed for at afprøve forskellige fabrikater på samme tid, betyder skiftende og til tider uensartet udtryk. - Natur: Idet området grænser op til Natura 2000-område nr. 16: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg forventer Vesthimmerlands Kommune, at der i VVM-en laves en gennemgående analyse af, om hhv. etablerings- og driftsfase vil påvirke fugle, naturtyper og arter, som er en del af udpegningsgrundlaget i forhold til en vurdering af områdets egnethed. Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt meget positivt indstillet over for opstilling af testvindmøller i kommunen. Kommunen har et ønske om at kunne tilbyde pladser til test af forskellige vindmøllestørrelser og -typer. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske, at der i kommunen udlægges potentielle testpladser til møller op til 250 meter. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fastholde de tre potentielle testområder til prototypemøller i kommunen, og har følgende bemærkninger til de tre områder: - Testområde 19 Ganer (Skjern Enge): Ifølge den offentliggjorte rapport er det potentielle område ved Ganer det eneste område i Ringkøbing-Skjern Kommune, der umiddelbart er egnet til prototypemøller op til 250 meter. Området ønskes derfor fastholdt. Det er kommunens vurdering, at området teknisk set er særdeles egnet til opstilling af prototypevindmøller. Samtidig er kommunen enig i miljørapportens konklusioner om de forhold, der skal undersøges i en VVMredegørelse. Herunder er det kommunens vurdering, at landskabets skala vil kunne rumme vindmøllerne, ligesom opstilling af vindmøller er forenelig med den kommende Nationalpark Skjern Å. - Område 100, Nordvest for Lem samt område 107, Velling Mærsk: Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fastholde begge områder som potentielle områder til prototypemøller og har noteret sig, at miljøvurderingen peger på, at der kan opstilles testmøller i begge områder uden konflikter af teknisk karakter. Dog er det fortsat en absolut betingelse for kommunen, at en realisering af møllerne ikke må kunne hindre en fastholdelse af aktiviteter, der knytter sig til Stauning Lufthavn. 4

5 Tønder Kommune Område 80, Syd for Skærbæk Kommunalbestyrelsen vil gerne støtte en testplads til prototypemøller og ser positivt på muligheden for opstilling af 2 testmøller på arealet. Område 116, Møgeltønder Kog Kommunalbestyrelsen finder arealet yderst problematisk, da det vil være en hindring for kommunens udvikling af Møgeltønder og af Tønder Marsken som helhed. Møgeltønder med Schackenborg Slot og Tønder Marsken er to af de vigtigste kulturarvsområder i kommunen, både som kulturhistorie, landskab og som natur, og områderne spiller en vigtig rolle i markedsføringen af kommunen med henblik på at tiltrække nye virksomheder, flere borgere og øge turismen. Det flade landskab med marskgårde på værfter er enestående i landet og derfor værd at værne om, samtidig med at kommunen arbejder på at genanvende marskgårdene til turistmæssige formål. I Møgeltønder kommer et netop udlagt boligområde og en udvidelse af campingpladsen til at være nærmeste naboer til vindmøllearealet. Kommunalbestyrelsen kan ikke anbefale opstilling af møller på arealet i Møgeltønder Kog men indstiller, at der undersøges for mulig anvendelse af arealer længere væk fra byen. Kommunen bemærker, at der i rapporten og i den tilhørende miljøvurdering er lagt mest vægt på de tekniske krav til vindhastigheder og mindst på kulturarven, naturen, turismen og beboerne i de nærliggende ejendomme samt i Møgeltønder. Derfor har kommunen vedlagt et notat med supplerende oplysninger om den specifikke kulturarv i Tønder Marsken, den planmæssige udvikling i Møgeltønder og turismen i området (f.eks. sort sol, Schackenborg Slot og marskgårdene) til brug i det videre forløb. I forbindelse med den kommende VVM-redegørelse finder kommunen det vigtigt, at der kommer en reel visualisering, der viser den faktiske højde på møller og måleudstyr. Danmarks Naturfredningsforening Kriterier for potentielle testpladser: Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener overordnet, at rapporten og miljøvurderingen forholder sig til relevante aspekter af planlægningens konsekvenser for miljøet, men at grundforudsætningen for planlægningen har været for snæver. For så store og vigtige anlæg kan det ligesom for motorveje osv. være nødvendigt at opkøbe nogle ejendomme for at skabe plads på landbrugsjord tilstrækkelig langt fra følsomme naturområder mv. DN foreslår en trinmæssig udbygning (prioritering) af testarealerne ud fra de natur- og miljømæssige interesser. En trinmæssig udbygning vil opfylde Vindmølleindustriens behov samtidig med at miljøet lider mindst skade. DN har desuden fremført en række tekniske bemærkninger til miljøvurderingen. - Ønsker til de videre undersøgelser: 1) Det er helt afgørende for tilfredsstillende politiske beslutninger om endelig placering, at en grundig konsekvensvurdering af påvirkningen på EU-beskyttet natur udarbejdes inden en VVM-proces sættes i gang. Hvis den for et eller flere områder viser, at testvindmøller ikke er forenelige med beskyttelsen, så er der ingen grund til at gennemføre en VVM-proces. I flere tilfælde er det svært at forestille sig, at EU s direktiver kan overholdes, f.eks. for område 19 Ganer (Skjern Enge). 5

6 2) Miljøvurderingen bør udvides med en kortlægning af henholdsvis stille og mørke områder i Danmark og en vurdering af alle de foreslåede testcentres påvirkning af disse nationale landskabsværdier i form af uforstyrret mørke og stjernehimmel. Desuden bør myndighederne, som i andre lande, tillade brug af automatiske lysanlæg på vindmøller, som kun tænder, når der er fly i nærheden. 3) En kommende VVM-proces bør forløbe således, at alle de foreslåede områder prøves parallelt som alternativer til hinanden. Ellers er det ikke muligt at prioritere imellem dem. - Bemærkninger til de konkrete områder: DN har ingen yderligere kommentarer til område 80 og 116 i Tønder Kommune, og for område 69 i Vesthimmerlands Kommune er DN s betænkeligheder dækket af kommunens indsendte kommentarer. Neden for følger Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til konkrete områder: Jammerbugt Kommune: område 24, Syd for Brovst: Landskabsværdierne er fuldstændig uforstyrrede og muligheden for at opleve nattemørke og stjernehimmel samt fred og ro gør området uegnet til placering af et testcenter der. Området ligger i oplandet til Natura 2000-området Nibe Bredning og meget tæt på fuglereservatet Ulvedybet. Her fourager bl.a. kortnæbbet gås, som er på fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag 2. Det er problematisk, at strandbeskyttelseslinjen ikke respekteres. Ringkøbing-Skjern Kommune: Område 19, Ganer Enge DN mener, at det er særdeles uhensigtsmæssigt at udlægge området ved Ganer Å/Skjern Å- deltaet til de store møller med følgende begrundelser: Området er Danmarks største og fineste flod-delta, hvor testmøller er uforeneligt med landskabsværdierne, herunder også Lønborg Kirke. Møllerne vil stå midt i vigtige fugleområder for bl.a. havørn og pomeransfugl. Det bør ikke være muligt at placere så store tekniske anlæg i en nationalpark.. Alternativt bør nationalparken opgives. De ikke naturgenoprettede dele af Skjern Å-deltaet bør reserveres til evt. senere naturgenopretning. Natura 2000-området omfatter store naturgenoprettede områder, som har kostet det offentlige mange millioner kroner, og som har og vil få et meget stort besøg af lokale og turister. Ringkøbing-Skjern Kommune: Område 100 og Store møller bør koncentreres til nogle få mølleparker for at friholde flade kystlandskaber. Det bør undersøges, om opkøb af enkelte boliger/tilladelse til og erstatning for flytning af boliger kan sikre, at der kan opstilles flere møller end forudsat eller evt. højere møller end forudsat, herunder område 100. DN har i høringssvaret vedlagt kortbilag med muligheder for at udvide området omkring område 100 til flere møller. DN henstiller til, at kommunen laver en tilsvarende øvelse. - Område 107 bør så vidt muligt udgå, bl.a. fordi der her kun kan placeres 2 møller op til 200 meter. Arealerne er velegnede til fremtidig naturgenopretning. - Der bør satses på at bruge arealer, som i forvejen er udlagt til vindmøller (herunder især område 100, dog helst ikke område 107) i stedet for at inddrage arealer i landskaber, som ikke i forvejen er påvirket i særlig grad af tekniske anlæg o.lign. (herunder område 19). - Arealer med stor afstand til Natura 2000-områder (herunder område 100) bør foretrækkes frem for arealer tæt op ad disse områder (herunder område 19 og 107). 6

7 Dansk Ornitologisk Forening, DOF - Kriterier for potentielle testpladser: De anvendte kriterier resulterer i den helt uantagelige situation, at næsten samtlige testcentre foreslås placeret i øde områder af stor fugle- og naturmæssig værdi eller på lavbundsområder med stort naturgenopretningspotentiale. Der burde som minimum udlægges en sikkerhedszone rundt om Natura 2000-områder svarende til den, der lægges omkring boliger. Desuden finder DOF det uhensigtsmæssigt, at der på forhånd er set bort fra alle placeringer med behov for at opkøbe (eller om nødvendigt ekspropriere) blot en enkelt bolig. Rapporten behandler i nogen grad mulige afværgeforanstaltninger, men kun i meget ringe grad kompensationsforanstaltninger, hvilket DOF finder meget kritisabelt. - Specifikke bemærkninger til de 7 foreslåede placeringer: Sammenfattende kan DOF blandt de foreslåede placeringsmuligheder kun anbefale at arbejde videre med område 100 (Nordvest for Lem) og 107 (Vælling Mærsk) på baggrund af følgende klassificering af områderne: Røde placeringsforslag er områder, som DOF på det kraftigste vil advare imod, idet de indebærer betydelige interessekonflikter i forhold til fugle- og naturinteresser. Gule placeringsforslag er områder der muligvis er acceptable, men bør vurderes nærmere, og mulighederne for afværge- og kompensationsforanstaltninger bør udredes og dokumenteres nærmere. Grønne placeringsforslag er områder, som DOF ud fra de foreliggende oplysninger vurderer som mest acceptable blandt de foreslåede placeringsmuligheder. Også her bør afværge- og kompensationsforanstaltninger dog udredes og dokumenteres yderligere. 1) Område 19 i Ringkøbing-Skjern Kommune RØD: Området er foreslået som udvidelse af det eksisterende EU-fuglebeskyttelsesområde på grund af meget vigtige forekomster af bilag 1-arter. Selve testområdet er vigtigt raste- og trækfugleområde, herunder for havørn og for den meget fåtallige fugleart Pomeransfugl, Yderligere ligger området inden for Nationalpark Skjern Å og meget nær formidlingsknudepunktet for Nationalpark Skjern Å ved Lønborggård. Desuden er området potentielt naturgenopretningsområde, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg. 2) Område 100 i Ringkøbing-Skjern Kommune GRØN: Af de foreslåede områder er dette formentlig området med de færreste negative konsekvenser for fuglene og naturen. 3) Område 107 i Ringkøbing-Skjern Kommune GRØN: Selve testområdet er potentielt vigtigt raste- og trækfugleområde for en række vandfuglearter, men da området allerede i dag er bebygget med talrige mindre vindmøller, der planlægges nedtaget inden etablering af et testcenter, vil de yderligere negative konsekvenser være begrænsede. 4) Område 24 i Jammerbugt Kommune og område 69 i Vesthimmerlands Kommune RØD: Selve testområdet er vigtigt raste- og trækfugleområde for en række vandfuglearter, især for svaner, gæs og hjejler (bilag 1-art). Desuden er området potentielt naturgenopretningsområde, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for prototypemøller. 7

8 5) Område 69 i Vesthimmerlands Kommune RØD: Området ligger umiddelbart op til Natura 2000-område. Selve testområdet er vigtigt raste- og trækfugleområde for en række vandfuglearter, især for svaner, gæs og hjejler (bilag 1-art). Desuden er området potentielt naturgenopretningsområde, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for prototypemøller. 6) Område 80 i Tønder Kommune GUL: Områdets betydning for fugle er ikke særlig godt undersøgt, men vurderes umiddelbart at være af mindre betydning på trods af beliggenheden nær Vadehavsområdet. Området er kunstigt afvandet, og der er derfor potentielt store muligheder for naturgenopretning, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for prototypemøller. 7) Område 116 i Tønder Kommune GUL: Området ligger i Møgeltønder Kog meget nær Natura 2000-område ved det særligt værdifulde Tøndermarsken og nær Vadehavsområdet. Områdets betydning for fugle er mindre godt kendt, men vurderes umiddelbart at være af mindre betydning på trods af beliggenheden nær Vadehavsområdet. Især bør områdets betydning for masseforekomster af stære undersøges nærmere (Sort Sol, der har store lokal økonomisk betydning som turistattraktion). Området er kunstigt afvandet, og der er derfor potentielt store muligheder for naturgenopretning, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for prototypemøller. DOF-Vestjylland DOF-Vestjylland mener, at der ikke bør opstilles prototypemøller i område 19 i Ringkøbing-Skjern af hensyn til den kommende nationalpark, fuglene og naturen på stedet og ikke mindst de mange turister, som forventes at komme til området, når det udpeges til nationalpark. Området ved Hestholm sø med fugletårn, udsigtspunkter og rastepladser er naturligt nationalparkens kerneområde og stedet hvor langt de fleste vil nyde det flotte landskab. Hvis testmøllerne placeres få hundrede meter væk, vil de stjæle udsigten og folk, vil undre sig over at naturgenopretningsprojektet, som har kostet over 250 millioner, skal ødelægges af kæmpemøllernes placering her. Møllerne vil blive placeret i Danmarks vigtigste forårsrasteområde for den højarktiske Pomeransfugl og fordrive disse. DOF-Vestjylland påpeger, at Ganer ligger på havørnens rute fra reden til området omkring Klægbanken, hvor den ofte fouragerer. Energicenter Nord Energicenter Nord peger på, at område 100 og 107 i Ringkøbing-Skjern Kommune er meget velegnede. Begge områder er i tråd med fabrikanternes ønske om afprøvning af vindmøllerne tæt på udviklingsafdelingerne. Energicenter Nord peger desuden på 3 øvrige områder (udover rapportens 7 områder), som velegnede til opstilling af nye vindmøller. (Naturstyrelsen bemærker, at 1 af områderne indgår i arbejdet med at identificere potentielt egnede arealer til 0-serie møller, da vindhastigheden er 7,5 m/s, mens de 2 øvrige arealer ikke lever op til kriterierne). Område 100: I området er der godkendelser til 11 stk. 3,0 MW vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Møllerne er godkendt til opstilling i 2 rækker. I den vestlige række kan der skabes plads til 3 til 4 vindmøller med en totalhøjde fra 200 m til 250 m, som Energicenter Nord vil se positivt på at udvikle. 8

9 Område 107: I Velling Mærsk kan der ifølge Energicenter Nord skabes plads til 6-9 vindmøller med en totalhøjde op til 250 m. Området er velegnet til prototypemøller og meget interessant i forbindelse med Ringkøbing-Skjerns Kommunes ønske om søvejen mod vest, som er beliggende i lige linje mellem fabrikken (Vestas) i Lem og havnen i Hvidesande. Energicenter Nord bemærker, at vindmølleparken med 66 vindmøller opstillet i er nedtaget, så der i dag kun er opstillet 18 stk. 225 KW vindmøller i den nordlige del af området. Forsvarsministeriet Forsvarsministeriets bemærkninger ses allerede afspejlet i rapporterne, idet Forsvarsministeriet er en del af den tværministerielle arbejdsgruppe, som har forestået arbejdet med at finde potentielt egnede testpladser. Forsvarsministeriet har derudover en teknisk bemærkning vedr. en formulering om lysmarkering af møller, hvor Forsvarsministeriet gør opmærksom på, at det omtalte røde lys i rapporten vil være utilstrækkeligt, da markering af fast rødt lys alene gælder for hindringer fra m. over terræn. Friluftsrådet Friluftsrådet er som udgangspunkt positivt indstillet overfor vindmøller. Det er Friluftsrådets opfattelse, at vindmøller i størst muligt omfang bør placeres på havet. Vindmøller på meter vil få en meget markant indflydelse på landskabet, der bør derfor ligger en meget grundig planlægningsproces til grund for udpegning af de områder sådanne vindmøller kan lokaliseres i. Friluftsrådet mener ikke, at den planlægning, der har ført til udpegningen af de 7 testpladser, har haft denne grundighed. Det er for det første ikke dokumentet, at det ikke er muligt at etablere testpladserne på havet. Dernæst medfører de kriterier, der er udgangspunktet for screeningen, at potentielle lokaliseringer slet ikke er blevet undersøgt, da regeringen på forhånd har valgt, at en enkelt borgers interesser skal tillægges større vægt end konkrete naturbeskyttelsesinteresser og hele den danske befolknings rekreative interesser. Friluftsrådet forventer, at regeringen foretager en ny screening med det formål at varetage naturbeskyttelsesinteresser og hele den danske befolknings rekreative interesser i forhold til lokaliseringen af testpladserne til vindmøller. Friluftsrådet anbefaler, at alle de kommende VVM-redegørelser inddrager rekreative kvaliteter, herunder landskabsoplevelsen. Bemærkninger til de enkelte områder ID-nr. 19, Ringkøbing-Skjern: Friluftsrådet kan ikke acceptere Ganer Enge som testplads for prototypevindmøller. Etableringen af de danske nationalparker er meningsløs, hvis ikke regeringen fremadrettet vil arbejde for, at nationalparkerne " er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier." (citat fra: Hvad er en dansk nationalpark på Etableringen af en testplads til prototypevindmøller på Ganer Enge er ikke forenelig med den kommende Nationalpark Skjern Å. 9

10 ID-nr. 24, Jammerbugt: Friluftsrådet kan ikke acceptere området Syd for Brovst som testplads for prototypevindmøller. Limfjordslandskabet har generelt høj natur- og friluftsmæssig værdi. Placeringen ligger tæt på fjorden, hvor det visuelle udsyn fra alle retninger har stor betydning for den rekreative oplevelse af landskabet. De rekreative værdier af fjordlandskabet har stor betydning i denne del af Limfjorden, hvor Limfjordsområdet øst for mod Gjøl og Ryå, syd for mod Nibe og vest for mod Attrup med holme, vidtstrakt fjordlandskab og et vigtigt fuglebeskyttelsesområde, har meget høj natur- og rekreativ værdi, herunder set i sammenhæng med hele Limfjordens store natur- og rekreative værdi. ID-nr. 69, Vesthimmerland: Friluftsrådet har ingen kommentarer. ID-nr. 80, Tønder: Friluftsrådet deler Tønder Kommunes bekymring, men har ellers ingen kommentarer. ID-nr. 100, Ringkøbing-Skjern: Friluftsrådet har ingen kommentarer. ID-nr. 107, Ringkøbing-Skjern: Friluftsrådet har ingen kommentarer. ID-nr. 116, Tønder: Friluftsrådet kan ikke acceptere Møgeltønder Kog som testplads for prototypevindmøller. Etableringen af en testplads til prototypevindmøller i Møgeltønder Kog er ikke forenelig med Nationalpark Vadehavet, som ligger tæt på. Kulturarvsstyrelsen - Område 69 i Vesthimmerlands Kommune: Aggersborg vikingeborg er sammen med 2 andre vikinge-ringborge i Danmark nomineret som kandidater til at blive optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. Styrelsen finder område 69 meget problematisk som testplads for prototypemøller, da området ligger ca. 3 km. fra ringborgen Aggersborg fra vikingetiden, hvis enestående karakter vil komme til at underordne sig de nye prototypemøller, og dermed miste sin betydning som menneskabt mesterværk. Dermed mister ikke bare Aggersborg, men også de to andre vikingeborge med meget stor sandsynlighed muligheden for at blive udpeget som verdensarv, hvilket anses som problematisk for en igangværende transnational serienominiring med andre nordeuropæiske anlæg for vikingetiden. Optagelsesproceduren forventes afsluttet sommeren Område 116 i Tønder Kommune: Området ligger i den indre del af Møgeltønder Kog, som er af kulturhistorisk og landskabelig værdi. Dette er det eneste sted i Danmark, hvor der er en værftsbebyggelsesstruktur, som identificerer den oprindelige frisiske indvandrerkultur, hvor indvandrerne bosatte sig i marsken, mens de oprindelige beboere boede på geesten (morænen). 10

11 Vindmølleindustrien Vindmølleindustrien understreger indledningsvis, at udpegning og planlægning af områder til afprøvning af prototypemøller har stor betydning for industrien og dens udviklingsmuligheder, herunder betydningen af et tæt og stærkt samspil mellem virksomhedernes udviklingsafdelinger, afprøvningsfaciliteter og produktionsenheder. Desuden peger Vindmølleindustrien på følgende forhold: - Planlægning for testpladser til forsøgsmøller: Det er Vindmølleindustriens opfattelse, at rapporten om planlægningsarbejdet for at sikre testpladser til prototypemøller frem mod 2020 afspejler en grundig proces, hvor de forskellige hensyn og perspektiver løbende er blevet gennemarbejdet og vurderet. Vindmølleindustrien finder det samtidig positivt, at der har været fokus på opstilling af screeningskriterier, der tager højde for såvel tekniske som naturmæssige hensyn, og på en løbende og efterfølgende dialog med de involverede kommuner. - Vindmølleindustriens kriterier for områder til afprøvning af forsøgsmøller: Vindmølleindustrien tager ved lokalisering af et område til afprøvning af prototyper en række forskellige parametre i betragtning, herunder væsentligst vind-, terræn- og landskabsmæssige forhold. Der er af stor betydning, at afprøvning foregår under forhold, der giver et uangribeligt datagrundlag, der kan verificere og dokumentere den nye teknologis egenskaber. Vindmølleindustrien tager i tillæg til vindmæssige kriterier højde for en række øvrige forhold som eksempelvis adgangsmæssige forhold til det pågældende område. Vindmølleindustrien har på grundlag af kortmateriale og supplerende oplysninger om terræn, bevoksning m.v. foretaget en vurdering af de enkelte arealer. Vindmølleindustrien har samtidig deltaget i en besigtigelse af en række udvalgte arealer med henblik på at vurdere forhold som eksempelvis transportmæssig adgang, terræn, vindfelt m.v. Der vil i forbindelse med en realisering af et område blive foretaget en nærmere gennemgang af forskellige aspekter og hensyn, men det er på baggrund af besigtigelsen og vurdering af ovennævnte forhold Vindmølleindustriens vurdering, at de 7 arealer udpeget i rapporten er egnede til opstilling af forsøgsmøller. - Anbefalinger til den videre proces: Vindmølleindustrien anbefaler, at der i den videre proces fortsat tages højde for, at formålet med udpegningen er afprøvning af forsøgsmøller. Vind- og landskabsmæssige forhold er af stor betydning for afprøvning af forsøgsmøllen, og de tekniske kriterier bør derfor vægte tungt i en afvejning af forskellige hensyn. Der bør derudover lægges vægt på de arealer, som har det største potentiale i forhold til antal møller og mulig totalhøjde. Det er Vindmølleindustriens forhåbning, at der i de involverede kommuner er interesse i at indgå i en dialog om realisering af områderne. Vindmølleindustrien ser frem til at drøfte mulighederne for samarbejde på dette område med interesserede parter. Endeligt vil Vindmølleindustrien opfordre til, at der fortsat arbejdes videre mod en endelig udpegning af områder til prototypemøller, således den finder sted i foråret

12 Niels Christian B. Pedersen, Bakkedraget 62, 6940 Lem St. Niels Christian B. Pedersen oplyser, at han bliver en af de nærmeste naboer til møllerne. Niels Christian B. Pedersen mener, at område 100 nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune er lagt for tæt på Lem station ud fra de i forvejen planlagte vindmøller, hvor nærmeste vindmølle placeres 1400 meter fra byzone. For tiden køres forsøg med Vestas v 112 mølle 1900 meter fra byzonen og Niels Christian B. Pedersens adresse, og han må konstatere at lavfrekvent støj i den grad generer ham især om natten, hvor der ikke er anden lyd, der distraherer. Som følge heraf bør man for nuværende tage denne placering af testmøller ud af planen. Samtidig anmodes der om, at man får foretaget nødvendige målinger omkring lavfrekvent støj, og man tager skridt til at tage mundtlig samtale med de mennesker, der for nuværende i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået store møller som nabo. Peter Lundby, Nørremølle 14, 6280 Højer Peter Lundby gør opmærksom på, at der i området sydvest for Tønder i forvejen er hundredvis af "almindelige" vindmøller samt ca. 20 kæmpemøller mod syd og sydøst (syd for grænsen). Peter Lundby mener ikke, at de eksisterende møller giver støj- eller skyggegener, men fremhæver lysmarkeringen i form af ca. 20 røde blink hvert sekund på hele den sydvendte horisont om aftenen. Peter Lundby mener ikke, at området kan bære yderligere påvirkninger fra testmøller og nævner specifikt skyggeeffekter (morgensolen skåret i stykker af kæmpevinger). 12

13 3. Miljøhensyn, der er indarbejdet i planen Gennemgangen af de miljøhensyn, der er taget i udpegningen af potentielt egnede områder til prototypemøller eller som vil blive taget efterfølgende i de mere detaljerede VVM-redegørelser eller Natura 2000-konsekvensvurderinger, er for en stor dels vedkommende hensyn, som høringsparter har påpeget nødvendigheden af. Tilsammen peger høringssvarene på forhold, som skal undersøges nærmere i VVM-redegørelsen samt hensyn til naturbeskyttelse, landskab, kulturmiljø samt naboer. Nedenfor gennemgås derfor hvilke forhold, der bl.a. vil blive undersøgt i de efterfølgende VVM-redegørelser samt hvordan hensyn til naturbeskyttelse, landskab, kulturmiljø samt naboer er indgået i identificeringen af de mulige arealer. Der skal foretages mere omfattende undersøgelser af de konkrete områder i efterfølgende VVM-redegørelser Påpeget af Vesthimmerlands Kommune, Tønder Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Der er tale om en identificering af mulige arealer til prototypemøller på et overordnet niveau. Det vil sige, at områdernes præcise afgrænsning i forbindelse med et konkret projekt, mølleopstillingen, antallet af møller mv. endnu ikke er fastlagt tilstrækkeligt præcist til, at eventuelle lokale indvirkninger på miljøet kan fastlægges. Først når der foreligger et anlægsprojekt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med en VVMredegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for de enkelte testpladser. Det er også først på dette stadie når man har kendskab til den konkrete mølleopstilling i området og dermed også antallet af møller at det er muligt at foretage en væsentlig mere detaljeret og omfattende undersøgelse end miljøvurderingen af overordnede natur- og miljøpåvirkninger på nationalt plan. VVM-redegørelsen skal sikre, at opstilling af prototypemøller i det enkelte område ikke får væsentlige gener for omgivelserne, og at der tages størst muligt hensyn til særligt nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning af landskabet, miljø og natur, kulturhistoriske værdier mv. Alle relevante forhold for det enkelte projekt vil blive beskrevet, analyseret og vurderet. Det kan f.eks. være påvirkningen af rekreative værdier, adgangsveje til området, afværgeforanstaltninger mv. alt afhængig af det enkelte områdes beskaffenhed samt vindmøllefabrikantens ønske til det individuelle projekt. Gener for omgivelserne er f.eks. den visuelle og landskabelige påvirkning, støj, transport, skyggeafkast, påvirkning af naturinteresser mv. Desuden skal der peges på konkrete afværgeforanstaltninger, der undgår, mindsker eller kompenserer for negative konsekvenser. Disse bliver en del af vilkårene for VVM-tilladelsen. Den konkrete vurdering af arealerne kan betyde, at hele arealet eller dele af det ikke vurderes egnet til opstilling af prototypemøller i den videre planlægning. I en kommende VVM-proces vil de potentielt egnede område evt. blive vurderet som alternativer til hinanden, hvis en vindmøllefabrikant har interesse for flere af områderne. 13

14 Hensyn til naturbeskyttelsesinteresser Påpeget af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet. Der er allerede i den indledende screening taget højde for at minimere påvirkningen af naturbeskyttelsesinteresser, idet beliggenhed uden for Natura 2000-områder, fredskov samt fredede arealer har været kriterier i screeningen af hele landet for potentielle arealer til prototypemøller. At 6 ud af 7 områder grænser direkte op til Natura 2000-områder er et udtryk for, at det i Danmark kun er muligt at finde et meget begrænset antal arealer, hvor naturbeskyttelseshensyn ikke vil være et væsentligt opmærksomhedspunkt, når arealerne samtidigt også skal opfylde andre kriterier, f.eks. afstandskrav til naboer. Hvis forligskredsen bag Østerildaftalen havde stillet færre eller andre kriterier til testpladserne, f.eks. opkøb af privat landbrugsjord, kunne der muligvis være blevet identificeret flere potentielle arealer, som i større grad ville være uberørt af naturbeskyttelsesinteresser og tilsvarende ville der være flere potentielle arealer, hvis man så bort fra naturbeskyttelsesinteresser. Det skal bemærkes, at kommunerne er blevet bedt om at melde arealer ind, som måske er afgrænset uhensigtsmæssigt af nedrivningsprojekter eller ønske om salg. Kommunerne har ikke meldt sådanne arealer ind. Det fremgår af miljøvurderingen, at for samtlige 7 områder skal der i den videre planlægning ske en dokumentation for, at nærheden til Natura 2000-områderne ikke vil skade de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget og dermed være i modstrid med EUnaturbeskyttelsesbestemmelser. Det skal således vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, naturtyper og arter, som er en del af udpegningsgrundlagene for de enkelte områder, er på EF-Habitatdirektivets bilag IV eller som bruger områderne til migrations- og fourageringstræk. I forbindelse med VVM-undersøgelser på de enkelte testpladser skal der foretages en registrering af arter og naturtyper i det omfang, der ikke foreligger tilstrækkelig detaljeret opdateret viden, herunder forekomst af bilag IV-arter, fugle samt udpegningsgrundlag for de tilstødende Natura områder. Det skal sikres, at testpladserne ikke påvirker arter eller naturtyper, som de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for at beskytte, herunder at de ikke begrænser fuglenes adgang til og fra områderne. Det samme gælder blandt andet bestande af fugle, der ikke er opført på udpegningsgrundlag for de enkelte områder (herunder særlig fokus på kollissionsrisici for trækkende fugle) eller yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. I Vindmølleindustriens vurdering og besigtigelse af arealerne som potentielt egnede, er det lagt til grund, at det ikke er nødvendigt at fælde skov hverken i selve testområdet eller i vindfeltet. Hensyn til landskab Påpeget af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Tønder Kommune og Vesthimmerlands Kommune. For alle potentielt egnede arealer vil der være en påvirkning af landskabsforholdene, idet det ikke kan undgås, at store møller med en totalhøjde på m vil få en dominerende effekt på landskabet. Der er foretaget besigtigelser af samtlige potentielt egnede arealer, hvor bl.a. de landskabelige forhold er vurderet, herunder visuel eller på anden måde let opfattelig landskabelig sammenhæng med kulturhistoriske elementer eller kulturmiljøer. De potentielt egnede arealer er alle vurderet mere egnede end de øvrige arealer, som er indgået i miljøvurderingen, og herunder har landskabets robusthed været en faktor i den samlede vurdering. 14

15 I 3 af de 7 områder er der allerede eksisterende vindmøller. For område 107 i Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om 18 stk. 225 KW vindmøller i den nordlige del af området. I område 69 i Vesthimmerlands Kommune er der tale om en vindmøllepark på 10 møller opstillet i 1999, som forventes at være udtjent om ca. 5 år. For område 100 i Ringkøbing-Skjern Kommune er der vedtaget en lokalplan fra 2009 med plads til i alt 11 vindmøller, men endnu er kun 1 vindmølle opstillet. For flere af områderne er der således tale om at foreslå placeringer af prototypemøller i landskaber, som på forhånd er påvirkede af tekniske anlæg og dermed friholde andre landskaber, som er mere upåvirkede af tekniske anlæg. Der er ikke gennemført visualiseringer af de enkelte arealer, da den endelige stillingtagen til, om områderne kan anvendes til prototypemøller, forudsætter en VVM-redegørelse, herunder en nøjere vurdering af møllernes landskabelige påvirkning. Den landskabelige vurdering på dette tidspunkt er alene foretaget på grundlag af kortanalyser, kommunernes oplysninger samt besigtigelse af en række udvalgte arealer. Hensyn til naboer, herunder overholdelse af støjkrav Påpeget af Vesthimmerlands Kommune og Niels Christian B. Pedersen Ingen af de 7 forslag til testpladser for prototypemøller ligger tættere på beboelse end 4 gange møllens højde, som er den minimumsafstand mellem møller og nabobeboelse, der skal overholdes ved planlægning for vindmøller (jfr. cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller nr af 22. maj 2009). I den indledende screening af arealerne er denne bestemmelse indgået som kriterium. I den indledende scopingproces gjorde Naturstyrelsen de berørte kommuner opmærksom på, at eventuelt egnede arealer kunne være sorteret fra, fordi den forudgående screening automatisk havde taget højde for afstand til nærmeste bolig. Kommunerne kunne imidlertid være vidende om, at egnede arealer på den baggrund måske var sorteret fra, eller at et areal var afgrænset uhensigtsmæssigt. Eksempler kunne være nedrivningsprojekter eller ønske om salg. Kommunerne vendte ikke tilbage med oplysninger om konkrete områder i den forbindelse. Det fremgår også af miljøvurderingen, at der for alle 7 potentielt egnede arealer udestår en vurdering af, om krav til støjbelastning ved støjfølsom arealanvendelse og nabobeboelser i det åbne land vil kunne overholdes. Dette kan dog først konstateres ved nærmere støjberegninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer, hvilket kan betyde, at et givent areal ikke er egnet, såfremt støjkravene ikke kan overholdes. Vurdering af lavfrekvent støj vil indgå i VVM-redegørelserne samt ved anmeldelse af konkrete vindmøller i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for testpladserne vil det blive overvejet at anvende og teste ny lysmarkering. Trafikstyrelsen vil vurdere, om og hvordan test af nye former for lysafmærkning kan tilpasses med de gældende internationale regler for luftfartsafmærkning for at sikre, at det er flyvesikkerhedsmæssigt forsvarligt (Rapport om lysmarkering af vindmøller, Naturstyrelsen 2011). 15

16 Hensyn til kulturhistoriske interesser Påpeget af Vesthimmerlands Kommune, Tønder Kommune og Kulturarvsstyrelsen På 6 af de potentielt egnede arealer er der ikke registreret fredede gravhøje eller andre fortidsminder. I yderkanten (mod vest) af område 80 er der registreret et fredet fortidsminde. Møllerne vil kunne opstilles, uden at fortidsmindet berøres. I besigtigelser af de konkrete arealer er områdernes landskabelige sammenhæng med kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer vurderet, herunder om og i hvilken grad møllerne vil ødelægge sådanne sammenhænge. Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for de enkelte områder skal det enkelte projekts indvirkning på de kulturhistoriske områder vurderes, ligesom påvirkning af synlige forhistoriske spor og muligheden for at finde forhistoriske levn ved anlægsarbejdet skal vurderes. Inden for 28 gange vindmøllens højde vil der i det konkrete planforslag skulle redegøres for den visuelle påvirkning af registreret kirker og deres omgivelser Museumsloven peger på vigtigheden af, at de arkæologiske undersøgelser inddrages så tidligt som muligt i planlægningen forud for et anlægsarbejde. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget med VVM-redegørelse for de enkelte områder kan det lokale arkæologisk arbejdende museum oplyse, om der er fortidsminder på et område. Placeringerne skal være så skånsomme over for naturen og miljøet som muligt Sammenfattende er der således i identificeringen af de 7 potentielt egnede arealer ikke udelukkende set på tekniske krav til testmøller og testpladser. Derudover er der også taget en lang række natur- og miljøbeskyttelseshensyn i identificeringen af arealerne. Det giver tilsammen en koncentration af arealerne langs den jyske vestkyst, hvilket skyldes den høje vindhastighed. Identificeringen af 7 potentielt egnede områder til prototypemøller er et udtryk for, at det i et lille, tætbefolket land, er nødvendigt med en afvejning mellem placeringen af testpladserne, hensyn til naboer og påvirkningen på natur og miljø. Når interesserne afvejes bliver resultatet et ret begrænset antal potentielle testpladser, hvor der imidlertid er taget hensyn til, at placeringen bliver så skånsom for naturen og miljøet som muligt, jf. Østerildaftalen. 16

17 4. Begrundelsen for den valgte plan Som led i miljøvurderingen er 22 arealer blevet undersøgt som alternativ til de 7 potentielt udpegede arealer til prototypemøller, men alle 22 arealer er blevet vurderet uegnede til opstilling af prototypemøller ud fra en række individuelle forhold, såsom uegnet pga. vindtekniske forhold (dvs. forhold som f.eks. læhegn eller skov i vindfeltet, som forhindrer de rette testforhold på møllen), nærhed til lufthavn mv. som gennemgået i skemaet nedenfor. Individuelle forhold, som vurderes at gøre et areal uegnet Vindmølleindustrien vurderer arealet uegnet ud fra vindtekniske forhold Trafikstyrelsen vurderer, at arealet ligger inden for indflyvningsplan til lufthavn Nye vindmøller opstillet i det foreslåede testområde Sammenfald mellem eksisterende naturgenopretningsprojekt og opstilling af testmøller Områdets udformning vil indebære, at målemaster opstilles i Natura 2000-område Forhold, som i samspil med flere faktorer, vurderes at gøre et areal uegnet: Nærhed til Thisted Lufthavn samt Vindmølleindustriens forbehold for vindfeltet Nærhed til jernbane, sammenfald med vejinteressezone for forslag til ny vejlinje for en højklasset vejforbindelse for Rute 11 mellem Tønder og Esbjerg samt fredskov, bebyggelse og eksisterende vindmøller i vindfeltet. Oplysninger om landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige samt rekreative værdier. Regionalt har Fyns Hoved (område 86) samme betydning som Skagen i Nordjylland og er således en publikumsmagnet for friluftsliv og rekreation med mange sommerhuse. Området er også et vigtigt trækfugleområde. Tilsvarende har området på Møn (område 93) regional betydning som rekreativt område med mange sommerhuse. Opstilling af testmøller vil kunne påvirke EUbeskyttede arter på udpegningsgrundlagene eller ødelægge habitatnaturtyper, og Forsvarsministeriet vurderer arealerne uegnede af hensyn til forsvarets aktiviteter Areal Område nr. 75, 79 i Tønder Kommune, område 65 i Esbjerg Kommune, område nr. 90 i Hjørring Kommune, område 114 i Jammerbugt Kommune samt område nr. 108 i Holstebro Kommune Område nr. 7 i Jammerbugt Kommune samt område nr. 71 og 123 i Ringkøbing-Skjern Kommune Område nr. 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune samt område nr. 115 i Holstebro Kommune Område nr. 101 i Vesthimmerlands Kommune Område nr. 94 på Lolland og område nr. 119 i Thisted Kommune Areal Område nr. 99 i Thisted Kommune Område nr. 124 i Tønder Kommune Område nr. 86 i Kerteminde Kommune, og område nr. 93 i Vordingborg Kommune Område nr. 25, 72 og 74 ved Kallesmærsk Hede Oversigt over vurdering af 7 områder identificeret som potentielt egnede til opstilling af prototypemøller frem mod 2020, se næste side. 17

18 ID/Kommune Antal Antal Kommunens Miljømæssige påvirkninger møller 200 m møller 250 m holdning + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks. beliggenhed direkte op til EFfuglebeskyttelsesområde) ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 Positiv + Landskab: landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne. + Natur: Området ligger i en afstand til Natura 2000-området Ringkøbing Fjord, så evt. påvirkning af udpegningsgrundlaget, herunder fugle, er uden betydning. + Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området. ID-nr. 107, Ringkøbing- Skjern 2 Positiv + Landskab: Landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne. - Natur: En lille del af testområdet grænser direkte op til Natura område, Fugle på udpegningsgrundlaget fouragerer på en afstand af ned til 40 meter fra eksisterende vindmøllepark under nedtagning). + Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området ID-nr. 19, Ringkøbing- Skjern 2-3 Positiv - Landskab: Testmøller vil givetvis virke forstyrrende for opfattelsen af den funktionelle og landskabelige sammenhæng mellem bakkeøen, smeltevandssletten, ådalen og deltaet. - Natur: Risiko for påvirkning af den lokale bevaringsstatus for flagermus (bilag IV-arter). - Natur: Potentiel negativ effekt på udpegningsgrundlaget for svaner og gæs i tilgrænsende Natura 2000-område. + Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området. ID-nr. 80, Tønder 2-3 Positiv + Landskab: landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne. + Natur: Grænser direkte op til Brede Å-habitatområde, som ikke vil blive påvirket væsentligt forudsat at anlæg af møller ikke påvirker vandløbet og dets nærmeste omgivelser. + Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området ID-nr. 116, Tønder 2 Negativ - Landskab: Landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne, men møllerne vil kunne virke forstyrrende på opfattelsen af værftsbebyggelsesstrukturen - Natur: Grænser direkte op til Natura 2000-område. Risiko for påvirkning af særligt gæs og svaner på udpegningsgrundlaget. - Støj: Risiko for at støjkrav ikke kan overholdes. - Kulturhistorie: Risiko for negativ påvirkning opfattelsen af bevaringsværdig bebyggelse i Møgeltønder. 18

19 ID-nr. 24, Jammerbugt ID-nr. 69, Vesthimmerland Antal møller 2-3 Negativ + Landskab: Landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne. - Natur: Grænser direkte op til Natura 2000-område. Nær vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, og skestork og fuglereservatet Ulvedybet.. + Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området. 2 Negativ + Landskab: Teknisk landskab. Ikke let opfattelig landskabelig sammenhæng med vikingeborgen Aggersborg. - Natur: Grænser direkte op til Natura 2000-område. - Støj: Risiko for at støjkrav ikke kan overholdes Møller i alt Staten har valgt ikke at prioritere de 7 arealer, da der alene er tale om en identifikation af muligheder. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det vurderet på det overordnede og foreløbige grundlag, at de 7 identificerede områder tilsammen kan rumme 6-8 møller med en højde op til 200 m. og 8-11 møller med en højde op til 250 m. Tilsammen kan de identificerede områder således rumme møller med en højde op til m. De konkrete anlægsprojekter vil klarlægge det præcise antal møller. Ingen af arealerne er fundet uegnede på baggrund af miljøvurderingen samt høringsbidragene hertil, men der er en række opmærksomhedspunkter i den videre vurdering af de miljømæssige påvirkninger, som skal foretages i VVM-redegørelserne. Ved en mere konkret og detaljeret vurdering i en VVM-redegørelse kan arealer falde ud som uegnede på grund af væsentlige negative konsekvenser, hvor der ikke er mulighed for at indarbejde afværgeforanstaltninger. Tilsvarende kan arealer som følge af en Natura 2000-konsekvensvurdering falde ud som uegnede på grund af risiko for skade på arter og naturtyper, hvor der ikke er mulighed for at indarbejde afværgeforanstaltninger. Vindmølleindustrien har udtrykt behov for testpladser op til 10 prototypemøller i perioden frem til Vindmølleindustrien prioriterer testpladser til møller op til 250 m. højst. Vurdering af miljøpåvirkning af de enkelte arealer ved opstilling af prototypemøller Som det fremgår i skemaet ovenfor, er den miljømæssige påvirkning af områderne ved opstilling af testmøller inddelt i en række overordnede kategorier, som går på tværs af de 7 områder. Der er tale om den landskabelige påvirkning, påvirkning af natur, herunder først og fremmest påvirkning ind i Natura 2000-områder, idet ingen af områderne er sammenfaldende med fredninger, fredskov eller Natura 2000, støjmæssig påvirkning af omgivelserne samt påvirkning af kulturmiljø. Skitseringen af ovenstående kategorier giver således et indtryk af den samlede vurdering af arealerne, idet det er vist med rødt, hvor der er negative miljøpåvirkninger. I vurderingen er der ikke sket en vægtning af, hvilken type miljøpåvirkning der er tale om. De enkelte arealer er nærmere beskrevet i Rapport om potentielle testpladser til prototypemøller frem mod

20 5. Overvågningsprogram I henhold til miljøvurderingsloven 9, stk. 2 og & 11 skal det beskrives, hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet vil blive overvåget. Rapport om testpladser til prototypemøller er en vurdering af egnetheden af en række lokaliteter til opstilling af prototypemøller. Rapporten er gennem den beskrevne proces nået frem til 7 egnede områder, som alle er mulige kandidater til opstilling af prototypemøllerne. I forbindelse med den videre bearbejdning af prototypeprojekter hos vindmøllefabrikanterne vil et eller flere af de 7 egnede områder blive foretrukket af fabrikanterne. Først i forbindelse med dette valg vil det være relevant at etablere et målrettet overvågningsprogram for opstillingen af prototypemøllerne. I de tilfælde, hvor der opstilles prototypemøller, vil der blive gennemført individuel overvågning af miljøforholdene i de konkrete områder. Krav om overvågning vil blive stillet som vilkår i de enkelte VVM-tilladelser. 20