PRÆSENTATION AF DEMOGRAFIMODEL PÅ ÆLDREOMRÅDET

Transkript

1 PRÆSENTATION AF DEMOGRAFIMODEL PÅ ÆLDREOMRÅDET Juni 2016

2 Hvordan er præsentationen opbygget? Formålet med projektet Baggrundsviden Præsentation Økonomiske af modellen konsekvenser Processen for budgetopfølgning

3 Formål og mål Formål: At udarbejde en ny demografimodel på ældreområdet til beregning af budgetramme for det aktivitetsbestemte område i forbindelse med det tekniske budget Mål: Ny tildelingsmodel på ældreområdet, der kan estimere det fremtidige behov bedst muligt, så alle kan få den hjælp der er behov for Forhåndsvis simpel og letforståelig Let at opdatere årligt og ved budgetopfølgning.

4 Hvorfor er projektet igangsat? Beslutning i Byrådet i forbindelse med budgetlægning for 2016 Tidligere model har haft tendens til at overestimere blandt andet på grund af længere middellevetid og bedre sundhedstilstand

5 Hvad er en demografimodel? Metode til at beregne det variable budget til ældreområdet Skal ud fra historiske data komme med det bedste bud på hvad det fremtidige budget skal være Demografimodellen er ikke et ledelsesværktøj, men en administrativ måde at beregne budgetniveau Udmøntning til kontrakt-områder er ikke en del af demografimodellen Indeholder de kendte teknologier og arbejdsmetoder i udgangsåret Ny teknologier, arbejdsmetoder og besluttede effektiviseringer er holdt ud af modellen Variabelt budget til ældre

6 Borgersammensætning i Skanderborg Kommune 2016 og 2027 (orange) Antal borgere +28% +101% Antallet af borgere er stigende specielt i de ældrealdersgrupper. Alder

7 Mortalitet i Skanderborg Kommune 2016 og 2027 (orange) Antal døde af Tallene angiver (ud af ) hyppigheden for dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste Mortaliteten er fra 2016 til 2027 faldende, dvs. borgere blive ældre og dermed dør de senere.

8 Faktorer der påvirker forbruget i ældreplejen Flere ældre medborgere Sund aldring og flere raske leveår Holdningsændring Øget fokus på sundere levestil og motion Længere middel levetid Borger Kommune Sundheds -væsenet Samfund Nye behandlingsmetoder Hurtigere udskrivning fra hospital Opgave glidning; fra region til kommune Angiver en stigning i timeforbrug og angiver et forventet fald i timer. Arbejde smartere / effektivisering Højere uddannelsesniveau blandt personale Rehabilitering Velfærdsteknologi Større fokus på sundere livsstil Oplysningskampagner

9 Hvad er effekten af sund aldring? Syge 3 år Syge 2 år Raske leveår -13 år Raske leveår -11år Konklusion: Vi lever længere Vi har flere raske leveår På 10 år fra 1999 til 2009 er middellevetiden steget med 1,6 år. Men i gennemsnit har en 65 årige 13 raske leveår mod tidligere 11 raske leveår Kilde: EU, Health Expectancy in Denmark, 2013

10 Forudsætninger Plejebehov Borger A Der skal i princippet ikke leveres færre ydelser til borgerne men senere! Borger B Funktionsniveau Der er dog en tendens til at borgerne ikke kun opnår en højere levealder men også har flere raske leveår (stiplet linje der har en lavere hældning). Højere levealder Alder

11 Opsamling på baggrundsviden Kompleks verden med mange forskellige faktorer der spiller ind Store sundhedsforandringer Konstant forandring eller niveau skifte? Vi kan ikke se 10 år ud i fremtiden- vi ved ikke hvad der kommer af nye metoder og tiltag Vigtigt at være opmærksom på at modellen kun skal beregne budget for 4 år og at den genberegnes hvert år!

12 Udfordringer i den oprindelige demografimodel Tager udgangspunkt i hele befolkningen - selvom det kun er en lille del der modtager ældreydelser Dæmpningsfaktor på 3,14% indeholder alt sund aldring, smartere arbejdsmetoder, velfærdsteknologi, rehabilitering, opgaveglidning mv. Derved kan man ikke eliminere de enkelte effekter det hele er indeholdt i én dæmpningsfaktor Ikke adskille udvikle i borgernes behov og kommunes måde at arbejde og agere på

13 Demografi på ældre Hvordan definere vi mængden (antal) Mængde = Antal der modtager hjælp * Forventet årsforbrug af timer Den oprindelige model Den nye model Befolkning * Forventet årsforbrug af timer (Sats) Mortalitet * Forventet årsforbrug af timer (Sats) Aldersgrupper Borgere 2015 Timer < , , , , , , , , Total Aldersgrupper Døde 2015 Timer < , Total Oprindelig Uændret over tid Budgetaftale 2016 Dæmpes med 3,14% Trin 1 Uændret over tid Trin 2 Dæmpes med faktor for hver år

14 Hvordan er modellen opbygget? Trin 1 Standard sats for visiterede timer pr. år (uændret mellem årene) Dødelighed (beregnet) Aktivitetsniveau for ældre inkl. forventning om højere levealder Udfordring: Underestimere visiterede timer historisk og vil formentlig overestimere visiterede timer fremtidig! Trin 2 Visiterede timer pr. år inkl. sundhedseffekt (flere raske leveår) Aktivitetsniveau for ældre inkl. forventning om højere levealder og flere raske leveår Trin 2 Forsøger at indregne borgerne sundhedsmæssige ændringer/ forbedringer.

15 Eksempel til forklaring af model (forsimplet) Døde Time sats ,99 1, Inkl. længere Trin 1 middellevetid Korr. Timesats Inkl. flere raske leveår Trin Baggrundsviden (fra tidligere) Antal af borgere stiger, særligt de ældre Mortaliteten er falden (længere levetid) Antal af døde er svagt stigende 208 Trin1 Trin

16 Den oprindelige model og det faktiske antal visiterede timer fra Modellen indeholder Kommunes måde at arbejde på Velfærdteknologi Rehabilitering Højere levealder Flere raske leveår Tiltag og teknologier i udgangsår ( ) Antal borgere gange beregnet hjælp pr. borger.

17 Oprindeligt model samt dæmpning på 3,14% Modellen indeholder Kommunes måde at arbejde på Velfærdteknologi Rehabilitering Højere levealder Flere raske leveår Alt i udgangspunktet inkl. 3,14% forbedring Antal borgere gange beregnet hjælp pr. borger justeret med 3,14% forbedring/effektivitet pr. år.

18 Ny demografimodel med korrektion for højere levealder Modellen indeholder Kommunes måde at arbejde på Velfærdteknologi Rehabilitering Højere levealder Flere raske leveår Kun højere levealder udgangspunkt i mortalitetstal Trin 1 - Korrektion for højere levealder

19 Ny demografimodel med korrektion for højere levealder og flere raske leveår! Modellen indeholder Kommunes måde at arbejde på Velfærdteknologi Rehabilitering Højere levealder Flere raske leveår Højere levealder og raske leveår udgangspunkt i mortalitetstal Trin 1 - Korrektion for højere levealder Trin 2 -Korrektion for flere raske leveår 1,6% 1,8% 1,8% 1,9% 1,9% 1,9% 1,9% 1,9% 1,9%

20 Faktorer der påvirker forbruget i ældreplejen Er indregnet i modellen Er ikke indregnet i modellen Flere ældre medborgere Sund aldring og flere raske leveår Holdningsændring Øget fokus på sundere levestil og motion Længere middel levetid Er ikke indregnet i modellen Borger Kommune Sundheds -væsenet Samfund Nye behandlingsmetoder Hurtigere udskrivning fra hospital Opgave glidning; fra region til kommune Angiver en stigning i timeforbrug og angiver et forventet fald i timer. Arbejde smartere / effektivisering Højere uddannelsesniveau blandt personale Rehabilitering Velfærdsteknologi Er indregnet i modellen Større fokus på sundere livsstil Oplysningskampagner

21 Økonomiske konsekvenser Udgangspunkt i korrigeret budget 2016 i kr. B2017 B2018 B2019 B2020 Nyt demografibehov Eksisterende demografi i budget Teknisk korrektion Et negativt tal i teknisk korrektion betyder en positiv likviditetsforbedring for kassen og en reduktion af ældrebudgettet ift. til nuværende budget i overslagsårene. Dette betyder, at budgettet i 2017 er stort set uforandret og at der tilføres ældre området budget fra 2019.

22 Ældrebudgettet fra

23 Forslag til processen omkring budgetopfølgning Opfølgning på budgetforudsætninger i forhold til det lige afsluttede år. Sammenhold de sidste 3 måneder med tilsvarende fra året før 1. Budgetopfølgning 2. Budgetopfølgning Opfølgning ultimo april på de estimerede timer og forbrug på årsniveau. Afviger dette væsentligt skal der årsagsforklares, og foretages yderligere analyser Opfølgning ultimo august på de estimerede timer og forbrug på årsniveau. Afviger dette væsentligt skal der årsagsforklares, og foretages yderligere analyser 3. Budgetopfølgning