Siden da er desperationen trådt tydeligt frem i Lars Uløkkes og pianisternes ansigter. De klistrer til taburetterne.

Transkript

1 Tale af Jens Joel, Socialdemokraterne ved FOA s 1. maj-møde Talen blev holdt uden manuskript og afviger derfor også fra disse noter det talte ord gælder. Kære kammerater 1. maj er ikke uden grund en gammel tradition. I langt over 100 år har vi kæmpet en kamp for retfærdig og frihed til at skabe sit eget liv. Uanset hvor man er født i det her samfund. Da jeg stod her i FOA sidste år talte vi om hvor afgørende vores valg denne gang ville blive. Vi kunne se at nedskæringerne havde ramt kommuner og regioner og vi kunne se, at uligheden var vokset igennem ti års borgerligt styre. Siden da er valget blevet om muligt blevet endnu vigtigere. Siden da har regeringen fremlagt, vedtaget og udmøntet den såkaldte genopretningsplan. En plan der indeholder ligeså meget genopretning, som der er sport i en Faxe Kondi. Siden da er desperationen trådt tydeligt frem i Lars Uløkkes og pianisternes ansigter. De klistrer til taburetterne. Dansk Folkeparti har altid hævdet, at de kæmpede den lille mands sag. At de var den jævne mands beskytter. Og ja, jeg er faktisk enig med dem i den karakteristik af Lars Løkke Men så er det også sket med opbakningen og støtten til den lille mand. Maskerne er faldet. Det år der er gået siden vi sidst var samlet 1. maj er et år af brudte løfter. Dansk Folkeparti er løbet fra deres løfte om ikke at skære i dagpengene, regeringen er løbet fra deres løfte om ikke at skære i efterlønnen og lige nu er de begge i gang med et voldsomt angreb på både pensionsalder, efterløn og indvandrere. De har brudt så mange løfter, at man snart bliver nervøs for om vikaren fra Græsted har tænkt sig også at løbe fra grundlovens løfte om at holde folketingsvalg. Det er med løftebrud og uretfærdige nedskæringer at VKO har sat rammerne for denne 1. maj. Og det er med løftebrud og nedskæringer på samfundets svageste at de mener vi skal komme på fode igen.

2 Det år vi lige har været igennem har været historisk uretfærdigt. Alle dem der har mindst skyld i krisen bliver nu bedt om at betale for den. Der er ingen rimelighed i at - Dem der er blevet fyret på grund af krisen nu skal betale ved at få fjernet deres dagpenge - Dem der har den korteste uddannede ikke længere kan få efteruddannelse - De hospitalsansatte, der har arbejdet hårdt og hurtigere end normalt bliver fyret - Dem der har været længst på arbejdsmarkedet mister deres efterløn Danmark står midt i den alvorligste krise i årtier. Og VKO vil gerne fortælle os at vi er nødt til at skære ned og sætte i stå, hvis det skal lykkes. De prædiker økonomisk tilbageholdenhed og påberåber sig nødvendighedens politik. De får det til at lyde som om de slet ikke har noget ansvar for at vi står i den situation Men den køber vi ikke. De har ret i at der er et gabende hul i kassen - Regeringen har holdt en fest for sine rige venner i landbruget og på nordsjælland. I 2003 og 2007 fik de bedst stillede danskere enorme skattelettelser. De var ufinansierede og effekten i år er at der mangler 20 mia. kr. i kassen - Vi har spurgt ministeren hvad de 200 rigeste danskere har fået i skattelettelse alene i 2010 som følge af den seneste skattelettelse. Svaret var at de i gennemsnit har fået en halv million hver! Derfor handler det slet ikke om økonomisk ansvarlighed. Det handler om retfærdighed. I politik er der altid et valg. Der er altid en prioritering og derfor skal I ikke acceptere, når de prøver at bilde jer ind at vi er nødt til det ene eller det andet. Valget handler om retfærdighed. Om hvem det er vi holder med. Hvem skal have goderne og hvem skal betale? Jeg er socialdemokrat fordi jeg tror på fællesskabet. Fordi jeg tror på vi har et ansvar for hinanden og et særligt ansvar for dem, der har mest brug for det. Derfor er det også klart at vi aldrig kan acceptere, at det er de ledige, de lavest uddannede og de udsatte der skal betale regningen for de riges fest og bankernes lemfældige omgang med pengene.

3 Vi hjalp bankerne ud af krisen, da de var ved at gå nedenom og hjem derfor kræver vi nu, at de skal betale mere til fællesskabet. Det samme skal de danskere der tjener over en million om året derfor vil vi indføre en særlig millionærskat. Det er det gammelkendte princip om at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det handler altså om retfærdighed. Men det handler også om hvordan vi får Danmark videre. Der er nemlig ikke mange perspektiver i regeringens tomme overskrifter. Lad mig ganske kort illustrere forskellen vores politik og deres politik - på vores vej, og deres vej Hvis Danmark skal ud af krisen handler det først og fremmest om at skabe nye arbejdspladser. VKO har vist at deres løsning er at skære i dagpengene, stramme kontanthjælpsreglerne og skærpe kontrollen med de arbejdsløse. Men der kommer jo ikke flere jobs af at piske arbejdsløse eller spilde deres tid med meningsløse aktiveringskurser. Derfor vil vi en anden vej. Derfor er det første vi tager fat på at sætte gang i væksten og skabe nye arbejdspladser. Helt konkret vil vi fremrykke offentlige investeringer. Der er masser af skoler, plejehjem og veje, der trænger til en kærlig hånd og vi skal investere nu, hvor krisen kradser og kollegaerne går ledige. Vi vil gøre op med regeringens nulvækst, som lige nu betyder tusindvis af fyringer i på sygehuse og i ældreplejen. Ordentlig velfærd kræver menneskelig omsorg og derfor vil vi give kommunerne bedre økonomiske rammer. Vi vil give industrien i Danmark en konkret håndsrækning og nogle bedre muligheder for at investere i moderne maskiner og systemer. Lønningerne i procesindustrien udgør ofte kun 10-15% af udgifterne og alligevel er det altid kollegaernes løn, der lægges pres på, når den globale konkurrence spidser til. Men vores konkurrenceevne præges af så meget andet end lønningerne, og derfor har vi behov for at virksomhederne investerer i moderne materiel. Vi vil give industrien en skatterabat, hvis de investerer nu. På den måde kan vi generobre markedsandele og produktivitet og på den måde kan vi sikre kollegaerne nye arbejdspladser. Men nye arbejdspladser gør det ikke alene. Hvis vi skal klare os på lang sigt er uddannelsen det vigtigste råstof.

4 Derfor må vi tage fat hele vejen igennem systemet. Fra folkeskolen, over erhvervsskolerne og til efteruddannelsen af kollegaerne på arbejdspladsen. I folkeskolen kan vi se, at forældrenes uddannelse stadig betyder utrolig meget for hvordan børnene klarer sig. At der stadig er alt for stor forskel på hvad du kan blive alt efter hvor du er født. Det er paradoksalt at vi samtidig med højere uddannelsesniveau for udvalgte grupper i samfundet har konstateret at stadig flere er udenfor systemet og at uligheden i uddannelsessystem vokser. Aldrig før i Danmark har så mange fået en lang videregående uddannelse på eksempelvis universitetet. VKO's uddannelses-ekspres er kørt og har udstedt pendlerkort til akademikernes børn, de velstillede og heldigvis også flere og flere af pigerne. Men som i ethvert DSB-tog har der vist sig ikke at være pladser nok til alle. Vi har ganske enkelt brug for ekstra vognsæt. Der skal være plads til knægtene, dem der vil have en faglig uddannelse og dem der ikke er skræddersyet til VKO s snævre fokus på boglighed. Skandalen er at regeringen igennem næsten 10 års opgangstid og historisk vækst ikke formået at give flere unge danskere en uddannelse. Regeringens svar har været flere test og prøver. Men en gris bliver ikke federe bare fordi den bliver vejet. Derfor er vores løsning en anden. - vi er parat til at investere i flere tolærer-timer i folkeskolen, så vi kan yde ekstra støtte til dem, der ikke har den med hjemmefra - vi vil gøre op med de voldsomme nedskæringer på erhvervsuddannelserne, der på flere og flere skoler betyder at eleverne får lærerfri timer. - Vi vil give de over 7000 unge, der lige nu står uden praktikplads en reel garanti for at de kan komme videre. Det vil vi gøre gennem sociale klausuler, så alle der vil arbejde for det offentlige skal have lærlinge og det vil vi gøre ved at få kommuner og regioner til at oprette flere pladser til vores sosu er og pædagogiske assistenter. Så når jeg står op om morgenen så er det brændstof, der holder mig gående, at jeg VIL sikre langt bedre muligheder for alle for at få en uddannelse uanset hvilken baggrund de kommer fra. Velfærd og kontrol! Lad mig endeligt lige nævne, at jeg også mener vi skal tage et opgør med regeringens indretning af velfærdsstaten.

5 VKO tror på forsikringsordninger og nedskæringer. Vi tror på tillid til de ansatte og lige adgang for alle uanset pengepungens størrelse. I arbejder alle sammen med mennesker. Spørg jer selv, hvad det er der er brændstoffet på jeres bål? Det er det at gøre en forskel for andre mennesker at se børnene udvikle sig eller se den syge i bedring. Og der er ikke noget mere effektivt redskab til at slukke jeres ild, end de tonsvis af papirer og kontrol, der lige nu fyger ned over jer fra en regering, der grundlæggende ikke tror I laver noget, hvis de ikke tjekker det. Hvis vi skal levere velfærd til alle er det - tid til et opgør med papiret og tid til igen at få fokus på de menneskelige relationer. - Tid til at afskaffe skattefradraget for private sundhedsforsikringer - Tid til et opgør med en økonomistyring, hvor vi fyrer sundhedspersonale hvis de arbejder for effektivt og for meget Regeringens løsninger er skrivebordsløsninger. Det er teoretiske løsninger, der ikke tager hensyn til den virkelighed vi lever i. Da Løkke foreslog at afskaffe efterlønnen var der et byggesjak, der tilbød ham at han kunne komme ud i skurvognen og prøve kræfter med hverdagen derude. Det har Løkke naturligvis afvist. Men jeg kan anbefale det efter at jeg selv har været af sted. Min makker mens jeg gik i sjakket hed Dan. Dan er 24, og han har arbejdet siden han var 16. Med regeringens planer kan han først trække sig tilbage når han er 72. Det er helt urealistisk og det er ganske enkelt ikke rimeligt, at dem der har arbejdet længst og hårdest skal betale for rod i regeringens økonomi. Derfor bliver det kommende valg helt afgørende og det vil ikke blive afgjort på smarte replikker, fancy reklamer og X-faktor. Det næste valg handler om retfærdighed og solidaritet. Og der kan regeringen ikke skjule hvordan virkeligheden ser ud. Fordi det alt for længe er gået den forkerte vej børn, der lever i fattigdom og stigende ulighed. Fordi vi er så mange der kan mærke det i hverdagen på hospitalerne, daginstitutioner og i arbejdsløshedskøen Fordi stemmerne rejser sig fra skurvognen og fra de almennyttige boliger.

6 Vi vil have styr på de uorganiserede udenlandske kollegaer, der underbyder priserne. Vi vil have jobs så vores kammerater kan få noget at rive i og vi kræver velfærd i stedet for skattelettelser. Man siger ofte at intet er så effektivt til at skabe sammenhold som en fælles fjende. Og guderne skal vide, at VKO er fjendtlige overfor vores kollegaer og medlemmer. Og guderne skal vide, at jeg ikke er nogen fan af vikaren fra Græsted eller hans dukkefører Pia Kjærsgaard. Men jeg tror på der er noget, der er endnu stærkere end en fælles fjende. Det er folk der er forenet af en ide, de tror på. Derfor skal vi også huske på denne vores internationale kampdag, at vi ikke kæmper imod nogen. Vi kæmper for noget. Vi kæmper for større retfærdighed og mere lighed i samfundet. Vi kæmper for at give alle en chance på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet - uanset deres baggrund. Og vi kæmper for et samfund, hvor det ikke er pengepungen, der bestemmer hvad du er værd eller hvad du kan blive. Vi har allerede ført valgkamp længe. Vi har alle et bidrag at yde og vi har brug for hinanden. Sammen kan vi skabet et nyt flertal for Danmark. Rigtig god 1. maj