Fakta og undersøgelser

Transkript

1 STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011

2 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært ansatte i kommuner og regioner faldet fra cirka til (omregnet til fuldtid). Det vil sige et fald på mere end ansatte eller 3 procent på bare et år (se figur 1 neden for). En gennemgang af personaleudviklingen for de største overenskomstområder er til sidst i papiret. Figur 1. Ansatte i kommuner og regioner. Ordinært ansatte juni 2010-juni 2011 Kilde: Fldnet.dk. Ordinært ansatte, dvs. overenskomstansatte og tjenestemænd ekskl. elever og ekstraordinært ansatte. Opgjort i fuldtid. For meget papirarbejde for de offentligt ansatte De offentligt ansatte bruger i gennemsnit 1 time om dagen på at dokumentere deres arbejdsindsats. 1 Det er i høj grad tid, som går fra kontakten til borgerne. 84 procent oplever, at dokumentationsarbejdet tager tid fra kontakten med borgerne. Over halvdelen oplever ikke, at opgaverne med at dokumentere står mål med de ressourcer de bruger på det. 53 procent svarer således, at de i ringe grad eller slet ikke oplever, at resultatet af arbejdet med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer, de bruger på dokumentation (se figur 2). Figur 2. I hvilken grad oplever du, at resultatet af arbejdet med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer, du bruger på dokumentation? Kilde: FTF, jan. 2011, Papirbøvl tager tid fra borgerne, FTF. Undersøgelse blandt offentligt ansatte medlemmer af FTF. 2

3 Stress 37 procent af de offentligt ansatte føler sig stressede. Det er lidt mere end blandt privatansatte, hvor 29 procent føler sig stressede. Det viser en rundspørge blandt offentligt ansatte og privatansatte. 2 Stigende ulighed i Danmark Ifølge nye tal fra Finansministeriet er antallet af fattige steget fra Mens der i 2001 var omkring fattige, er denne gruppe steget til næsten personer i Det er en stigning på personer, eller hvad der svarer til en vækst på 53 pct. i perioden. Antallet af langvarigt fattige er også vokset i perioden. Fattige defineres her som personer, der har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Dette svarer til den grænse, som ofte bliver benyttet som fattigdomsgrænse. Se AE s notat fra 10. september 2011 Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom på Mere og mere på private hænder i kommunerne I 2006 var 20,1 procent af kommunernes opgaver på private hænder. Fire år efter i 2010 var andelen vokset til 25,5 procent (se figur 3). Den tidligere VK-regering har løbende haft konkrete mål om, hvor meget kommunerne skulle konkurrenceudsætte. Senest lå målet på 31,5 procent i Figur 3. Private leverandører i kommunerne Kilde: Privat leverandør indikator. 2 Rundspørge blandt offentligt ansatte FTF ere og privat ansatte FTF ere, , Stadig mange stressede FTF ere. Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. Føler du denne form for stress for tiden? De personer som har svaret virkelig meget, ret meget eller noget til dette spørgsmål, er medtaget som personer, der oplever stress. 3

4 Ny rapport stiller spørgsmålstegn ved gevinsterne ved udlicitering I en ny rapport udarbejdet af AKF (Anvendt KommunalForskning) på vegne af LO, FTF og OAO bliver det dokumenteret, at udlicitering ifølge dansk og international forskning ikke er det gyldne columbusæg, som VK-regeringen og dele af erhvervslivet har hævdet. På de bløde velfærdsområder (pleje, omsorg, uddannelse m.v.) er der ikke forskningsmæssigt belæg for at hævde, at øget konkurrenceudsættelse fører til besparelser. Og på det såkaldt tekniske område (rengøring, renovation m.v.) er gevinsterne ringe og usikre. En akilleshæl i mange af de undersøgelser, der påviser besparelser ved øget konkurrenceudsættelse og udlicitering er, at der bliver set bort fra kvaliteten af det udliciterede. Man har med andre ord meget lidt viden om, hvad man får for de penge, man betaler til de private leverandører, der udfører opgaver på vegne af det offentlige. Rapporten bekræfter ligeledes, at private leverandører ofte anvender yngre, mindre erfarne og kortere uddannede medarbejdere end det offentlige. Hvad det har af betydning for kvaliteten i opgaveløsningen, er der meget ringe viden om. AKF peger på, at udlicitering ofte har en negativ indvirkning på de berørte medarbejderes arbejdsvilkår. Det kan foruden dårligere løn bl.a. komme til udtryk i form af højere arbejdstempo, øget stress, større grad af udbrændthed og mere utryghed i ansættelsen. Se rapporten Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver på eller 4

5 Det betaler sig at investere i den offentlige sektor Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark. Det viser en ny analyse, som AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har udarbejdet op til velfærdskonferencen. Se AE-rapporten Dynamiske effekter af investeringer i den offentlige sektor på I krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt. På mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor. Analysen giver eksempler på en række investeringer i den offentlige sektor, der øger beskæftigelse og velstand og har betydelige såkaldte dynamiske effekter. Skattelettelser er ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen. Høje skatteindtægter er derimod en væsentlig grund til Danmarks succes med høj velstand og lighed. Indtægterne bruges nemlig i høj grad til produktive investeringer i bl.a. uddannelse, der øger beskæftigelsen og indkomstligheden. Analysen indeholder blandt andet følgende eksempler på positive virkninger af investeringer i den offentlige sektor: Skattelettelser giver ikke særlig mange jobs, det gør offentlige investeringer Anvender man 10 mia. kr. til enten skattelettelser eller offentlige investeringer, har det en meget forskellig effekt på beskæftigelsen. Offentlige investeringer skaber mellem og arbejdspladser afhængig af investeringstype, mens skattelettelser for samme beløb skaber arbejdspladser. Dagtilbud frigør forældres arbejdskraft og er en investering i børns udvikling Danmark ligger helt i top med 73 procent af børnene i alderen 0-3 år, der passes i institutioner ifølge OECD. Danmark har også, sammen med Holland og Sverige, den højeste beskæftigelsesgrad for kvinder med børn i alderen 0-3 år. Uddannelse giver både flere arbejdsår og mere i lønposen Målt over et helt liv tjener det offentlige 2,3 mio. kr., når en person tager en erhvervsuddannelse i forhold til kun at have en grundskoleuddannelse, og 5,8 mio. kr. ved de lange videregående uddannelser. En tidlig social indsats over for udsatte grupper betaler sig En investering i en tidlig social indsats på 4,7 mia. kr. til udsatte børn og deres familier giver en samfundsøkonomisk besparelse på 4,7 mia. kr., hvis 20 pct. af de mest udsatte børn får et almindeligt liv, mens besparelsen beløber sig til 13½ mia. kr., hvis 50 pct. af de mest udsatte børn får et almindeligt liv, svarende til et økonomisk afkast på næsten 200 pct. Produktiviteten er steget mere i det offentlige end i det private siden 2000 Den offentlige produktivitet er steget mere end i den private sektor siden år Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Offentlig sundhed betaler sig Sundhedsudgifter er en produktiv investering gennem forebyggelse af sygefravær samt hurtigere tilbagevenden til job efter sygefravær. Uden det skattefinansierede danske sundhedsvæsen måtte vi tegne sundhedsforsikringer som i USA, der har en lille offentlig finansiering, men som til gengæld er det land, der har de største samlede sundhedsudgifter målt som andel af økonomien. 5

6 Det siger befolkningen om velfærden Op til velfærdskonferencen har Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres syn på velfærden. Befolkningen siger blandt andet følgende: 53 % er enig eller overvejende enig i, at der bør ansættes flere i den offentlige sektor til at varetage velfærdsopgaverne 87 % er enig eller overvejende enig i, at der bliver brugt for meget tid på dokumentation og registrering i den offentlige sektor 76 % mener, at vores samlede uddannelsessystem i Danmark er meget godt eller nogenlunde godt 66 % er enig eller overvejende enig i, at uligheden i samfundet er blevet større de seneste år 57 % mener, at det skal være kommunerne der beslutter, hvor stor en del af opgaverne, der skal løses privat 82 % mener, at hospitalerne primært skal være offentligt drevet 51 % mener, at velfærden i Danmark generelt er blevet dårligere de seneste år 82 % mener, at det er en dårlig idé at indføre brugerbetaling på uddannelser. 6

7 Kommunerne sparer på velfærden i 2011 og besparelser forude i 2012 Nulvæksten i den offentlige sektor har ramt kommunerne hårdt. Kommunerne budgetterer i 2011 med at bruge 5 mia. kr. mindre på service, end de gjorde i Kommunerne har tilsyneladende strammet mere op end nødvendigt. Faktisk sparer de i budgetterne 1,2 mia. kr. mere på service end de behøver i forhold til økonomiaftalen. Meget tyder på, at udviklingen fortsætter i I hvert fald lyder de første forventninger fra KL på, at kommunerne bruger omkring 2 mia. kr. mindre på service i 2012-budgetterne end de rent faktisk må ifølge økonomiaftalen fra juni. Til gengæld ser de ud til at bruge mere på anlæg. OAO er ved at gennemgå kommunernes budgetforslag. Det foreløbige resultat peger også i retning af væsentlige besparelser i kommunerne. OAO har gennemgået 51 budgetforslag. Ud af de 51 kommuner skal 44 umiddelbart spare i budgetterne for De 44 kommuner forventer at spare samlet ca. 1,5 mia. kr. i Tallene er foreløbige, da 2012-budgetterne først vedtages i oktober. Udgifterne til sygehusene faldt med cirka 0,5 procent i 2010, men stiger ifølge budgetterne omkring 1 procent i

8 Bilag 1. Kommuner og regioner. Ordinært ansatte juni 2010-juni 2011 Juni 2010 Juni Procent I alt i kommuner og regioner % Social- og sundhedspersonale % Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv % Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende % Pæd. pers., daginst./klub/skolefr % Kontor- og It-personale, KL % Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter % Syge- og sundhedspersonale - basis, KL % Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst % Dagplejere % Akademikere, KL % Socialrådg./socialformidlere % Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass % Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv % Underordnede læger (reservelæger) % Rengøringsassistenter % Lægesekretærer % Pædagogisk uddannede ledere % Teknisk Service % Overlæger, lægelige chefer m.v % Kontor- og It-personale mv., Regioner % Akademikere, Regioner % Kilde: Fldnet.dk, grupper over er vist her, derfor summerer de enkelte grupper ikke til totalen. Overenskomstansatte og tjenestemænd. Opgjort i fuldtid. Overenskomstområder. 8