SOCIALE INVESTERINGER FAXE KOMMUNE. Cand. Scient. Pol., ErhvervsPhD-studerende

Transkript

1 SOCIALE INVESTERINGER FAXE KOMMUNE Cand. Scient. Pol., ErhvervsPhD-studerende

2 Dagsorden 1. Hvad er sociale investeringer på børneområdet? 2. Hvad er de økonomiske perspektiver i sociale investeringer? 3. Fire forskellige investeringsstrategier. 4. Fokus i partnerskabet om sociale investeringer. 2

3 Hvad er en social investering på børneområdet? Indsats udover minimum til børn og familier Effekt: Dele af målgruppens situation forbedres Konsekvenser budget- og samfundsøkonomisk - Tidlig indsats - Øget intensitet - Bedre metoder - Bedre koordination, samarbejde og styring - Personlig, social og faglig udvikling - Bedre relationer til familie og netværk - Progression ift. uddannelse og job - Mindre behov for støtte og øget evne til at bidrage til samfundet. - Budgetøkonomisk konsekvens: Øgede indtægter, forebygge forventede udgiftsstigninger eller besparelser. - Bredere samfundsøkonomiske konsekvenser: Øget livskvalitet, sammenhængskraft og tiltrækningsevne i kommunen. 3

4 Økonomi ift. indsatser til udsatte børn og unge Udgiftssiden: Sociale udgifter til udsatte børn og unge: kr./år 15,7 mia. Økonomien på outcome-siden: Samfundsøkonomiske konsekvenser af voksnes sociale problemer (CBS): Samfundsøkonomiske konsekvenser af udsatte børns livsforløb (Rambøll): 45 mia. kr./år 29 mia. kr./år 4

5 Lancering af SØM Socialstyrelsen lancerede i 2018 den socialøkonomiske investeringsmodel, SØM. SØM er udviklet af VIVE og konsulentfirmaet Incentive, og indeholder: - Viden om effekter af evidensbaserede programmer (primært fra udlandet). - Viden om de økonomiske konsekvenser af de forventede effekter. Modellen estimerer budgetøkonomiske konsekvenser 9 år frem for både kommunen, regionen og staten. 5

6 Gevinst pr. barn/ung med succes i de forskellige målgrupper (Nutidsværdi, brutto) SØM

7 Gennemsnitlige udgifter pr. barn SØM, nationale tal, inkl. administration Indsats Enhed Udgifter, inkl. administration Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3) Kr. pr. modtager Hjemmebaserede foranstaltninger Kr. pr. modtager Anbringelse i slægt eller netværk Kr. pr. modtager pr. år Anbringelse i familiepleje Kr. pr. modtager pr. år Anbringelse på institution Kr. pr. modtager pr. år Spørg: 1. Har vi den nødvendige kapacitet? 2. Virker indsatserne? Spørg: 1. Virkning? 2. Varighed? 3. Kunne det have været forebygget 1-2 år tidligere? 7

8 Faxe Kommune ift. det forventede Tema Nøgletal 2017 Socioøkonomisk indeks Indeks 0,95 (Landsgennemsnittet: 1,00). Andel sårbare børn (iflg. Kloppenborganalyse) 11,3 % (Landsgennemsnittet: 10,0 %) De 3 udgiftsdrivere i regressionsanalysen Andel årige af 0-22 årige 30,1 % (Landsgennemsnittet: 26,5 %) Udgifter til anbringelse pr årig (Regnskab 2017) Udgifter til forebyggelse pr årig (Regnskab 2017) kr. (Forventeligt: kr.) kr. (Forventeligt: kr.) 2017: Faxe ligger 370 kr. under det forventelige samlet set 8

9 Investeringsmæssigt er tidsperspektivet centralt Kortsigtede investeringer: Fokus på anbringelser - Anbringelser er relativt dyre. - Nogle anbringelser kan forebygges gennem intensive, fleksible og tæt koordinerede forløb ofte med fokus på hele familien. - Nogle anbringelser kan forkortes gennem helhedsorienteret arbejde med barn og familie under anbringelsen. - De fleste og dyreste anbringelser finder sted i teenage-årene. Ofte opnås det hurtigste økonomiske resultat derfor ved at sætte fokus på udsatte børn 10 år+. Langsigtede investeringer: Uddannelse og beskæftigelse - Lars Hultkranz (Sverige) har beregnet, at det har en langsigtet økonomisk konsekvens på ca. 1,5 mio. kr., om et udsat barn får en ungdomsuddannelse. - James Heckmann påpeger, at særligt indsatser målrettet de yngste børn giver et højt afkast. Det skyldes, at de kognitive forskelle, der er i slutningen af børnehaven, bliver større over tid. - En bred vifte af indsatser i hele 0-25 årsområdet er relevante her, jf. ungeindsatsen. - Dele af gevinsterne vil tilfalde staten og regionen, men kommunen vil eksempelvis spare på FGU og beskæftigelsesindsatser, ligesom man håbe på gode skatteydere senere, hvis der ikke er for mange, der flytter. 9

10 4 forskellige investeringsstrategier ift. børn og unge Indsatser til udsatte børn og unge i alderen år Forebygge anbringelse (Strategi 1) Intensive, helhedsorienterede forebyggende indsatser med høj faglig kvalitet og tæt koordineret. Fokus på anbringelsers varighed. Målsætninger Succes i voksenlivet (Strategi 2) Bred indsatspallette på tværs af social, skole, uddannelse, beskæftigelse, politi og psykiatri. Høj prioritet til sammenhængende ungeindsats. Tidlige indsatser (0-10 ÅR) (Økonomisk break even alt andet lige om ca. 2-3 år) (Strategi 3) Opsporing, samarbejde på tværs, forældrekurser mv. (Økonomisk break even alt andet lige om ca år) (Økonomisk break even alt andet lige om ca år) (Strategi 4) En bred strategi baseret på et mix af strategierne 1 3. (Økonomisk break even alt andet lige om ca år) 10

11 Per-pupil expenditures: 10% increase for one student cohort from kindergarten through grade 12 WSIPP Netto-gevinst pr. deltager i programmet (Cash flow, non-discounted dollars) Gevinst pr. deltager i programmet (Nutidsværdi, tilbagediskonteret med 3 %) 11

12 Eksempler på temaer i partnerskabet Der er mange eksempler på, at forebyggelse virker, men selv om investering i forebyggelse virker oplagt, kan det være styringsmæssigt svært at navigere i af flere årsager: 1. Indsatsen skal betales i år 1, men gevinsterne falder over en årrække. 2. Investeringstilgangen stiller krav om tættere og nye former for samarbejde mellem økonomifunktioner og fagcentre ift. at udarbejde investeringsforslag og følge op. 3. En aktiv investeringstilgang indebærer nye former for usikkerheder og risici, der skal håndteres. Vi vil i partnerskabet søge at finde bud på de forskellige udfordringer, der er anvendelige i en kommunal praksis. 12

13 Udbytter af at deltage i partnerskabet Udpeg gerne 1-2 temaer først i forløbet. Så kan I/vi have særligt fokus på dette undervejs! 1. Analyserapport med anbefalinger til videre udvikling. 2. En investeringsstrategi og governancemodel. 3. Konkrete business cases. 4. Netværk og tværfaglig viden. 5. Bidrag til forskningens og velfærdsstatens videre udvikling. 13