2. semester Bioanalytisk diagnostik

Transkript

1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 2. semester Bioanalytisk diagnostik Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik Odense Forår 2017

2 2. semester Bioanalytisk diagnostik Indhold 1. Semesterets fokus og temaer Mål for læringsudbyttet Struktur og fagligt indhold Omfang og fordeling af ECTS Semestrets fag Studieaktiviteter Læringsudbytte for teoretisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Tværsund Forudsætninger for prøven Læringsudbytte for klinisk forløb Sundhedsvidenskabelige fag Humanistiske fag Forudsætninger for prøven Prøve Bedømmelseskriterier Prøveform Bedømmelsesgrundlag Bedømmelse Prøvetid Prøvested Censur Krav til opnåelse af karaktererne 02 og

3 3 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er bioanalytisk diagnostik, som opnås gennem teoretisk, klinisk og simulationsbaseret undervisning. Der er særlig fokus på analysering, fortolkning, kvalitetssikring og dokumentation af analyser og undersøgelser. Der er desuden fokus på anvendelse af sundhedsteknologi i patientforløb indenfor områderne forebyggelse, screening, diagnosticering, monitorering og/eller rehabilitering i et mono- og tværprofessionelt samarbejde. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i 6 forskellige temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På dette semester arbejdes med nedenstående 5 temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesteret afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 og 6 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over udvalgte områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og -sikkerhed samt økonomi. Har viden om professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik. Har viden om og kan forstå borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde herom. Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse. Har viden om udvalgte metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed. Har viden om og kan reflektere over videnskabsteoretiske retninger og evidensniveauer.

4 4 Den studerende: Kan vurdere kvaliteten af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold. Kan anvende og begrunde udvalgte metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring. Kompetencer Den studerende: Kan håndtere udvalgt professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov.

5 5 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 29 teoretiske ECTS heraf 2 tværprofessionelle ECTS samt 1 kliniske ECTS. Semester finder sted på uddannelsesinstitutionen på nær enkelte kliniske elementer. 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 15 ECTS hvoraf 1,25 ECTS er tværprofessionelt ECTS-Point Teori Klinik Bioanalyse 4,5 0,5 Kvalitetssikring og udvikling 2,0 Bioanalytisk diagnostik 1,0 Biomedicin 5,0 Folkesundhedsvidenskab 1 Praksisinnovation og entreprenørskab 1 Naturvidenskab 11,5 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,5 Biostatistik 2,0 Humanbiologi 6,0 Humanvidenskab 1 ECTS Kommunikation 0,5 0,5 Samfundsvidenskab 2,5 ECTS hvoraf 0,75 er tværprofessionelle Jura 0,5 Socialpsykologi og samarbejde 0,5 Sundhedsøkonomi 0,5 Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 skabsteori og forskningsmetodologi 0,5

6 6 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og det er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Semesters aktiviteter er nærmere beskrevet i studieplaner for de enkelte fag. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Antallet og fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier for semesteret fremgår af bioanalytikeruddannelsens hjemmeside og semesters studieplaner: Undervisning og vejl. Simulationstræning Feedback Introduktioner mv. Punktpraktik Trivselsdag Semesterprøver og lign Studieopgaver Journal- /rapportskrivning Udarbejdelse af oplæg e-læringsopbjekter Evalueringer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på gr.arbj. Vejledning Holdmøde Workshop Egen forberedelse Selvstændige studieaktiviteter Studieteam arbj. Litteratursøgning

7 7 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes studieplaner til de enkelte fag, hvor aktiviteter, detaljerede læringsmål og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Alle Identificere egne læringsbehov Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Kompetencer Evaluere og udvikle egne indsatser i læreprocesser 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 4,5 ECTS Enzymkemiske analyser Histokemi Fotometri Mikrobiologiske analyser Immunkemiske analyser I Forklare princippet ved enzymatisk bestemmelse af substratkoncentration Forklare det histokemiske princip i en PASfarvning Forklare princippet i absorptionsfotometri Forklare opbygning og funktion af udvalgt fotometrisk udstyr Forklare anvendelsen af flerpunkts-kalibreringer til koncentrationsbestemmelse Forklare begrebet interferens samt metoder til korrektion for dette Beskrive principperne i reflektometri, nephelometri, turbidimetri, chemiluminiscens og fluorimetri Beskrive relevante sikkerheds- og aseptiske arbejdsprocedurer

8 8 Forklare analyseprincippet bag udvalgte immunkemiske analyser, herunder kvalitetssikringen og den kliniske anvendelse Udføre en enzymatisk bestemmelse af substratkoncentration ved manuel og automatiseret metode Udføre en PAS-farvning Anvende flerpunkts-kalibrering til koncentrationsbestemmelse Anvende metoder til korrektion for interferens Anvende automatiseret udstyr til absorptionsfotometrisk analyse Håndtere mirkobiologisk materiale Udføre dyrkning og resistensbestemmelse på udvalgte bakterier Vurdere resultater ved dyrkning og resistensbestemmelse på udvalgte bakterier Formidle viden om dyrkning og resistensbestemmelse på udvalgte bakterier Varetage udførslen og kvalitetssikringen af udvalgte manuelle immunkemiske analyser Identificere og kategorisere udvalgte immunkemiske analyser i et automatiseret medicinsk laboratorieudstyr Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 2 ECTS Akkreditering II Kvalitetssikring Angive akkrediteringsorganisation og -standarder på kliniske laboratorier Beskrive og begrunde udvalgte akkrediteringsprocesser på kliniske laboratorier Forklare formålet med anvendelse af henholdsvis interne og eksterne kvalitetsprogrammer Forklare og begrunde udvalgte metoder og regler til intern kvalitetskontrol af kvantitative analyser Beskrive udvalgte programmer til ekstern kvalitetskontrol Beskrive hvordan kvaliteten af en PAS-farvning kan vurderes Beskrive de væsentligste fejlkilder ved PASfarvning og forklare hvordan disse kan forebygges Beskrive og begrunde den anvendte kvalitetssikring ved en

9 9 lungefunktionsundersøgelse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer i udvalgte mikrobiologiske undersøgelser og forklare hvordan disse kan forebygges Beskrive kvalitetssikring indenfor dyrkning og resistensbestemmelse af udvalgte bakterier Udføre og vurdere kvalitetssikringen ved en lungefunktionsundersøgelse Anvende udvalgte metoder og regler til at vurdere kvaliteten af kvantitative analyser Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Lungefunktionsundersøgelse Telemedicin Forklare princippet bag udførslen af en lungefunktionsundersøgelse og udvalgte lungevolumeners diagnostiske anvendelse Beskrive telemedicinsk løsninger Udføre en lungefunktionsundersøgelse Diskutere fordele og ulemper ved telemedicinsk løsninger Biomedicin 5 ECTS Special histologi Patofysiologi Biokemi I Organisk kemi Forklare den histologiske opbygning af fordøjelseskanalen, luftvejene og nyrerne samt relatere denne til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare enzymers struktur, klassificering, funktion og virkemekanismer Beskrive mekanismer til regulering af enzymaktivitet Beskrive de vigtigste trin i kulhydrat- og proteinmetabolismen Beskrive opbygning, klassificering, de fysiske og kemiske egenskaber samt den biologiske funktion af kulhydrater, proteiner og lipider Forklare opbygningen af DNA og RNA og overordnet beskrive det centrale dogme

10 10 Den studerende kan Identificere og beskrive udvalgte strukturer i fordøjelseskanalen, luftveje og nyrer ved hjælp af lysmikroskopi Praksisinnovation og entreprenørskab Epidemiologi Generiske kompetencer Forklare formålet med epidemiologi og basale epidemiologiske begreber Beskrive udvalgte metoder inden for epidemiologi Beregne basale epidemiologiske parametre Forklare udvalgte arbejdsmetoder indenfor projektledelse og deres anvendelsesmuligheder Forklare udvalgte arbejdsmetoder i forhold til dataindsamling i relation til innovationsprojekter 5.3 Naturvidenskabelige fag Folkesundhedsvidenskab Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,5 ECTS Organisk kemi Syre-base kemi Separation Forklare opbygning, klassificering, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber af udvalgte organiske funktionelle grupper Beskrive forskellige former for isomeri og den effekten det har på et molekyles fysiske og biologisk egenskaber Forklare syres og basers kemiske egenskaber og forhold der påvirker en opløsnings ph Forklare et buffersystems bestanddele, funktion og virkemekanisme samt faktorer, der har betydning for en buffers kapacitet Forklare princippet ved forskellige separationsteknikker Forklare hvordan separationsteknikker kan bruges til koncentrationsbestemmelse af en komponent samt kvalitetssikringen af disse Forklare hvordan forskellige komponenters kemiske egenskaber har betydning for separation

11 11 Forklare hvordan separationsteknikker kan bruges til kvalitetskontrol Angive eksempler på klinisk anvendelse af separationsteknikker Beregne ph-værdien i en opløsning af base, syre eller i et buffersystem Anvende et ph-meter Beregne C/HG-forhold Biostatistik 2 ECTS Humanbiologi 6 ECTS Biostatistik II Fysiologi Humane mikrobiota Mikrobiologi Farmakologi Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare formålet med og princippet bag statistisk hypotesetest Begrunde valg af statistisk hypotesetest Udføre og anvende udvalgte statistiske hypotesetests til vurdering af biologiske data Kompetencer Konkludere på opstillede hypoteser ved anvendelse af relevant statistisk test Beskrive udvalgte organers anatomi Forklare udvalgte organers fysiologiske processer og relatere disse til organernes anatomi Forklare dannelse af H + -ion i kroppen samt kroppens buffersystemer Forklare reguleringen af syre-base-balancen i kroppen Definere begreberne mikrobiota og mikrobiom Beskrive mikrobiotas betydning for menneskers sundhedstilstand på udvalgte områder Klassificere og navngive udvalgte sygdomsfremkaldene mikroorganismer under korrekt taxonomi Forklare bakteriers struktur og disses centrale funktioner

12 12 Forklare hvorledes udvalgte bakterier dyrkes, identificeres og resistensbestemmes Beskrive udvalgte antibiotikas virkningsmekanismer Beskrive udvalgte infektioner herunder patogenese og diagnostik Forklare de vigtigste begreber i farmakokinetik og farmakodynamik Beskrive centrale elementer i personlig medicinering herunder anvendelse af terapeutisk drug monitorering Beskrive udvalgte medikamenters farmakokinetik og farmakodynamik 5.4 Humanistiske fag Kommunikation 1 ECTS Kommunikations teori Beskrive udvalgte grundlæggende elementer indenfor kommunikation Forklare hvorledes udvalgte kommunikationsteorier kan understøtte kommunikationen i professionsudøvelsen Reflektere over og diskutere situationsbestemt kommunikation i forhold til patient-/borgerforløb 5.5 Samfundsvidenskabelige fag Jura Sundhedsjura Angive relevante love og bekendtgørelser indenfor sundhedsområdet Overordnet beskrive indholdet i relevante love og bekendtgørelser indenfor sundhedsområdet Reflektere over professionens muligheder og barrierer i de lovbestemte rettigheder og pligter indenfor sundhedsområdet og ytringsfrihed

13 13 Socialpsykologi og samarbejde Sundhedsøkonomi skabsteori og forskningsmetodologi Teori om samarbejde Organisation i sundhedsvæsnet Sundhedsøkonomi skabsteorier og evidensniveauer IMRAD I Poster Forklare udvalgte teorier om samarbejde samt eksemplificere i forhold til professionsudøvelsen Forklare begrebet socialpsykologi samt sætte det i relation til professionsudøvelsen Anvende viden om udvalgte teorier i samarbejdet med medstuderende og kommende kolleger Beskrive sundhedsvæsnets overordnede opbygning, organisering og placering i det danske samfund Beskrive grundlæggende begreber og mekanismer indenfor sundhedspolitik og sundhedsøkonomi Reflektere over professionens muligheder og barrierer inden for de økonomiske og politiske rammer, der kendetegner sundhedsvæsnet Beskrive de videnskabsteoretiske paradigmer og tilhørende videnskabelige tilgange Nævne principper for god videnskab og god forskning Beskrive evidenshierarkiet Beskrive opbygningen af en IMRAD-rapport over en laboratorieøvelse og de enkelte afsnits indholdselementer Identificere de metoder der typiske anvendes til data indsamling indenfor de videnskabsteoretiske paradigmer Udforme en IMRAD-rapport over en laboratorieøvelse med overholdelse af givne formalia

14 14 Informations- og kommunikationsteknologi Beskrive systemer og procedurer til drift og vedligeholdelse af IT-systemer i sundhedsvæsnet Angive centrale elementer til håndtering af systemnedbrud Beskrive procedurer til sikring af personfølsomme data 5.6 Tværsund Tværsund er et tværprofessionelt undervisningsforløb i området for sundhedsuddannelser af ca. en uges varighed. Forløbet svarer til 1½ ECTS, og i bioanalytikeruddannelsen bidrager følgende fag til forløbet: Kvalitetssikring og -udvikling, bioanalytisk diagnostik, folkesundhedsvidenskab, jura, socialpsykologi og samarbejde, sundhedsøkonomi samt informations- og kommunikationsteknologi. Tværsund beskæftiger sig med nødvendigheden af tværprofessionel læring og samarbejde og forudsætninger herfor. Der arbejdes i tværprofessionelle grupper med repræsentanter fra flere af sundhedsuddannelserne. Forløbet har fokus på patientens/borgerens oplevelse af sammenhæng, sikkerhed og tryghed i sygdoms-, rehabiliterings- og behandlingsforløb. Forløb Emner Mål for læringsudbytte Tværsund Beskrive samarbejdsformer og deres styrker og svagheder i specifikke sammenhænge under inddragelse af relevant teori Beskrive de andre sundhedsprofessioners roller i udvalgte patient-/borgerforløb Forklare begrebet patientsikkerhed og hvorledes der arbejdes med patientsikkerhed både i sygehusvæsnet og tværsektorielt Forklare begrebet sammenhængende patient- /borgerforløb både i sygehusvæsnet og tværsektorielt Forklare betydningen af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde ift. sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient-/borgerforløb Identificere udfordringer omkring patientens/borgerens opfattelse af sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient- /borgerforløb Identificere organisatoriske, økonomiske og/eller juriske forhold relateret til

15 15 Forløb Emner Mål for læringsudbytte sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient- /borgerforløb Identificere udviklingspotentiler ift. patientens/borgerens opfattelse af sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient- /borgerforløb Indgå i tværprofessionelt teamsamarbejde med viden om og respekt for egne og andre professioners ansvars- og kompetenceområder Formilde essensen af indsamlet viden, opnået indsigt og løsningsforslag til peers samt give konstruktiv feedback til peers 5.7 Forudsætninger for prøven Deltagelse i holdmøder Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Deltagelse i 9 øvelser ud af de 11 øvelser på semesteret, herunder godkendelse af evt. produkt Deltagelse i stud_puls tilbagemelding Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om evt. afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er selv ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser (for stud_puls uddannelseslederen) med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke blive indstillet til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver eller første genaflevering ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve.

16 16 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 2 er tilrettelagt som en punktpraktik med specifikke emner indenfor de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse Punktpraktik Beskrive processen og kvalitetssikringen i relation til patient-/borgerforløbet for en udvalgt analyse/undersøgelse samt formålet med denne 6.2 Humanistiske fag Kommunikation Formidle relevant faglig viden i forhold til en udvalgt bioanalytisk procedure. Reflektere over og formidle situationsbestemt kommunikation i forhold til patient-/borgerforløb 6.3 Forudsætninger for prøven Obligatorisk aktiv deltagelse i punktpraktik dagene på OUH og tilhørende vidensdeling. Deltager den studerende ikke aktivt i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte semester ansvarlig med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, og vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve.

17 17 7. Prøve Semestret afsluttes med en intern individuel teoretisk mundlig prøve. Datoer for prøven fremgår af skemaet for semestret og selve eksaminationstidspunktet offentliggøres i eksamensplanen i WISEflow fredag i uge Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som nedenfor er angivet for prøven. Den studerende udprøves inden for fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. Generelt Alle Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 4,5 ECTS Enzymkemiske analyser Histokemi Fotometri Mikrobiologiske analyser Immunkemiske analyser I Forklare princippet ved enzymatisk bestemmelse af substratkoncentration Forklare det histokemiske princip i en PASfarvning Forklare princippet i absorptionsfotometri Forklare opbygning og funktion af udvalgt fotometrisk udstyr Forklare anvendelsen af flerpunkts-kalibreringer til koncentrationsbestemmelse Forklare begrebet interferens samt metoder til korrektion for dette Beskrive principperne i reflektometri, nephelometri, turbidimetri, chemiluminiscens og fluorimetri Beskrive relevante sikkerheds- og aseptiske arbejdsprocedurer Forklare analyseprincippet bag udvalgte immunkemiske analyser, herunder kvalitetssikringen og den kliniske anvendelse

18 18 Anvende flerpunkts-kalibrering til koncentrationsbestemmelse Vurdere resultater ved dyrkning og resistensbestemmelse på udvalgte bakterier Formidle viden om dyrkning og resistensbestemmelse på udvalgte bakterier Identificere og kategorisere udvalgte immunkemiske analyser i et automatiseret medicinsk laboratorieudstyr Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 2 ECTS Akkreditering II Kvalitetssikring Angive akkrediteringsorganisation og -standarder på kliniske laboratorier Beskrive og begrunde udvalgte akkrediteringsprocesser på kliniske laboratorier Forklare formålet med anvendelse af henholdsvis interne og eksterne kvalitetsprogrammer Forklare og begrunde udvalgte metoder og regler til intern kvalitetskontrol af kvantitative analyser Beskrive udvalgte programmer til ekstern kvalitetskontrol Beskrive hvordan kvaliteten af en PAS-farvning kan vurderes Beskrive de væsentligste fejlkilder ved PASfarvning og forklare hvordan disse kan forebygges Beskrive og begrunde den anvendte kvalitetssikring ved en lungefunktionsundersøgelse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer i udvalgte mikrobiologiske undersøgelser og forklare hvordan disse kan forebygges Beskrive kvalitetssikring indenfor dyrkning og resistensbestemmelse af udvalgte bakterier Vurdere kvalitetssikringen ved en lungefunktionsundersøgelse Anvende udvalgte metoder og regler til at vurdere kvaliteten af kvantitative analyser

19 19 Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Biomedicin 5 ECTS Lungefunktionsundersøgelse Folkesundhedsvidenskab Telemedicin Special histologi Patofysiologi Biokemi I Organisk kemi Epidemiologi Forklare princippet bag udførslen af en lungefunktionsundersøgelse og udvalgte lungevolumeners diagnostiske anvendelse Beskrive telemedicinsk løsninger Diskutere fordele og ulemper ved telemedicinsk løsninger Forklare den histologiske opbygning af fordøjelseskanalen, luftvejene og nyrerne samt relatere denne til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare enzymers struktur, klassificering, funktion og virkemekanismer Beskrive mekanismer til regulering af enzymaktivitet Beskrive de vigtigste trin i kulhydrat- og proteinmetabolismen Beskrive opbygning, klassificering, de fysiske og kemiske egenskaber samt den biologiske funktion af kulhydrater, proteiner og lipider Forklare opbygningen af DNA og RNA og overordnet beskrive det centrale dogme Den studerende kan Identificere og beskrive udvalgte strukturer i fordøjelseskanalen, luftveje og nyrer Ved hjælp af lysmikroskopi Forklare formålet med epidemiologi og basale epidemiologiske begreber Beskrive udvalgte metoder inden for epidemiologi Beregne basale epidemiologiske parametre

20 20 Praksisinnovation og entreprenørskab Generiske kompetencer Forklare udvalgte arbejdsmetoder indenfor projektledelse og deres anvendelsesmuligheder Forklare udvalgte arbejdsmetoder i forhold til dataindsamling i relation til innovationsprojekter Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,5 ECTS Organisk kemi Syre-base kemi Separation Forklare opbygning, klassificering, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber af udvalgte organiske funktionelle grupper Beskrive forskellige former for isomeri og den effekten det har på et molekyles fysiske og biologisk egenskaber Forklare syres og basers kemiske egenskaber og forhold der påvirker en opløsnings ph Forklare et buffersystems bestanddele, funktion og virkemekanisme samt faktorer, der har betydning for en buffers kapacitet Forklare princippet ved forskellige separationsteknikker Angive eksempler på klinisk anvendelse af separationsteknikker Forklare hvordan separationsteknikker kan bruges til koncentrationsbestemmelse af en komponent samt kvalitetssikringen af disse Forklare hvordan forskellige komponenters kemiske egenskaber har betydning for separation Beregne ph-værdien i en opløsning af base, syre eller i et buffersystem Beregne C/HG-forhold Biostatistik 2 ECTS Biostatistik II Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare formålet med og princippet bag statistisk hypotesetest Begrunde valg af statistisk hypotesetest

21 21 Kompetencer Konkludere på opstillede hypoteser ved anvendelse af relevant statistisk test Humanbiologi 6 ECTS Fysiologi Humane mikrobiota Mikrobiologi Farmakologi Beskrive udvalgte organers anatomi Forklare udvalgte organers fysiologiske processer og relatere disse til organernes anatomi Forklare dannelse af H + -ion i kroppen samt kroppens buffersystemer Forklare reguleringen af syre-base-balancen i kroppen Definere begreberne mikrobiota og mikrobiom Beskrive mikrobiotas betydning for menneskers sundhedstilstand på udvalgte områder Klassificere og navngive udvalgte sygdomsfremkaldene mikroorganismer under korrekt taxonomi Forklare bakteriers struktur og disses centrale funktioner Forklare hvorledes udvalgte bakterier dyrkes, identificeres og resistensbestemmes Beskrive udvalgte antibiotikas virkningsmekanismer Beskrive udvalgte infektioner herunder patogenese og diagnostik Forklare de vigtigste begreber i farmakokinetik og farmakodynamik Beskrive centrale elementer i personlig medicinering herunder anvendelse af terapeutisk drug monitorering Beskrive udvalgte medikamenters farmakokinetik og farmakodynamik

22 22 Humanistiske fag Kommunikation 1 ECTS Kommunikations teori Beskrive udvalgte grundlæggende elementer indenfor kommunikation Forklare hvorledes udvalgte kommunikationsteorier kan understøtte kommunikationen i professionsudøvelsen Reflektere over og diskutere situationsbestemt kommunikation i forhold til patient-/borgerforløb Samfundsvidenskabelige fag Jura Socialpsykologi og samarbejde Sundhedsjura Samarbejdes teori Angive relevante love og bekendtgørelser indenfor sundhedsområdet Overordnet beskrive indholdet i relevante love og bekendtgørelser indenfor sundhedsområdet Reflektere over professionens muligheder og barrierer i de lovbestemte rettigheder og pligter indenfor sundhedsområdet og ytringsfrihed Forklare udvalgte teorier om samarbejde samt eksemplificere i forhold til professionsudøvelsen Forklare begrebet socialpsykologi samt sætte det i relation til professionsudøvelsen

23 23 Sundhedsøkonomi Organisation i sundhedsvæsnet Sundhedsøkonomi Beskrive sundhedsvæsnets overordnede opbygning, organisering og placering i det danske samfund Beskrive grundlæggende begreber og mekanismer indenfor sundhedspolitik og sundhedsøkonomi skabsteori og forskningsmetodologi Informations- og kommunikationsteknologi skabsteorier og evidensniveauer IMRAD I Poster Beskrive de videnskabsteoretiske paradigmer og tilhørende videnskabelige tilgange Nævne principper for god videnskab og god forskning Beskrive evidenshierarkiet Identificere de metoder der typiske anvendes til data indsamling indenfor de videnskabsteoretiske paradigmer Beskrive systemer og procedurer til drift og vedligeholdelse af IT-systemer i sundhedsvæsnet Angive centrale elementer til håndtering af systemnedbrud Beskrive procedurer til sikring af personfølsomme data Tværsund Forløb Emner Mål for læringsudbytte Tværsund Beskrive samarbejdsformer og deres styrker og svagheder i specifikke sammenhænge under inddragelse af relevant teori Beskrive de andre sundhedsprofessioners roller i udvalgte patient-/borgerforløb Forklare begrebet patientsikkerhed og hvorledes der arbejdes med patientsikkerhed både i sygehusvæsnet og tværsektorielt

24 24 Forløb Emner Mål for læringsudbytte Forklare begrebet sammenhængende patient- /borgerforløb både i sygehusvæsnet og tværsektorielt Forklare betydningen af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde ift. sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient-/borgerforløb Identificere udfordringer omkring patientens/borgerens opfattelse af sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient- /borgerforløb Identificere organisatoriske, økonomiske og/eller juriske forhold relateret til sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient- /borgerforløb Identificere udviklingspotentiler ift. patientens/borgerens opfattelse af sammenhæng, sikkerhed og tryghed i patient- /borgerforløb 7.2 Prøveform Prøven er en individuel mundlig prøve med forberedelse. Der udarbejdes en pulje på prøvespørgsmål indenfor semestrets fag og emner. Forud for prøven fortages en administrativ lodtrækning, hvorved det afgøres, hvilke 10 prøvespørgsmål ud af puljen den enkelte studerende kan blive eksamineret i. Lodtrækningen offentliggøres minimum 72 timer før prøven. På prøvedagen trækker den studerende 2 ud af de 10 administrative udvalgte prøvespørgsmål, hvori eksaminationen tager udgangspunkt. Under forberedelsen er alle hjælpemidler tilladte dog er enhver form for kommunikation ikke tilladt. Til eksaminationen må den studerende medbringe figurer/billeder uden tekst samt håndskrevet noter udarbejdet i forberedelsen umiddelbart før eksaminationen. Selve eksaminationen forgår ved, at den studerende præsenterer dennes viden, færdigheder og kompetencer i relation til spørgsmålene og indgår i en dialog med eksaminatorer. Tiden til dette fordeles ca. ligeligt mellem de to udtrukne prøvespørgsmål. Ved karaktergivning gives der kort feedback og begrundelse for karakteren. 7.3 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes mundlige besvarelser. 7.4 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse.

25 Prøvetid Prøven varer i alt 75 minutter, hvoraf 35 minutter er forberedelse. Eksaminationen varer 30 minutter og der er 10 minutter til trækning af spørgsmål, votering, feedback og karaktergivning. 7.6 Prøvested University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé Censur Prøven bedømmes med intern censur. 7.8 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerende udviser overblik og dybdegående faglig forståelse med ingen eller få uvæsentlige mangler i forhold til bedømmelseskriterierne for de udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser sikre og overbevisende færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne for de udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser omfattende forståelse for og kan reflektere over sammenhæng og sammenspil mellem de udtrukne prøvespørgsmål og semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er sikkert og korrekt. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerendes udviser kun overfladisk faglig forståelse med mange mangler/fejl i forhold til bedømmelseskriterierne for de udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser usikre og minimale færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne og i tilknytning til de udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser usikker/minimal forståelse af sammenhæng og sammenspil mellem de udtrukne prøvespørgsmål og semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er usikker og/eller begrænset.