Modul 11 Klinisk modul

Transkript

1 1. Modulbetegnelse Modul 11 Formelt grundlag: Modulet er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse og Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse. 2. Formål og forløb Klinisk biokemi: Med udgangspunkt i problemstillinger og analyseprincipper har modulet som formål at den studerende erhverver en dybdegående indsigt i udvalgte klinisk biokemiske analysemetoder og herigennem udvikler sin kompetence til at analysere, diskutere og perspektivere klinisk biokemiske analysemetoder og deres anvendelsesmuligheder. De udvalgte analysemetoder repræsenterer forskellige analyseprincipper og har som fokus de hyppigst udførte analyser ved en klinisk biokemisk afdeling. Læringen omkring analysemetoderne foregår temaopdelt, således at den studerende i løbet af modulet bearbejder de udvalgte analyser via 3-4 temaer (analysepladser). Hvert tema afsluttes med godkendelse via punktevaluering. Til temaerne er knyttet fordybelse i relevante videnskabelige artikler via afholdelse af 4 obligatoriske journal clubs. Modulet afsluttes med en individuel intern mundtlig klinisk prøve, der gennemføres inden for modulets sidste 14 dage. Prøven omfatter en mundtlig eksamination på grundlag af en selvvalgt opgave. Den selvvalgte opgave består i praktisk løsning af en klinisk biokemisk problemstilling og skriftlig afrapportering heraf i en IMRAD-rapport på maksimalt 10 sider. Klinisk patologi: Klinikdel: Med udgangspunkt i problemstillinger og analyseprincipper i patologisk anatomi og cytologi har modulet som formål at den studerende skal: Erhverve dybdegående indsigt i udvalgte patologiske analyser. Udvikle kompetence til at analysere, diskutere og perspektivere patologiske analyser og deres anvendelsesmuligheder. De udvalgte analysemetoder repræsenterer forskellige analyseprincipper og har som fokus de hyppigst udførte analyser ved en klinisk patologisk afdeling. Campusdel: Campusdelen består af udvalgte fredage fordelt over modulet. Undervisningen består af Journal Club- metoden. Til hver gang forbereder og gennemgår de studerende en/flere artikler efter en given rollefordeling, som er beskrevet i Plan for fremlæggelse og uddybende beskrivelse af Journal Club. Formålet med Journal Club er at få en dybere indsigt i læsning af videnskabelige artikler, der omhandler patologiske emner, der er knyttet til de analyser, som udføres på afdelingen i den kliniske del. Deltagelse i Journal Club er obligatorisk. Hvis man er forhindret i at møde afleveres et skriftligt resume af den pågældende artikel. Modulet afsluttes med en individuel intern mundtlig klinisk prøve, der gennemføres inden for modulets sidste 14 dage. Prøven omfatter en mundtlig eksamination på grundlag af en opgave. Denne opgave består i praktisk løsning af en patolog anatomisk problemstilling og skriftlig afrapportering heraf. Sideantal på opgaven er max 10 sider. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin: Klinikdel: Med udgangspunkt i klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske problemstillinger og undersøgelsesprincipper har modulet som formål at den studerende skal: Erhverve dybdegående indsigt i udvalgte klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder. Udvikle kompetence til at undersøge, diskutere og perspektivere klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder og deres anvendelsesmuligheder. Dato: 18/09-14 Side 1 af 8

2 I løbet af de første uger i klinikken bliver alle modul 11 studerende på Klin. Fys. Nuk. afdelinger samlet til 3 teoridage. I resten af modulet arbejder de studerende med relevante undersøgelser og et selvvalgt emne indenfor det/de område(r), som klinikken tilbyder. Den studerende udarbejder ligeledes en skriftlig opgave i IMRAD på max. 10 normalsider indenfor det valgte emne. Til emnet er knyttet fordybelse i mindst 1 relevant videnskabelig artikel via afholdelse af 4 journal clubs. Den skriftlige opgave skal godkendes, inden den studerende kan indstilles til eksamen. Campusdel: Campusdelen består af fremmøde til Journal Club på udvalgte fredage fordelt over modulet. Til hver gang forbereder og gennemgår de studerende en/flere artikler efter en given rollefordeling, som er beskrevet i Journal Club rollefordeling. Formålet med Journal Club er at få en dybere indsigt i læsning af videnskabelige artikler, der omhandler klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske emner, der er knyttet til de undersøgelser, som udføres på afdelingen i den kliniske del. Deltagelse i Journal Club er obligatorisk. Hvis man er forhindret i at møde afleveres et skriftligt resume af den pågældende artikel. Modulet afsluttes med en individuel intern mundtlig klinisk prøve, der gennemføres inden for modulet sidste 14 dage. Prøven omfatter en mundtlig eksamination, hvor der indgår et praktisk element, udvalgt af eksaminator på baggrund af den selvvalgte opgave, som ligeledes udgør grundlaget for eksaminationen. Den studerende får oplyst den praktiske opgave 24 timer inden eksaminationen. Klinisk immunologi: Med udgangspunkt i klinisk immunologiske problemstillinger og analyseprincipper har modulet som formål at den studerende erhverver en dybdegående indsigt i udvalgte klinisk immunologiske analysemetoder og herigennem udvikler sin kompetence til at analysere, diskutere og perspektivere klinisk immunologiske analysemetoder og deres anvendelsesmuligheder. De udvalgte analysemetoder repræsenterer forskellige analyseprincipper og har som fokus de hyppigst udførte analyser ved en klinisk immunologisk afdeling. Læringen omkring analysemetoderne foregår temaopdelt, således at den studerende i løbet af modulet bearbejder de udvalgte analyser via 3 temaer repræsenteret ved forskellige analysepladser. Til temaerne er knyttet fordybelse i relevante videnskabelige artikler via afholdelse af 4 journal clubs. Hvert tema afsluttes med en selvstændigt udarbejdet rapport á max 5 sider. Rapporterne udgør tilsammen en eksamensportfolio. Klinisk prøve: Modulet afsluttes med en individuel intern mundtlig klinisk prøve, der gennemføres inden for modulets sidste uge. Ved prøven trækkes et praktisk element samt et spørgsmål som er relateret til eksamensportfolien. Ved den praktiske demonstration skal den studerende demonstrerer overblik og forståelse af analysens sammensætning. Den studerende har 25 minutters forberedelse efter trækning af eksamensspørgsmål. Under forberedelsen må eksamensportfolien samt referater fra Journal Club medbringes som hjælpemiddel og derudover stilles afdelingens vejledninger til rådighed. Klinisk neurofysiologi: Modulet skal give den studerende viden om og indsigt i arbejdet med klinisk neurofysiologi således at den studerende udvikler kvalifikationer til at udføre og vurdere udvalgte neurofysiologiske standardundersøgelser og bedømme disse under supervision. Endvidere skal modulet give den studerende indsigt i de særlige omstændigheder vedrørende patientkontakt, der gør sig gældende i forbindelse med neurofysiologiske undersøgelser. Modulet sætter fokus på et eller flere af hovedområderne, der arbejdes med på en klinisk neurofysiologisk afdeling: Elektroencephalografi EEG, Evokerede potentialer EP, og elektroneurografi/elektromyografi ENG/EMG, autonom test og søvnanalyser. Der arbejdes med undersøgelsernes faglige begrundelse herunder relevant neuroanatomi og -fysiologi og deres praktiske udførsel, herunder kontakten med patienten og kvalitetssikring. Arbejdet vil hovedsagelig være forankret i casearbejde over de praktiske elementer, teoretisk undervisning og journalclubs. Modulet afsluttes med en individuel mundtlig klinisk prøve, der gennemføres indenfor modulets sidste uge. Prøven omfatter en mundtlig eksamination i en skriftlig IMRAD-rapport over en case relateret til et af de i modulet gennemgåede hovedområder. Klinisk mikrobiologi: Med udgangspunkt i problemstillinger og analyseprincipper i klinisk mikrobiologi har modulet som formål, at den studerende erhverver en dybdegående indsigt i udvalgte infektionstyper og analysemetoder, herunder kompetence til at analysere, diskutere og perspektivere analysemetoder og deres anvendelsesmuligheder. Dato: 18/09-14 Side 2 af 8

3 De udvalgte analysemetoder repræsenterer forskellige analyseprincipper på en klinisk mikrobiologisk afdeling. Prøven omfatter en mundtlig eksamination på grundlag af en opgave. Opgaven består i praktisk løsning af en klinisk mikrobiologisk problemstilling og skriftlig rapport i IMRAD-format. Desuden vil der være en journalclub med artikellæsning og fremlæggelse af disse, og der vil primært fokuseres på molekylærbiologiske metoder. 3. Niveau a. Forudsætninger Videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik selvstændigt reflektere over egen læring (M08) selvstændig give og modtage konstruktiv feedback (M08) selvstændigt videndele teoretisk viden og professionsviden fra klinisk praksis (M10) selvstændigt beskrive egne styrker i gruppediskussioner (M08) selvstændigt indgå i kritisk diskussion de studerende imellem (M08) selvstændigt finde relevant viden i lærebøger og på internetsider (M06-M10) selvstændigt udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i en given laboratoriemedicinsk sammenhæng (M09) under vejledning udarbejde et naturvidenskabeligt projekt baseret på litteraturstudier (M08 og M09) under vejledning anvende og vurdere videnskabelige arbejdsmetoder til belysning af bioanalytiske problemstillinger (M08) under vejledning afgrænse og formulere bioanalytiker relevante problemstillinger (M03, M08) under vejledning formidle og diskutere viden fra klinisk praksis, videnskabelige tekster og forskningsresultater der omhandler bioanalytisk relaterede problemstillinger i form af mundtlig fremlæggelse, rapporter og poster (M03, M08, M09, M10) Samfundsvidenskab og humaniora viden om sundhedsvæsenets opbygning, sundhedsøkonomi, screening, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (M05 og M08) viden om og forståelse af etik og fagetik (M01, M04, M05 og M08) indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en tværprofessionel opgaveløsning (M05) forståelse af patientens/donorens oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet bevidsthed om socialpsykologiske faktorers rolle i kommunikation med patienter/donorer Analyser selvstændigt planlægge, udføre, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte analyser/undersøgelser/ procedure afhængigt af kliniske ophold, (M04 M10) viden om eksemplarisk udvalgte analyser, som sætter den studerende i stand til at vurdere og forklare sammenhænge mellem analyseprincip og analyseresultater, samt mellem sygdomsmekanismer og - progression og analyseresultat (M06-M10) Kvalitetssikring og statistik viden om deskriptiv statistik beskrive og beregne analysers præcision og akkuratesse, beskrive og beregne accept-, reference-, og konfidensintervaller udføre statistiske beregninger i Excel viden om og forståelse af grundlaget for udførelse af hypotesetest, samt kendskab til α- og β-fejl udføre hypotesetest på kontinuerte data, samt lineær regression i forbindelse med kalibreringskurver viden om kvalitetsbegreber inden for udvalgte analyser/ undersøgelser/procedure, der sætter den studerende i stand til at redegøre for analysekvaliteten, samt certificerings og akkrediteringskrav (M04-M10) Dato: 18/09-14 Side 3 af 8

4 kompetence til at udvise ansvarlighed i såvel analysearbejdet som i et samarbejds-, sikkerheds- og miljøperspektiv (M06-M10) Biologi og biomedicin viden om og forståelse af det hæmatologiske system (M01) viden om og forståelse af cellebiologi, samt anatomi, histologi og fysiologi for det endokrine system, nervesystemet, hjerte, kar, respirationsvejene, fordøjelsessystemet, nyrerne, reproduktionsorganerne, og immunsystemet (M03, M06, M10) viden om begreber til beskrivelse af sygdomme: definition, forekomst, ætiologi og patogenese viden om og forståelse af infektion, inflammation (M02), nekrose, adaptation, cicatricedannelse (M03), cancer (M08), immunbetingede sygdomme (M10) viden om patofysiologiske processer i forbindelse med hjerte/kar-sygdomme (M06), nyrersygdomme (M06), lungesygdomme (M07), hepatitis (M07), diabetes mellitus type 1 (M07), mammaecancer (M08), sygdomme i det endokrine system eller det hæmatolgiske system (M09), som sætter den studerende i stand til at redegøre for sammenhænge mellem relevante analysers analyseprincip og resultater, samt ætiologi og patogenese for sygdomme i de nævnte organer. Fysik, kemi, bioorganisk kemi, biokemi og biokemiske analyser viden om og forståelse for fotometriske måleprincipper i forbindelse med immunkemiske analyser, herunder absorbansfotometri, turbidimetri, nefelometri, chemiluminiscens og flourescens (M02, M10) viden om specifikke bioanalytisk relevante organiske funktionelle grupper (M02) viden om redoxreaktioner og syre/basereaktioner (M02, M07) viden om og forståelse af buffersystemer (M02, M07) viden om og forståelse af biomolekyler: kulhydrater, lipider og proteiner (M02) viden om og forståelse af kulhydrat- og lipidstofskiftet, og regulering af kulhydrat- og lipidstofskiftet under vejledning udføre og kvalitetssikre udvalgte elektrometriske og enzymatiske analyser (M07) Molekylærbiologi og molekylærbiologisk metoder viden om og forståelse af DNA's opbygning, replikation, cellebiologi, celledeling, carcinogensese og genetik (M03, M08) viden om og forståelse af proteinsyntese, samt mutationer og deres konsekvenser i forhold til arveligt betingede sygdomme (M03, M08) viden om og forståelse af molekylærbiologiske analyser og deres anvendelse til diagnostisering af arvelige sygdomme (mammaecancer) (M08) selvstændigt planlægge, udføre, vurdere, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte molekylærbiologiske analyser viden om anvendelse af relevant bioinformatik i forbindelse med fortolkning af molekylærbiologiske analyseresultater Immunologi og immunkemi viden om og forståelse af det uspecifikke og specifikke immunforsvar samt det primære og sekundære lymfoide væv, som sætter den studerende i stand til at forstå baggrunden for immunsystemets reaktion ved bakterielle og virale infektion (M10) viden om og forståelse af antigener, antistoffer, antigen-antistofreaktionen, antistofmærkning, hvilke parametre, der påvirker bindingen mellem antistof og antigen (M02 og M10) viden om og forståelse af immunkemiske analyser, herunder, agglutination og præcipitation, samt homogene og heterogene immunkemiske assays med mærkning af antistoffer (M10) Klinisk Biokemi viden om generelle hæmatologiske analyser (M01, M06, M07 og evt. M09) viden om fysik, kemi, biokemi, biologi, patofysiologi og farmakologi som sætter den studerende i stand til at forstå og forklare udvalgte analyseprincipper og analyseresultater (M01-M09) Dato: 18/09-14 Side 4 af 8

5 viden om eksemplarisk udvalgte biokemiske og patofysiologiske sammenhænge, som sætter den studerende i stand til at fortolke og vurdere betydningen af normale og afvigende resultater af kemiske og biokemiske analyser (M06 i relation til nyre- eller hjertesygdomme; M07 - i relation til diabetes, KOL, pneumoni og hepatitis, M09 i relation til hæmatologiske eller endokrine sygdomme) viden om principperne bag udvalgte analyser og teknikker (M02-M10) med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde eksemplarisk udvalgte kemiske og biokemiske analyser (kemiske (M02), elektrometriske (M07), enzymatiske (M07), farmakologiske (M07), molekylærbiologisk (M08) og immunkemiske (M10)) Klinisk Mikrobiologi viden om bakteriologiske metoder og analyser (M02) viden om bakterier og virus strukturer og funktioner (M02 og M10) viden om biologiske makromolekyler strukturer og funktioner (M02 og M08) med en vis grad af selvstændighed udføre identifikation af bakterier (M02) selvstændigt planlægge, udføre, vurdere, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte molekylærbiologiske analyser (M08) og immunkemiske analyser (M10) Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin viden om og forståelse af radiofysik, radioaktive henfald og ioniserende stråling (M06) viden om ioniserende strålers påvirkning af stof, radiobiologi, dosimetri og strålebeskyttelse samt gældende lovgivning på området om radioaktivitet (M06) viden om og forståelse af nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder og anvendelse af billeddannende og ikke-billeddannende radiofysisk apparatur samt skintigrafiformer (M06) viden om og forståelse af radiofarmaci (fremstilling, kvalitetssikring og anvendelse af radioaktive lægemidler), samt bortskaffelse af radioaktive lægemidler og lovgivning på området (M06) viden om og forståelse for Elektrokardiografi (EKG) undersøgelsen og kvalitetssikring af denne (M03) viden om og forståelse for Systemisk Blodtryksmåling og kvalitetssikring af denne (M03) viden om Distal systolisk blodtryksmåling og kvalitetssikring af denne (M03) viden om flow - og volumenmålinger af lunger, apparatur til spirometri samt kvalitetssikring af undersøgelse og apparatur (M03) Klinisk Neurofysiologi generel viden om baggrunden for udførelse af neurofysiologiske undersøgelser (M03) kendskab til neurofysiologiske undersøgelsesmetoder, herunder kendskab til præanalytiske, analytiske og postanalytiske faktorer (M03) kendskab til det teoretiske grundlag for udvalgte undersøgelser og de vigtigste indikationer (M03) Klinisk Immunologi: viden om og forståelse af AB0 og Rh blodtypesystemernes genetiske baggrund, forekomst, dannelse af antigener, regulære antistoffer samt korrekt udført AB0 og RhD blodtypebestemmelse og antistofscreentest (M10) med en vis grad af selvstændighed og indsigt udføre en AB0 og RhD blodtypebestemmelse, en BAS-test samt konkludere et korrekt resultat (M10) viden om og forståelse af udvalgte klinisk vigtige blodtypeantistoffer (M10) viden om og forståelse af direkte og indirekte hæmagglutination udført som glas- og søjleagglutinationsmetode (M10) selvstændigt planlægge, udføre, vurdere, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte molekylærbiologiske analyser (M08) og immunkemiske analyser (M10) Patologisk anatomi: viden om den human organismes opbygning og funktion samt forståelse af patologiske tilstande, som sætter den studerende i stand til at fortolke og diskutere eksemplarisk udvalgte analyseresultater på celle-, vævs- og organniveau (M03, M06) Dato: 18/09-14 Side 5 af 8

6 viden om det teoretiske grundlag for farvning af celler og væv eksemplificeret ved analysemetoder til visualisering af bindevævs- og kulhydrat komponenter/forandringer med en vis grad af selvstændighed og indsigt udføre eksemplarisk udvalgte og formidle principperne bag viden om celle- og vævspræparering (M03) med en vis grad af selvstændighed og indsigt udføre eksemplarisk udvalgte fikseringsprocedurer på celler og væv, Al-hæmatein /Eosin farvning på væv, PAPfarvning på celler og væv (M03) og analyser til påvisning af bindevævs- og kulhydratkomponenter/forandringer (M06) selvstændigt planlægge, udføre, vurdere, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte molekylærbiologiske analyser (M08) og immunhistokemiske analyser (M10) b. Læringsudbytte Ved modulets afslutning: har den studerende viden om udvalgte biomedicinske problemstillinger i relation til det pågældende speciale på et niveau, hvor den studerende er i stand til at diskutere disse problemstillinger i forhold til relevante analysemetoder. har den studerende viden om principperne bag udvalgte analyser og teknikker samt forståelse af det naturvidenskabelige teoretiske grundlag, analyserne er baseret på på et niveau, som sætter den studerende i stand til at diskutere de forskellige analyseprincipper og deres anvendelse, herunder kvalitetssikring af analyserne har den studerende viden om samfunds- og folkesundhedsvidenskabelige begreber og problemstillinger i relation til det pågældende speciale, som sætter den studerende i stand til at diskutere de pågældende problematikker i relation til det bioanalytiske arbejdsfelt kan den studerende selvstændigt udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i den pågældende laboratoriemedicinske sammenhæng kan den studerende selvstændigt planlægge, udføre, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte analyser i en biomedicinsk kontekst, herunder med udstrakt grad af selvstændighed medvirke til kvalitetssikring og udvikling af den analytiske tilgang har den studerende kompetence til selvstændigt og ansvarligt at arbejde bioanalytisk i et specialiseret laboratorium c. Fag/Emne Fag/Emne afhænger af den studerendes klinikophold: Klinisk biokemi Klinisk patologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Blodtypeserologi og transfusionsmedicin (klinisk immunologi) Klinisk neurofysiologi Klinisk mikrobiologi Se fagplan på IntraPol under Bioanalytiker > Bio - Modulbeskrivelser og fagplaner 4. Obligatorisk eller valgfrit Obligatorisk 5. Undervisere Kliniske undervisere fra laboratoriemedicinske afdelinger Undervisere fra professionshøjskolen I særlige tilfælde vil eksterne undervisere med særlig ekspertise inden for bestemte områder også blive inddraget i undervisningen 6. Varighed og periode 15 ECTS, efterårsmodul: startuge 35, forårsmodul: startuge 6 Dato: 18/09-14 Side 6 af 8

7 7. Undervisnings- og indlæringsmetoder Der veksles mellem praktiske øvelser instruktion praksisvejledning vejledning journal club Der veksles mellem undervisning på hold fordelt på specialer, i mindre grupper og enkeltvis. 8. Bedømmelse og godkendelse Titler: Mål: Eksamensform: Eksamensforløb: Klinisk Biokemi Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicin Klinisk Immunologi Klinisk Mikrobiologi Klinisk Neurofysiologi Patologisk anatomi Målet for eksamen er at evaluere i hvilken grad den studerende har tilegnet sig: viden om principperne bag udvalgte analyser, teknikker og undersøgelser, herunder forståelse af den naturvidenskabelige teoretiske baggrund samt udvalgte biomedicinske problemstillinger færdighed til selvstændigt at planlægge, udføre, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte analyser/undersøgelser kompetence til selvstændigt og ansvarligt at udføre og reflektere over bioanalytisk arbejde Læringsmålene er uddybet og præciseret i følgende fagplaner: Blodtypeserologi og Transfusionsmedicin, Klinisk Biokemi, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Klinisk Neurofysiologi, Klinisk Mikrobiologi og Patologisk anatomi. Individuel intern mundtlig klinisk prøve med et praktisk element som enten kan danne grundlag for den mundtlige eksamination eller være en del af denne. Eksaminationen varer 45 minutter inklusiv votering og meddelelse af karakter (eksklusiv evt. forberedelse) Hvis et praktisk element danner grundlag for eksaminationen: Eksaminationen opdeles i 20 minutters oplæg fra den studerende og 25 minutters eksamination på grundlag af skriftlig afrapportering af det praktiske element inkl. votering og meddelelse af karakter Eksaminationsgrundlag: Eksaminator Censor: Bedømmelse: Hvis et praktisk element indgår som en del af eksaminationen: Eksaminationen opdeles i 20 minutters praktisk demonstration og 25 minutters eksamination inkl. votering og meddelelse af karakter Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i én af følgende: Et praktisk element som er beskrevet i en IMRAD-rapport (KB, KM, KN) En praktisk demonstration samt en opgavebesvarelse, en gennemgående opgave, en selvvalgt opgave i IMRAD(KFN), et miniprojekt eller en eksamensportfolio (KI) En eksamensportofolio, en praktisk løsning af en problemstilling og skriftlig afrapportering heraf eller IMRAD-rapport. (PA) En underviser fra klinikken En underviser fra uddannelsesinstitution Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes mundtlige oplæg eller praktiske demonstration og præstation ved den efterfølgende eksamination. Såfremt den skriftlige afrapportering indgår i bedømmelsen, informeres de studerende og censor herom i god tid før eksamensperioden påbegyndes. Bedømmelsen er individuel og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Dato: 18/09-14 Side 7 af 8

8 Beståelseskriterier: Eksamen skal bestås med mindst 02 som karakter. Indstilling: Tidspunkt og sted Med den nye eksamensbekendtgørelse BEK nr af 16/12/ Eksamensbekendtgørelsen, tilmeldes den studerende eksamen når vedkommende indskrives på modulet og det er ikke muligt at framelde eksamen. For at kunne gå op til eksamen i slutningen af modulet, skal den studerende desuden kunne dokumentere at have opfyldt kravene til modulets studieaktivitet (se studieaktivitetskrav nedenfor). Det er i den forbindelse meget vigtigt at bemærke at der således vil blive brugt et eksamensforsøg, også selvom den studerende, f.eks. ikke har opfyldt deltagelsespligt, afleveret et antal opgaver eller ikke er mødt op, og dermed ikke kan blive indstillet til eksamen. Eneste situation hvor den studerende ikke bruger et eksamensforsøg ved fravær eller manglende studieaktivitet er ved dokumenteret sygdom eller barsel. Se generel eksamensplan på IntraPol > Bioanalytiker > Bio Eksamen > Fildeling Øvrige regler Regler vedrørende nedenstående fremgår af Generelle eksamensregler på IntraPol > Bioanalytiker > Bio Eksamen > Fildeling, samt - framelding - regler for skriftlig eksamen - regler for mundtlig eksamen - sprog - særlige prøvevilkår - sygdom og sygeeksamen - reeksamen - uretmæssig hjælp/snyd - oplysning om karakterer - eksamensklager a. Studieportfolio Indhold Studieaktivitetskrav Uddannelsesinstitution Journal Club Præsentation af mindst én artikel i journal club Deltaget Fremlæggelse Klinik Klinisk Biokemi: Mindst 3 temaforløb Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicin: Skriftlig opgave i IMRAD på max 10 normalsider Klinisk Neurofysiologi: IMRAD-rapport Klinisk Immunologi: Udarbejdet eksamensportfolio (3 rapporter á max 5 sider) Klinisk Mikrobiologi: IMRAD-rapport på 10 normalsider Patologisk anatomi: Obligatorisk opgave Klinisk undervisning jf. undervisningsplan for det kliniske uddannelsessted Minimum deltaget i 30 timer/uge (gennemsnitligt) 9. Sprog Dansk 10. Litteratur Litteraturen er fra tidligere moduler. Se klinikplan fra det kliniske uddannelsessted. Udvalgte artikler til Journal Club Dato: 18/09-14 Side 8 af 8