Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
|
|
|
- Karina Johansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland
2 Indhold Historiske data Fremtidige forhold Film Konsekvenser
3 CLIWAT projektfakta Støttet af Interreg IVB Nordsøprogrammet 16 partnere fra Holland, Tyskland, Belgien og Danmark Deltares, Wetterskip Fryslan, Provincie Fryslan, Vitens, UGhent, GGA, BGR, LANU, SEECON, AAU, GEUS, EC Ribe, EC Aarhus, Municipality of Horsens, Southern Denmark Region, Central Denmark Region. Projektperiode: Sept Sept Slutkonference 22. Juni 2010 på Århus Universitet
4 Pilotområder Pilot area A: Belgische Middenkust, (B) Pilot area B: Zeeland (B + NL) Pilot area C: Terschelling and Northern Fryslan (NL) Pilot area D: Borkum (D) Pilot area E: Schleswig and Sdr. Jylland (D + DK) Pilot area F: Egebjerg (DK) Pilot area G: Aarhus river (DK)
5 Historiske klimaændringer T og P Stigning på 100 år: 267 mm/år Stigning på 100 år: 0,9 ºC Karlsson et. al, 2010
6 Klimatiske ændringer - historisk Månedlig ændring i nedbør Nedbørsændring (mm/år) J F M A M J J A S O N D Måned Karlsson et. al, 2010
7 Effekt på hydrologien - grundvand Tidsserier for korte Relativt små ændringer Påvirkning fra indvinding Påvirkning fra dræning
8 Vandløbsafstrømning Der forsvinder 133 mm på 100 år! Karlsson et. al, 2010
9 Årsag til stigende aktuel fordampning Stigende temperatur Højere potentiel fordampning Mere nedbør, flere nedbørshændelser Større vandtilgængelighed, interceptionstab Afgrødevalg og dyrkningspraksis Afgrødetyper (hede landbrug), vinterafgrøder, gødskning (større udbytter) Plantager Fordampning fra nåleskov Markvanding Kun siden 1975 Højere grundvandsstand (vådområder)? Opstemninger i vandløb Karlsson et. al, 2010
10 Andre ændringer Vandindvinding til husholdninger og industri Forholdsvis beskeden Dræning Grødeskæring i vandløb Udretning og uddybning af vandløb Dræning af marker (drænrør, ca. 50%) Fra: Olesen (2009), Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund, DJF Markbrug Nr. 21.
11 Fortid vs fremtid Historisk og fremtidig stigning i nedbør og temperatur over 100 år Nedbørsdata Temperaturdata Historisk datasæt 266 mm 0,9 C B2 (Lavt CO 2 -udslip) 155 mm 2,1 C Klimascenarium A1B (Mellem CO 2 -udslip) 99 mm 2,3 C A2 (Højt CO 2 -udslip) 117 mm 2,9 C Karlsson et. al, 2010
12 Fremtidige ændringer - Nedbør Forskel: I fremtiden bliver det mere tørt om sommeren Karlsson et. al, 2010
13 Vestjylland - Grundvandsstand NU A2 B2 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-12 jan-11 jul-11 jan-10 jul-10 Trykniveau (m) 4 m 6 m Sonnenborg, 2006 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09
14 Konklusioner konsekvens Klimatisk udvikling har ændret: Vandløbsafstrømning Aktuel fordampning Grundvandsstand? Historiske ændringer i vandløbsoplande: Arealanvendelse Dyrkningsmetoder Dræning Vanding
15 Konklusioner konsekvens fortsat: Fremtidige ændringer: Stigende vandløbsafstrømning Stigende grundvandsstand Vandlidende områder (lavtliggende) Større dynamik i både vandløb og grundvand
16 Havet stiger også
17 Film
18 Fremtidige behov scenariebeskrivelser af fremtidige vandstande blue spot Udvælge områder hvor problemerne kan opstå Opstilling af modeller som beskriver udfordringerne
19 Krav til nøjagtighed- behov National modellering Lokal modellering Grovmasket modellering med mindre information Finmasket -> mere information Overordnede forhold Beskrivelse af lokale forhold Mindre nøjagtighed i beregninger Større præcision i beregninger Samfundets interesse er størst i de øverste 10 m
20 Sektor påvirket af ændrede grundvandsforhold Veje og broer
21
22 Sektor påvirket af ændrede grundvandsforhold Veje og broer Bygge og anlæg
23 Fra det uforudsete til det planlagte Fra Morten Riemer, Grontmij Carl Bro
24 Sektor påvirket af ændrede grundvandsforhold Veje og broer Bygge og anlæg Spildevandssektoren
25 Sammenhæng mellem vandet i byer
26 Sektor påvirket af ændrede grundvandsforhold Veje og broer Bygge og anlæg Spildevandssektoren Vandforsyningssektoren
27
28
29 Sektor påvirket af ændrede grundvandsforhold Veje og broer Bygge og anlæg Spildevandssektoren Vandforsyningssektoren Landbrug
30
31
32
33 Udfordring med vand 30-40% mere nedbør ½-1m havspejlsstigning 5-15 % Stigning i vandføringer 0-2 m grundvandsstigning
34 Vandkredsløbet hænger sammen Overflade -vand Grundvand Oppumpning Nedbør Spilde vand Havniveau
35 Konklusioner tilpasning: Fremtidige ændringer: Stigende vandløbsafstrømning Stigende grundvandsstand Vandlidende områder (lavtliggende) Større dynamik i både vandløb og grundvand Hvilke krav stiller det og kan vi tilpasse os ændringerne? Ændringer i grundvandsstand er én af mange faktorer Bedre modeller til beskrivelse af lokale forhold Øget dræning kan afhjælpe noget Gøre klar-> områder skal kunne klare at være vandlidende Lokale problemer vil opstå Tilpasningerne er tværfaglige. Der er behov for tænkning på tværs af faggrænser og fagskel.
36 T er Tænk Tværfagligt! Tal Tværfagligt! Tilpas Tværfagligt
CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Fremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Den vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Hydrologiske konsekvenser af historiske og fremtidige klimatiske ændringer i Vestjylland
Hydrologiske konsekvenser af historiske og fremtidige klimatiske ændringer i Vestjylland Ida B. Karlsson, Torben O. Sonnenborg og Karsten Høgh Jensen Der hersker stadig stor uenighed om, i hvilket omfang
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Grundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Er der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
grundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS
HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS ([email protected]) Skagen 09/03/2017 ATV vintermøde, 7. 8. marts 2017 2 ANDRE BEBYGGEDE OMRÅDER MED
Geologiens betydning i den urbane hydrologi
Geologiens betydning i den urbane hydrologi Susie Mielby, GEUS Christian Ammitsøe, VandCenter Syd DanskVand Konference den 19. november 2013 i Århus 2-årigt projekt 2013-2014 Odense Kommune Knud Søndergaard,
Grundvandsstrategi. I Region Midtjylland Af Rolf Johnsen
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland Af Rolf Johnsen Baggrund Har fulgt statens grundvandskortlægning Kortlægning færdig i 2015 Større behov for prioritering Kan også indgå i dialog på andre områder
Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Vandressourcer og klimaændringer. Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet
Vandressourcer og klimaændringer Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet 1 Indhold Del 1: vandets kredsløb vand som ressource globalt og nationalt vands sårbarhed Del
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?
Climate Change: Costs, Impacts and Adaptation in the Baltic Sea Region How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Part-financed by the European Union (European Regional Development Fund
Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand
Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske
Håndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold
Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer
COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg
Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima
AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
