Familieorienteret alkoholbehandling
|
|
- Merete Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familieorienteret alkoholbehandling - Viden og evidens om god behandling v. Helle Lindgaard
2 Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! Helle Lindgaard
3 Program Hvad er god behandling viden og evidens: Hvad er problemet og hvad er der så brug for? Hvad ved vi om god behandling fra forskning og evidens? Hvad er det så, der virker aktive elementer og nonspecifikke faktorer Forudsætning for god behandling Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh, Sundhedsstyrelsen.
4 Alkoholbehandlingen i Danmark Hvad er problemet og hvad er der brug for?
5 Hvad er problemet og hvad er der brug for? Vi har brug for at optimere og kvalitetssikre vores alkoholbehandling - få flere i behandling og tidligere - og det skal virke, også på lang sigt!
6 Hvad er problemet og hvad er der brug for? Vi har brug for at optimere og kvalitetssikre vores alkoholbehandling - få flere i behandling og tidligere - og det skal virke, også på lang sigt! Vi har ganske mange familier/børn, der har det svært og tager skade som følge af en fars/mors/partners alkoholbrug - som vi har brug for at få øje på - og give den rigtige hjælp, også forebyggende!
7 Og det kan vi! Med familieorienteret alkoholbehandling ( og så liige noget mere )
8 Relationen er det afgørende - Hænder at holde i at gå sammen og i samme retning!
9 Familien med alkoholproblemer Konsekvenser
10 Hele familien påvirkes Centrering Alkohol bliver det organiserende princip Alkohol definerer familiens måde at være familie på (ikke familiens værdier, ikke barnets tarv/behov)
11 Implikationer for praksis Hele familien har brug for hjælp Familien er en del af problemstillingen/helingen Familien er vigtig for motivation til/fastholdelse af forandring Familien bør inddrages i behandlingen Helt eller delvist, direkte eller indirekte Helle Lindgaard
12 Den drikkende
13 Den drikkende Hjerneforandringer Som over tid også ses, når der ikke er aktivt misbrug Men som kan heles
14 Implikationer for praksis Den drikkende har brug for hjælp til erkendelse/start i behandling en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver ro, tryghed og støtte en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver tid vigtigt at samarbejde med familien
15 Den ikke-drikkende forælder
16 Den ikke-drikkende forælder Ofte mindst ligeså belastet som den drikkende part nogle gange mere! Depression, angst, selvmordsadfærd Koncentrations- og hukommelsesbesvær Psykosomatik, hyppige smerter i væsentlig grad (hoved-, mavepine, muskelsmerter) Kontrol-tab og vredesudbrud Lavt selvværd, skyld Eget misbrug
17 Implikationer for praksis Den ikke-drikkende bør kunne få hjælp til egne problemer! Også uafhængigt af den drikkendes erkendelse og deltagelse!
18 Forældrenes parforhold påvirkes
19 Forældrenes parforhold påvirkes Mere utilfredshed, ustabilitet, konflikt Mere vold, psykiske og seksuelle overgreb (5-7 x mere) Ringe kommunikations- og problemløsningsstrategier Løgne, bedrag og svigt Flere skilsmisser
20 Forældre/omsorgs-funktionen påvirkes
21 Forældre/omsorgs-funktionen påvirkes Manglende overskud, overblik, nærvær, empati, rummelighed: Uforudsigelig, utilstrækkelig, omvendt Omsorgssvigt (følelsesmæssigt/fysisk) Overgreb (voldelige/psykiske/seksuelle)
22 Implikationer for praksis Begge forældre, parforhold og omsorgsfunktion påvirkes Går ikke nødvendigvis over med alkoholophør Parforholdets kvalitet påvirker behandlingen Der må arbejdes med såvel parforhold som forældre-funktion/omsorg
23 Konsekvenser for børn
24 Det er ikke sjovt at være barn i en knust familie, det er ikke sjovt at ha et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt! og til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde for du har ingen håb tilbage (dreng, 11 år)
25 Børnenes opvækstvilkår alkohol-børn kontrolgr sui/foæ død/foæ vold/fa fys-afst sex-ovg skilt anb.
26 Børnenes problemfelt -udviklingsforstyrrelser Psykisk funktionsniveau/psykopatologi Sociale-/adfærdsforstyrrelser Kognitiv udvikling/skolegang Fysiske/psykosomatiske problemer Medfødte alkoholskader/fas Tidlige skader i tilknytning mentalisering
27 Problemfeltet børn/unge Tilknytning: Identitet, empati, følelsesregulering Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Hyperaktivitet, impulsstyret, koncentrationsbesvær Søvnproblemer, mareridt Psykosomatik (mavepine, hovedpine etc.) Livs- og problem-mestring Misbrugsproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Forstyrret skolegang/uddannelse Tidlig voksenadfærd (parforhold, bolig, forældreskab)
28 Skader som kan følge børnene resten af deres liv!
29 Børnenes trivsel som voksne psyk misb selvm spise vold skilt Voksne børn kontrolgr.
30 Og i øvrigt også til næste generation! Helle Lindgaard
31 Forældre-rollen Det er svært at give sit barn den nødvendige indlevelse og beskyttelse, når man hverken er blevet forstået eller beskyttet selv.! (voksen kvinde) Helle Lindgaard
32 Skader som kunne have været forebygget!
33 Modstandsdygtighed/resiliens den sociale arv kan brydes Mindst halvdelen får på et eller andet tidspunkt problemer Resten får ingen/få problemer og kan betegnes modstandsdygtige Der findes mellemliggende beskyttelses-faktorer, der kan forebygge problem-udvikling
34 Forældre og børn er hinandens vigtigste kort - gensidig motivation til udvikling
35 Implikationer for praksis Børn påvirkes direkte og indirekte, også ind i voksenalder Der bør arbejdes med børnenes trivsel Indirekte via forældrene Evt. direkte via børnene Forebyggelse såvel som behandling
36 Konklusion Der er altså al mulig grund til, at hele familien inddrages! - Ikke mindst ift børnene, hvor der er et særligt forebyggelsesperspektiv
37 Afspejles også i evidensen, der viser, at familieorienteret alkoholbehandling virker og er noget af det mest effektive for alle parter
38 Hvad ved vi om god behandling til familier med alkoholproblemer?
39 I stedet for at tilbyde en stok så tilbyd hænder at holde i
40 Familie-orienteret alkoholbehandling Forebyggelse Iværksætte/motivere til forandring Behandling Efterbehandling: fastholde forandring/udvikling Helle Lindgaard
41 Familie-orienteret alkoholbehandling Forebyggelse Iværksætte/motivere til forandring Behandling Efterbehandling: fastholde forandring/udvikling Helle Lindgaard
42 Evidensen - NKR Iværksættelse af forandring CRAFT forandring via familien Behandling Kognitiv, adfærdsterapeutisk parterapi Helle Lindgaard
43 CRAFT Community Reinforcement and Family Training Familien lærer at: skabe erkendelse hos den drikkende, afdække årsager/ambivalens motivere til behandling/adfærdsændring bidrage til den gode behandling/forandring støtte afholdenhed/ny adfærd NB:! Ikke som set i TV2/Ultimatum! Helle Lindgaard
44 Kognitiv, adfærdsterapeutisk parterapi (APT) Effekt på: Alkohol Parforhold Vold Børn Dobbelt-belastede Helle Lindgaard
45 Kognitiv, adfærdsterapeutisk par-terapi (APT) Parret sammen i behandling, x, ugentligt Alkohol-fokus, alkoholbehandling Relations-fokus Rigtig omsorg? Kommunikation, anerkendelse Mestring Fælles mål/fremtid, fælles sunde aktiviterer, fælles tilbagefalds-strategier Evt. Forældre-rådgivning modul Helle Lindgaard
46 Øvrige familie/relationsmetoder - endnu ringe dokumentation Div. Familieterapi-metoder (ex. Family recovery project ) Div. Integrative tilgange (ex. Systemic Reflective Practice ) Div. Netværks-terapier Helle Lindgaard
47 Familie-orienterede metoder til unge med misbrug Multi-dimensional Family Therapy Brief Strategic Family Therapy Multi-systemisk familie terapi M.v. Helle Lindgaard
48 Metoder fra psykiatrien Family talk intervention / Let s talk about the children (Solantaus/Beardslee, familier med depressive forældre) Keeping families strong (Riley/Beardslee, familier med depressive forældre) Triple P ( positive parenting program, dysfunktionelle familier) McFarlanes flerfamiliegrupper (unge med skizofreni) Helle Lindgaard
49 Metoder til børn/unge i familier med alkoholproblemer Div. behandlingsorienterede gruppeforløb (ex. Betty Fords Childrens program ) ofte sideløbende med forældrenes behandling! Div. skolebaserede forebyggelsesprogrammer (ex. SMAAP, STAR, generelt/risiko-børn) Helle Lindgaard
50 Familieorienteret alkoholbehandling Hvad er det så, der virker? Aktive/effektive elementer fælles for de effektive familieorienterede behandlingsmetoder Helle Lindgaard
51 Familieorienteret alkoholbehandling - aktive/effektive elementer Motiverende samtale (motivation/ambivalens) Psykoedukation (undervisning, træning og hjemmeopgaver) Multi-par behandling (genkendelig og spejling) Narrative teknikker (re-framing, eksternalisering) Arbejdet med uhensigtsmæssige tanker (også identitet og selvopfattelse) Arbejde m. uhensigtsmæssig adfærd (mestring, affektregulering, forsvarsstrategier alkohol/liv) Fokus på nutid, mindre fortid/fremtid
52 Familieorienteret misbrugsbehandling aktive/effektive elementer (Re-)etablering af familieritualer og rutiner, roller og alliancer Kommunikation (aktiv lytning, direkte udtryk af følelser) Anerkendende tilgang: Genkende og belønne ønsket adfærd Tilbagefalds-forebyggelse (risici, strategier), fælles par-projekt Konkurrerende/positive, ikke-alkohol aktiviteter Social støtte og netværk (ro og opbakning) Efterbehandling og støtte, også for par/familier
53 Evidens er vigtigt men kan ikke stå alene: De non-specifikke faktorer - ikke bare metode og teknikker.
54 God behandling er mere end bare værktøj, mere end evidens og metode
55 God behandling er også at kunne anvende sit værktøj rigtigt i kontekst og have hjerte/fornuft med
56 Det er ikke alt der tæller, der tælles Det er ikke alt der tælles, der tæller Einstein
57 De non-specifikke faktorer Metode kan* forklare 8-15% af effekten, resten tilskrives non-specifikke eller almene faktorer Metode-anvendelsen Klient-klientens miljø Behandler Relation/alliance Placebo-effekt, tro/håb *måske?
58 De non-specifikke faktorer Implikationer for praksis Evidens er ikke alt En række non-specifikke faktorer udover metoden Klient Behandler Relationen
59 Konklusion God behandling er mere end evidens og metode!
60 God behandling Evidens og non-specifikke faktorer Ikke enten-eller Men både-og
61 Og så lige noget mere!
62 God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsats; tværfagligt/tværsektorielt samarbejde
63 Helhedsorienteret og samarbejde Min mor havde én, der hjalp hende Min far havde en anden De blev hjulpet i hver sin retning og jeg havde ingen! (Pige på 12 år)
64 Helhedsorienteret og samarbejde At se, afdække, beskytte, forebygge, skabe erkendelse, motivere.. Og samarbejde! Jordmoder + sundhedspleje Familieorienteret alkoholbehandling Arbejdsplads Daginst + Skole + PPR Hospital + læger Soc.forv. Familie+job
65 God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsats; tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Viden og kompetencer, volumen Og i øvrigt åbenhed og almen-gørelse, mindre tabu og skam!
66 Sammenfatning Hele familien påvirkes af alkoholproblemerne Alle bør have retten til at definere problemet og få hjælp, også uafhængigt af den drikkende og dennes erkendelse Familie- og alkoholbehandling bør ikke skilles ad CRAFT og Kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi er evidensbaseret alkoholbehandling Evidens er ikke alt: Aktive elementer, non-specifikke faktorer Helhedsorienteret indsat, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde
67 Det handler om på grundlag af ny viden at kunne se verden gennem andre briller
68 og mod til at anvende det selvom det kan synes anderledes!
69 Og at vi sammen skaber forståelse og fortsat udvikling! Helle Lindgaard
70 Så familierne får hænder at holde i og en fremtid sammen!
71 Følg med i ny viden om familier med alkoholproblemer psykolog@hellelindgaard.dk Nyhedsbrev: Formidling af forskning til praksis!
Familie-orienteret alkoholbehandling
Familie-orienteret alkoholbehandling Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? v. Helle Lindgaard Program Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan
Læs mereDagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling!
Bedre hjælp til børn og unge fra misbrugsfamilier - Sådan rammes børn af forældres alkoholproblemer v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! 1 Præsentation Helle
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Læs mereHva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt. v. Helle Lindgaard
Familie-orienteret rus-behandling Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Egen psykologvirksomhed
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereBarn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner
Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner Hvorfor vi må ha mot til å se og evne til å handle og hvordan.. v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereFamiljer med missbruk
Familjer med missbruk - at stödja, hjälpa och behandla v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. + terapeutisk efterudd. Missbruk og familjer/barn, siden 1995 Egen psykolog virksomhed
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereEt liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus
Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge
Læs mereTIDLIG INDSATS HVORFOR?
ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar
Læs mereProjekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører)
Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører) v. Helle Lindgaard Projektets formål:.. At få ny viden,
Læs mereTemadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og
Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereGruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.
Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereBlodets Bånd Hvad er problemet?
Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereNår historien bliver historie og en styrke
Når historien bliver historie og en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard LUA Lænkens unge Ambassadører Et ganske særligt tilbud Ikke terapi Frivillighed &
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereFamilieorienteret Rusmiddelbehandling. Tina Rathje, Center for Rusmiddelbehandling København
Familieorienteret Rusmiddelbehandling Emner for oplæg 1. Hvad er familieorienteret rusmiddelbehandling? 2. Hvilke erfaringer har vi gjort os i Center for Rusmiddelbehandling København 3. Hvorfor er familieperspektivet
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUdvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme
Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereSådan arbejder vi med udfordringerne
Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god
Læs mereSundhedsstyrelsens familiekurser
Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereTUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge
s tilgang i arbejdet med sårbare unge Danmark Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie 25 afdelinger 3000 unge modtog terapi/rådgivning
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereUdredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og
Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,
Læs mereBaggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereUdsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereHvorfor, hvornår og hvordan?
Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs mereNATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner
NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med. januar 006 skal indberettes elektronisk til Sundhedsstyrelsens
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereHjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn
KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Hjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn Alle mennesker har lige høj værdi Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret
Læs mereFør du kan blive til noget, må du først blive til nogen!
1 2 3 Før du kan blive til noget, må du først blive til nogen! 4 NOGEN! Tage vare på sig selv! Tage ansvar for eget liv! Opfatter sig selv som en del af samfundet! 5 Anbragte børn skal altså: Næppe kopiere
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereStatus og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000
Læs mereEt stykke vanskeligt arbejde
Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereUngdomsrådgivningen Psykologhjælp.
Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereKORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk
KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereTUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereOplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.
Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereBILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse
Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mere