Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af påbud om manuel håndtering af frugt og grønt

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 1/2012 Arbejdsmiljøklagenævnet har i januar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne kan søges på det journalnummer, der er givet i parentes (70...). Indholdsfortegnelse: Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr Hjemvisning af påbud om manuel håndtering af frugt og grønt... 1 Sag nr Påbud om manuel håndtering af skænke og parasolfødder... 2 Sag nr Påbud om manuel håndtering af affugtere... 4 Sag nr Påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter... 5 Sag nr Påbud om forsvarlig manuel håndtering af kasser med frugt og grønt... 6 Sag nr Påbud om effektivt at fjerne luftforurening fra spartelarbejde i forbindelse med autolakering... 8 Sag nr Hjemvisning af påbud om et tilstrækkeligt antal flugtveje... 9 Sag nr Ophævelse af påbud om risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres Lov om arbejdsmiljø Sag nr. 1 Hjemvisning af påbud om manuel håndtering af frugt og grønt Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om manuel håndtering af frugt og grønt, da det ikke fremgik af sagen, hvordan vægten på de håndterede kasser fordelte sig, og de forværrende faktorer ved løft af kasser på 10 kg eller kasser på 20 kg ikke var oplyst. Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg i en dagligvarebutik, at butikken fik leveret 93 frugt- og grøntkasser. Arbejdstilsynet konstaterede, at de 31 kasser, som vejede mellem 10 og 20 kg, blev håndteret med løft i ¾ arms afstand. De resterende kasser vejede mellem 2 8 kg. 1

2 Arbejdstilsynet havde konstateret, at størstedelen af løftene udgjorde asymmetriske løft, løft under knæhøjde, eller løft med foroverbøjet ryg, og beregnede, at løftene foregik med en hyppighed på ca. 20 løft pr. time, og at den ansatte i løbet af en uge var beskæftiget med løft af frugt- og grøntkasser i ca. 6 timer. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at sikre, at den manuelle håndtering af frugt og grønt foregik fuldt forsvarligt og at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet. Det fremgår af 3, i bekendtgørelsen om manuel håndtering, at manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen. Det fremgår af 6, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, at en arbejdsgiver skal efterkomme påbud om brug af en arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en afgørelse om overtrædelse af et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, som er angivet i bekendtgørelsens kapitel 3. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste påbuddet, da det ikke var tilstrækkeligt oplyst, hvordan vægten af de enkelte kasser ud af de 31 kasser fordelte sig, f.eks. hvor mange der var på henholdsvis 10, 12, 18 og 20 kg, ligesom det heller ikke var oplyst, om det var kasser på 10 kg eller kasser på 20 kg, som blev løftet med forværrende faktorer, og hvordan kasserne blev placeret på frugt- og grønthylderne. Nævnet ophævede rådgiverpåbuddet, idet der på grund af hjemvisningen af det materielle påbud, ikke var grundlag for rådgiverpåbuddet (j.nr og ). Sag nr. 2 Påbud om manuel håndtering af skænke og parasolfødder Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om forsvarlig håndtering af tunge skænke og parasolfødder, idet vægten på parasolfødderne var på kg, som blev båret af 2 ansatte i underarmsafstand hen til en rullevogn, og idet vægten på skænkene var på 70 og 86 kg, og håndteringen foregik i ¾ arms afstand. Ved et tilsynsbesøg på en virksomheds lager så Arbejdstilsynet, at 3-4 ansatte arbejdede med at modtage og sætte nye varer på lager og udlevere solgte varer til kunder. I den forbindelse konstaterede Arbejdstilsynet, at der foregik manuel håndtering af parasolfødder med en vægt på kg og skænke med en vægt på mellem 70 og 86 kg. Parasolfødderne blev båret af 2 ansatte i underarms afstand hen til en rullevogn, mens skænkene blev håndteret, som et enmandsløft fra lodret stilling og enmands nedløft fra lodret til vandret stilling med et vip over den ene ende. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om, at virksomheden skulle fjerne den sundhedsskadelige påvirkning ved løft af tunge varer samt et rådgiverpåbud. 2

3 Det fremgår af 3, i bekendtgørelsen om manuel håndtering, at manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen. Det fremgår af 6, i samme bekendtgørelse, at egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed. Det fremgår af 6, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, at en arbejdsgiver skal efterkomme påbud om brug af en arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en afgørelse om overtrædelse af et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, som er angivet i bekendtgørelsens kapitel 3. Det fremgår af 9, i bekendtgørelsens kapitel 3, at løft af byrder, der udføres som et led i den sædvanlige arbejdsfunktion ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, hvis der samtidig forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads og uhensigtsmæssigt underlag. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets påbud, således at virksomheden skal sikre, at løft og håndtering af skænke og parasolfødder foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Vedrørende parasolfødderne lagde nævnet vægt på, at de vejede kg. Parasolfødderne blev desuden båret af 2 ansatte i underarmsafstand hen til en rullevogn. Parasolfødderne var omviklet i papemballage eller pakket i trækasser, emballagen og trækasserne var ustabile, og de ansatte løftede i de omviklede plastikstrips. Vedrørende skænkene lagde nævnet vægt på, at de vejede mellem 70 og 86 kg, og at dele af håndteringen foregik i ¾ arms afstand. Således foregik håndteringen, som et enmands løft op fra vandret til lodret stilling og et enmands nedløft fra lodret til vandret stilling. Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansatte gav udtryk for, at det var besværligt og hårdt at skubbe rundt med skænkene, og at der skulle anvendes stor kraft, når en skænk skulle rejses op eller lægges ned. Et enigt nævn fandt ligeledes, at der var grundlag for rådgiverpåbuddet, idet de ansatte ved løft af skænkene løftede byrder i ¾ arms afstand på over 7 kg, og at de ansatte ved løft af parasolfødderne løftede byder i underarmsafstand på over 15 kg (j.nr og ). 3

4 Sag nr. 3 Påbud om manuel håndtering af affugtere Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om forsvarlig håndtering af affugtere, idet de tungeste affugtere på kg blev transporteret op og ned ad trapper af to ansatte, og idet der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed, og at affugterne blev løftet med foroverbøjet ryg og båret asymmetrisk i underarms - til 3/4 arms afstand fra kroppen i forbindelse med skridt op og ned ad trinnene på trappen. Arbejdstilsynet fik under et tilsynsbesøg i en virksomhed oplyst, at virksomhedens ansatte håndterede affugtere med en vægt på kg og kg og til tider op og ned af trapper til 4. sals højde. De tungeste affugtere blev håndteret af to ansatte i forening. Der var ikke tekniske hjælpemidler til rådighed til at få affugterne op ad trapper i etageejendomme. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at undgå unødig belastning ved håndtering af affugtere og påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Arbejdstilsynet fandt, at de ansatte var udsat for en sundhedsskadelig påvirkning i forbindelse med håndteringen, idet håndteringen fandt sted med løft med foroverbøjet ryg og bæring i underarms- til ¾ arms afstand. Desuden fandt Arbejdstilsynet, at transporten på trapperne indebar, at byrden blev båret asymmetrisk, og at løftearbejdet af to i forening medfører en risiko for en uventet belastning, idet den ene ansattes indsats kan påvirke belastningen af den anden ansatte. Det fremgår af 3, i bekendtgørelsen om manuel håndtering, at manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen. Det fremgår af 6, i samme bekendtgørelse, at egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed. Det fremgår af 6, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, at en arbejdsgiver skal efterkomme påbud om brug af en arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en afgørelse om overtrædelse af et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, som er angivet i bekendtgørelsens kapitel 3. Det fremgår af 9, i samme bekendtgørelses kapitel 3, at løft af byrder, der udføres som en sædvanlige arbejdsfunktion ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, hvis der samtidig forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads og uhensigtsmæssigt underlag. 4

5 Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt påbuddet, således at virksomheden skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet med manuel håndtering af affugtere, så det foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at de tungeste affugtere på kg blev transporteret op og ned ad trapper af to ansatte, og at der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed. Desuden lagde nævnet vægt på, at affugterne blev løftet med foroverbøjet ryg og båret asymmetrisk i underarms- til 3/4 arms afstand fra kroppen i forbindelse med skridt op og ned ad trinnene på trappen. Nævnet bemærkede om de to ansattes løft og bæring af affugtere på kg, at løfte- og bærearbejde udført af to ansatte i fællesskab kan udgøre en forværrende faktor, da der er risiko for uventet belastning, da den ene ansattes løfte- og bæreindsats kan påvirke belastningen af den anden ansatte. Et enigt nævn fandt, at der var tale om et alvorligt og komplekst arbejdsmiljøproblem omfattet af reglen i rådgivningsbekendtgørelsen om løft af byrder (j.nr og ). Sag nr. 4 Påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klorog syreholdige produkter Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter, idet der ved sammenblanding udvikles klorgas, som kan medføre alvorlig personskade, herunder dødsfald, og idet virksomheden ikke havde truffet tilstrækkelige foranstaltninger, for at sikre mod risikoen for sammenblanding af produkterne. Arbejdstilsynet konstaterede på en landbrugsvirksomhed, at der blev opbevaret beholdere med klor- og syreholdige produkter, som var mærket ætsende. Produkterne blev opbevaret i 200 liters beholdere, som stod ved siden af hinanden, uden der var truffet sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af, at beholderne væltede, revnede eller i øvrigt blev utætte og lignende. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter. Det fremgår af 42, i arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal være indrettet således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af 10, stk. 1 og stk. 3, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, at tekniske anlæg og installationer skal være forsvarligt indrettet under hensyn til anvendelsen, og at anlæg, som kan frembyde en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal være placeret og opstillet forsvarligt under hensyn hertil, forholdene i øvrigt og således, at de i tilfælde af uheld er til mindst mulig fare. 5

6 Det fremgår af 48, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Det fremgår af 5, stk. 1, i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), at arbejde med stoffer og materialer i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, efter forebyggelsesprincipperne nævnt i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets påbud med den præcisering, at virksomheden skal sikre, at arbejdet med klorholdige og syreholdige produkter i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at den ved sammenblanding udviklede klorgas kan medføre alvorlig personskade, herunder dødsfald, og at gassen udvikles så hurtigt, at flugt for den ansatte måske ikke vil være muligt. Nævnet fandt ikke, at denne risiko var tilstrækkeligt imødegået fra virksomhedens side, selvom slangerne er et stykke fra beholderen til doseringssted, og slangerne bliver tilset og skiftet regelmæssigt, og der kun skiftes et produkt ad gangen med efterfølgende skylning af vægge og gulv. Nævnet lagde herved vægt på, at risikoen for sammenblanding består, hvis beholderne vælter, revner eller på anden måde bliver utætte (j.nr ). Sag nr. 5 Påbud om forsvarlig manuel håndtering af kasser med frugt og grønt Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om forsvarlig manuel håndtering af kasser med frugt og grønt i en dagligvarebutik, idet kasserne vejede mellem 9 og 16 kg, og at en ansat på en time foretog 58 løft i 3/4 arms afstand, hvoraf størstedelen af løftene blev foretaget med foroverbøjet ryg og vrid i ryggen. Butikkens frugt- og grøntafdeling var indrettet med skrå hylder, som betød, at den ansatte må stå med siden til hylderne og med vredet ryg for at placere kassen på de skrå hylder. Arbejdet med løft af kasserne blev foretaget med moderat løftefrekvens og moderat varighed. Ved et tilsyn i en dagligvarebutik så Arbejdstilsynet på håndteringen af kasser med frugt og grønt. De kasser, som Arbejdstilsynet optalte, vejede mellem 9 og 16 kg. I løbet af en time foretog den ansatte 58 løft i 3/4 arms afstand. Samtidig blev størstedelen af løftene foretaget med forværrende faktorer i form af foroverbøjet ryg og asymmetri, det vil sige vrid i ryggen. Det blev oplyst, at den ansatte foretager løftearbejde i 7 timer om ugen fordelt over 4 dage. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at sikre, at manuel håndtering af frugt og grønt foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at virksomheden skal bruge arbejdsmiljørådgiver. 6

7 Det fremgår af 3, i bekendtgørelsen om manuel håndtering, at arbejde med manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen. Det fremgår af 6, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, at en arbejdsgiver skal efterkomme påbud om brug af en arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en afgørelse om overtrædelse af et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, som er angivet i bekendtgørelsens kapitel 3. Det fremgår af 9, i bekendtgørelsens kapitel 3, at løft af byrder, der udføres som et led i den sædvanlige arbejdsfunktion ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, hvis der samtidig forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads og uhensigtsmæssigt underlag. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud, idet et flertal af nævnets medlemmer vurderede, at kasserne med frugt og grønt i dagligvarebutikken, som beskrevet af Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet, ikke blev håndteret sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Flertallet lagde vægt på, at kasserne vejede mellem 9 og 16 kg, og at den ansatte på en time foretog 58 løft i 3/4 arms afstand, hvoraf størstedelen af løftene blev foretaget med foroverbøjet ryg og vrid i ryggen. Flertallet lagde herved vægt på, at butikkens frugt og grøntafdeling var indrettet med skrå hylder, som betød, at den ansatte må stå med siden til hylderne og med vredet ryg for at placere kassen på de skrå hylder. Flertallet lagde desuden vægt på, at arbejdet med løft af kasserne blev foretaget med moderat løftefrekvens og moderat varighed. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt desuden påbuddet om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Mindretalsudtalelse Et mindretal bestående af 5 medlemmer af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer fandt ikke grundlag for afgørelsen, da mindretallet fandt at der er tale om understøttede løft, og at løftene ikke er tilstrækkeligt dokumenteret i forhold til de forværrende faktorer. Desuden fandt mindretallet ikke, at Arbejdstilsynet havde foretaget et skøn (j.nr og ). 7

8 Sag nr. 6 Påbud om effektivt at fjerne luftforurening fra spartelarbejde i forbindelse med autolakering Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om effektivt at fjerne luftforureningen fra spartelarbejde, idet Arbejdstilsynet havde konstateret, at der blev arbejdet med spartling af biler med et kodenummereret produkt, og at ventilationen ikke var effektiv. Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg, at virksomhedens ansatte udførte arbejde med spartling af biler. Arbejdsprocessen udvikler sundhedsskadelig forurening, og den eksisterende mekaniske ventilation var ikke tilstrækkelig effektiv. Der blev benyttet et styrenholdigt spartelprodukt med MAL-kode 4-6, som betyder, at spartelmassen indeholder farlige stoffer, og at arbejdet er omfattet af reglerne om kodenummererede produkter. Det blev oplyst, at der var en kraftig udsugning i hallen med et luftskifte på 3 gange i timen. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at fjerne luftforureningen fra spartelarbejde effektivt og påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det fremgår af 48, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Det fremgår af 13, i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter, at der ved arbejde med produkterne mindst skal træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til kodenummerbekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 7, at for- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud, idet et flertal af nævnets medlemmer lagde vægt på, at Arbejdstilsynet havde konstateret, at der blev arbejdet med spartling af biler med et kodenummereret produkt, og at ventilationen ikke var effektiv. Flertallet lagde herved vægt på, at det var nødvendigt at holde en port på klem for at sikre, at døre til andre lokaler forbliver lukkede. Det skyldes forskellen mellem mængden af luft, der suges ud og blæses ind. Det kan medføre træk og kulde, at porten skal stå på klem. Ventilationens indblæsning var placeret under taget i den ene ende af værkstedet, der er ca. 400 m². Udsugningen foregår fra en ca. 40 cm bred rist i gulvet. Der er derved risiko for, at forurening fra spartling, der foretages på en bils tag eller andre højtliggende steder, ikke fjernes effektivt. 8

9 Flertallet lagde desuden vægt på, at der ville forekomme spartling mere end ½ meter fra udsugningen i gulvet samtidig med, at indblæsningen ikke var over udsugningen. Der var derved risiko for, at afdampning fra det anvendte produkt blandede sig med luften i værkstedet i øvrigt og kom videre til andre, der arbejdede på værkstedet. Nævnets flertal fastholdt endvidere, at virksomheden skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Mindretalsudtalelse Et medlem fandt ikke grundlag for afgørelsen, idet der under sagen blev fremlagt målinger for styren, som viste et resultat, som ligger under 1/10 af grænseværdier, og at der er anledning til tvivl, om der er tale om en luftforurening, der ikke er fjernet effektivt fra arbejdspladserne (j.nr og ). Sag nr. 7 Hjemvisning af påbud om et tilstrækkeligt antal flugtveje Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om et tilstrækkeligt antal flugtveje, idet sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse, da det ikke var oplyst, hvor langt fra bygningerne til en tilstrækkelig sikkerhedszone og det omkringliggende hegn, og at det af sagens oplysninger fremgik, at der er 2 porte, men ikke om begge porte kan anses som flugtvej. Arbejdstilsynet havde i forbindelse med godkendelse af en virksomheds sikkerhedsrapport efter reglerne om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer truffet afgørelse om, at virksomheden skulle sikre et tilstrækkeligt antal flugtveje af en udformning og placering, at alle på arbejdsstedet kan komme i sikkerhed til et sikkerhedsområde. Nødudgange eller porte skal kunne åbne i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle eller andet værktøj. I sagen var oplyst, at de ansattes vej til en sikkerhedszone i tilfælde af eksplosion eller brand var gennem et hegn, og at dette hegn kun kunne passeres ved brug af værktøj. Det fremgår af 42, i arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal være indrettet således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af 16, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, at der afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt, skal være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller et sikkerhedsområde. Det fremgår af 16, stk. 2, i samme bekendtgørelse, at såfremt det af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller porte åbne i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle og må ikke være forsynet med skydeog drejedøre. Det fremgår af 1, i bekendtgørelsen om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer, at bekendtgørelsen gælder for arbejde i alle virksomheder uanset om der er ansatte, og hvor farlige stoffer forekommer eller kan dannes i mængder, der er anført i bekendtgørelsens bilag. 9

10 Det fremgår af 5, i samme bekendtgørelse, at virksomheder omfattet af bekendtgørelsen skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge større uheld og begrænsning af eventuelle følger heraf. Det fremgår af 10, i samme bekendtgørelse, at virksomheder, der efter bekendtgørelsens bilag er kolonne 3 virksomhed skal udarbejde en sikkerhedsrapport. Et enigt nævn hjemviste sagen til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, idet nævnet ikke fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var oplyst, hvor langt fra bygningerne, der er til en tilstrækkelig sikkerhedszone og det omkringliggende hegn, og at det af afgørelsens begrundelse fremgår, at det kun var muligt at flygte gennem hovedporten, mens det af sagens oplysninger i øvrigt fremgik, at der er 2 porte, men ikke om begge porte kan anses som flugtvej (j.nr ). Sag nr. 8 Ophævelse af påbud om risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbud om stor arbejdsmængde og tidspres, idet de forhold, som Arbejdstilsynet havde konstateret ved tilsynsbesøg i 2010 ikke i sig selv medførte risiko for forringelse af de ansattes fysiske og psykiske sundhed, og idet de ansattes repræsentant havde oplyst, at arbejdsmiljøet i afdelingen i dag var acceptabelt, blandt andet på grund af ændringer af interne prioriteringer. Arbejdstilsynet havde i 2009 besøgt en afdeling i en offentlig institution og havde truffet afgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, og at virksomheden skulle lave en tids- og handlingsplan. Ved opfølgningsbesøg i 2010 vurderede Arbejdstilsynet, at forholdene ikke var ændret i tilstrækkelig grad og traf afgørelse om, at virksomheden skulle forebygge psykiske belastninger vedrørende stor arbejdsmængde og tidspres og påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå sig med at efterkomme påbuddet. Det fremgår af 4, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at planlægningen skal ske under hensynstagen til de forebyggelsesprincipper, som fremgår af bekendtgørelsens bilag. Det fremgår af 7, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet. 10

11 Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede begge påbud, idet et flertal af nævnets medlemmer vurderede, at de forhold, som Arbejdstilsynet havde konstateret ved tilsynsbesøg i 2010 ikke i sig selv medførte risiko for forringelse af de ansattes fysiske og psykiske sundhed og bemærkede, at de ansattes repræsentant blandt andet havde oplyst, at arbejdsmiljøet i afdelingen i dag var acceptabelt, blandt andet på grund af ændringer af interne prioriteringer. Mindretalsudtalelse Et mindretal bestående af 5 medlemmer af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer fandt, at der er grundlag for at fastholde påbuddet. Mindretallet fandt det dokumenteret, at der var problemer i forbindelse med begge de afgørelser, der blev afgivet i 2009 og i 2010, og at det forhold, at afdelingen og arbejdsmiljørepræsentanten senere har oplyst, at forholdene er ændret, ikke kan inddrages i vurderingen af sagen (j.nr og ). Nyhedsbreve fra Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK) kan findes på Arbejdsmiljøklagenævnets hjemmeside under læs afgørelser fra AMK. Dette nyhedsbrev er udgivet af Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat. Ansvarlig for nyhedsbrevet er chefkonsulent Erik Pohl, direkte tlf