Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten

Transkript

1 Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel [email protected] Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ændring af sundhedslven. Lvændringen differentierer behandlingsfristen g indfører en ret til hurtig udredning. Akutte patienter, psykiatriske patienter g patienter, der er i pakkefrløb eller er mfattet af lven m maksimale ventetider fr livstruende sygdm, er ikke mfattet af lvændringen. Med aftale m reginernes øknmi fr 2014 er der enighed m, at udrednings- g behandlingsretten gså skal indføres i psykiatrien. Rettighederne indføres i periden i t faser: Fase 1: 1. september 2014 indføres - fr såvel børn g unge sm fr vksne - en udredningsret på 2 måneder samt en differentieret behandlingsret (1 måned ved alvrlig sygdm g 2 måneder ved mindre alvrlig sygdm). Fase 2: 1. september 2015 sker den endelige udmøntning af den fulde udrednings- g behandlingsret i psykiatrien, hvrefter udredningsretten gælder inden fr en måned. Dat Line Grann Overby Tel [email protected] Side 1 Når udredningsretten træder i kraft d. 1. september 2013, har hspitalet en måned til at udrede patienten. Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden fr en måned, skal patienten mdtage en udredningsplan. Udredningsplanen skal indehlde plysninger m indhldet i de næste undersøgelser samt tid g sted fr disse, eller ved uklarhed m det videre frløb, sm minimum tid g sted fr den næste undersøgelse i frløbet. Patienter henvist til udredning er ikke mfattet af retten til udvidet frit sygehusvalg, men reginerne har pligt til at søge at tilvejebringe kapacitet hertil. Med lven gives hspitalerne ansvaret fr krdineringen af patienternes samlede udredningsfrløb på hspitalet. Det betyder, at en patient, sm henvist fra praksissektren til et udredningsfrløb i hspitalsregi, ikke skal sendes tilbage til egen læge, før den samlede udredning er afsluttet. Det bliver således hspitalets ansvar, at der efter undersøgelse på en

2 afdeling tages stilling til patientens videre frløb, g at patienten eventuelt sendes videre til undersøgelse på en anden afdeling. I frbindelse med udredningsretten skelnes der mellem henvisninger til diagnstisk undersøgelse g udredning. Den praktiserende læge kan henvise en patient til en diagnstisk undersøgelse til brug fr udredning i eget regi. Patienter, der er henvist til en diagnstisk undersøgelse, skal fra 1. januar 2013 tilbydes en tid inden fr 1 måned. Hvis den diagnstiske undersøgelse ikke kan fretages inden fr 1 måned, har patienten ret til udvidet frit valg. I frbindelse med frberedelserne til at udredningsretten træder i kraft, er der dukket en række spørgsmål p, sm der skal findes svar på. Spørgsmål g svar m udredningsretten Neden fr fremgår spørgsmålene grupperet i tre kategrier: 1. Spørgsmål, administratinen har fundet svar på i bekendtgørelsen eller i svar på spørgsmål stillet til ministeren. 2. Spørgsmål, hvr administratinen på baggrund af drøftelser i regi af Danske Reginer g sammen med hspitalerne har udarbejdet et svar, der vil lægge til grund fr en fælles linje i Regin Midtjylland g helst gså på landsplan. Der sker frtsat en justering af ngle af disse svar. 3. Spørgsmål, sm endnu ikke er afklaret. 1. Spørgsmål, der er fundet svar på Hvrdan håndteres det, hvis en patient af kapacitetsmæssige årsager ikke kan udredes inden fr 30 dage? Flketingets Sundheds- g Frebyggelsesudvalg har spurgt ministeren, m kapacitetsmæssige hensyn falder ind under betegnelsen "fagligt muligt" fr en regin, g dermed kan bruges sm årsag til ikke at udrede en persn inden fr 30 dage. Ministeren svarede følgende: Kapacitetsmæssige udfrdringer af den art, sm kan løses ved at henvise til andre ffentlige eller private sygehuse, er ikke en faglig grund, sm kan begrunde, at udredningsfristen ikke pfyldes. Derimd kan det ikke udelukkes, at mangel på en meget speciel ressurce, f.eks. en særligt sjælden ekspertise, sm reginen allerede i fuldt mfang anvender, g sm det ikke er realistisk muligt fr reginen at købe sig til, kan udgøre en gyldig faglig grund til, at retten til hurtig udredning inden fr 30 dageikke kan verhldes. Skal patienter, der af kapacitetsmæssige årsager eller andre grunde ikke kan udredes inden fr 30 dage, have en udredningsplan? Patienter, sm ikke kan udredes inden fr 30 dage af faglige årsager, skal sm nævnt have en udredningsplan. Det gør sig gså gældende, hvis patienten ikke kan udredes inden fr 30 dage af kapacitetsmæssige årsager. Det ændrer dg ikke på, at hspitalerne har pligt til at udrede patienterne inden fr 30 dage, hvis det er fagligt muligt, g det skal derfr bemærkes, at udredningsretten ikke er pfyldt, hvis patienten får en udredningsplan på grund af kapacitetsprblemer, jf. ministerens svar venfr. Side 2

3 Det er altså både patienter, sm ikke kan udredes inden fr 30 dage af faglige grunde, g patienter sm ikke kan udredes inden fr 30 dage af andre årsager, der skal have en udredningsplan. Der er dg frskel på, m udarbejdelse af en udredningsplan betyder, at udredingsretten er pfyldt. Nedenfr gennemgås situatiner, hvr patienten skal have en udredningsplan, g hvr udredningsretten er henhldsvis pfyldt g ikke pfyldt. Situatiner hvr patienten skal have en udredningsplan, g udredningsretten er pfyldt: Hvis patienten ikke kan udredes inden fr 30 dage af faglige årsager Hvis patienten ikke kan udredes inden fr 30 dage g tilbydes mvisitering, men afslår tilbuddet Situatiner hvr patienten skal have en udredningsplan, g udredningsretten ikke er pfyldt: Hvis patienten ikke kan udredes af kapacitetsmæssige årsager Hvis der på hspitalet er sket en fejl i planlægningen af udredningsfrløbet, sm medfører, at patienten ikke kan udredes inden fr 30 dage Hvad skal udredningsplanen indehlde? Jf. svar fra ministeren skal en udredningsplan skal sm minimum indehlde plysninger m tid g sted fr de frventede kmmende undersøgelser i et udredningsfrløb. Hvis det f.eks. er klart, at patienten skal gennemgå tre yderligere undersøgelser, så vil dette skulle indgå i udredningsplanen. I situatiner, hvr det kun er muligt at træffe beslutning m den næste undersøgelse i udredningsfrløbet, f.eks. hvis patientens symptmer er meget uspecifikke, så skal udredningsplanen indehlde infrmatin m denne (tid g sted) næste undersøgelse. Hvrdan defineres behandling start? Jf. bekendtgørelsen starter tidsfristen fr behandling den dag, hvr patienten er udredt. I de tilfælde, hvr patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra henvisningsdaten. Hvrnår skal udredning senest være afsluttet i de tilfælde, hvr det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden fr 30 dage? Jf. svar fra ministeren er der ikke fastsat en frist. Frafalder patientens ret til udredning inden fr 30 dage, hvis patienten takker nej til et andet tilbud? Af bekendtgørelsen fremgår det, at perider, hvr udredningen udsættes efter patienten ønske, ikke medregnes i fristen på 30 dage. Af et svar fra ministerens fremgår det desuden, at patienter sm afslår et andet tilbud, har ret til en udredningsplan. Side 3

4 2. Spørgsmål, hvr administratinen har udarbejdet svar på baggrund af drøftelser i regi af Danske Reginer g sammen med hspitalerne. Der arbejdes løbende på yderligere afklaring g herunder på en fælles linje på tværs af hspitalerne. Hvrdan defineres udredning slut? Udredningen er afsluttet, når der er truffet en lægefaglig beslutning m, hvilken initial behandling, der kan tilbydes (hvis ikke mistanke m sygdm afkræftes). Hvilke patienter kan henvises direkte til behandling? Det vil være en faglig vurdering fretaget af den visiterende læge, hvrvidt patienten kan gå direkte i behandling. I tilfælde af at patienten visiteres direkte til behandling, vil der fte være behv fr en frundersøgelse. Denne undersøgelse vil have til frmål at tage stilling til g planlægge behandlingen, g vil derfr ikke have karakter af diagnsticering eller udredning, men vil derimd være en del af behandlingsfrløbet. Hvrdan håndteres det, hvis der i udredningsfrløbet pstår mistanke m en anden lidelse, uden relatin til henvisningen? Såfremt der i frbindelse med en udredning findes mistanke m en anden lidelse uden relatin til henvisningen, skal patientens egen læge rienteres m dette, med henblik på aftale m at udredningen af denne lidelse starter enten i almen praksis eller hspitalet. Hvrdan håndteres krnikere/hvrnår kmmer de i et nyt udredningsfrløb? Udredningsretten gælder fr nyhenviste patienter. Følgelig vil patienten i et krnikerfrløb få en frnyet ret til udredning inden fr en måned, hvis der i frløbet ptræder nget, sm kan give mistanke m andre diagnser end den/de allerede kendte. Hvilke frmelle knsekvenser har det, hvis udredningsretten ikke verhldes? Patienten kan klage til Patientmbuddet hvis reginen ikke har pfyldt sin frpligtelse. Patienten har dg ikke ret til erstatning, men det kster knap at behandle en mbudsklage. 3. Spørgsmål, hvr der ikke er fundet svar. Hvis en udredning er endt med en frkert knklusin, skal patienten så, når det pdages, påbegynde en ny udredningsperide? Administratinen er ved at afklare dette spørgsmål med Danske Reginer. Hvis en patient beder m en secnd pinin efter udredning, medfører det så en ny ret til udredning inden fr en måned, eller er det udsættelse efter patientens ønske? Der må frmentlig være tale m udsættelse efter patientens eget ønske. Er der patientgrupper, sm ikke er mfattet af udredningsretten? Psykiatriske patienter, akutte patienter g patienter mfattet af bekendtgørelse af livstruende sygdmme er ikke mfattet af lvændringen. Hvrvidt de patientgrupper, sm ikke er mfattet af udvidet frit valg, ikke er mfattet af udredningsretten er uklart. Undtagelser fra lven m udvidet frit valg: rgantransplantatin Side 4

5 sterilisatin fertilitetsbehandling refertilisatinsbehandling høreapparatbehandling ksmetisk behandling kønsskifteperatin phld på reknvalescenthjem frskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling Danske Reginer vil afklare dette spørgsmål med ministeriet. Er henviste patienter uden klinisk indikatin på en sygdm, g hvr den praktiserende læge således umiddelbart ikke har mistanke m sygdm, mfattet af udredningsretten? Eksempel på mammgrafi: Et hspital plyser, at alle patienter med klinisk indikatin bliver varetaget hurtigt g efter gældende retningslinjer. Patienter, hvr lægen umiddelbart ikke har mistanke m brystkræft, får imidlertid en ventetid på p til 30 uger. Administratinen er ved at afklare dette spørgsmål med Danske Reginer. Side 5