Notat om den siddende patientbefordring

Transkript

1 Område: Sundhedsmrådet Afdeling: Planlægning g Udvikling Jurnal nr.: Dat: 05. februar 2015 Udarbejdet af: Frank Rejnhlt E mail: [email protected] Telefn: Ntat m den siddende patientbefrdring Baggrund Der har været en række henvendelser til reginen i frm af læserbreve, direkte henvendelser med mere mkring reglerne fr den siddende patientbefrdring, hvr brgere g patienter har haft vanskeligt ved at frstå, hvrfr de ikke kan få kørsel til behandling på sygehusene. Området administreres fra reginens kørselskntrer/øknmiafdelinger samt sundhedsstaben g bærer præg af at være et mråde med et meget kmplekst regelsæt. Området administreres efter reginsrådsbeslutning efter minimumsbestemmelserne i lvgivningen. Her har reginen dg en række undtagelser, hvr patienterne kan få kørsel den seneste indførte undtagelse er kørsel i frbindelse med udredningsretten. Dette giver anledning til mange henvendelser g man må frvente at antallet af henvendelser vil stiger fremver. Dette særligt set i lyset af indførelsen af reginale garantiklinikker, hvr patienter, der er viderehenvist til udredning, vil få ret til befrdring i frbindelse med deres udredning men ikke til den efterfølgende behandling, hvr der vil være tale m frit valg. Dette ntat indehlder en redegørelse fr reglerne på mrådet, herunder med særlig fkus på visitatinspraksis, regler fr ledsagelse, kørsel af patienter fra grænsemråder med mere. Ntatet gennemgår reginens praksis på mrådet med afsæt i en række knkrete cases, hvr der har været tvivl m regelsættet. Fakta mkring den siddende befrdring Det er trafikselskaberne, der via Flextrafik kører patienter til g fra sygehusbehandling i Regin Syddanmark. I 2014 kørte reginen knap ture i alt. Heraf var knap ledsagere i transprtrdningen. I 2013 var der på reginens sygehuse (eksklusiv Friklinikken i Give) ca. 1,7 mi. ambulante besøg g ca indlæggelser. Reginen brugte i 2014 ca. 165 mi. kr. på den siddende befrdring g ca. 65 mi. kr. på befrdringsgdtgørelse. I 2013 havde reginen ca.150 fficielle klager i behandlet i Patientmbuddet. I 2014 er antallet steget til knap 200 klager. Herudver er der en ikke ubetydelig mængde henvendelser/klager til kørselskntrerne, reginens sundhedsstab g diverse medier. Antallet af disse kan ikke umiddelbart pgøres. Overrdnede gældende regler Patientbefrdring g gdtgørelse er reguleret efter sundhedslven. Sm hvedregel skal en patient selv sørge fr at kmme til g fra sygehuset. En patient kan have ret til siddende transprt, hvis patienten enten er pensinist eller har mere end 50 km til sygehuset. Samtidig skal der være en sundhedsfaglig vurdering af, at patienten grundet helbredstilstand, ikke kan benytte sig af ffentlig transprt. Patienter, der er berettigede til transprt, kan køre med reginens kørselsrdning. Hvis patienten er gangbesværet eller lignende, kan rejsen bestilles sm en såkaldt servicerejse. Her hjælper chaufføren patienten med at blive ledsaget til g fra hjemmet/afdelingen. Plitiske rienteringer g beslutninger vedr. den siddende befrdring Ændring af leverandør

2 Til g med maj 2012 udførtes den siddende befrdring af taxaselskaberne hvr reginen skiftede leverandør til Flextrafik beslutningen blev truffet på et reginsrådsmøde i juni Sundhedsudvalget fik i juni g august 2012 en status på mlægningen fr den siddende befrdring g i april 2013 mdtg reginsrådet en status på mrådet. I april 2014 blev der givet en generel rientering m siddende befrdring til Præhspitaludvalget, da den siddende befrdring skiftede udvalg hertil fra Sundhedsudvalget. Ændring af visitatinspraksis Indtil maj 2012 kunne patienter, der pfyldte betingelserne venfr, frit vælge mellem reginens sygehuse g få transprt til behandlingen. I frbindelse med budgetbehandlingen i ktber 2011 af Budget 2012 besluttede reginsrådet at ændre visitatinspraksis fr den siddende befrdring, så patienter fremver kun kan få transprt ifølge bekendtgørelsens minimumsbestemmelser det vil sige til det nærmeste sygehus, hvr patienten kan få behandling. Sundhedsudvalget blev rienteret på møde i januar 2012 m nedenstående kmmunepdeling. Øvrige rienteringer Sundheds g senest Præhspitaludvalget mdtager løbende rienteringer m reginens verhldelse af servicemål fr siddende befrdring g seneste rientering blev givet i september Herudver er der givet plitisk rientering m Ærø, ret til befrdring ved udredningsretten med mere. Reginens visitatinspraksis Patienter visiteres med udgangspunkt i patientens bpælskmmune, således at reginsrådets visitatinspraksis fr den enkelte patient er den sygehusenhed sm gegrafisk ligger i mrådet under frsætning af, at sygehuset har den pågældende funktin. Der pereres med følgende kmmunepdeling: Sygehus Sønderjylland: Tønder, Aabenraa, Sønderbrg g Haderslev Kmmune Sygehus Lillebælt: Klding, Vejle, Fredericia g Middelfart Kmmune Sydvestjysk Sygehus: Varde, Esbjerg, Fanø, Vejen g Billund Kmmune Odense Universitetshspital Kmmuner på Fyn ekskl. Middelfart By. Med afsæt i denne afgrænsning betyder det, at hvis man sm patient har bpæl i en af vennævnte kmmuner g henvises til et sygehus placeret i det ptagsmæssige mråde, er patienten berettiget til befrdring/gdtgørelse, hvis betingelserne i Sundhedslven er pfyldt. Hvis man henvises til /vælger et sygehus uden fr sit ptagsmæssige mråde i reginen, sm ligger tættere på ens bpæl, end det sygehus man kunne være henvist til (hører til), får man gså transprt/gdtgørelse til det valgte sygehus, hvis man pfylder betingelserne i Sundhedslven. Hvis patienten eksempelvis br i Billund By g henvises til Vejle Sygehus, vil patienten være Side 2 af 5

3 berettiget, da patienten har krtere afstand til Vejle Sygehus end Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, sm patienten ptagsmæssigt hører til. Hvis patienten vælger et sygehus udenfr sit gegrafiske mråde sm ligger længere væk fra bpælen end det sygehus, man kunne være henvist til, er der tale m frit sygehusvalg g der vil sm udgangspunkt alene kunne gives befrdringsgdtgørelse svarende til billigste frsvarlige transprtmiddel til nærmeste sygehus i det gegrafiske mråde Hvis man ikke har behandlingsfunktinen på sygehuset i det gegrafiske mråde (specialiserede funktiner g enkelte hvedfunktiner (øjne g arbejdsmedicin)) vil reginsrådets visitatinspraksis være nærmeste behandlingssted. Patienter fra grænsemråder mellem sygehuse Sm udgangspunkt visiteres patienter til det sygehus man ptagsmæssigt hører til, jævnfør frrige afsnit. Dg er der en række patienter, bsiddende i eksempelsvis Rødding eller Billund, der har nærmere til andre sygehuse, end dem de hører til rent ptagsmæssigt. Rødding ligger i Vejen Kmmune g hører til Sydvestjysk Sygehus, men Rødding brgere har haft krtere til Haderslev Sygehus (der nu er lukket) g gså til Klding Sygehus. Derfr er de berettiget til transprt til Klding fr uden sygehusene i Sydvestjysk Sygehus. Reginen har mdtaget en henvendelse fra Rødding Lægehus, hvr man kmmer med en række eksempler på brgere, der rammes af venstående praksis. Fælles fr hvedparten af hændelserne er, at patienten fra Rødding indlægges akut i Klding eller Aabenraa g så indkaldes efterfølgende til behandling på et andet sygehus under sygehusenheden. Eksempelvis bliver en patient indlagt akut i Klding med nyrebækkenbetændelse. Patienten bliver efterfølgende indkaldt behandling på urlgisk ambulatrium i Fredericia, da denne hører under Sygehus Lillebælt. Patienten er berettiget til behandling i Klding, men ikke i Fredericia, da sygehuset her er længere væk end Esbjerg Sygehus, sm patienten ptagsmæssigt hører til. Det samme er tilfældet med en ældre kvinde, der indlægges akut i Aabenraa efter et fald i hjemmet. Hun udskrives til pfølgning på geriatrisk afdeling i Sønderbrg. Patienten er efter reglerne berettiget til Aabenraa, men ikke Sønderbrg, da dette er længere væk end Esbjerg. Et sidste eksempel er en patient, der indlægges akut med blødning fra tarmen. Man mistænker cancer g udskriver til pfølgning i Vejle. Patienten er berettiget til Klding men da der er krtere til Esbjerg vil behandlingen i Vejle blive betragtet sm frit valg g patienten er ikke berettiget til kørsel i Vejle. Eksemplerne venfr viser, at det kan være et generelt prblem når patienter indlægges akut til behandling på de nærmeste sygehuse g de akutte sygehuse så efterfølgende udskriver til behandling/pfølgning på afdelinger i eget regi. Dermed mister patienten retten til transprt, da der ikke længere er krtere til den afdeling, patienten henvises til. På den baggrund vil reginen ændre sin praksis så patienter fra grænsemråder ikke fanges i, at sygehusenhederne i dag er specialiserede enheder, der placerer funktiner på de enkelte matrikler. Side 3 af 5

4 Ændringen vil bestå i følgende: En patient er berettiget til transprt g kan dermed kmme til behandling på sygehusenheden i sit ptagemråde, der er defineret ud fra, hvilken kmmune patienten br i. Patienten er gså berettiget til at få transprt til en anden sygehusenhed, da denne ligger tættere på patientens bpæl end sygehusenheden i ptagemrådet. Patienten vil så være berettiget til at få transprt til hele behandlingen fr sin sygdm, uanset at behandlingen fregår på flere matrikler i sygehusenheden. Sm eksempel kan man tage en patient fra Rødding, sm er berettiget til transprt. Vedkmmende vælger at blive pereret fr brystkræft i Aabenraa g efterfølgende henvises patienten til kembehandling i Sønderbrg. Patienten er berettiget til Aabenraa, da sygehusenheden ligger tættere patientens bpæl end Esbjerg, der ellers er patientens ptagesygehusenhed. Patienten er gså berettiget til transprt til behandlingen i Sønderbrg, da dette sygehus er under samme sygehusenhed sm Aabenraa g patienten behandles fr den samme sygdm. Et andet eksempel er en patient fra Rødding, der indlægges akut i FAM i Klding med nyrebækkenbetændelse g bagefter henvises til Fredericia. Her vil patienten gså være berettiget, da der er tale m behandling fr den samme sygdm på frskellige matrikler i den samme sygehusenhed. Ledsagelse eller ej Hvis en patient, der er berettiget til transprt, har behv fr at få en ledsager med, kan en ledsager kmme med i taxaen, hvis afdelingen vurderer det er nødvendigt af hensyn til patientens alder eller helbredstilstand. Det kan fr eksempel være børn under 16 år, patienter, der skal til en svær samtale på afdelingen, demente med behv fr ledsagelse eller øvrige patienter, der ikke kan tage vare på sig selv under transprten (g hvr det ikke er muligt fr chaufføren at bistå med hjælp). Der har været nævnt eksempler i pressen, hvr en patient afhentes i en tm taxa g køres til hjemmet. Her har den pårørende svært ved at frstå at man ikke kan køre med hjem i bilen. Isleret set kan det virke underligt, når der ser ud til at være plads i bilen, men hvis alle patienter, der er berettiget til en kørsel gså skal have en ledsager med, vil det øge antallet af kørsler betragteligt g dermed gså udgifterne til rdningen. Desuden kan bilen undervejs samle andre patienter/brgere p, da taxaens tur planlægges løbende. Det skal understreger at patienter kan få ledsagere med i vgnen såfremt at afdelingen vurderer at der er nødvendigt g der køres dagligt mange patienter, der har ledsagere med i reginens kørselsrdning. I 2014 er der medbragt ca ledsagere i reginens kørselsrdning. En brger har i et læserbrev undret sig ver, at vedkmmendes mand ikke kan få en ledsager med under transprten på trds af, at afdelingen har pfrdret patienten til at tage en pårørende med til at hjælpe sig med den persnlige pleje. Afdelingen har i et indkaldelsesbrev skrevet, at man ikke har de nødvendige ressurcer til at hjælpe patienten med den persnlige pleje. Endvidere har man skrevet, at ledsageren ikke vil være berettiget til transprt. Det skal i den frbindelse understreges, at afdelingen altid har ansvaret fr patienten, herunder gså mkring den persnlige pleje. Dette ansvar er blevet understreget ver fr den relevante afdeling. Det skal gså understreges, sm nævnt venfr, at en patient kan få en ledsager med, hvis det sundhedsfagligt vurderes at være nødvendigt fr behandlingen g ikke fr at varetage en afdelings pgaver med eksempelsvis persnlig pleje. Side 4 af 5

5 Øvrige frhld Kørsel i frbindelse med udredningsretten Patienter, der vælger at blive viderehenvist til et andet ffentligt sygehus eller privat sygehus frdi det prindelige sygehus ikke har mulighed fr at en udredning inden fr 30 dage, kan have ret til transprt eller befrdringsgdtgørelse fra deres bpæl til det sygehus, sm de viderehenvises til. Det kræver dg at patienten pfylder betingelserne fr transprt/befrdring nævnt venfr. Hvis patienten efterfølgende vælger at blive behandlet på det udredende sygehus, så vil der være tale m frit sygehusvalg g patienten vil ikke være berettiget til transprt/gdtgørelse hertil. Hvis man ikke br i nærheden af ffentlig transprt Alene det frhld, at patienter ikke br i nærheden af ffentlige transprtmidler, berettiger i sig selv ikke til transprt. Det er sm hvedregel patientens eget ansvar at transprtere sig til det ffentlige transprtmiddel, der kan benyttes. Br en patient eksempelvis fem kilmeter fra nærmeste busstppested berettiger det alene ikke til transprt. Hvis man ikke kan nå frem til behandlingen med ffentlig transprt Patientmbuddet har fastlagt en praksis m at det skal være praktisk muligt at nå frem til behandlingen. Reginen har derfr den praksis, at skal det være muligt fr patienten at benytte sig af ffentlige transprtmidler fr at kunne nå at kmme til behandling på sygehuset uden at skulle afsted m natten eller dagen før. Det er en vurdering, der fretages knkret fra sag til sag af kørselskntret. Hvis en eksempelvis patient fra Esbjerg, der kan tage tget eller bussen, skal p midt m natten fr at kunne kmme til behandling på OUH kl. 7 m mrgenen, så vil patienten blive tilbudt en kørsel med reginens transprtrdning i stedet fr at skulle benytte sig af ffentlig transprt. Side 5 af 5