Specialevejledning for arbejdsmedicin

Transkript

1 j.nr /14 Specialevejledning fr arbejdsmedicin Specialevejledningen indehlder en krt beskrivelse af hvedpgaverne i specialet samt den faglige g rganisatriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger s anbefalinger til hvedfunktinsniveauet. De gdkendte regins- g højt specialiserede funktiner, herunder krav g placeringer, fremgår bagerst i specialevejledningen. Eventuelle udviklingsfunktiner er desuden beskrevet sidst i specialevejledningen. Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-pst specialeplanlaegning@sst.dk Specialebeskrivelse Arbejdsmedicin mfatter diagnstik af arbejds- g miljø relaterede sygdmme hs persner g persngrupper samt rådgivning g vejledning af patienter, andre lægelige specialer, arbejdstilsyn, arbejdsskadestyrelse, virksmheder g andre vedrørende arbejds- g miljømedicinske spørgsmål. Det er arbejdsmedicinens hvedpgave, at bidrage til frebyggelsen af arbejds- g miljørelaterede sygdmme. Karakteristisk fr specialet er en integreret anvendelse af ekspertise m ekspneringer på arbejdspladser g i miljøet samt lægefaglig, tksiklgisk, epidemilgisk g samfundsvidenskabelig viden. Hvedpgaver I arbejdsmedicin er der følgende hvedpgaver: Klinisk arbejde, herunder diagnstik af arbejds- g miljø relaterede sygdmme hs persner g persngrupper, særligt indenfr følgende sygdmsmråder: Muskulskeletale sygdmme (40%), psykiske lidelser (10-20%), hud- g luftvejssygdmme (15%), kræftsygdmme (5%) g reprduktin (5%). Dertil kmmer bidrag til erhvervsevnevurdering g arbejdsfasthldelse. Der fregår generelt ikke sygdmsbehandling ved de arbejdsmedicinske klinikker Frskning, udvikling g uddannelse Rådgivning g frmidling

2 Frhld af betydning fr specialeplanlægning Der er en arbejdsmedicinsk klinik i hvert af de tidligere amter fraset Brnhlms Amt. Knap patienter blev i 2007 henvist til klinikkerne. Patientfrløbene varierer i mfang g varighed, men hvedparten af patienterne ses kun en enkelt gang. Den arbejdsmedicinske udredning g rådgivning frudsætter tæt samarbejde med en række kliniske specialer med hved- eller reginsfunktiner. Ekspnerings- g årsagsvurderingen er en arbejdsmedicinsk specialistpgave, hvri der indgår faktuel viden m sygdm g sygdms relatin til arbejdsmiljøpåvirkninger, et mfattende kendskab til danske arbejdspladser samt skøn baseret på den faktuelle viden g erfaring. Dertil kmmer behvet fr samarbejde med universitets- g sektrfrskningsinstitutter. Samtidig frudsætter arbejdsmedicinsk metde g praksis tilknytning til stabile frskningsmiljøer blandt andet inden fr det epidemilgiske mråde. Side 2 Arbejdsmedicinske undersøgelser fretages hyppigt i samarbejde med andre kliniske lægelige specialer, fx rtpædisk kirurgi, intern medicin: lungemedicin, intern medicin: reumatlgi g neurlgi. Ngle sygdmsgrupper udredes primært i arbejdsmedicinsk regi (fx vibratinsinducerede nerve- g karskader, indeklimarelaterede symptmer g hjerneskade sm følge af udsættelse fr rganiske pløsningsmidler). Andre sygdmsgrupper udredes udelukkende af andre specialer, fx kræftsygdmme, høreskader g infektinssygdmme. I frbindelse med arbejdsmedicinsk udredning anvendes billeddiagnstiske, klinisk fysilgiske, neurfysilgiske g bikemiske undersøgelser. Desuden er samarbejde herunder tværfaglige kliniske knferencer - med specialfunktiner en frudsætning fr kvalificeret arbejdsmedicinsk udredning g vurdering. Adgang til pslag i særlige databaser indehldende bl.a. tksiklgiske data er et uundværligt supplement i mange arbejdsmedicinske udredninger. Ikke sjældent må der laves en egentlig kritisk litteraturgennemgang i frbindelse med en arbejdsmedicinsk udredning, herunder gså gennemgang af anden litteratur end gængs medicinsk litteratur, f.eks. prduktbeskrivelser g factsheets. Det frudses, at kravene til udvikling g dkumentatin på højt specialiseret niveau vil stige i takt med den øgede specialisering inden fr sundhedsvæsenet sm helhed samt stigende krav m evidensbaserede tiltag, gså inden fr frebyggelsesmrådet. Særligt inden fr arbejdsbetingede luftvejssygdmme g muskulskeletale sygdmme er der kmmet frbedrede specialiserede målemetder, der kan medvirke til mere præcis diagnstik g vurdering af årsagssammenhænge. Teknlgisk er specialets eget behv i øvrigt begrænset til udstyr til arbejdspladsundersøgelser samt basale undersøgelsesfaciliteter incl. udstyr til måling af lungefunktin, adgang til søgning g indhentning af faglitteratur samt cmputerfaciliteter til dkumentatinssøgning i databaser.

3 Tksiklgiske vurderinger i frbindelse med blandt andet kræftsygdmme g reprduktinsfrstyrrelser frudsætter i stigende mfang specialiserede kmpetencer. Der frventes i de kmmende år et øget behv fr arbejdsmedicinske ydelser. Andelen af patienter, der er henvist til de arbejdsmedicinske afdelinger med psyksciale prblemstillinger, er i løbet af de seneste år frdblet g udgør ved ngle afdelinger mkring % af alle henvisninger. Der er i frbindelse hermed et øget behv fr samarbejde med psykiatrisk ekspertise. I ngle kmmuner g reginer er ligeledes set en vækst i den scialmedicinske indsats i relatin til de sciale myndigheders håndtering af sygedagpenge-, revaliderings- g pensinssager, hvilket medfører et stadig stigende samarbejde mellem arbejdsmedicin frankret i sygehusvæsenet, g scialmedicin frankret i scialvæsenet. Side 3 Frskningen frventes i stigende mfang at integreres i større strategiske flerårige frskningsprgrammer g i stigende mfang sm led i internatinalt samarbejde. Der er stigende efterspørgsel fra Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet, myndigheder g rganisatiner fr dkumentatin g frtlkning af aktuel viden m sammenhænge mellem påvirkninger g sygdmme. Arbejdsmedicinske sager rejses i stigende mfang i medierne g medfører behv fr udvikling af fælles kmmunikatinsstrategier. Den faglige tilrettelæggelse g rganisering af arbejdsmedicin Specialevejledningen tager afsæt i specialerapprten fr arbejdsmedicin, sm er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra reginerne, det videnskabelige selskab g de relevante faglige selskaber. I frbindelse hermed er der fretaget søgning på litteratur, sm beskriver rganisering af arbejdsmedicin. Det har imidlertid generelt været vanskeligt at finde litteratur med relevans fr rganisering af arbejdsmedicin, g derfr er det kun inddraget i begrænset mfang i specialegennemgangen. Praksismrådet Den første vurdering af, m der kan være et arbejdsmæssigt aspekt i en sygdm, fretages af den praktiserende læge. Tilsvarende er det den praktiserende læge, der fretager den indledende vurdering af, m der er arbejdsmiljømæssige belastninger, der kan udgøre en risik fr en gravid kvinde eller hendes fster. Ved behv henviser den praktiserende læge til arbejdsmedicinsk vurdering. Den praktiserende læge er fte invlveret i erhvervsevnevurdering samt kntakten til kmmunen i arbejdsfasthldelsessager. Der er ingen aftalt specifik frdeling af pgaver mellem almen praksis g sygehusvæsenet. Der fregår ikke arbejdsmedicinsk udredning i speciallægepraksis fraset enkelte arbejdsmedicinske speciallæger, sm i privat regi varetager erhvervsevnevurdering, hvedsagelig fr kmmunerne.

4 Der er flere steder et samarbejde mellem den arbejdsmedicinske klinik g mrådets privatpraktiserende speciallæger ved udredningen af den enkelte patient. Det gælder særligt udredning af patienter med arbejdsrelaterede dermatlgiske sygdmme, hvr der henvises g knfereres gensidigt. Det kmmunale sundhedsvæsen Flere arbejds- g miljømedicinske klinikker udfører, gennem aftaler med kmmuner g/eller revalideringsinstitutiner, erhvervsevnevurderinger g arbejdsfasthldelsesaktiviteter. Side 4 Et klinisk samarbejde mellem arbejdsmedicin g scialmedicin m den enkelte patient er frmålstjenligt i de situatiner, hvr begge kmpetencer er repræsenteret i reginen. Kmmuner g reginer skal i medfør af Sundhedslven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre frpligtende krdinering g samarbejde på tværs af sektrer. Sundhedsaftalerne mfatter bligatriske samarbejdsmråder g samarbejdet mellem reginer g kmmuner vil således være nærmere beskrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden fr flere mråder end de bligatriske. Sygehusvæsenet Nedenfr beskrives anbefalinger til hvedfunktinsniveauet g krav til reginsfunktiner g højt specialiserede funktiner. De sygdmsgrupper/diagnser samt diagnstiske g behandlingsmæssige metder, der er reginsfunktiner eller højt specialiserede funktiner i specialet, plistes. Endvidere fremgår det, hvilke sygehuse der er gdkendt til varetagelse af funktinerne. Af hensyn til læsbarhed anvendes frkrtelser fr sygehusenes navne: AUH Århus Sygehus Århus Universitetshspital, Århus Sygehus AUH Aalbrg Sygehus Århus Universitetshspital, Aalbrg Sygehus RH Herning Reginshspitalet Herning frudsætter generelt et vist patientvlumen sm grundlag fr varetagelsen af en specifik specialfunktin. Ngle specialfunktiner minder imidlertid så meget m hinanden, at der kan pbygges specifik erfaring, der dækker på tværs af disse funktiner. I sådanne tilfælde vil det samlede vlumen fr disse funktiner indgå i vurderingen af den fremtidige varetagelse af funktinerne. Anbefalinger til hvedfunktinsniveau Hvedfunktinen i arbejdsmedicin bør samles på ét til t sygehuse i hver regin, hvr arbejdsmedicin kan have samarbejde med andre relevante specialer med regins- eller højtspecialiseret niveau (se nedenfr). Herigennem tilvejebringes tyngde i de faglige miljøer, sm kan sikre frtsat udvikling g service, samtidig med at ekspertisen sikres på hele det brede spektrum af arbejdsbetingede påvirkninger g sygdmme. Fælles fr de kliniske udredninger i arbejdsmedicin er, at det frudsætter et gennemarbejdet g pdateret instrukssystem fr de enkelte sygdmme eller

5 tilknytning til ARMONI Arbejdsmedicinsk Online Instruks. Arbejdsmedicinsk diagnstik g vurdering, herunder arbejdsevnevurdering, bør på hvedfunktinsniveau tilbydes inden fr følgende sygdmsmråder: Bevægeapparatlidelser, vervejende reginale smertetilstande i bevægeapparatet med eller uden degenerative frandringer såsm krniske nakke- skuldersmerter, skulderlidelser med affektin af skulderens seneplade (rtatr cuff), biceps senebetændelse, tennisalbue, glfalbue, håndledsseneskedebetændelse, vedvarende lændesmerter g diskusprlaps i lænden, slidgigt i hfte g knæ g sjældnere menisklidelse g lidelser i halshvirvelsøjlen Nn-maligne luftvejssygdmme, vervejende astma, høfeber, krnisk bstruktiv lungesygdm (KOL), asbestse g lungehindefrtykkelse (pleuraplaques) Hudsygdmme, vervejende tksisk g allergisk håndeksem Sygdmme i nervesystemet, vervejende entrapment-tilstande sm karpaltunnelsyndrm Hjertekar-sygdmme, vervejende udredning af arbejdsrelaterede årsager til frhøjet bldtryk g iskæmisk hjertesygdm (psyksciale belastninger, stress, støj, skiftarbejde) samt vibratinsinducerede hvide fingre. Funktinen frudsætter adgang til perifer bldtryksmåling inkl. kuldeprvkatin Psykiatriske lidelser, vervejende psttraumatisk stresssyndrm (PTSD), belastningsreaktiner g depressin g sjældnere reaktiv psykse. Hvedfunktinen frudsætter samarbejde med psykiatrisk g psyklgisk ekspertise Graviditet g fødsel, vervejende risikvurdering i frbindelse med arbejdsmæssige ekspneringer i graviditeten. Der frudsættes adgang til reprduktinstksiklgiske databaser Kræftsygdmme, vervejende lungekræft, lungehindekræft g brystkræft g sjældnere kræft i næse g bihuler, hudkræft, primær leverkræft, blærekræft g maligne bldsygdmme Andre tilstande, vervejende indeklimarelaterede symptmer, støjbetinget hørenedsættelse Side 5 Ved varetagelse af arbejdsmedicinske hvedfunktiner bør der være samarbejde med følgende specialer/funktiner: Ortpædisk kirurgi Intern medicin: reumatlgi Intern medicin: lungemedicin Dermat-venerlgi Neurlgi Neurfysilgi Diagnstisk radilgi Psykiatri Endvidere frudsættes mulighed fr neurpsyklgisk assistance i det mfang en sådan kmpetence ikke frefindes internt i afdelingen. Hvedfunktinen i arbejdsmedicin bør udver det kliniske arbejde rådgive g frmidle viden m risici fr g årsager til sygdm til virksmheder, myn-

6 digheder mv. Det anbefales, at den landsdækkende rådgivnings- g frmidlingspgaven løftes af et krdinerende netværk. Hvedfunktinen bør endvidere varetage dkumentatins-, udrednings- g frskningspgaver. Denne funktin frudsætter etablering af videnskabelige netværk såvel natinalt sm internatinalt. Krav til specialfunktinsniveau Reginsfunktiner De anbefalinger, sm er anført fr hvedfunktinsniveauet, gælder sm krav på reginsfunktinsniveauet. Derudver stilles der følgende krav til varetagelse af reginsfunktiner: Side 6 Ved varetagelse af reginsfunktiner i arbejdsmedicin skal der afhængigt af den enkelte funktin være samarbejde med følgende specialer/funktiner: Intern medicin: lungemedicin med mulighed fr indlæggelse g kntrl i sygehusafdeling Dermat-venerlgi med mulighed fr udførelse af diagnstiske lappetests udver standard tests Neurlgi med mulighed fr nerveledningsundersøgelse g hjernestammeaudimetri Diagnstisk radilgi med mulighed fr specialiserede billeddiagnstiske undersøgelser, herunder HRCT af lunger, MR af skulder g knæ samt MR g SPECT af cerebrum Følgende er reginsfunktiner: Kmplicerede arbejdsmedicinske undersøgelser (40-60 udredninger m året). En kmpliceret arbejdsmedicinsk undersøgelse er en udredning, hvis gennemførelse på tidssvarende fagligt niveau frudsætter at mindst én g ftest flere af følgende undersøgelser gennemføres: Dkumentatin af ekspnering ved inspektin, videptagelser med pmålinger eller målinger i miljøet eller af prøvemateriale psamlet i miljøet (kemiske frbindelser, fysiske g bimekaniske påvirkninger, mikrbilgiske undersøgelser) eller i bilgisk materiale (urin, serum, spyt, hår, semen) Specialiserede parakliniske undersøgelser, herunder mnitering af kliniske g bilgiske data samt prvkatinsundersøgelser Undersøgelser af persngrupper, virksmheder eller fag/brancher Bispebjerg Hspital, Køge Sygehus, Odense Universitetshspital, Esbjerg Sygehus, AUH Århus Sygehus, RH Herning (fraset specialiserede parakliniske undersøgelser g prvkatinsundersøgelser), AUH Aalbrg Sygehus Sygdmme, der skal arbejdsmedicinsk udredes på reginsfunktinsniveau, herunder:

7 Sjældne tilfælde af bevægeapparatlidelser, herunder kmplicerede vurderinger i relatin til ualmindelige degenerative eller inflammatriske sygdmme: Sjældne tilfælde af tksisk g allergisk håndeksem, nældefeber, ftdermatitis g maligne hudsygdmme Sjældnere bimekaniske eller tksiske påvirkninger af perifere nerver samt hjerneskader sm følge af udsættelse fr rganiske pløsningsmidler, bly, mangan, kviksølv eller andre sjældent frekmmende neurtksiske stffer: Sjældnere erhvervsrelaterede årsager til medfødte misdannelser g udviklingsfrstyrrelser samt til nedsat frplantningsevne: Kræftsygdmme, der kan sættes i relatin til ualmindelige ekspneringer Andre sjældne tilstande, fx arbejdsmedicinske vurderinger ved duft- g kemikalieintlerance (MCS), bartraumer samt subakutte g krniske frgiftningstilstande g følgevirkninger heraf på lever, nyrer g hjerte: Bispebjerg Hspital, Køge Sygehus, Odense Universitetshspital, Esbjerg Sygehus (fraset erhvervsrelaterede årsager til medfødte misdannelser g udviklingsfrstyrrelser mv.), AUH Århus Sygehus, RH Herning (fraset erhvervsrelaterede årsager til medfødte misdannelser mv., kræftsygdmme samt andre sjældne tilstande), AUH Aalbrg Sygehus dermatlgiske lidelser i samarbejde med dermatlgi AUH Århus Sygehus Side 7 På reginsfunktinsniveau varetages endvidere dkumentatinspgaver fr Arbejdsskadestyrelsen g andre myndigheder g udarbejdelse af respnsa fr ffentlige myndigheder. Højt specialiserede funktiner De krav, sm er anført fr reginsfunktinsniveauet, gælder gså fr det højt specialiserede niveau. Derudver stilles der følgende krav til varetagelse af højt specialiserede funktiner: Ved den højt specialiserede funktin skal der kunne ydes telefnisk rådgivning. Der skal være mulighed fr assistance via telefn fra en speciallæge i arbejdsmedicin. Følgende er en højt specialiseret funktin: Rådgivning m undersøgelser g behandling ved akutte frgiftninger er en højt specialiseret arbejdsmedicinsk funktin i tæt samarbejde med specialerne anæstesilgi g klinisk farmaklgi: Bispebjerg Hspital