Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds
|
|
|
- Birthe Overgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer har jeg haft med forskellige øvelser og metoder? 2. Hvordan opbygger jeg min undervisning/mine forløb så mine kunder bliver handlekraftige altså selv bliver i stand til at omsætte det de lærer ude i deres praksis? 3. Hvilke didaktikker bruger jeg for at sikre, dette sker? Ad 1: Erfaringer med forskellige øvelser og metoder I Didaktisk innovatorium har mit tema har været gruppearbejde, og kvalificering af tilstedeværelsesundervisningen med fokus på inddragelse af deltagernes erfaringer, læring og anvendelse i praksis. Samlet set har Didaktisk innovatorium bidraget til øget vished om vigtigheden af at deltagernes erfaringer og læring bringes i spil, og hvordan et undervisningshold kan inddrages som et lærende fællesskab og derved kvalificere og initiere læreprocessen hos den enkelte. Fordi gruppearbejde har været mit særlige fokus i dette forløb, har jeg især været optaget af temaerne: Teater som didaktisk element og grafisk facilitering. Jeg har anvendt teater på 6 forskellige PD moduler, og jeg har især inddraget grafisk facilitering i et forløb til at skabe visuelt overblik over et gruppeforløb. Derudover har jeg brugt det flere gange ved afslutning af modulforløb, hvor jeg har givet de studerende tips til, hvordan de kan fremlægge et gruppearbejde ved brug af grafisk facilitering. Generelt var der positive tilbagemeldinger fra de studerende. Se de kommende sider, hvor jeg kort beskriver hvad jeg har gjort, og hvilke erfaringer jeg har med mig. 1 Med ovennævnte beskrivelse har jeg nu beskrevet, hvad jeg gjort mig af erfaringer fra forløbet i didaktisk innovatorium og er nu nået dertil, hvor jeg kan svare på de to sidste spørgsmål til artiklen 1. AD 2 & 3: Hvordan opbygger jeg min undervisning, og hvordan sikrer jeg, at min kunder bliver handlekraftige? Hvilke didaktikker bruger jeg? Det giver ikke mening for mig at opgøre en eksakt liste over didaktiker. Jeg ser, at det altid vil være kontekstafhængigt, hvilke didaktikker, der giver mening og er brugbare. Det centrale for mig er derfor at kunne leve mig ind i/forstå deltageren / kunden og undersøge hvilken didaktik, der netop kvalificerer denne/disse deltagere. Dette netop kan heller ikke afgøres eksakt, igen fordi det er multifaktorelt, hvad der netop skaber 1 I spørgsmålene indgår en række begreber, som kunne undersøges nærmere for mere tydelig begrebsafklaring, fx hvordan forstår jeg didaktik, undervisning, hvad vil det sige at omsætte? Etc..Det sker ikke her, i stedet er de konkrete handlinger i spil.
2 læring hos denne deltager i denne situation og i denne kontekst. Som en sidebemærkning skal nævnes, at selvom jeg har prøvet teater som didaktisk element 6 gange er alle gange forløbet forskelligt og med forskellige resultater. Jeg mener at have en større og mere udfoldet grønspættebog med mig fyldt med ideer og erfaringer, som jeg kan hive frem og jonglere med afstemt efter den konkrete situation og deltagerne. Det betyder, at mine didaktiske overvejelser klart er mere reflekterede og begrundede. Noget, jeg særligt er blevet optaget af, er at begrunde valg af didaktik over for de studerende og reflektere sammen med dem om erfaringer ved brug af en given didaktik altså at tydeligøre de bagvedliggende didaktiske overvejelser. Mange af deltagerene agerer selv som konsulenter i deres praksis og fortæller ofte, at de selv vil afprøve metoderne/didaktikkerne fx ift. udviklingsforløb i egen praksis. På de næste sider er en række eksempler på erfaringer med forskellige øvelser og metoder, som jeg kort har introduceret i det ovenstående. 2
3 Grafisk Facilitering: Eksempel på opsamlingsdag ved diplommodulet Deltagerne på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Opgaven var, at de studerende i grupper skulle vælge et tema fra undervisningen og tegne/skrive/fortælle, hvad de mente var central læring og vigtigt at have med/huske. Alle grupper præsenterede eget tema. Efterfølgende var der fotosession og jeg bemærkede, at flere studerende ved den mundtlige prøve havde et print af foto s fra forskellige temaer med. Adspurgt fortalte de, at det gav et meget fint overblik over temaet og det, at de selv havde tegnet/skrevet og formidlet indholdet, gjorde det nemmere at fastholde det centrale der var skabt ejerskab fortalte de. Fra de skriftlige evalueringer kom følgende kommentarer. Det var meget givende, den dag vi brugte tavlerne til at skrive alle teorier ned gruppevis om specifikt emne og tage billeder heraf med Susanne Minds. Et gruppearbejde på Susannes sidste undervisningsgang, hvor vi lavede gruppearbejde og fremlagde for hinanden var meget lærerigt - det var en god måde at øge forståelsen for modulet på. Der skal indregnes tid til ordentligt feed-back bagefter. En anden gang lavede vi rolle-spil... det var lige så lærerigt. 3
4 Grafisk facilitering: Eksempel på beskrivelse af program for gruppeforløb v. træning af kollegial supervision på PD modulet Social Inklusion. På dagen skulle grupperne agere i forskellige grupper. Programmet blev hængende på tavlen og ved slutningen af dagen brugt som afsæt for fælles opsamling/refleksioner og evaluering. Tilbagemeldingen fra de studerende var, at den visuelle form og de korte instruktioner var overskuelig og motiverende for deltagelse. Det var nemt at overskue, hvor man var i forløbet og hvad man skulle gøre. 4
5 Teater som didaktisk element. Jeg har været flittig bruger af teater som didaktisk form på flere forskellige undervisningsforløb. Det har hver gang fungeret meget positivt og tilbagemeldinger fra de studerende har typisk været, at det har været en god metode til at få mere greb i begreberne, fx min krop kunne huske, hvordan det føltes at blive ekskluderet. Deltagerne har følt sig udfordret og vi har også grint meget sammen. Ved den efterfølgende seance, hvor andet hold skulle gætte hvilke 3 begreber, der var i spil i stykket, bemærkede jeg ofte, at deltagerne blev vældig inspirerede af de andres refleksioner nåh ja, sådan kan man også se det - det gav anledning til yderligere udfoldelse af begreberne. Deltagerne fortalte også selv, at de flere gange agerede ud over rollen eller levede sig så meget ind i rollen, at fx et tema som eksklusion udfoldede en tavs viden fra oplevelser i barndommen. Oplægget v. undervisningen kunne være som beskrevet i nedenstående slides brugt til undervisningen. 5
En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser
S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign
STORGRUPPE- PROCESSER
STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på
Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Low Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering
Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Underviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Spor 1-Inklusionsindsatsen. Målhierarki
Spor 1Inklusionsindsatsen Målhierarki Målhierarki Formål Resultatmål (resultat) Succeskriterier Evaluering Hvorfor vil vi gennemføre projektet? Hvordan vil vi realisere projektets formål? Hvad vil vi levere
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14
Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Praktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af
2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater
Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen
Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen ([email protected]) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014
Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt
Praktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
