Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
|
|
- Helle Bagge
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen
2 Anvendelse af Personlige læringsmål. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi er udgivet 31. maj 2016 og udarbejdet i medfør af 22 i lov om erhvervsuddannelser og professionsuddannelser jf. lovbekendtgørelse nr.1147 af 23.oktober. Bekendtgørelsen skaber rammerne for en justering af studieordningen fra I Studieordningen punkt er beskrevet tilrettelægges af en individuel studieplan for den enkelte studerende. Individuel studieplan indeholder tidspunkter for undervisning og vejledning, undervisnings form og indhold, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse (prøve) i den kliniske undervisning. På Ergoterapeutuddannelsen benyttes udover den individuelle studieplan også personlige læringsmål. De personlige læringsmål benyttes som et procesorienteret arbejdsredskab, som giver den studerende gode muligheder for indsigt i egne personlige kompetencer, måder at lære på og egne læringsbehov. I Individuel studieplan - personlige læringsmål samler den studerende sine refleksioner, og det procesorienterede redskab åbner for refleksion i socialt samspil med undervisere, andre studerende og kliniske undervisere. Den løbende evaluering og selvevaluering retter opmærksomheden mod egen læring, som er vigtig for styrkelsen af selvbevidsthed og evnen til at vurdere egne kompetencer i forskellige sammenhænge. De personlige læringsmål indgår som en del af de studerendes portfolie. Personlige læringsmål indgår som et procesorienteret arbejdsredskab, som giver den studerende gode muligheder for indsigt i personlige kompetencer, måder at lære på og læringsbehov. Procesorienteringen åbner for refleksion i socialt samspil med studerende, undervisere og kliniske undervisere og tilbyder dermed forskellige måder at lære på. En løbende refleksion og selvevaluering retter opmærksomheden mod egen læring, som er vigtig for styrkelsen af selvbevidsthed og evnen til at vurdere egne kompetencer i forskellige sammenhænge. Opstilling af personlige læringsmål og evaluering af disse mål, støtter og skaber sammenhæng for den enkelte studerende, ligesom den studerendes ansvar tydeliggøres. 1
3 Den værdi og de initiativer, som den studerende lægger i de læringsmål, der prioriteres og præsenteres danner udgangspunkt for læringen. Den studerendes erfaringsgrundlag og motivation er således drivkraft i læreprocessen. Det varierer gennem uddannelsen hvordan Individuel studieplan inddrages i undervisning og klinisk undervisning. Åbenheden omkring personlige læringsmål giver den studerende mulighed for at få støtte og øger de medstuderendes, undervisers og klinisk undervisers forståelse for den enkeltes læringsproces. Det giver den studerende mulighed for at forholde sig aktivt til egen læringsproces. Personlige læringsmål som del af portfolie Den studerende nedskriver refleksioner og læringsmål relateret til semesterbeskrivelse, studieplaner, studieaktiviteter /opgaver og prøver i semesteret. I 1.semester introduceres til at arbejde med personlige læringsmål i undervisningen i pædagogik. Personlige læringsmål er et arbejdsredskab i semestrene gennem hele uddannelsen både i den teoretiske undervisning på uddannelsen og i den kliniske undervisning, hvor refleksioner, en løbende evaluering og selvevaluering af læringsmålene danner udgangspunkt for at sætte nye mål. Personlige læringsmål indgår i den studerendes portfoliemappe på Fronter. Dette dokument og ark, som de studerende skal anvende lægges ligeledes på Fronter. Det er den studerende og underviserne på Ergoterapeutuddannelsen, der har adgang til mappen. Underviserne benytter kun deres adgang, såfremt den studerende beder om det. Det er den studerende, der giver andre adgang til mappen eller arkene ved at sende arkene elektronisk, uploade dem i praktikportalen eller printe dem. Refleksion Refleksion er først og fremmest en proces, hvor man tænker tanker og om noget. Denne proces tager tid og kræver rum. Der er forskellige måder at støtte refleksionsprocessen på. Eksempler kan være at skrive dagbog, skrive non-stop skrivning, tegne eller gå en tur. I første fase er refleksion alle de tanker der kommer til én om noget. Dernæst kan refleksionen struktureres i en samtale med vejleder, formuleres til nye læringsmål eller omformulering af eksisterende læringsmål. Det kan også være en skriftlig refleksion over læringsmål. Her følger to forskellige eksempler på, hvordan man kan arbejde med refleksion. 2
4 Refleksion kan forstås, som en proces, hvor vi forsøger at give mening til oplevelser. Mezirow siger at formålet med refleksion er, at erfaringer forstås på nye måder (Høyrup 2005). Refleksion giver mulighed for, at bedømme hvordan og hvorfor har vi oplevet, tænkt, følt, handlet som vi har. Refleksion er nødvendig, når tidligere forståelser ikke er hensigtsmæssige, for eksempel i tilfælde hvor private erfaringer og forståelsesmåder ikke er brugbare i den professionelle sammenhæng. Her følger et eksempel på, hvorledes der kan reflekteres over indholdet (hvad), processen (hvordan) og præmissen (hvorfor) for at have arbejdet med læringsmålet: Eksempel på skriftlig refleksion over personligt læringsmål Udviklings og læringsmål: Jeg vil øve mig i at være i fysisk kontakt, altså at røre ved en borger, da det er lidt svært for mig. Refleksion: Indhold: Jeg har haft fysisk kontakt med 4 forskellige borgere i forbindelse med forflytning og guidning i min kliniske undervisning. Den første gang i guidning rørte jeg meget forsigtigt ved borgeren og guidningen lykkedes ikke rigtigt. De følgende gange gik det bedre og jeg har forstået forskellen på en privat berøring og en professionel berøring. Proces: Det har været en lærerig proces. Det var da jeg opdagede, at borgeren blev forvirret, når jeg ikke tog ordentlig fat, at det gik op for mig, at jeg måtte påtage mig den professionelle rolle og overvinde mit ubehag ved fysisk kontakt. Præmis: Da det først gik op for mig, hvordan jeg kunne arbejde med det, ville jeg gerne have øvet mig noget mere, men da var der kun kort tid tilbage i kliniks undervisning. Måske kunne jeg have nået at øve mig noget mere, hvis jeg lidt tidligere havde snakket mere med min kliniske vejleder om problematikken. I slutningen af praktikken, havde hun ikke så meget tid. Men jeg har formuleret et nyt personligt læringsmål til næste praktik, om at være mere åben. Wackerhausen beskriver en anden struktur for refleksion. Han siger, at når, der reflekteres så tænkes, der på noget, med noget, ud fra noget, inden for noget (Wackerhausen 2008 s. 14f) Et eksempel på, hvilke spørgsmål du selv/vejleder/underviser kan stille, hvis du vil bruge Waackerhausens stuktur for refleksion: Genstandsfeltet(noget) er klientcentrering og åbne spørgsmål : Studerende: mit læringsmål var at have fokus på at være klientcentreret og at stille åbne spørgsmål, det synes jeg lykkes meget godt, jeg fik spurgt om, det jeg gerne ville vide i forhold til opgaven. (inden for noget) 3
5 Underviser: hvem fik noget ud af, at du stillede de spørgsmål, du gjorde? S: det gjorde jeg, jeg fik nogle oplysninger, jeg kan bruge til opgaven? U: hvis du tænker ud fra borgerens perspektiv; hvordan tror du, han oplevede dine spørgsmål? S: ehh, ja han ville måske godt have fortalt noget mere om den kolonihavegruppe, han lige er begyndt i, der lyste han i hvert fald lidt op der var jeg måske lidt for optaget af at spørge om hans barndom og lyttede ikke til ham. U: Hvis du skulle have været mere klientcentret, hvad kunne du så gjort? Prøv at tænk med noget teori fra den professionelle samtale. Personlige læringsmål Definition af personlige læringsmål Mål som beskriver evnen til at kunne variere og tilpasse den faglige indsats efter forholdene, at kunne omsætte teori i en praksissammenhæng. At kunne udnytte, omsætte og kvalificere private menneskelige egenskaber til personlige professionskompetencer de studerende skal udvikle sig fra at have private menneskelige egenskaber til at opfatte og præsenterer sig som kompetente professionsudøvere/ergoterapeuter (Glerup 2008). De personlige læringsmål deles op i: Faglige mål Sociale mål Lærings- og udviklingsmål Faglige læringsmål De faglige mål knytter sig til teoretisk viden og omsættelse af denne viden i færdigheder og kompetencer. Eksempler på emner indenfor faglige læringsmål Strukturerer mine observationer af ergoterapeutens arbejde i forhold til CPPF og kunne begrunde mine placeringer af observationerne. Redegøre teoretisk for de jeg-støttende principper. Omsætte den teoretiske viden om de jeg-støttende principper i praksis. Vælge og planlægge relevante undersøgelsesmetoder, redegør teoretisk for de valgte metoder, begrunde for valg og fravalg af undersøgelsesmetoder, samt afprøve forskellige undersøgelsesredskaber i praksis. 4
6 Udarbejde en aktivitetsanalyse. At kunne problemløse ved at graduere/ændrede vilkår i aktivitetssituationer. Redegøre for relevante diagnoser ift. de patienter, som jeg skal have med at gøre så min teoretiske baggrundsviden indenfor de medicinske fag bliver relateret til praksis. Sociale læringsmål De sociale mål knytter sig til sociale kompetencer. Det handler om samspils- og interaktionskompetencer, herunder evnen til empati og til at involvere sig i andre mennesker, samt evnen til ved hjælp af refleksion at kunne forholde sig kritisk til egen og andres indsats og evnen til at kunne etablere et etisk og respektfuldt samarbejde med andre mennesker (Hansen 2008) Eksempler på emner inden for sociale læringsmål Indentificerer min rolle i gruppearbejde og øve mig på at være ordstyrer Formulere mine grænser, så de bliver synlige i gruppekontrakten Arbejde med at sætte grænser f.eks. i situationer på holdet eller med borgere Arbejde med at formidle ergoterapeutisk indsats, specielt i formelle fora, f.eks. på konferencer, og til tværfaglige samarbejdspartere. Arbejde med min fagidentitet, arbejde med at tydeliggøre min fagidentitet for mig selv, og for andet personale. Udvikle samarbejdsevner i relation til mono- og tværfaglige samarbejdspartere. Jeg vil arbejde med min rolle i samarbejdet med andre faggrupper. Lærings- og udviklingsmål Lærings- og udviklingsmål knytter sig til lærings- og udviklingskompetence. Det handler om evnen til at forandre sig. At være åben og opsøgende for ny læring og handling, nye måder at se, forstå og perspektivere på (Hansen 2008). Eksempler på emner indenfor lærings- og udviklingsmål Udarbejde en handleplan for mig selv og mine arbejdsopgaver, og på den måde arbejde struktureret i mit kliniske undervisningsforløb, så jeg ikke mister overblikket og kører ud på et sidespor. Løbende forholde mig til min udvikling i relation til de opstillede mål i logbogen. Min forestilling om, hvor langt jeg kan nå i dette forløb. Samarbejde med den kliniske vejleder, for eksempel ved at bede om hjælp, når jeg ikke selv kan håndtere situationen. 5
7 Litteratur Gleerup, Jørgen og Hansen, Niels Buhr. Rapport: De professionelles hvad og hvordan bragt i samspil med de lærendes hvem og hvorfor, 2008 Hansen Lissi m.fl. (2008) Personlige kompetencer, 2. udgave, Munksgaard Danmark Høyrup, S og Pedersen K 2005:Refleksion i Brøbecher, H og Mulbjerg, U 2005: Klinisk vejledning og pædagogiske kompetencer, Munksgaard Danmark Wackerhausens, Steen.2008: Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Skriftserie/Nr.1/2008 Aarhus Universitet: 6
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Odense
Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereTemadag for ledere og kliniske undervisere
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Temadag for ledere og kliniske undervisere Godkendelse af kliniske undervisningssteder Forpligtende aftaler og samarbejde med kliniske undervisningssteder knyttet til Ergoterapeutuddannelsen
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereModul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ
Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus s ------------------------------------------------------------------- Individuel Klinisk studieplan Modul 9 Psykiat trisk Ergoterapi Opdateret Februar 2014 PEH/TRHJ Navn:
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereKLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510
KLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510 FAG PÅ MODUL 1 ERGOTERAPITEORI PSYKOLOGI PÆDAGOGIK ANATOMI SOCIOLOGI ERGOTERAPITEORI Ansvars- og ansættelsesområder Centrale
Læs mereTemadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen
Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret 2011 Anne Karin Petersen ergoterapeut, lektor og master i rehabilitering. 03-10-2012 side 2 De studerendes udvikling Fra observerende til det
Læs mereTemadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Temadag for ledere og kliniske undervisere Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016 Anne Karin Petersen, Praktikkoordinator
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 6 somatisk
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 6. Lokalt tillæg til studieordningen. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. August 2016 SURP og HGN / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V August 2016 PEH / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen
Læs mereEvaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereModul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 9, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereKonklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereF11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret Svarprocenten er 62,7% Praktiksted
F11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret 2013 Svarprocenten er 62,7% Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: - Der var ved modulets
Læs mereBYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:
BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereUdøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 6, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 6
Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereDe samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en
Læs mereIntroduktion til klinisk uddannelse 3., 5. og 6. semester Erfaringsudveksling 2. semesters klinisk uddannelse
Introduktion til klinisk uddannelse 3., 5. og 6. semester Erfaringsudveksling 2. semesters klinisk uddannelse v/ Mette Bønløkke og Britta Stenholt Programmet vil indeholde introduktion og drøftelse af
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereReferat af møde før klinisk undervisning Modul 12 Erg513. Mandag
Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Referat af møde før klinisk undervisning Modul 12 Erg513 Mandag 18.4.2016 Til stede og præsentation af de kliniske undervisningssteder. Fra de kliniske
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereRetningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis
Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt
Læs mere6. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen
Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema.... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 3 3.3 Kompetencer... 4 4. Læringsudbytter
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereModul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?
Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mere2. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen
Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 4 3.3 Kompetencer... 4 4. Tilrettelæggelse
Læs mereErgo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereKonklusion på evaluering af modul 9
Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereDokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 1. semester Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSelvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 25.5.16, pebe, heng Side 1 Modulets
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere